Oversvømmelseskilder og risikobegreb
|
|
- Hilmar Brøgger
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Oversvømmelseskilder og risikobegreb Kommunemøder 2017
2 Disposition Risikoopfattelse
3 Hvad er en oversvømmelse? En oversvømmelse er midlertidig vanddækning af arealer, der normalt ikke er dækket af vand. Dette omfatter oversvømmelser hidrørende fra vandløb, bjergstrømme, samt oversvømmelser fra havet i kystområder EU s Oversvømmelsesdirektiv, 2007 Normalt: Vand er normalt begrænset til et vandløb, en sø eller et hav. Ved en oversvømmelse bryder vandet fri fra disse begrænsninger. Dette betyder også, at disse oversvømmelser vil altid have en geografisk reference. Oversvømmelser kan endvidere opstå ifølge forhøjet grundvand og ekstremregn (skybrud).
4 Oversvømmelser
5 Opdeling i kategorier Forskellige oversvømmelser kan kategoriseres på baggrund af: Oversvømmelsens kilde, Geografisk udstrækning af det oversvømmede område, Årsag til oversvømmelsen, Oversvømmelsens hastighed. Oversvømmelsens kilde henviser til hvor vandet stammer fra. Oversvømmelsens oprindelse er tæt forbundet med oversvømmelsens geografiske udstrækning (geografisk reference): Oversvømmelser i kystzonen og i flodmundinger, hvor havet trænger ind i lavtliggende kystnære områder. Oversvømmelser af områder langs vandløb og floder, hvor vandløbene/floderne går over deres bredder. Oversvømmelser af opland, bymæssige områder eller koge, hvor kapaciteten af afvandingssystemet er utilstrækkelig i forhold til nedbørsmængden.
6 Oversvømmelseskategorier Oversvømmelsens hastigheden henviser til tidsperspektivet i forbindelse med oversvømmelsers opståen: Pludselige, kraftige oversvømmelser: kuperet terræn og kraftige nedbørshændelser (minutter timer). Hurtige oversvømmelser: f.eks. ved brud af et dige eller en dæmning, hvor en høj ydre vandstand presser store mængder vand gennem bruddet (timer). Langsomme oversvømmelser: opstuvning af vand over dage eller uger i oplandet til større vandløb, eller i byområder hvor underdimensionerede afvandingssystemer. Oversvømmelser er endvidere kendetegnet af: forskellige sandsynligheder og grader af potentielt skadesomfang.
7 Oversvømmelse fra vandløb Oversvømmelse fra vandløb kan skyldes en eller flere forskellige årsager: Ekstreme mængder nedbør i oplandet, både længerevarende og pludselig, Markant udfladning af vandløbets fald (øverste figur), Opstuvning f.eks. grundet konstruktioner i vandløbet (midterste figur), Havvand tænger op i vandløbet f.eks. ifm. stormflod (nederste figur). Oversvømmelse kan have en anden geografisk og tidsmæssig placering end den nedbør, der er kilde til oversvømmelsen fra vandløb. Forskydningen afhænger af det enkelte oplands størrelse, geologi, topografi samt nedsivningen i sammenhæng med vejret i den forudgående periode.
8 Oversvømmelse fra havet Oversvømmelse fra havet sker i forbindelse med en stormflod: Kraftig vind presser store vandmasser ind mod kysten og ind over lavtliggende land. En stormflod er kendetegnet ved en ekstremvandstand og en stormflodskurve. Bølger Vind-setup Dønninger Varslede vandstand Daglig vandstand Bølgepåvirkning
9 Stormflodskurve 200 Vandstand (cm DVR90) Vandstand (cm DVR90) Risikoopfattelse februar december 2001 Tidsmæssige forløb af stormfloderne januar 2002 Fyldningsgraden af kurven og hældningerne på den stigende og faldende kurvedel er afgørende for forløbet af en potentielt oversvømmelse : : : : : februar januar december december januar 2002 VS 100 år VS 20 år : : : : :00
10 Bølgepåvirkning Ifølge den kraftige pålandsvind er sandsynligheden for en kombinerede forekomst af ekstreme vandstande og en kraftig bølgepåvirkning af kysten og eksisterende højvandsbeskyttelse ret stort. Overstrømning Bølgeoverløb
11 Oversvømmelse ifølge skybrud Meget vand på kort tid Kraftig regn i byerne belaster kloakkerne, hvis vandet ikke kan tilbageholdes eller nedsive lokalt (kloakker er ikke designet til skybrud). Skybrud udfordrer det samlede vandkredsløb, især efter længere våde perioder, hvor grundvand og vandstanden vil være høj. Afledning af vand fra skybrud vil derfor ikke kunne afledes lokalt og udgør derfor en potentiel fare i lavninger og nedstrøms åer. Et områdes ledningsevne (hvor hurtigt vandet kan ledes ned til grundvandet) og terræn er afgørende for, hvor vandet ophobes. En screening af lavninger (blue spots) bør derfor sammenholdes med nedsivningsevnen.
