KILDEPLADS- BESKRIVELSE FJELLEBRO VANDVÆRK

Til Ringsted Kommune Dato Oktober 216 KILDEPLADS- BESKRIVELSE FJELLEBRO VANDVÆRK

KILDEPLADS-BESKRIVELSE FJELLEBRO VANDVÆRK Ref. 1122292 Dokument ID 1122292-8-27 Version.1 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-23 København S T +45 5161 1 F +45 5161 11 www.ramboll.dk

Fjellebro Vandværk INDHOLD 1. FJELLEBRO VANDVÆRK 1 1.1 Baggrund 1 1.2 Om Fjellebro Vandværk 1 1.3 Opbygning af dokumentet 2 1.4 Tilladelses-indvindingens påvirkning på beskyttet natur i området omkring Fjellebro Vandværk 3 1.5 Tilladelses-indvindingens påvirkning på vandløb 7 1.6 Tilladelses-indvindingens påvirkning af vandforsyning/andre indvindinger 8 2. REFERENCER 9 BILAG Følgende kortbilag fra /1/ er vedlagt nærværende kildepladsbeskrivelse, idet de omtales i teksten: WOCA.4 Ændring i middelpotentiale, øverste modellag WOCA.6 Ændring i middelpotentiale, Kalk WOCA.8 Ændring i dybde til øverste vandspejl WOCA.12 Ændring i magasinforhold, Kalk WOCA.16 Ændring i vertikal strømningsretning, terrænnære lag WOCA.19 Ændring i medianminimumsafstrømning

Fjellebro Vandværk 1 af 9 1. FJELLEBRO VANDVÆRK 1.1 Baggrund Dette dokument rummer en beskrivelse af vandindvindingens påvirkning ved Fjellebro Vandværk. Påvirkningen beskrives ud fra hydrologiske forhold, der er medbestemmende for tilstanden af beskyttede naturtyper, vandløb og andre indvindinger. Beskrivelsen tager udgangspunkt i resultater beregnet med den hydrologiske model for Ringsted Kommune. Beskrivelsen tager udgangspunkt i to typer scenarier, der er kørt med modellen: REFERENCE-scenarie (REF): Aktuel indvinding, defineret ved seneste 1 års middelindvinding, dvs. middelindvindingen i perioden 26-215. WORST CASE-scenarie (WOCA): Ansøgte indvindingsmængder. For indvindinger i Ringsted Kommune samt betydende indvindinger nær Ringsted Kommune benyttes ansøgte mængder. For resterende indvindinger benyttes gældende indvindingstilladelser. Modellen, scenarierne og de overordnede resultater for hele Ringsted Kommune, er beskrevet i hovedrapporten /1/, såfremt læseren ønsker yderligere baggrundsinformation. For større kildepladser i Ringsted Kommune er der, i tillæg til de ovennævnte scenarier, også blevet beregnet kildepladsspecifikke scenarier, hvor effekten af at øge indvindingen ved kun den pågældende kildeplads, er undersøgt med modellen. For de øvrige vandværker, hvor der ikke er stor forskel på den aktuelle indvinding og den ansøgte indvindingsmængde, er der ikke beregnet særskilte kildepladsscenarier. For disse vandværker vurderes det ikke, at forøgelsen i indvinding giver en nævneværdig forøget påvirkning. Der er bl.a. ikke beregnet særskilt kildepladsscenarie for Fjellebro Vandværk. For disse vandværker er indvindingens påvirkning er derfor kun beskrevet i generelle træk ud fra WORST CASE-scenariet, og er kun beskrevet i nærområdet til den pågældende kildeplads. Nærværende dokument vil blive anvendt som tillæg til selve indvindingstilladelsen. I det følgende anvendes betegnelserne Aktuel indvinding om den nuværende indvinding, og Tilladelse-indvinding om indvindinger svarende til de ansøgte mængder, eller svarende til de indvindingstilladelser, der allerede er givet. Det skal bemærkes, at dette dokument ikke indeholder en vurdering af påvirkningen af naturforhold fra grundvandsindvindingen, men udelukkende en beskrivelse af de hydrologiske modelresultater, som kan anvendes i en sådan vurdering. Vurderingen af, hvilke påvirkninger, der er kritiske, skal foretages efterfølgende, med udgangspunkt i nærværende resultater samt data omkring hvert enkelt naturområdes aktuelle tilstand. Den konkrete vurdering vil afhænge af de enkelte naturområders (fx vandløb, søer og moser) tilstand og sårbarhed over for påvirkning af hydrologiske forhold. 1.2 Om Fjellebro Vandværk Fjellebro Vandværk (AnlægsID: 13662) indvinder grundvand fra 1 boring, DGU-nr. 212.685. Vandværk og boring ligger lidt vest for Fjællebro by og indvindingsboringen er filtersat i kalkmagasinet, hvor der er spændte magasinforhold. Kalkmagasinet er overlejret af ca. 25 meter dæklag bestående Kerteminde Mergel, sand og ler. Vandværk og boringsplacering er vist i Figur 1. Den aktuelle indvinding på Fjellebro Vandværk er 47.134 m 3 /år, hvilket er et gennemsnit af kildepladsens indvinding i perioden 26-215. Den ansøgte indvindingsmængde for kildepladsen

