FOR LIDT OG FOR MEGET MÆLK



Relaterede dokumenter
Værd at vide om amning

Information til patienten. Udmalkning. Hospitalsenheden Vest Obstetrisk afdeling Herning og Holstebro

UDMALKNING. Udmalkning

Kop versus flaske. Ammekursus Modul 3 KOP, FLASKE, LACT-AID METTE AASKOV

Ammepolitik for Regionshospitalet Randers

UDMALKNING KAN VÆRE HÅRDT AR- BEJDE I STARTEN

Alkohol og rygning i ammeperioden

Informationspjece. Suttebrik. Neonatal- og barselsklinikken

For Lidt Mælk. Heidi Wolter Hansen Dorthe Schmidt Andersen Lene Ohlsson Charlotte Krebs

Dårlig trivsel hos det ammede barn - en kompleks problemstilling

Amning. af det for tidligt fødte barn. Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet

Brystbetændelse. Skriftlig opgave udarbejdet i forbindelse med deltagelse på Tværfagligt Kursus i Amning

Til patienter og pårørende. Suttebrik. Information. Vælg billede. Vælg farve. Indtast forside teaser. Familiecenteret

Velkommen. Mødegang /GP/DHH

Velkommen. Mødegang 5

Værd at vide om amning

AMNINGENS FYSIOLOGI. Kursus i Amning 2012/13 Modul 1. Mette Aaskov Komiteen for Sundhedsoplysning

Amning når barnet har svært ved at lave vakuum

Amning, når dit barn skal opereres

Din guide til amning.

Amning af sent præmature børn

BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK

Amning og farmakologi

Hud mod hud/samsovning. Anette Stougaard Anita Højbak Grethe Vestergaard Anne-Marie Lund Pedersen Jette Toft Hyldgaard

Neonatal dehydrering

Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson

Amning af det sent præmature barn

Trivsel. Med fokus på mælkedannelse.

AMNING. - en tryg start

Vejledning i udmalkning

Ammekursus 2012/13, modul 1 Mette Aaskov

Ammeplan for børn født før uge 34

Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Suttebrik. Patientinformation.

Ammepolitik i Region Syddanmark

Tjek bleen. den viser, hvordan jeres barn har det

Ammepolitik for. Regionshospitalet. Randers

Ammepolitik i Region Syddanmark. Temamøde om Amning 8. oktober 2012

Gulsot set i et tværfagligt perspektiv

Spørgsmål om cigaretter, rygning i hjemmet og andre nikotinpræparater Røg din mor, mens hun ventede dig? Røg du, før du blev gravid?

MAM s amningsinformationer

Information til patienten Flaskeernæring til børn

Flaskeernæring til børn

Amning efter brystoperation

Ambulant fødsel den første tid hjemme

Ammeplan for børn født mellem uge 34 og 37

TJEK BLEEN. den viser, hvordan jeres barn har det

UDKAST version 2, efter høring på sygehuse og kommuner i RSYD

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Hvilke problemer kan opstå, hvis det trykkede hoved ikke løsnes helt op? En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn

Audit på genindlæggelser af nyfødte. Tværsektorielt samarbejde mellem Aarhus Kommune og Aarhus Universitetshospital

PRAKTISKE RÅD TIL AMMEHULEN 14 TING DU SKAL VIDE INDEN DIN AMMESTART. Annemaia Doula og Ammespecialist

Amning og gulsot. Mette Aaskov Ammekursus, modul 1, 2012/13. Komiteen for Sundhedsoplysning

Information til patienten Flaskeernæring til børn

Medicinsk Afdeling Kikkertundersøgelse af endetarm og tyktarm (Koloskopi) Patientinformation. Picoprep.

Screening for tyk- og endetarmskræft

Eksempler på spørgsmål Generelle spørgsmål til den kommende mor Civilstatus

Flaskeernæring til børn

Sundhedsstyrelsen Ny i Danmark graviditet og fødsel. Anbefalinger til kommende forældre. Tillykke med graviditeten.

Vejledende udtalelse: Vurdering, diagnose og henvisning

Trivsel Ammekursus Modul 3 Mette Aaskov Sundhedsplejerske, IBCLC

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet

Ophold på Barselsafsnit 11 den første tid med barnet

Sundhedsplejersketelefonen

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet

Far til et ammebarn. Ammenet.dk. Indhold Hvorfor er det bedst at amme? Informationsfolder udarbejdet af ammenet.dk, Det første møde...