12 Oversvømmelse ifølge grundvand En del af nedbøren siver ned i jorden gennem muldlaget og bliver til grundvand. I den øverste del af jorden bevæger vandet sig omtrent lodret nedad (ved sand ca. 4 m/dag, ved leret jord ca. 0,5 m/år). Længere ned ligger grundvandsspejlet og grundvandszonen. I grundvandszonen strømmer vandet vandret mod områder, hvor grundvandsspejlet ligger lavere. Vandet i det øverste lag af grundvandszonen strømmer med en ganske svag hældning mod vandløb, søer og havet. Omvendt påvirkes grundvandsspejlet af en vandstandsændring i et vandløb, sø eller i havet, som kan medføre til oversvømmelse ved et højt grundvandsspejl. Bagland Dige Bagland Dige Vandløb Fjord Vandløb Havspejlet stiger Grundvand træder ud Fremtidig grundvandstand påvirket af havspejlsstigning Fremtidig grundvandstand påvirket af havspejlsstigning Grundvandstand i dag Ref.: Andreas Heinken
13 Sammenspillet mellem forskellige hændelser Interaktionerne mellem forskellige naturhændelser Jordskælv Vulkanudbrud Tsunami Oversvømmelse, hav Oversvømmelse, vandløb Jordskred Skovbrande Jordskælv - Uafhængig Kædet sammen Uafhængig Uafhængig Kædet sammen Uafhængig Vulkanudbrud Uafhængig - Kædet sammen Uafhængig Tilbøjelighed Tilbøjelighed Kædet sammen Tsunami Forårsaget af Forårsaget af - Uafhængig Uafhængig Oversvømmelse, hav Oversvømmelse, vandløb Kædet sammen langs kyster Uafhængig Uafhængig Uafhængig Uafhængig - Kædet sammen Kædet sammen Uafhængig Uafhængig Uafhængig Uafhængig Forbundet - Forbundet Uafhængig Jordskred Forårsaget af Uafhængig Uafhængig Forbundet Forbundet - Uafhængig Skovbrande Uafhængig Forbundet Uafhængig Uafhængig Tilbøjelighed Tilbøjelighed - Kilde: Caribbean Handbook on Risk Information Management
14 Kombineret hændelse mellem vandløb og hav Forhøjet vandstand ved kombinerede hændelser kan deles op i to årsager: Havvand trænger op ad vandløbet Opstuvning af ferskvand i vandløbet, grundet forhøjet havvandstand (eksempel fra Horsens) Oversvømmelsesudbredelse i Horsens by (simple model til analyse på indledende screeningsniveau). / Venstre: 100 års vandføring ved middelvandstand (mørk blå) og havvandstand på 1,8 m (lys blå). Højre: 100 års vandføring ved havvandstand på 1,8 m (mørk blå).
15 Hvad er oversvømmelsesrisikoen / erosionsrisikoen? Der er ingen enkelt definition af risiko, fordi begrebet og konceptet om risikoen har udviklet sig på tværs af mange discipliner og disse forskellige discipliner har brugt ordet på forskellige måder. Vi anvender risiko [Rf] som produktet af faren [Pf] og konsekvenserne ved oversvømmelse [E(D)]. R f = P f E(D) Fare Intensitet Sandsynlighed Risiko Sandsynlighed for skade på menneskernes sundhed økonomiske aktiviteter miljøet kulturarv Sårbarhed Menneskernes sundhed Økonomiske aktiviteter Miljøet Kulturarv
16 Definition af oversvømmelsesrisikoen Sandsynlighed for at området bliver oversvømmet Negative følger for menneskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomisk aktivitet i det pågældende område
17 Definition af erosionsrisikoen Sandsynlighed for at området bliver eroderet Negative følger for menneskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomisk aktivitet i det pågældende område
18 Fx. risiko for oversvømmelses fra havet
19 Source: sn.dk/andreas Norrie Source: sn.dk/andreas Norrie Source: helsingornetavis.dk
20 Source: pohvk bt.dk - Frederikssund Source: mx.dk Source: borsen.dk Source: nyhederne.tv2.dk Source: liselejeborger.wordpress.com
21 Lidt mere generelt om risikoen Begge faktorer sandsynligheden for hændelsen (oversvømmelse/erosion) og potentielle konsekvenser skal være til stede, før der kan tales om en risiko. Det betyder, at der kan forekomme oversvømmelser/erosion uden at der opstår en risiko. En stor risiko kan opstå, hvis sandsynligheden er høj (f.eks. hver vinter) og konsekvenserne er moderate. En stor risiko kan også opstå, hvis sandsynligheden er lille og konsekvenserne er store. + x 0 = 0 ++ x + = ++ + x ++ = ++
22 Den systematiske tilgang (SPR-model) Den faktiske risiko kan analyseres ved at identificere en kæde af årsager og virkninger: Længerevarende nedbør eller en stormflod forårsager en forhøjet vandstand; En forhøjet vandstand forårsager enten en påvirkning af en beskyttelseskonstruktion eller en umiddelbar oversvømmelse af lavtliggende områder; Påvirkningen af beskyttelsesanlægget kan medføre et svigt af anlægget, svigt af anlægget fører til oversvømmelse af baglandet; Som følge af oversvømmelsen kan mennesker blive skadet og værdier ødelagt. Kilde Rute Modtager Source Pathway Receptor Storm Højvandsbeskyttelse Risikoområde Risikoområde Storm Risikoområde
23 Hvordan analyseres oversvømmelsesfaren / erosionsfaren? På grundlag af historiske højvandshændelser undersøges følgende: Sandsynlighedsfordelingen af højvandshændelserne som følge af stormfloder eller nedbørshændelser med forskellig styrke. Den geografiske udstrækning af hændelserne. Hændelsernes varighed. Resultaterne kan samles i en højvandsstatistik, f.eks. Kystdirektoratets Højvandsstatistikker for marine målerstationer. Højvandsstatistikken Sandsynligheden for en ekstrem vandstand angives som en middeltidshændelse. En middeltidshændelse er den vandstand, der statistisk set forventes at indtræffe eller blive overgået indenfor en vis tidsperiode (f.eks. hvert 20. eller 100. år). Tidsperioden for, at en given vandstand nås eller overskrides, betegnes tilsvarende som middeltidsafstanden (MT). Angivelsen VS 100 = +4,95 m DVR90 betyder at sandsynligheden for, at vandstanden under en stormsituation når eller overskrider en højde på +4,95 m DVR90, statistisk set er 1 gang på 100 år eller 1 % per år.