Fjellebro Vandværk 2 af 9 er 6. m 3 /år. Forskellen mellem aktuel og ansøgt indvindingsmængde er således beskedne 12.866 m 3 /år. Figur 1: Placering af Fjellebru Vandværk. Boring tilhørende kildepladsen er markeret med DGU-nummer. 1.3 Opbygning af dokumentet I det følgende beskrives påvirkningen fra vandindvindingen i området omkring vandværkets kildeplads. Påvirkningen beskrives i forhold til: Ændring i middelpotentialer Ændring i dybde til øverste vandspejl Ændring i magasinforhold Ændring i vertikale strømningsforhold Ændring i medianminimumsafstrømning i vandløb Tekstmæssigt er beskrivelsen af påvirkninger inddelt således, at der beskrives forhold, der kan påvirke henholdsvis: Beskyttede naturtyper ( 3-områder og Natura 2-områder) Vandløb Andre indvindinger I teksten er vist de væsentligste figurer til beskrivelse af påvirkningen. Desuden henvises i teksten til generelle kort fra hovedrapporten /1/, der har navne så som WO- CA.4, osv.

Fjellebro Vandværk 3 af 9 1.4 Tilladelses-indvindingens påvirkning på beskyttet natur i området omkring Fjellebro Vandværk Der ligger ingen beskyttede naturområder i umiddelbar nærhed af Fjellebro Vandværk, men spredt i området ses en række små 3-vandhuller. Ca. 1 km nord for Fjellebro Vandværk ved Kværkeby Mose ligger et større sammenhængende område med flere forskellige typer 3-natur. Længere nord på langs Vigersdal Å ses også en række områder udpeget som 3-natur. Bl.a. ligger der i den nordlige del af Kværkeby Mose et 3-område, der er udpget som særlig følsom over for vandindvinding /3/. Beliggenheden af de beskyttede naturtyper fremgår af Figur 2. Nærmeste vandløb er Adamshøjløbet som løber syd om vandværket med udløb i Rosengård Sø. Vandløbet er ikke synligt på luftfoto på hele dets forløb, og det er derfor muligvis rørlagt på delstrækninger. 1.4.1 Ændring af terrænnært grundvandsspejl Generelt om betydning for naturforhold Våde naturtyper som våde enge, moser, søer og vandhuller med direkte forbindelse til det øvre grundvandsspejl kan være sårbare overfor sænkning af dette vandspejl. Det gælder de såkaldte grundvandsfødte naturområder, mens moser og vandhuller i nogle områder er dannet ved tilstrømning af overfladevand, og deraf ikke er sårbare overfor ændringer i det øvre grundvandsspejl. Vurdering af påvirkning som følge af ændret indvinding skal derfor tage højde for den naturlige hydrologi i de påvirkede 3-områder. Desuden afhænger påvirkningen af naturområderne af deres individuelle flora og fauna, strukturforhold og eksisterende tilstand (f.eks. hvorvidt der i forvejen er en tendens til tilgroning på grund af lav vandstand som følge af dræning e.l.). Der skal derfor anvendes besigtigelsesdata for de pågældende naturområder for at vurdere, om der forekommer særlige sjældne og sårbare arter eller lokal forhold. Endelig afhænger vurderingen af påvirkningens varighed. En indvindingstilladelse gælder normalt for 3 år, og karakteriseres derfor som en permanent miljøpåvirkning. Det betyder, at selv mindre ændringer i vandstand i vådområder på mellem 1 og 5 cm kan medføre betydelig påvirkning af naturtilstanden