Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på?



Relaterede dokumenter
DANVA årsmøde 2015 Søren Peschardt 1. viceborgmester, Vejle Kommune Bestyrelsesmedlem, Vejle Spildevand A/S. Vejle som resilient city

Risikohåndtering af regn- og havvand i Vejle

Vand i Vejle. Ulla Pia Geertsen, Klimakoordinator og projektudvikler, Teknik & Miljø, Vejle Kommune. Kortlægning Løsninger Udfordringer

Regnvand skaber udvikling og værdi i Vejle

Klimatilpasning Vejle midtby Udfordringer og status

»Risiko og oversvømmelse hvornår er det økonomisk forsvarligt at beskytte?

Forslag til kommuneplantillæg nr. 2 til Forslag til kommuneplan for Holbæk Kommune

Tværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa

Projektbeskrivelse for Klimatilpasningsplan

Klimatilpasning i praksis med lokal interessentinddragelse KTC årsmøde 20. september 2013

Kommunikation og samarbejde med kommunerne ifm. EU s oversvømmelsesdirektiv

Klimatilpasningsplanen hvordan bliver den?

RISIKOSTYRINGSPLAN FOR OVERSVØMMELSE VEJLE MIDTBY

Det positive eksempel på hvordan Naturstyrelsens kortmateriale er brugt ved klimatilpasning i en oversvømmelsestruet kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Tværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon

Notat. 28. februar Miljø og Teknik. Baggrund

Kommuneplan med det lange lys

Klimatilpasning i Halsnæs Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

»Hvor truer klimaet og hvordan handler vi? ATV Vintermøde marts 2014 Chefkonsulent, Phd, Ulla Lyngs Ladekarl, ALECTIA

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef

Gamle dyder, nye klæder: Risikostyring og klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Referat fra mødet i Miljø- og Energiudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Meldahls Rådhus Herredets Tingstue

Klimatilpasningsplaner. Workshop Region Midtjylland. Ideer til: forudsætninger og rammer. Arne Bernt Hasling. Region Midtjylland

Præsentationens indhold :

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Hydrologisk Højdemodel og kortservices. Klimatilpasning og anvendelse af den hydrologiske højdemodel, metoder og analyser

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan for Lemvig Kommune.

A/S. Kommune. Halsnæs. Skybrud og evt. havet Halsnæs. Kommune og. Forsyning A/S

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes,

Redegørelse for planens Forudsætninger. Kommuneplan Forslag

Rejseholdets temamøde

Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan

Forvaltning i kystzonen klimatilpasning og planlægning

Kystbeskyttelse hvorfor og hvordan? Thorsten Piontkowitz, Kystdirektoratet Køge, 9. juni 2016

WILLIS Konference. Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI WILLIS KONFERENCE

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7.

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser

Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen

RISIKOKORTLÆGNING I AALBORG KOMMUNE

Vej & Park - Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade København

Håndtering af oversvømmelser opdateret klimakogebog Dansk Vandkonference 2010

Hvor har du senest set, eller kan huske et sted, der var påvirket af regn, hav eller kloakvand i Sønderborg Kommune?

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN

Retningslinjerevision 2019 Klima

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson

Byerne og det stigende havvand. Pilotprojekt Vind med Vand ANSØGNING FRA KOLDING KOMMUNE

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson

Introduktion til metoder /teknologier til klimatilpasning af danske kyster Miljøteknisk Konference 2. oktober 2013 Jan Dietrich, NIRAS.

KLIMATILPASNING I AARHUS KOMMUNE SLUSE OG PUMPESTATION I AARHUS Å TIL FORBEDRET SIKKERHED MOD OVERSVØMMELSER AF AARHUS MIDTBY

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer.

DAGSORDEN Landvindingslaget Raaby-Tørring Enge

Brand & Redning Køge Kommune vil i tilfælde af oversvømmelse kunne få assistance og materiel fra Energiforsyningen og entreprenørvirksomheden ETK..

Forslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan blev vedtaget i Byrådet den 24. juni 2014.

Klimaudfordringer og ny lovgivning

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen

Klimatilpasningsplan - et tillæg til kommuneplanen. Materiale udarbejdet til borgermøde d. 23. maj, Forslag til indsatsområder.

Vejledning. Til udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelse

Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne. Dagsorden. Orbicon. KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann

Indhold Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning

Handleplan for Klimatilpasning

Vedtaget. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret)

Kortlægning af fare og risiko for oversvømmelse

Hvad kan vi? hvilke rammer har vi?

KLIMATILPASNINGSAFSNIT TIL KOMMUNEPLAN

KLIMASIKRING HVAD GØR KOMMUNERNE?

Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK

Vandoplandsbaseret samarbejde

Risikostyringsplan for Vanddistrikt Jylland og Fyn. EU Oversvømmelsesdirektiv

Endelig vedtagelse af Klimatilpasningsplan

Workshop om teknologier til beredskab - Introduktion til beredskabsmetodik og beredskabserfaringer fra Greve

Klimatilpasningsplaner. Workshop Region Midtjylland. Ideer til: baggrund, forudsætninger og risikokortlægning. Arne Bernt Hasling.

Klimatilpasningsstrategi

Tværgående klimatilpasningsstrategi og handleplaner

Enø Stormflodssikring

Helhedsorienteret kystplanlægning

Oversvømmelseskilder og risikobegreb

Klimaudfordringer som følge af ekstremregn

ET INNOVATIONSSAMARBEJDE FOR FORSYNINGSRESILIENCE I FREMTIDENS STORBYER

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

METODER OG TEKNOLOGIER TIL HÅNDTERING AF REGNVAND

Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer. Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker,

Samarbejde mellem kommunerne og forsyningen om at forebygge oversvømmelser Fra planlægning til projekter

Bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet 1

INDSIGTER FRA HAVVANDSUDREDNINGEN

ROSKILDE KOMMUNES ERFARINGER MED VAND & KLIMATILPASNING

Vejledning. Til udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelse

Offentliggørelse af endelig vedtaget tillæg 05 til Kommuneplan Klimatilpasningsplan

Høring om kystbeskyttelse i Danmark

Klimatilpasning. Oversvømmelser. Rednings-beredskab og Beredskab. Arne Bernt Hasling PRIMOseminar,

Klimatilpasningsplan Temakort teknisk beskrivelse

RISIKOSTYRINGSPLAN FOR ISHØJ KOMMUNE - KØGE BUGT 2

Transkript:

Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på? Vand i Byer 21. januar 2015

Fra plan til handling eller? Vigtigt at have en plan Men lige så vigtigt, at kunne ændre planen, hvis der er ny viden og ændrede forudsætninger den skal være dynamisk Vigtigt at gribe mulighederne når de byder sig Samarbejde på tværs af faggrænser (internt og eksternt) Planen skal være forankret i organisationen og politisk. Der skal være en vilje til at skabe løsninger sammen såvel kommune, forsyning, virksomheder, borgere, foreninger mfl.

Fra plan til handling hvad går det ud på? Klimatilpasningsplan hvordan og hvad? Risikostyringsplan hvorfor, hvordan og hvad? Projekter i gang og i støbeskeen 100 Resilient cities hvad?