24 Beskyttet versus ubeskyttet (oversvømmelse) Ubeskyttede områder Havvand trænger uhindret ind i baglandet. Den indadgående strøm overstiger udladningskapacitet ved vandløb, også i tider med høj vandføring. havvandet løber opstrøms og oversvømmer vandløbenes engarealer. Sandsynligheden for oversvømmelse er lige med sandsynligheden for, at stormvandstanden overstiger vandløbenes brinker og det kystnært terrænniveau. Beskyttede områder Sandsynligheden for oversvømmelse afhænger beskyttelseskonstruktionens styrke for at modstå bølgeoverløb eller brud. Oversvømmelsens sandsynlighed skal således vurderes iht. sandsynligheden for at beskyttelseskonstruktionen svigter under hensyn af en kombinerede påvirkning af vandstand og bølger.
25 Hvem bliver berørt ved oversvømmelse? Undersøgelse af eksponering tager udgangspunkt i oversvømmelsens geografiske udstrækning og andre egenskaber, som f. eks. oversvømmelsesdybden, hastigheden og tidspunktet for makismal udbredelse. Som grov estimat, kan dette foretages ved hjælp af historiske optegnelser, kort, fotografier og andre oplysninger om oversvømmelser, der har fundet sted tidligere. Endvidere er screeningsværktøjer en mulighed, som f.eks. Havvand på land ( Mere sjældne oversvømmelser og/eller mulige fremtidige oversvømmelser kræver normalt en hydrauliske computersimuleringer (dvs. modellering). Samme gælder for eksponeringen i tilfælde af at beskyttelseskonstruktioner svigter. Mange computermodeller er tilgængelige på markedet, ved rådgivere og universiteter, fx. MIKE 21.
26 Typer af konsekvenser Fysiske skader på bygninger, ejendele, afgrøder, infrastruktur o.l. Tab af menneskeliv, tab af økologiske og kulturelle værdier o.l. Tab af produktionsevne, forstyrrelse af det offentlige liv o.l. Tab af tryghed, psykiske problemer for overlevende o.l.
27 Kvantificering af konsekvenserne ved oversvømmelse Ref.: FLOODsite, 2009
28 Kvantificering af konsekvenserne ved kysterosion Totalskade: 100 % af nutidsværdien Reetablering/genopbyggelse normalt ikke muligt
29 Risikokortlægning Fare x Sårbarhed = Risiko
30 Oversigt risikoanalyse
31 Risikostyring Formålet er at forebygge tab og skader ved at forhindre oversvømmelser/kysterosion, og/eller ved at forhindre udsættelse af mennesker og værdier for oversvømmelse/kysttilbagerykning. Dette inkluderer at sænke sandsynligheden for oversvømmelse/kysterosion samt reducere samfundets sårbarhed. Herigennem foretages der en risikoreduktion. Risikostyring omfatter et stort antal foranstaltninger, som kan opdeles i forebyggelse, sikring og beredskab. Risikoreduktion er et central mål af risikostyring, men ikke det eneste formål: Risikostyring er mere et middel til at understøtte bæredygtig udvikling, så risikoen reduceres på en måde, der er optimal ud fra et samfundsmæssigt synspunkt, ved afbalancere risikoreduktion med de samfundsmæssige omkostninger og virkninger heraf.
32 Forebyggelse Sikring Beredskab (oversvømmelse) Forebyggelse At undgå fremadrettede aktiviteter, der kan medføre eventuelle fremtidige oversvømmelsesskader Sikring At der træffes foranstaltninger, både anlægsmæssigt og af anden art, for at formindske risikoen for oversvømmelser Beredskab At mindske risikoen for konsekvenser ifm. en hændelse via beredskabet Planlinjer for oversvømmelse Digebeskyttelse Planlægning af sokkelkoter i lokalområder Højvandsmur
33 Forebyggelse Sikring Beredskab (kysttilbagerykning) Forebyggelse At undgå fremadrettede aktiviteter, der kan medføre fremtidige skader Sikring At der træffes foranstaltninger, både anlægsmæssigt og af anden art, for at formindske risikoen for kysttilbagerykning Beredskab At mindske risikoen for konsekvenser ifm. en hændelse via beredskabet Hold kystnære områder fri for bebyggelse Strandfodring Udarbejdelse af erosionsplanlinjer Revlefodring
34 Eksempler for konkrete foranstaltninger Tilbagetrækning af digebeskyttelse og oprettelse af nye arealer til vandophobning Principper for tør og våd objektbeskyttelse Ringbeskyttelse Sikring af åbninger Ufølsom konstruktion
35 Risikostyring og klimatilpasning Involvering af interessenter Der bør tages hensyn til alle interessenter, som kan blive påvirket af foranstaltningerne til risikoreduktion. Mange mennesker har en interesse i kort og mellemlang planlægning, fordi tidshorisonten kan overskues og der er en opfattelse af, at den planlægning vil påvirke en selv. Interessenter kan spores ved hjælp af en såkaldt interessentanalyse. Hvordan interessenterne skal involveres, ligger i den lokale vurdering. Syv niveauer af interessentinvolvering bemyndigelse borgerne har mandat til handling deltagelse ejerskab borgerne følger sig involveret / engageret borgerne deltager fuldt ud (tovejs) høring borgerne bliver hørt (en vej op)) uvidenhed bevidsthed orienteret borgerne bliver orienteret (en vej ned)) borgerne ved, at der sker noget borgerne ved ikke, hvad der sker (efter FLOODsite, 2009)
36 Risikoopfattelse (efter FLOODsite, 2009) Mennesker skelner normalt mellem risiko for naturlige farer og farer forårsaget af menneskelige aktiviteter. Naturfarer accepteres langt nemmere, men ikke alle oversvømmelsesfarer opfattes som naturlige, fordi højvandsbeskyttelse implicerer at myndighederne' har kontrol over beskyttelsesanlæggene og derved oversvømmelserne. Der er således tendens til at bebrejde disse myndigheder. Konsekvenserne af hændelserne er nemmere at forstå af befolkningen, og vigtigere i befolkningens opfattelse end hændelsernes sandsynlighed. Konsekvenserne er derfor givet mere vægt i risikovurderingen. Det betyder, at befolkningen dømmer 100 dødsfald med en sandsynlighed på 1/100 om året som værre end 1 dødsfald hvert år. Kendskab til en hændelse påvirker befolkningens opfattelse. Befolkningen i oversvømmelsestruede områder ved ofte hvordan man handler, mens folk i oversvømmelsesbeskyttede områder lettere kan gå i panik. Risikoopfattelsen påvirkes af, om befolkningen har muligheden for selv at ændre/reducere risikoen. Enkeltpersoner er ofte ret optimistiske om, hvad de selv kan gøre i tilfælde af oversvømmelse og det opfattes som håndterbart i stor udstrækning. Der er en tendens til at enkeltpersoner i deres faktiske adfærd tager hensyn til personlige fordele ved at løbe en vis risiko. Oversvømmelsesrisici betragtes som uønskede risici.
