Rasmus K. Storm og Henrik H. Brandt (red.) Idræt og sport i den danske pplevelsesøkonorai - mellem forening og forretning Imagine..
Indhold Redaktørernes forord 5 Forord 9 Sammenfatning 19 Perspektiver 22 1. Indledning, baggrund og metode 29 Indledning og baggrund 29 Teoretisk udgangspunkt og metode 30 2. Den danske idræts- og sportssektor i oplevelsesøkonomien 33 Indledning 33 Hvad er idræt og sport?, 34 De historiske vægte 36 Idræts- og sportssektorens aktiviteter og rationaler 42 Empirisk kortlægning og analyse af den danske sportssektor i oplevelsesøkonomien 51 3. Offentlige instanser og idrætsorganisationer med organisering af idræt og sport som primært arbejdsområde 57 Indledning 57 Idrætshistorisk baggrund 59 1849-1945: Lille offentlig involvering 62 1945-1970: Stigende offentlig støtte, men beskeden politisk involvering 65 1970-2007: Voksende politisk interesse og styring 71 Stigende statsligt fokus 73 Team Danmark og eliteidrætsloven 78 Statslige satsninger på sportsevents 82 Andre statslige satsninger 110 Kommunernes idrætspolitik 111 Kommunal profileringsiver 115 FORORD 13
Flere ansatte i forvaltningerne 117 Sammenfatning 118 4. De frivillige og foreningerne 121 Indledning 121 Den frivillige sektor 122 Idrætsorganisationerne 124 Danmarks Idræts-Forbund (DIF) 125 Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) 128 Dansk Firmaidrætsforbund 131 Idrætsforeningernes tilstand 132 Idrætsforeningernes motivation og potentialer 135 Foreningslivets udfordringer 139 Foreningslivets samfundsmæssige værdi 141 Foreningernes potentialer i idræts- og sportssektoren som branche 143 Særlige udfordringer for København 143 Foreningernes økonomi 146 Foreninger som arrangører af events 149 Sammenfatning, idrættens nonprofit-sektor 151 5. Professionelle sportsvirksomheder 155 Indledning 155 Dansk superligafodbold 155 Håndboldøkonomien 165 Ishockey 172 Cykling og professionelle cykelhold 176 Opsamling: professionel sport i oplevelsesøkonomien 180 6. Kommercielle udbydere af deltagerrelaterede sports- og idrætsaktiviteter - golf og fitness som cases 183 Indledning 183 Den deltagerbaserede kommercielle idræts placering i idræts- og sportssektoren 184 ' Golf som deltagerbaseret købeidræt 186 DGU, foreningstraditionen og de kommercielle golf anlæg 189 Pay and play-logikken 190 14 IDRÆT OG SPORT
Relationer til omverdenen: potentialer og barrierer 191 Golfens potentialer og udfordringer - opsamling 196 Fitness som deltagerbaseret købeidræt 197 Fitness i Danmark - udvikling og status 199 Fitness-sektorens potentialer og barrierer 206 Relationer til omverdenen 211 Fitness-sektorens udfordringer opsamling 215 Afsluttende bemærkninger 216 7. Mediemiljøer med idræt og sport som primært emneområde 219 Indledning 219 Sportens afhængighed af medier 220 Mediernes afhængighed af sport 224 Det danske tv-marked for sport 233 Polarisering - kommercielle konsekvenser for sporten 242 Det øvrige mediemarked for sport 246 Sponsormarkedet 257 8. Sportsprodukter - producenter, distributører og detailhandel 263 Indledning 263 Sportsbranchens placering i idræts- og sportsøkonomien 264 Økonomiske nøgletal for detailhandlen 266 Strukturelle forhold i detailhandlen 269 Økonomiske nøgletal for sportsbranchens leverandører 271 Regnskabstal og strukturelle forhold i producentleddet 272 Grossister og agenter 278 Potentialer og barrierer for sportsbranchen 279 9. Sportsrelaterede iværksættervirksomheder 285 Danske sportsiværksættere - seks nyere cases 287 Andre sportsrelaterede iværksættervirksomheder 305 Servicebetonede sportsvirksomheder 307 Iværksætteres rammebetingelser 310 Potentialer og barrierer for sportsiværksættere 311 10. Idrætsrelateret undervisnings- og forskningsvirksomhed 317 FORORD 15
Indledning 317 Idrætsuddannelser på bachelor- og kandidatniveau 319 Kostskoler - idrætshøjskoler, idrætsefterskoler, sportscolleges 324 Gymnastik- og idrætshøjskoler 327 Sportscolleges (SC) 333 Den organiserede idræt og private idrætsmålrettede uddannelser 337 11. Byggeri og design af fysiske faciliteter 361 Indledning 361 Stor facilitetstæthed 362 Idrætsbyggeriets kulturhistorie 364 Forsamlingshusene 365 Skolebyggerier 366 Det store velfærdsboom 366 Byggekrise 367 Idrætsbyggeriets nyorientering 368 Private faciliteter vinder frem 370 Golfen privatiseres 371 Internationalt potentiale på facilitetsområdet 376 Behov for renovering og opdatering 379 DGI-huse & haller 381 Kommunalreformens betydning 383 Boom i opvisningsanlæg 383 Debat om nationale anlæg 385 Byggeplaner i en helt ny skala 385 12. Idræts- og sportssektoren i oplevelsesøkonomien: Samlet og tværgående analyse 397 Indledning 397 Idræts- og sportssektorens økonomi 399 Oplevelsesøkonomisk interessante områder 402 Samspil mellem de enkelte delsektorer, potentialer og barrierer 403 13. Perspektiver: Diskussioner og tiltag i idræts- og sportssektoren? 419 Indledning 419 Den frivillige idræts centrale rolle og særlige samfundsbetydning 420 16 IDRÆT OG SPORT
Balanceproblemer i den professionelle sportssektor 425 Medieudviklingen og de medieafhængige sportsgrene 427 Kommercielle udbydere af deltagerbaseret købeidræt 429 Sportsforhandlere og producenter af sportsudstyr eller sportsrelaterede produkter 431 Uddannelse og forskning 432 Byggeri og drift af fysiske faciliteter 435 Litteratur og referencer 437 Bilag 1) Nace-koder for sportsbranchen 437 Litteratur 438 FORORD 17