Tønnesgade 1946 og 2007

Tønnesgade 1941 og 2007

Vejle By 20. januar 2007

Klimaudfordringer i Vejle 1872 1./2. nov. 2006 Stormflod Stormflod VS i fjorden VS i fjorden 2,15 m 1,68 m 6. dec. 2013 Stormflod (Bodil) VS i fjorden 1,52 m 2100 VS i fjorden +0,8 m (gennemsnit) (Kilde: DMI) 20. jan. 2007 Ekstremnedbør Vandføring 9,7 m 3 /s 1. marts 2008 Ekstremnedbør Vandføring 5,8 m 3 /s 23. maj 2014 Skybrud Vandføring 8 m 3 /s 2050 Årsnedbør +11 pct. Skybrud +20 pct. (Kilde: DMI)

Vejle by Vandafstrømning og oversvømmelser

Vandmodel Vejle Grejs Å Vejle Å Vejle Fjord Højen Å

100 ÅRS STORMFLOD I 2050 (+200 CM) KLIMAKONTORET

100 ÅRS STORMFLOD I 2050 (+200 CM) KLIMAKONTORET

100 ÅRS STORMFLOD I 2100 (+244 CM) KLIMAKONTORET

Klimatilpasningsplan Hvad indeholder klimatilpasningsplanen? Baggrund og forudsætninger Risikobillede Hovedstruktur og retningslinjer Forslag til fremtidig indsats Konklusion Bilag med klimakort

Kortlægning Vurdering og prioritering Sandsynlighed for oversvømmelse (fra vandløb, nedbør, fjord) Værdikort (Skadesværdi) Risikokort Kortlægning af afløbssystemerne (Områder hvor afløbssystemerne yderligere skal kortlægges Vejle Spildevand A/S) Udpegning af 26 indsatsområder (Kriterier: høj risiko, langsigtet planlægning, offentlige funktioner/ værdier)

Udpegede områder Vejle Give Jelling Egtved Børkop

Fremtidig indsats Forslag til fremtidig indsats fysiske, undersøgende og strategiske Vejle midtby Sluse- og pumpeprojekt (etape 1) 2014 og 2015 Undersøgelser af bl.a. afløbssystemer Vejle by Risikostyringsplan Kortlægningen bruges i sagsbehandlingen Dialog værktøj til borgere, erhverv mfl.

9 Idéforslag i Vejle by

2 Idéforslag udenfor Vejle by

RISIKOSTYRINGSPLANER - EU s oversvømmelsesdirektiv

Forslag til risikostyringsplan for oversvømmelser 1. Udpegning af risikoområdet 2. Vurdering af faren og risikoen for oversvømmelse 3.Mål for styring af risikoen 4.Handlinger for styring af risikoen 5. Implementering 6. Bilag kort og forslag til handlinger Baggrundsrapport

Storm FARE- OG RISIKOKORT Kilde Rute Modtager Fareanalyse Højvandsbeskyttelse Risikoområde Sårbarhedsanalyse Sandsynlighed en for ekstremhændelser Sandsynligheden for oversvømmelse Sårbarhed Risikoaccept Sandsynlighed for oversvømmelse Potentiel skader Risiko for oversvømmelse Accepteret risiko Risikostyring

Effekten af havspejlsstigning (2050) 100 års hændelse i 2012 VS = 175 cmdvr90 100 års hændelse i 2050 VS = 200 cmdvr90

Effekten af havspejlsstigning (2100) 100 års hændelse i 2012 VS = 175 cmdvr90 100 års hændelse i 2100 VS = 244 cmdvr90

Effekten af Fjord + Vandløb Kombinationsscenariet: 100 års vandstand i fjorden + 10 års vandføring i tre vandløb

Områdernes hydrauliske karakteristika

Udpegning af 4 risikodistrikter

Definition af 4 risikodistrikter Distrikt Nordvest Distrikt Midt Distrikt Øst Distrikt Sydvest Risikodistrikt Antal celler Areal Mål iht. oversvømmelsesfaren Øst 3034 Ca. 190 ha. Hold fjorden på afstand Midt 2230 Ca. 140 ha. Vandet hurtig ud til fjorden Sydvest 3885 Ca. 243 ha. Brug området til at holde på vandet Nordvest 1353 Ca. 85 ha. Hold Vejle Å på afstand