Oversvømmelse af de danske kyster. Thorsten Piontkowitz, Kystdirektoratet
Oversvømmelse af de danske kyster Thorsten Piontkowitz, Kystdirektoratet EU Oversvømmelsesdirektiv Baggrund: mere end 100 ekstreme oversvømmelser i Centraleuropa mellem 1998 og 2002 ca. 700 dødsfald og
Læs mereKommunikation og samarbejde med kommunerne ifm. EU s oversvømmelsesdirektiv
Kommunikation og samarbejde med kommunerne ifm. EU s oversvømmelsesdirektiv Viborg, 14. september 2016 Laura Storm Henriksen Kilde: dresden.de Kilde: dresden.de Kilde: Archiv Harald Weber Kilde: Archiv
Læs mereKystbeskyttelse hvorfor og hvordan? Thorsten Piontkowitz, Kystdirektoratet Køge, 9. juni 2016
Kystbeskyttelse hvorfor og hvordan? Thorsten Piontkowitz, Kystdirektoratet Køge, 9. juni 2016 Kystdirektoratets ansvarsområder Statslige myndighed angående: Strand- og klitfredningslinjen Konstruktioner
Læs mereFoto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på?
Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på? Vand i Byer 21. januar 2015 Fra plan til handling eller? Vigtigt at have en plan Men lige så vigtigt,
Læs mereKystbeskyttelse hvorfor og hvordan? Kaija Jumppanen Andersen, Kystdirektoratet Kerteminde, 11. juni 2016
Kystbeskyttelse hvorfor og hvordan? Kaija Jumppanen Andersen, Kystdirektoratet Kerteminde, 11. juni 2016 Kystdirektoratets ansvarsområder Statslige myndighed angående: Strand- og klitfredningslinjen Konstruktioner
Læs mereRetningslinjerevision 2019 Klima
Retningslinjerevision 2019 Klima Indholdsfortegnelse Klima 3 Risiko for oversvømmelse og erosion 4 Sikring mod oversvømmelse og erosion 6 Afværgeforanstaltninger mod ekstremregn 8 Erosion og kystbeskyttelse
Læs mereKortlægning af fare og risiko for oversvømmelse
Kortlægning af fare og risiko for oversvømmelse Metoderapport Udkast Direktiv 2007/60/EF om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser, plantrin 2 Oktober 2013 Kolofon Titel Kortlægning af fare
Læs mereRisikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt
Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.
Læs mereWILLIS Konference. Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI WILLIS KONFERENCE
WILLIS Konference Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI 1 Disposition Udfordringer Kortlægningstyper Case: Screening af ejendomsportefølje
Læs mereTeknisk baggrundsrapport (udkast) April 2011. Direktiv 2007/60/EF om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser
Forslag til udpegning af risikoområder på baggrund af en foreløbig vurdering af oversvømmelsesrisikoen fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet Teknisk baggrundsrapport (udkast) April 2011 Direktiv
Læs mereHøjvandsdige ved Lungshave og Enø. Oplæg til højvandssikring
Højvandsdige ved Lungshave og Enø Oplæg til højvandssikring April 2014 1 INDLEDNING Lodsejere på den højvandstruede Lungshave og vestlige del af Enø ønsker at sikre deres ejendomme mod oversvømmelser fra
Læs mereKommuneplantillæg Klimatilpasningsplan
Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan 1 Indholdsfortegnelse Klimatilpasningsplan... 3 Indledning... 3 Oversvømmelseskortlægninger... 3 Sandsynlighedskortlægning, værdikortlægning og risikokortlægning...9
Læs mereBekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet 1
Forslag til Bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet 1 I medfør af 1, stk. 2 i lov om kystbeskyttelse jf. lovbekendtgørelse nr.
Læs mereKLIMATILPASNINGSAFSNIT TIL KOMMUNEPLAN
JANUAR 2013 SAMSØ KOMMUNE KLIMATILPASNINGSAFSNIT TIL KOMMUNEPLAN RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JANUAR 2013 SAMSØ KOMMUNE
Læs mereTeknisk beskrivelse Risikokortlægning
Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...
Læs mereVej & Park - Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København
Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København Frodesgade 30. 6700 Esbjerg Postadresse Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 6. juni 2011 Sags id 2011 8150 Sagsbehandler Dorrit
Læs mereNaturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København
Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København Natur & Park Bytoften 2 6800 Varde Tlf. 7994 6800 Varde Kommunes høringssvar i forbindelse med Statens Forslag til udpegning
Læs mereDANVA årsmøde 2015 Søren Peschardt 1. viceborgmester, Vejle Kommune Bestyrelsesmedlem, Vejle Spildevand A/S. Vejle som resilient city
DANVA årsmøde 2015 Søren Peschardt 1. viceborgmester, Vejle Kommune Bestyrelsesmedlem, Vejle Spildevand A/S Vejle som resilient city FACTS OM VEJLE 112.000 indbyggere Vækst på 1.000 indbyggere årligt 6.