som fx øget tilgroning eller forringelse af levested for arter tilknyttet våd bund eller vandhuller. Der findes ikke fastsatte kriterier for væsentlig påvirkning af 3- naturtyper, men deres tilstand er bestemt af særlige karakteristiske arter, og en tilbagegang i disse vil i mange tilfælde betyde en tilstandsændring /2/. Modelresultater I Figur 2 er der vist zoom af kort WOCA 4, der viser beregnede ændringer i middelpotentialet i det øverste modellag, dvs. fra til 3 meter under terræn, hvis vandindvindingen i Ringsted Kommune øges fra aktuel til tilladt indvinding for alle indvindere. Som det fremgår af figuren sænkes det øverste grundvandspotentiale lokalt ved Fjellebro Vandværk og lige syd for kildepladsen ses områder, hvor grundvandspotentialet sænkes mere end,25 meter. Ca.,5 km øst for kildepladsen ses en 3-udpegning (mose), hvor middelpotentialet inden for de øverste 3 meter under terræn sænkes mellem,3 g,4 meter. Knap 1 km nord for kildepladsen mellem Kværkeby og Rosengården Sø ligger et ligeledes en 3-udpegning (mose), hvor middelpotentialet sænkes op mod,5 meter. Der er også set på ændringer i dybden til det øverste vandspejl generelt (kort WOCA.8), dvs. ændringer der kan ligge dybere end i de øverste 3 meter under terræn. Kortet viser, at dybden til det øverste vandspejl generelt øges i området og naboområderne til Fjellebro Vandværk med op til 1 til 2 meter. Men som Figur 2 viser, sker ændringerne ikke i de øverste 3 meter.

Fjellebro Vandværk 4 af 9 Figur 2: Samlet ændring i middelpotentiale for det øverste modellag ( til 3 meter under terræn) hvis alle indvindinger i området indvinder med tilladelses-mængder. Bemærk: De negative potentialeændringer betyder sænkning i potentialet på dette kort. [Nærværende kort er et zoom af arbejdskortet ved navn WOCA.4 fra hovedrapporten /1/].

Fjellebro Vandværk 5 af 9 1.4.2 Indstrømning til terræn Generelt om betydning for naturforhold Den vertikale tilstrømning af grundvand til terrænnære lag viser, hvor der vil være en direkte effekt fra ændring af potentialet i dybere grundvandsmagasiner på terræn. Hvor denne tilstrømning ændres fra opadrettet til nedadrettet kan det have betydning for særlige lokale forekomster af naturtyper betinget af fremsivende grundvand som fx rigkær og kildevæld. I vurdering af påvirkning af naturforhold er det der for vigtigt at undersøge, om nogle af disse punkter falder sammen med sådanne naturtyper. Modelresultater Forøgelse af indvindingen fra aktuel til tilladelsesmængder for alle indvindinger i Ringsted Kommune bevirker ændringer i vertikal strømningsretning til terræn i lokale spredte områder omkring Fjellebro Vandværk, jf. Figur 3. Lige ved kildepladsen ses der ikke ændringer, men syd, øst og nord for kildepladsen, ses ændringer også i områder, hvor der er 3-naturområder.

Fjellebro Vandværk 6 af 9 Figur 3: Samlet ændring i vertikal strømningsretning for det øverste modellag ( til 3 meter under terræn) hvis alle indvindinger i området indvinder med tilladelses-mængder. [Nærværende kort er et zoom af arbejdskortet ved navn WOCA.16 fra hovedrapporten /1/].