Forebyggelse Sikring Beredskab Forebyggelse At undgå fremadrettede aktiviteter, der kan medføre eventuelle fremtidige oversvømmelsesskader Sikring At der træffes foranstaltninger, både anlægsmæssigt og af anden art, for at formindske risikoen for oversvømmelser Beredskab At yde en forsvarlig forebyggende indsats i forbindelse med oversvømmelser Arealer til vandophobning (etape 2)

Handlinger - 2015-2021

Handlinger - 2015-2021

Skadesomkostninger total

Risikobillede kr. pr. år pr. celle Gennemsnitlige risikobeløb pr. gridcelle for de fire distrikter og risikoområde Vejle Midtby

Klimatilpasning i Vejle Kommune Klimatilpasningsplan vedtaget i Vejle Byråd den 25. juni 2014. Indeholder forslag til fremtidige indsatser fysiske, undersøgende og strategiske indsatser. Projekter Klimatilpasning Vejle by Etape 1 udføres 2014-2015 er under projektering. Sluse- pumpeanlæg ved Omløbsåens udløb til Vejle Å Fordelerbygværk i Grejs Å Omløbsåen og Mølleåen Forhøjelse af brinker i Omløbsåen og ved Vejle Å. Klimatilpasning Vejle by Etape 2 Tilbageholdelse af vand i oplandet til Grejs Å Undersøgelse af egnede arealer og potentialer, samt finansiering

Klimatilpasning i Vejle Kommune Projekter Vandet fra Landet Grejs Å som caseområde Intelligent styring og varsling (SMART Vand Vejle ) Samarbejdsprojekt med Dansk Hydraulisk Institut, Aalborg Universitet og Vejle Spildevand A/S. Udbygning af vandløbshjemmeside med online resultater fra målestationer Grejs Å, Mølleåen, Omløbsåen, Vejle Havn. Forslag til sikringslinje mod højvande/stormflod Forhøjelse af diger langs Vejle Å Risikostyringsplan for Vejle Midtby Forslag til risikostyringsplan er i 6 mdr. s offentlig høring december 2014- juni 2015.

Projekter Etape 1 Abelones Plads Bryggen

Etape 1-100 års stormflod i 2012 (+175 cm)

Sluse- og pumpeanlæg med merværdi ODaug14

Vejle Å Omløbsåen

Etape 2 Tilbageholde vand i opland

Etape 2 åbning af Mølleåen + 3. kanal

Etape 2 Åbning af Mølleåen

Østbyparken Etape 2 Åbning af Mølleåen Klimatilpasning af en almen bydel Rødkilde Gymnasium Bølgen Erhvervsområde-havn Idèskitse Vejle Lystbådehavn

Resilient Vejle Resilient-strategi under udvikling. Klimaudfordringerne. Hvordan imødekommer vi klimaudfordringer og udvikler nytænkende løsninger Digitalisering Hvordan sikrer vi, at alle borgere får glæde af digitaliseringens muligheder Samskabelse og aktivt medborgerskab Hvordan styrker vi borgernes lyst til at bidrage til udvikling af vores samfund Økonomi Hvordan sikrer vi, at Vejle fortsat er attraktiv for både erhvervsliv og borgere. Integration og boligstrategisk arbejde Hvordan styrker vi integrationen af indvandrere og socialt udsatte ODdec.14

Etape 2 åbning af Mølleåen + 3. kanal

Tak for opmærksomheden Spørgsmål?

Spørgsmål til jer Hvad skal sikringsniveauet være, eller hvordan finder vi ud af niveauet? Hvem har ansvaret for at reducere risikoen for oversvømmelse, og hvem skal betale? Hvordan får vi engageret borgerne aktivt? Hvilken sikringslinje vil du anbefale A, B eller C? Kan kommunen lave differentieret serviceniveau mht. håndtering af overfladevand? (F.eks. Sikre håndtering af en 100 års hændelse kun i nogle byområder)