Læs mereForslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025 blev vedtaget i Byrådet den 24. juni 2014.
Forslag til tillæg nr 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan
Læs mereSmukkere kyster. Åben land konference juni Workshop B Kysten og klimaforandringer Thorsten Piontkowitz, Kystdirektoratet
Åben land konference 2011 9.-10. juni 2011 Workshop B Kysten og klimaforandringer Thorsten Piontkowitz, Kystdirektoratet Konsekvenser af havspejlsstigning Permanent oversvømmelse Øget kysterosion 2 Konsekvenser
Læs mereVejen og vandet Vejinfrastrukturens sårbarhed ift. klimaforandringer Hvordan værner man sig bedst muligt?
Vejen og vandet Vejinfrastrukturens sårbarhed ift. klimaforandringer Hvordan værner man sig bedst muligt? 1 Indhold Udfordringen Hvad er det lige med det vand, og hvorfor er det så stort et problem? Hvordan
Læs mereGreve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser
Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Civilingeniør, Hydrauliker Birgit Krogh Paludan, Greve Kommune Civilingeniør, Hydrauliker Lina Nybo Jensen, PH-Consult Baggrund Greve Kommune har
Læs mereTillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.
Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold
Læs mereTværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa
Tværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa Ulla Lyngs Ladekarl, ALECTIA A/S Hans Odgaard, Aabenraa Kommune ATV Vintermøde, 6. marts 2013 Tværfaglig klimatilpasning I overvømmelsestruede
Læs mereForslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning
Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet
Læs mereMiljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7.
Tillæg nr. 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan
Læs mereForslag til kommuneplantillæg nr. 2 til Forslag til kommuneplan for Holbæk Kommune
Forslag til kommuneplantillæg nr. 2 til Forslag til kommuneplan 2013-25 for Holbæk Kommune - Retningslinjer og rammebestemmelser for Klimatilpasningsplan Forslaget behandles i byrådet den 18. december
Læs mereOversvømmelsesdirektivet
Oversvømmelsesdirektivet Kirsten Flemming Hansen By- og Landskabsstyrelsen Oversvømmelsesdirektivet Europa-parlamentets og rådets direktiv om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser Trådte
Læs mereForslaget til udpegning af risikoområder blev sendt i ekstern høring den 25. marts 2011 med frist for at afgive høringssvar den 25. juni 2011.
Høringsnotat vedrørende Forslag til udpegning af risikoområder på baggrund af en foreløbig vurdering af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb, søer, havet og fjorde Bemærkninger til hovedbudskaberne i høringssvarene
Læs mereKlimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.
Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.dk Klimatilpasning Kortlægning, planer og handlinger Hvad satte os i
Læs mereRisikohåndtering af regn- og havvand i Vejle
Samfund/Løsninger Risikohåndtering af regn- og havvand i Vejle Ulla Pia Geertsen, Klimakoordinator og projektudvikler, Teknik & Miljø, Vejle Kommune Vejle med Vilje - udvikling - vandudfordringer Løsninger
Læs mereKLIMATILPASNING I AARHUS KOMMUNE SLUSE OG PUMPESTATION I AARHUS Å TIL FORBEDRET SIKKERHED MOD OVERSVØMMELSER AF AARHUS MIDTBY
KLIMATILPASNING I AARHUS KOMMUNE SLUSE OG PUMPESTATION I AARHUS Å TIL FORBEDRET SIKKERHED MOD OVERSVØMMELSER AF AARHUS MIDTBY FORMÅL, IDEFASE OG LAYOUT Ingeniør Ole Helgren, Aarhus Kommune, Natur og Miljø
Læs mereKlimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker
Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen
Læs mereForoffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet
Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Indhold Din indflydelse 3 Vind med vandet 4 Konsekvenser i Horsens Kommune 5 Udførte klimatilpasningsprojekter 6 Hvad planlægger kommunen at
Læs mereEksempler på bidragsfordeling
Eksempler på bidragsfordeling Bilag C Vejledning til bidragsfordeling i forbindelse med etablering og vedligeholdelse af kystbeskyttelsesforanstaltninger 2 Eksempler på bidragsfordeling. Indhold Case 1
Læs mereKlimatilpasning. Skybrudskort. fra Region Midtjylland. Arne Bernt Hasling. abh@cowi.dk. Region Midtjylland
Region Midtjylland Klimatilpasning Skybrudskort fra Region Midtjylland Arne Bernt Hasling abh@cowi.dk 1 Procesforløb og resultat Kortgrundlag Oversvømmelsessimuleringer Begrænsninger Eksempler på anvendelse
Læs mere1 Skråningsbeskyttelse langs Gl. Strandvej
27. august 2018 Notat Fredensborg Kommune Kystbeskyttelse, Gl Strandvej. Forslag til bidragsfordeling Projekt nr.:230145 230145 Dokument nr.: 1229469966 Version 1 Revision 1 Udarbejdet af SSC Kontrolleret
Læs mereResultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne
Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne 1. Intro Først en række afstemninger for at lære udstyret at kende. Dernæst en runde ved bordene, hvor I lærer
Læs mereFredensborg Kommune Kystbeskyttelse, Gl. Strandvej. Fredensborg Kommune Bidragsfordeling. Notat
16. januar 2019 Notat Fredensborg Kommune Kystbeskyttelse, Gl. Strandvej. Fredensborg Kommune Bidragsfordeling Projekt nr.:230145 230145 Dokument nr.: 1229492403 Version 2 Revision 1 Udarbejdet af SSC
Læs mereKøbenhavn. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012
Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.