Fjellebro Vandværk 7 af 9 1.4.3 Sammenfatning, påvirkning på beskyttet natur Lokalt ved Fjellebro Vandværk sænkes det øverste grundvandspotentiale op til,25 meter, men der er ingen 3-udpegninger. Nærmeste 3-udpening (mose) med sænkning af det øverste grundvandspotentiale ses ca.,5 km øst for Fjellebro Vandværk. Forøgelse af indvindingen fra aktuel til tilladelsesmængder for alle indvindinger i Ringsted Kommune bevirker ændringer i vertikal strømningsretning til terræn i lokale spredte områder syd, øst og nord for Fjellebro Vandværk, bl.a. i områder som er udpeget som beskyttet 3-natur. De ændringer der ses i terrænnært grundvandsspejl og på gradientretninger skyldes den samlede indvinding fra alle vandindvindingsanlæg i Ringsted Kommune, hvis alle indvinder med fuld tilladelsesmængde, og ikke forøgelsen i indvinding ved Fjellebro Vandværk i sig selv. Den øgede vandindvinding ved Fjelle Vandværk fra aktuel vandindvind til ansøgt indvinding er meget beskeden (12.866 m 3 /år), og det vurderes, at de ændringer der ses i terrænnært grundvandsspejl og på gradientretninger, kun i meget lille grad skyldes øget indvinding ved Fjellebro Vandværk. 1.5 Tilladelses-indvindingens påvirkning på vandløb Generelt om betydning af påvirkning af vandløb Vandløb kan både være beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3 og omfattet af vandplanernes målsætninger. Vurderingen af påvirkning fra ændret grundvandsindvinding på kildepladsen til Skee Vandværk skal omhandle begge beskyttelsesforhold. 3-beskyttelsen af vandløb som naturtype omhandler især dets flora og fauna og den generelle tilstand. Vandplanerne er mere specifikke og opstiller mål og virkemidler for opfyldelse af god tilstand. Vandrammedirektivet kræver, at vandløbenes tilstand vurderes ud fra biologiske, hydromorfologiske og kemisk-fysiske kvalitetselementer. Hertil er der i Danmark nu udviklet tre parametre for henholdsvis vandløbsmakroinvertebratfauna, planter og fisk mens parametre som afstrømning, morfologiske forhold, iltforhold og forureningstilstand også kan indgå i vurderingen. Ændring i vandafstrømning kan føre til ændringer i de biologiske forhold, som er grundlaget for beregning af EQR-værdien, som er den gældende metode for vurdering af vandløbstilstand jf. Vandområdeplan Sjælland. For at forklare størrelsesordenen af ændringen i EQR (som i dette tilfælde er lavere end kriteriet for ændring i tilstandsklasse) anbefales det at kigge på vandløbets tilstandsvurdering for hver enkel parameter samt hydrologiske og fysisk-kemiske tilstand. Modelresultater Kortet WOCA.19 viser, hvordan medianminimumsafstrømningen ændrer sig langs vandløbene som følge af en øget indvinding fra aktuelt niveau til tilladelsesniveau for alle indvindinger i Ringsted Kommune. Nærmeste vandløb er Adamshøjløbet som løber syd om vandværket og har udløb i Rosengård Sø nordøst for vandværket. Hvor vandløbet løber syd om vandværket ses en reduktion i medianminimumsafstrømningen på 1 til 25 %. Den absolutte ændring i medianminimumsafstrømningen i er dog reelt kun,2 l/s svarnde til 12 %. Normalt betragtes ændringer på,5 l/s som nedre grænse for, hvor de hydrologiske modellers resultater kan anvendes. Dette er f.eks. grænsen anvendt ved udarbejdelsen af de første vandplaner og ligeledes anvendt i miljøvurdering for VVM for Hofors vandindvinding /4/. Den beregnede ændring i medianminimumsafstrømningen skyldes den samlede indvinding fra alle vandindvindingsanlæg i Ringsted Kommune og nabokommunerne, hvis alle indvinder med fuld tilladelsesmængde, og ikke forøgelsen i indvinding ved Fjellebro Vandværk alene. Det vurderes, at den øgede indvinding ved Fjellebro Vandværk kun i meget lille grad bidrager til de ændringer, der ses i medianminimumsafstrømninger jævnfør kortet WOCA.19.