Far til et ammebarn. Ammenet.dk

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

DagKlinikken Kikkertundersøgelse af endetarm og tyktarm (Koloskopi) Patientinformation. Moviprep.

FLAD MAVE. HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Mad, sukker, alkohol, fordøjelse. Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke

Mælkedannelse, hud mod hud og biological nurturing

Ambulant fødsel den første tid hjemme

Naturmedicinsk lindring og behandling af refluks Af Rikkeliva Holm, Holistisk Naturopat

Ophold på Barselshotellet

Eksempler på spørgsmål Generelle spørgsmål til den kommende mor Spørgsmål om menstruation, fertilitetsbehandling og tidligere graviditeter

Til patienter og pårørende. Flaskeernæring. Forældreinformation. Vælg farve. Vælg billede. Neonatalafdelingen

Informationspjece. Svampeinfektioner. Behandling af svampeinfektioner i forbindelse med amning

Smertehåndtering og smertelindring under fødslen

Fordøjelse. Søs Wollesen Læge

Indholdsfortegnelse Side

6 Hvordan kommer mælkeproduktionen i gang? 9 Hvordan ved jeg, at babyen er sulten? 11 Hvordan foregår amningen rent praktisk?

Ammestrategi på Nordsjællands Hospital

Kære nybagte familie

Indlægsseddel: Information til brugeren. Alendronat Orifarm, 70 mg, tabletter. Alendronsyre

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Svampeinfektion. Til nybagte mødre. Vælg farve. Vælg billede. Behandling af svampeinfektioner i forbindelse med amning. Neonatal- og barselsklinikken

Ambulant fødsel den første tid hjemme

Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats

De sidste levedøgn... Information til pårørende

Forældreinformation. Mor/barn afsnit H6. Børneafdeling H6

Eksamen modul august 2015, kl timers skriftlig eksamen uden bøger, undervisningsnoter eller andre hjælpemidler.

Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN

Barsels- og efterfødselsambulatoriet

Endometriose og mave-tarmproblemer

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Udskrivningspjece. Regionshospitalet Randers/Grenaa Børneafdeling Neonatalafsnittet

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel

Transkript:

FOR LIDT OG FOR MEGET MÆLK Mette Aaskov Sundhedsplejerske, IBCLC

FOR MEGET MÆLK En del kvinder producerer i starten mere mælk, end barnet har brug for Efter 4-6 uger er produktionen hos de fleste tilpasset barnets behov Nogle kvinder bliver ved med at have en overproduktion

Symptomer Hos barnet meget hyppige, urolige amninger forsluger sig, aspiration af mælk klemmer gummerne sammen om vorten drikker passivt, lader mælken løbe næsten uden at sutte gylp, reflux-lignende symptomer uro, mavesmerter mellem måltiderne tynd, eksplosiv, skummende, grøn afføring afvisning af brystet vægt

Symptomer Hos moderen konstant brystspænding lækning af mælk mellem ammemåltiderne voldsom lækning af mælk fra modsatte bryst under amning sårede brystvorter mælkestase brystbetændelse

Ammeteknisk forklaring Et højt indtag af laktose, hurtigere fordøjelse, diarrélignende afføring, uroligt barn Barnet bliver flyttet fra det ene bryst til det andet En stor mælkemængde med lavt kalorieindhold Barnet får ikke tilstrækkelig meget af den fede mælk Hyppige amninger fra begge bryster Uroligt barn,der virker sultent

Blokamning, forudgået af udmalkning Begge bryster tømmes ved udmalkning Tilbyde det samme bryst i blokke af 3 timers varighed udnytte FILmekanismen, evt. øge blokkens længde (op til 6-12 timer), indtil produktionen falder tilstrækkeligt i løbet af 4-7 dage Obs. symptomer på tilstoppede mælkegange og brystbetændelse Umiddelbart herefter lægges barnet til på begge bryster Det kan være nødvendigt at gentage tømningen af begge bryster flere gange i forløbet

Fordele ved FDBF FDBF=Full drainage and block feeding method Moderens og barnets ubehag ved overproduktionen lindres hurtigt Barnet falder til ro Barnet kommer i trivsel igen Mælkeproduktionen bliver tilpasset barnets behov Risiko for tilstoppede mælkegange og brystbetændelse mindskes FDBF, Van Veldhuizen-Staas 2007

Årsag til for meget mælk Ammeteknisk forklaring Overproduktion af prolaktin? Medfødt disponering?