Læs mereVand i Vejle. Ulla Pia Geertsen, Klimakoordinator og projektudvikler, Teknik & Miljø, Vejle Kommune. Kortlægning Løsninger Udfordringer
Vand i Vejle Ulla Pia Geertsen, Klimakoordinator og projektudvikler, Teknik & Miljø, Vejle Kommune Kortlægning Løsninger Udfordringer VAND I BYER - Aarhus 19. september 2017 Vejle med vilje Vejle og vækst
Læs mereKlimatilpasning Kelstrup & Hejsager Strand
Klimatilpasning Kelstrup & Hejsager Strand Bo Christensen 1 12 MAJ 2016 Disposition: 1 Udfordringerne 2 Løsningsmuligheder i de 3 områder 3 December 2015-hændelsen 4 Økonomi 5 Spørgsmål 2 Problem 1: Stigende
Læs mereWorkshop om teknologier til beredskab - Introduktion til beredskabsmetodik og beredskabserfaringer fra Greve
Workshop om teknologier til beredskab - Introduktion til beredskabsmetodik og beredskabserfaringer fra Greve Birgit Krogh Paludan Greve Solrød orsyning Højintens nedbør Tegning fra oversvømmelsesdirektivet
Læs mereGamle dyder, nye klæder: Risikostyring og klimatilpasning
Gamle dyder, nye klæder: Risikostyring og klimatilpasning Af biolog Hans Odgaard, Aabenraa Kommune og chefkonsulent og ph.d. Ulla Lyngs Ladekarl, ALECTIA. Oversvømmelsesdirektivet og aftalen om udarbejdelse
Læs mereManual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN
Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN 2 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 4 1.1 Nedbør, havvand og vandløb 4 1.2 Oversvømmelseskort 4 1.3 Værdikort 4 1.4 Risikokort 4 2. Opbygning af kortlægningen
Læs mereAnalysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer.
Risikokortlægning Dette notat er et uddrag af tekniske notater 1 fra COWI i forbindelse med levering af data til Vordingborg Kommunes arbejde med klimatilpasning. Risikovurderingen er bygget op omkring
Læs mereHvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef
Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Der var engang i 1872 Storm surge flood of 13 November 1872 in Denmark In Rødby and
Læs mereTilpasning af Cityringen til fremtidens klima
Tilpasning af Cityringen til fremtidens klima Troels Jacob Lund ATV møde om store bygge og anlægsprojekter 1 20. JANUAR 2012 CITYRINGEN - KLIMASIKRING AF KONSTRUKTIONER Formål med vurdering af fremtidens
Læs mereBaggrundsviden om Værdi- og Risikokortlægning
Baggrundsviden om Værdi- og Risikokortlægning Klimatilpasningsplanen Baggrund Der er i Næstved Kommune udarbejdet en klimatilpasningsplan som indeholder oversvømmelseskort for hele kommunen i forbindelse
Læs mere7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes,
7. Klimatilpasning Odense skal være en grøn storby i en menneskelig skala. Vi arbejder for en bæredygtig udvikling af for vores by. En udvikling, der tager afsæt i vores forudsætninger, der bygger på lokale
Læs mereBekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet 1)
Bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet 1) I medfør af 1, stk. 2, og 18, stk. 3, i lov om kystbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereNotat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser
Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN
Læs mereEnø Stormflodssikring
Enø Stormflodssikring Fællesudvalgsmøde 27-01-2018 Præsentation af Jan Dietrich og Mette Lundov, NIRAS 27. Januar 2018 Proces iflg. kystbeskyttelsesloven Sikringsniveau og dimensionering Stormfloder i
Læs mereEndelig udpegning af risikoområder for oversvømmelse fra vandløb, søer, havet og fjorde
Endelig udpegning af risikoområder for oversvømmelse fra vandløb, søer, havet og fjorde December 2011 Direktiv 2007/60/EF om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser Lov nr. 1505 af 27. december
Læs mereTværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa
Tværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa Ulla Lyngs Ladekarl Dansk Kyst Konference Køge 11. og 12 september 2013 Klimatilpasning Aabenraa by Baggrund for klimatilpasningsprojekt Oversvømmelsesdirektivet
Læs mereATV-Vintermøde den 7. marts 2017, Vingsted Sandra Roost, Orbicon
ATV-Vintermøde den 7. marts 2017, Vingsted Sandra Roost, Orbicon 9. marts 2017 Kan klimaet ændre risikoen? Flere oversvømmelser og højere grundvandsstand på grund af klimaændringerne 35.700 kortlagte ejendomme
Læs mereKYSTBESKYTTELSE AF STRANDHUS NR 4 FAXE LADEPLADS INDHOLD. 1 Indledning 2
ROSENDAL OG MARGRETHELUND GODSER A/S KYSTBESKYTTELSE AF STRANDHUS NR 4 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk KYSTTEKNISK NOTAT TIL KDI INDHOLD
Læs mereR e d u k t i o n a f k o n s e k v e n s e r f r a e k s t r e m e r og k l i m a f o r a n d r i n g e r
Klimasikring: Kysterne R e d u k t i o n a f k o n s e k v e n s e r f r a e k s t r e m e r og k l i m a f o r a n d r i n g e r Carlo Sørensen Kystdirektoratet E: cas@kyst.dk Fagligt møde 6. februar
Læs mereStormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111
Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale
Læs mereKlimatilpasning i praksis med lokal interessentinddragelse KTC årsmøde 20. september 2013