Fjellebro Vandværk 8 af 9 I de gældende vandområdeplaner, dvs. Vandplan 2, opereres ikke med krav til medianminimumsvandføringer, men udelukkende krav til EQR-index-værdier. EQR-index-værdierne er talværdier, der indikerer tilstanden for hhv. makroinvertebrater, planter og fisk i de pågældende vandløb. Ændringerne i EQR-værdierne er beregnet for det scenarie, hvor alle indvindere indvinder med fuld tilladelse, og beregningerne viser, at der ikke sker ændringer i EQR-værdierne, der kan betyde, at vandløbenes tilstand forringes en klasse (f.eks. fra god til ringe ). Beregningerne viser således samlet, at en evt. øget indvinding fra aktuel indvinding til ansøgt indvinding ved Fjellebro Vandværk hverken reducerer medianminimumsafstrømningen eller forringer vandløbenes tilstand. 1.6 Tilladelses-indvindingens påvirkning af vandforsyning/andre indvindinger Forøgelsen i indvindingen for alle indvindere fra aktuelle indvindingsmængder til tilladelsesmængder, skaber en sænkning af grundvandspotentialet i kalken ved Fjellebro Vandværk med knap 2 meter, jf. kortet WOCA.6. Langt størstedelen af den forøgede sænkning i kalken skyldes andre indvidere i Ringsted Kommune og nabokommunerne, og ikke indvindingen ved Fjellebro Vandværk. Den forøgede indvinding ved Fjellebro Vandværk fra 47.134 m 3 /år til 6. m 3 /år, dvs. en forøgelse på 12.866 m 3 /år, er meget beskeden i forhold til den øgede indvinding fra de øvrige indvindere. Den øgede indvindingen ved Fjellebro Vandværk reducerer derfor ikke muligheden for indvinding ved andre vandindvindere, hverken i Sand 2 magasinet eller i kalkmagasinet. Jævnfør kortet WOCA.12 er magasinforholdene i kalken ved Fjellebro Vandværk spændte ved aktuel indvinding og forbliver spændte, hvis alle indvindere i Ringsted Kommune indvinder svarende til deres ansøgte/tilladte vandindvinding. Det betyder, at det ikke forventes, at der sker ændringer i grundvandskvaliteten som følge af ændrede magasinforhold.

Fjellebro Vandværk 9 af 9 2. REFERENCER /1/ Rambøll (216). Ringsted Kommune Grundvandsindvinding. Rapport dateret september, 216. /2/ Nygaard, B., Nielsen, K.E., Damgaard, C., Bladt, J. & Ejrnæs, R. (214). Fagligt grundlag for vurdering af bevaringsstatus for terrestriske naturtyper. Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, 142 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 118 http://dce2.au.dk/pub/sr118.pdf. /3/ COWI (213). Ringsted Kommune. Særlig værdifuld, vandindvindingsfølsom 3-natur i Ringsted Kommune. Rapport dateret marts 213. /4/ Naturstyrelsen (213). Miljøvurdering indeholdende VVM-redegørelse. For VVM for HOF- OR Vand København A/S s regionale vandindvinding. Juni 213

Smidstrup 2 4 kilometer Osted Dåstrup Bregnetved Søster Svenstrup Nyrup Åmose Å Gammerød Jystrup Borup Gyrstinge Haraldsted -.2 Ringsted -.3 -.2 -.3 -.4 -.2 -.8 Bøgede -.6 -.3 -.7 -.5 -.2 -.2 -.3 -.2 -.4 -.2 -.2 -.2 -.2 Vetterslev Terslev Potentialeændring (m) Under -1-1 til -.5 -.5 til -.25 -.25 til Glumsø -.2 -.2 -.2 -.4 -.2 -.3 -.3 Aversi Førslev Levetofte Beskyttede naturtyper Eng Mose Overdrev Rejnstrup Strandeng Sø Særligt følsomme 3-områder Natura 2-områder Offentlige vandløb, Ringsted Kommune Ringsted Kommune Kommunegrænse.1 Herlufmagle Gelsted Suså Haslev Orned Arb.kort WOCA.4 Ændring i middelpotentiale, øverste modellag, WORST CASE-scenarie