Medicinsk behandling Østrogenholdige P-piller i 4-7 dage, kan forsøges til begrænsning af produktionen Dostinex (cabergolin) kan anvendes til at stoppe mælkeproduktionen helt

Gruppearbejde Brainstorm 5 minutter med din sidekvinde om emnet for lidt mælk Vælg sammen et fokus/emne/ord, som I vurderer er vigtig i forbindelse med for lidt mælk Skriv det på tavlen

FOR LIDT MÆLK Rigtig mange kvinder bekymrer sig, om deres mælkeproduktion er tilstrækkelig Mange kvinder oplever på et tidspunkt i ammeperioden, at de ikke kan mætte deres barn Bekymringen for at have for lidt mælk er den mest almindelige årsag til at stoppe amning tidligt

Risikofaktorer Alder Uddannelse Socialgruppe Tilknytning til arbejdsmarkedet Civilstatus Traditioner Erfaringer Intentioner Selvtillid Viden Forventninger Netværk Brystkirurgi Rygning og alkohol, overvægt og spiseforstyrrelser P-piller og graviditet PCOS, hypoplasi og indadvendte brystvorter Specielle tilstande hos barnet Tine Jerris 2007

Ammetekniske forklaringer At barnet ikke bliver tilbudt brystet ofte og længe nok At barnet ikke har godt fat om brystet og sutter effektivt At moderen er anspændt, så mælken ikke løber så let (smerter, træthed, bekymring og/eller usikkerhed, når barnet bliver utålmodigt/uroligt/utilfreds)

Stimulation af mælkeproduktionen hvis barnet ikke viser interesse for brystet 6-12 timer efter fødslen hvis barnet ikke kan få fat om brystet eks. pga. brystspænding hvis det gør for ondt at lægge til pga. sårede brystvorter hvis moderen er væk fra barnet hvis mælkeproduktionen falder i ammeperioden

Hyppige årsager til bekymring hos moderen Barnet er utålmodig, urolig, utilfreds tager meget lidt på i et måltid tømmer en flaske bagefter Moderen har ikke spændte bryster mærker ikke nedløbsrefleksen kan kun malke meget lidt ud

Vurdering Vurdering af barnets trivsel spiser mindst 6 gange i døgnet 6-8 våde bleer og mindst 4 gule, grynede afføringer i døgnet 3-5 døgn efter fødslen Obs vægt, oppe på fødselsvægten igen ca. 1 uge efter fødslen Efter ca. 1 måned ændrer afføringsmønstret sig hos nogle børn-der kan gå op til 1-2 uger mellem afføringerne Observation af en amning sutteteknik tydelige synkelyde, når barnet har suttet lidt ved brystet Moderen og barnet er veltilpasse

Tilskud Kan påvirke mælkeproduktionen, fordi barnet bliver mæt og derfor beder om brystet sjældnere og fordi moderen kan komme til at tvivle på, om hun er i stand til at opfylde barnets behov Barnet skal kun have andet end moderens mælk, når det er nødvendigt Det kan være en god idé at bruge en kop eller et lact aid system i stedet for sutteflaske

Tips til mere mælk Tilbyd brystet oftere også om natten Sørg for at barnet får godt fat hver gang Prøv at slappe af Lad barnet blive ved det første bryst, indtil det afviser det Malk evt. ud efter amningen Begræns brugen af narresut og tilskud til et minimum Brug en kop eller et lact aid system, hvis barnet skal have andet end moderens mælk Hud-mod-hud, hvile, støtte fra far, hjælp til husholdning,

Medicinsk behandling Primperan (metoclopramide) kan stimulere udskillelsen af prolaktin og øge mælkeproduktionen Start behandling (10mg x 3 /dag), hvis prolaktin-niveauet ikke allerede er højt (>50 ng/ml) Fortsæt behandlingen i 3-4 uger, hvis produktionen stiger indenfor en uge og trap behandlingen ned over 2-3 uger Stop behandlingen, hvis produktionen ikke stiger og forsøg ikke større dosis [Hale 2007]

KILDER Breastfeeding and Human Lactation. Riordan 2005 Breastfeeding: A Guide for the Medical Profession. Lawrence 2005 The Breastfeeding Atlas. Wilson-Clay 2005 Textbook of Human Lactation. Hale & Hartmann 2007 Medications and Mothers Milk. Hale 2010 Overabundant milk supply: an alternative way to intervene by full drainage and block feeding. Van Veldhuizen-Staas 2007