Klimaplaner og vand Rammer og muligheder for samarbejde Klimatilpasning i praksis med lokal interessentinddragelse KTC årsmøde 20. september 2013 Tværfaglig klimatilpasning i oversvømmelsestruede Aabenraa
Læs mereKlimatilpasning i byggeriet
Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,
Læs mereBESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND
Assens Kommune Januar 2013 BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Indholdsfortegnelse 1 Oversvømmelseskortlægning... 2 1.1 Kendte oversvømmelser... 2 1.2 Nedbør... 2 1.3 Hav... 3 1.4
Læs mereBillund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan
Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:
Læs mereForslag til Kommuneplantillæg nr. 007
Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007 Tillæg til Kommuneplan 2013-2025 for Kommune Klimatilpasningsplan Offentligt fremlagt i perioden den 4. juni 2014 til og med den 18. august 2014. Foto: under stormen
Læs mereRISIKOSTYRINGSPLAN FOR OVERSVØMMELSE VEJLE MIDTBY
RISIKOSTYRINGSPLAN FOR OVERSVØMMELSE VEJLE MIDTBY Byråd Godkendt 16.09 2015 Offentliggjort 07.10 2015 1 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING Indledning... Risikostyringsplanens indhold... Risikostyringsplanens
Læs mereKlimatilpasningsplan Temakort teknisk beskrivelse
Klimatilpasningsplan Temakort teknisk beskrivelse Lemvig Kommune Klimatilpasningsplan Temakort Teknisk beskrivelse Rekvirent Rådgiver Lemvig Kommune Rådhusgade 2 7620 Lemvig Orbicon A/S Klostermarken 12
Læs mereVandoplandsbaseret samarbejde
Vandoplandsbaseret samarbejde Værebro Å Teknologisk Institut 24. april 2019 VELKOMMEN v. Carsten Nystrup Værebro Å fremskivning af klimaændringer Jeppe Sikker Jensen, COWI AS 24 april 2019 Værebro Å 4
Læs mereKlimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon
Klimaforandringer Ekstremnedbør Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Oversvømmelser pga. nedbør Klimaændringer eller statistiske udsving? 2 3 Her er løsningen 4 Klimaforandringer Drivhusgasser : tænk globalt
Læs mereDet positive eksempel på hvordan Naturstyrelsens kortmateriale er brugt ved klimatilpasning i en oversvømmelsestruet kommune
Det positive eksempel på hvordan Naturstyrelsens kortmateriale er brugt ved klimatilpasning i en oversvømmelsestruet kommune Ulla Lyngs Ladekarl, Bryan Ingholt Borum ALECTIA Hans Odgaard, Aabenraa Kommune
Læs meregrundvandskort i Kolding
Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde
Læs mere1 Skråningsbeskyttelse langs Gl. Strandvej
27. februar 2019 Notat Fredensborg Kommune Kystbeskyttelse, Gl. Strandvej. Fredensborg Kommune Bidragsfordeling Projekt nr.:230145 230145 Dokument nr.: 1229492403 Version 4 Revision 1 Udarbejdet af SSC
Læs mereFjordene. Bilag 6. 1 Områder
Fjordene 1 Områder Nissum og Ringkøbing fjorde fungerer som afløbsrecipienter for hvert sit opland. Arealet af Nissum Fjord er ca. 70 km², medens Ringkøbing Fjord er ca. 290 km². Kystdirektoratet modtager
Læs mereAPRIL 2013 LANGELAND KOMMUNE HOU NORDSTRAND DIGE FORUNDERSØGELSE OG SKITSEPROJEKT
APRIL 2013 LANGELAND KOMMUNE HOU NORDSTRAND DIGE FORUNDERSØGELSE OG SKITSEPROJEKT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk APRIL 2013 LANGELAND
Læs mereNOTAT. 1. Risiko for oversvømmelse fra Sydkanalen
NOTAT Projekt Vådområde Enge ved Sidinge Fjord Kunde Naturstyrelsen Vestsjælland Notat nr. 02 Dato 2016-10-10 Til Fra Kopi til Olaf Gudmann Christiani Henrik Mørup-Petersen PML 1. Risiko for oversvømmelse
Læs mereVÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN
DECEMBER 2012 FAXE KOMMUNE VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX
Læs mereOffentlig høring om Kystbeskyttelse
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 124 Offentligt Offentlig høring om Kystbeskyttelse Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Landstingssalen d. 23. nov. 2016 Erosion og oversvømmelse valg
Læs mereKystbeskyttelse på Enø og Lungshave. Borgermøde 28. maj 2018
Kystbeskyttelse på Enø og Lungshave Borgermøde 28. maj 2018 Dagsorden 1. Kystbeskyttelsesloven og processen for projektet. 2. Spørgsmål. 3. Det konkrete projekt og linjeføring. 4. Spørgsmål. 5. Partsfordeling
Læs mereSolrød Kommune RådhusetSolrød Center Solrød Strand. Kystdirektoratet J.nr. 17/ Ref. Nikolaj Michelsen
Solrød Kommune RådhusetSolrød Center 1 2680 Solrød Strand Kystdirektoratet J.nr. 17/01242-13 Ref. Nikolaj Michelsen 13-06-2018-2 udtalelse Kystdirektoratets udtalelse til stormflodssikring af Solrød Kommune
Læs mereKommunernes nye opgaver med kystbeskyttelse
Kommunernes nye opgaver med kystbeskyttelse Den danske Landinspektørforening Ilse Gräber Disposition Overdragelsen af myndighedskompetencen Værktøjskasse til håndtering af erosion og oversvømmelse Sagstyper
Læs merewww.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune
www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns
Læs mereKlimatilpasningsplan - et tillæg til kommuneplanen. Materiale udarbejdet til borgermøde d. 23. maj, 2013. Forslag til indsatsområder.