Nyrup 2 4 kilometer Osted Søster Svenstrup -2 Dåstrup Åmose Å Gammerød Jystrup Gyrstinge -1 Haraldsted -2-4 -3 Ringsted Borup Bøgede Regnemark Potentialeændring (m) Under -2-2 til -15-15 til -1-1 til -5-5 til -4 Indvindingsboringer -4 til -3-3 til -2 Rejnstrup -2 til -1-1 til til 1-1 Glumsø Offentlige vandløb, Ringsted Kommune Ringsted Kommune Kommunegrænse -4-3 -2-8 -1-2 Gelsted -6 Vetterslev -1-12 -11-9 -7-2 -4-5 -5-13 -6-3 -4 Aversi Suså -1 Førslev WORST CASE-scenarie -1 Levetofte Ørslev Terslev Haslev Orned Arb.kort WOCA.6 Ændring i middelpotentiale, Kalk,

Smidstrup 2 4 kilometer Osted Dåstrup Bregnetved Søster Svenstrup Nyrup Åmose Å Gammerød Jystrup Borup Haraldsted Gyrstinge Bøgede Regnemark Ringsted Ændring i dybde til øverste vandspejl (m) Under,1,1 til,25,25 til,5,5 til 1 1 til 2 2 til 3 3 til 5 5 til 7 Vetterslev Ørslev Terslev Ændring sker indenfor de øverste 3 meter fra terræn Beskyttede naturtyper Eng Mose Overdrev Strandeng Sø Rejnstrup Særligt følsomme 3-områder Natura 2- områder Glumsø Herlufmagle Aversi Suså Førslev Levetofte Haslev Orned Offentlige vandløb, Ringsted Kommune Ringsted Kommune Kommunegrænse Gelsted Arb.kort WOCA.8 Ændring i dybde til øverste vandspejl, WORST CASE-scenarie

Smidstrup 2 4 kilometer Osted Dåstrup Bregnetved Søster Svenstrup Nyrup Åmose Å Gammerød Jystrup Borup Haraldsted Gyrstinge Bøgede Regnemark Ringsted Ørslev Vetterslev Terslev Førslev Glumsø Aversi Levetofte Suså Haslev Orned Ændring Rejnstrupi magasinforhold, REFERENCE (REF) vs. WORST CASE (WOCA) Artesisk i begge scenarier Artesisk i REF, Spændt i WOCA Spændt i begge scenarier Spændt i REF, frit i WOCA Offentlige vandløb, Ringsted Kommune Ringsted Kommune Kommunegrænse Herlufmagle Gelsted Arb.kort WOCA.12 Ændring i magasinforhold, Kalk, WORST CASE-scenarie

Smidstrup 2 4 kilometer Osted Dåstrup Bregnetved Søster Svenstrup Nyrup Åmose Å Gammerød Jystrup Borup Haraldsted Gyrstinge Bøgede Regnemark Ringsted Ørslev Vetterslev Terslev Førslev Glumsø Aversi Levetofte Suså Haslev Orned Ændring i vertikal strømningsretning, REFERENCE Rejnstrup (REF) vs. WORST CASE (WOCA) Opadrettet i begge scenarier Nedadrettet i REF, Opadrettet i WOCA Opadrettet i REF, Nedadrettet i WOCA Nedadrettet i begge scenarier Offentlige vandløb, Ringsted Kommune Ringsted Kommune Kommunegrænse Herlufmagle Gelsted Arb.kort WOCA.16 Ændring i vertikal strømningsretning, terrænnære lag, WORST CASE-scenarie

Smidstrup 2 4 kilometer Osted Dåstrup Bregnetved Søster Svenstrup Nyrup Åmose Å Gammerød Jystrup Borup Haraldsted Gyrstinge Bøgede Regnemark Ringsted Ørslev Vetterslev Terslev Førslev Glumsø Aversi Levetofte Suså Haslev Orned Ændring Rejnstrupi medianminimumsafstrømning (%) Under til 5 5 til 1 1 til 25 Over 25 Ringsted Kommune Kommunegrænse Herlufmagle Gelsted Arb.kort WOCA.19 Ændring i medianminimumsafstrømning langs vandløbsstrækninger WORST CASE-scenarie