Materiale udarbejdet til borgermøde d. 23. maj, 2013 Klimatilpasningsplan - et tillæg til kommuneplanen Sandsynlighedskort Risikoområder Forslag til indsatsområder Nr. 1. Stampmøllebæk Nr. 21. Assedrup
Læs mereKLIMASIKRINGSPLAN FOR ASSENS INDHOLD BESTEMMELSE AF EKSTREM VANDSTAND VED ASSENS. 1 Indledning. 1 Indledning 1
KLIMASIKRINGSPLAN FOR ASSENS BESTEMMELSE AF EKSTREM VANDSTAND VED ASSENS ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT INDHOLD 1 Indledning
Læs mereKlimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff
Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?
Læs mereANBEFALINGER TIL KLIMATILPASNING I LEJRE KOMMUNE
NOVEMBER 2013 LEJRE KOMMUNE ANBEFALINGER TIL KLIMATILPASNING I LEJRE KOMMUNE RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk AUGUST
Læs mereV/Simon Grünfeld
Afvanding af sommerhusområde ved Hov Vig 14.06 2014 V/Simon Grünfeld Afvandingsprojekt -Baggrund I mange år har der været store problemer med vand på terræn ved Hov Vig sommerhusområdet. Årsag er nedbør,
Læs mereRISIKOSTYRINGSPLAN FOR ISHØJ KOMMUNE - KØGE BUGT 2
December 2014 RISIKOSTYRINGSPLAN FOR ISHØJ KOMMUNE - KØGE BUGT 2 PROJEKT Projekt nr. 218688 Version 2 Dokument nr. 1214173068 Version 1 3. December 2014 Udarbejdet af MTL Kontrolleret af PFKL, JCR Godkendt
Læs mereOversvømmelser i kystområder. Senioringeniør Bo Brahtz Christensen, Kystafdelingen DHI
Oversvømmelser i kystområder Senioringeniør Bo Brahtz Christensen, Kystafdelingen DHI Indhold Ekstremvandstande og oversvømmelser København (Stormen Bodil, betydningen af havspejlsstigning) Den vestlige
Læs mereHØJVANDSBESKYTTELSE AF HALSSKOV BYDEL. OMRÅDE 3. SKITSEPROJEKT OG PARTSFORDELING
05. november 2015, opdateret 30. november 2015, opdateret 4. december 2015, opdateret 7-12-2015, 8-12-2015, 14-01-2016. HØJVANDSBESKYTTELSE AF HALSSKOV BYDEL. OMRÅDE 3. SKITSEPROJEKT OG PARTSFORDELING
Læs mereEnø Stormflodssikring
Enø Stormflodssikring Fællesudvalgsmøde 27-01-2018 Præsentation af Jan Dietrich og Mette Lundov, NIRAS 27. Januar 2018 Proces iflg. kystbeskyttelsesloven Sikringsniveau og dimensionering Stormfloder i
Læs mereoverordnet perspektiv
Kystbeskyttelsesreguleringen i et overordnet perspektiv Danske Miljøadvokater Hans Erik Cutoi-Toft Ilse Gräber Disposition Overdragelsen af myndighedskompetencen Værktøjskasse til håndtering af erosion
Læs mereWorkshop på MSTs Rejsehold
Workshop på MSTs Rejsehold Roskilde den 29. maj 2018 Baggrund: Gruppeworkshop af 1 time ved borde op til 8 personer. Opgave 1: Formål: At prioritere relevante, som benyttes af brugerne Identificering og
Læs mereIntroduktion til metoder /teknologier til klimatilpasning af danske kyster Miljøteknisk Konference 2. oktober 2013 Jan Dietrich, NIRAS.
Introduktion til metoder /teknologier til klimatilpasning af danske kyster Miljøteknisk Konference 2. oktober 2013 Jan Dietrich, NIRAS. 03/10/2013 PRÆSENTATION AF HØJVANDSSIKRING I KORSØR 1 Enestående
Læs mereVÆRDI- OG RISIKOKORTLÆGNING. BILAG 2 TIL KLIMATILPASNINGSPLAN
AUGUST 2013 KØGE KOMMUNE VÆRDI- OG RISIKOKORTLÆGNING. BILAG 2 TIL KLIMATILPASNINGSPLAN TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99
Læs mereVejledning. Til udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelse
Vejledning Til udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelse 2014 Titel: Vejledning Redaktion: Kystdirektoratet og Naturstyrelsen Udgiver: Miljøministeriet Børsgade 4 1215 København K www.mim.dk
Læs mereTrusselsidentifikation ved risikovurderingen af offentlige it-systemer Kom godt i gang
Trusselsidentifikation ved risikovurderingen af offentlige it-systemer Kom godt i gang Oktober 2015 Trusselsidentifikation ved risikovurderingen af offentlige it-systemer Kom godt i gang Oktober 2015 Denne
Læs mereWORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND
WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND Status Udarbejdelse af skitseprojekt Formøde, Borgermøde og Projektmøde Planlægning og gennemførelse af geoteknisk boring
Læs mereHydrologisk Højdemodel og kortservices. Klimatilpasning og anvendelse af den hydrologiske højdemodel, metoder og analyser
Hydrologisk Højdemodel og kortservices Klimatilpasning og anvendelse af den hydrologiske højdemodel, metoder og analyser Agenda Hydrologiske højdemodel &Tilpasningslaget Hvilke analysemetoder bruger man
Læs mereBilag 8. Resume af indkomne bemærkninger og Byrådets vurdering
Bilag 8 Resume af indkomne bemærkninger og Resume af indkomne bemærkninger til forslag til kommuneplantillæg 05 til Kommuneplan 2013, klimatilpasningsplan samt udkast til af disse I forbindelse med den
Læs mereKystbeskyttelse på Enø og Lungshave. Teknisk Udvalg, 14. marts 2018
Kystbeskyttelse på Enø og Lungshave Teknisk Udvalg, 14. marts 2018 Rød: Oprindelige projektområde Grøn: Sydlig udvidelse. Gul: Nordlige udvidelse. Tegningen af projektområde og oversvømmelse er vejledende
Læs mere