DGI Leder- og Foreningsudvikling
|
|
|
- Emma Eriksen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Undervisningsplatform for Fremtidens Idrætsleder Formål for Fremtidens Idrætsleder Fremtidens Idrætsleder og det samlede højskoleophold har til hensigt: At skabe potentielle unge idræts-/foreningsledere med indsigt i og motivation til på en konstruktiv facon - at kunne bidrage til udvikling på idræts- og foreningsområdet. At bibringe eleverne teoretisk forståelse for såvel det aktuelle idrætsbillede som udviklingstendenserne indenfor idræts- og foreningslivet i DK. At skabe reflekterende og handlingsorienterede potentielle unge idræts-/foreningsledere med indsigt i egne ressourcer. At forene højskolens værdier, folkelig oplysning, livsoplysning og demokratisk dannelse med DGI s værdier gennem en nutidig idrætslederuddannelse. At bibringe eleverne et teoretisk fundament og praktiske redskaber indenfor relevante områder som ledelse, samarbejde, projektledelse, kommunikation og formidling. At give eleverne mulighed for i praksis at afprøve og anvende opnået viden og redskaber i en virkelig kontekst. Undervisningsniveau Det er intentionen, at undervisningen foregår på et højt fagligt niveau i en kombination af teori og praksis samt refleksion på praksis og oplevelser så eleverne får en bred faglig, aktuel og handlingsorienteret tilgang til foreningernes og idrættens nutidige udfordringer. Pensum-rammen er bredt fagligt sammensat med f.eks. fagbøger, videnskabelige undersøgelser og artikler, og dette - suppleret med elevernes egne erfaringer og indspil i sammenhængen som tilgodeses af højskolernes særlige kultur ift. oplysning, formidling og uddannelse skal sikre den nødvendige kompetenceudvidelse hos eleverne til et kunne efterleve uddannelsens formål. Uddannelsen skal udgøre et fundament for de elever, der søger ind på videregående uddannelser på universiteter og professionshøjskoler mv. Styregruppen for FIL-uddannelsen søger at udbrede kendskabet hos de relevante uddannelsesinstitutioner hvad angår såvel uddannelsens indhold som forventede erhvervede kompetencer hos elever, der har gennemgået FIL-uddannelsen Undervisningens indhold og omfang Indholdsmæssigt er undervisningen på Fremtidens Idrætsleder delt i 2 hovedområder: Idrættens Verden og Ledelse og udvikling. Til undervisningen knyttes som et væsentligt og prioriteret område - en projektdel. For hvert FIL-hold arrangeres Fælles Studiedage, hvor alle FIL-elever og FIL-lærere fra højskolerne mødes til praksisinspiration, erfaringsudveksling, netværksdannelse og erhvervelse af ny viden med indspil fra eksterne oplægsholdere og fra DGI. For at sikre en grundlæggende ensartethed for FIL- uddannelsen, vil der under de to hovedområder være temaer, der skal betragtes som obligatoriske på alle fire højskoler, og temaer der kan betragtes som valgfrie for den enkelte højskole. Muligheden for at supplere de obligatoriske temaer med valgfrie temaer er et væsentligt element i uddannelsen Det forventes, at undervisningen tager afsæt i de opstillede temaer, og der er frihed for den enkelte højskolelærer til at vælge form, tone og rækkefølge, samt frihed til at supplere det beskrevne indhold. De 4 idrætshøjskoler indvilliger i, at der vil blive arbejdet stringent og konkret efter ideerne og temaerne i dette notat. Målet er at gøre konceptet Fremtidens Idrætsleder så stærkt som muligt, og det gøres kun, hvis de uddannede elever har fælles referencer og har gennemført grundlæggende ensartede
2 undervisningsforløb, samt at uddannelsen på de fire højskoler har samme indholdsmæssige afsæt. Hermed vil foreningerne, DGI og på længere sigt universiteterne vide præcist, hvilke forventninger der kan stilles til en elev, der har gennemført fremtidens idrætslederuddannelse på højskole. Projektarbejde og elevinvolvering er væsentlig for uddannelsen, og det er en fælles prioritering, at disse arbejdsformer implementeres som det absolut grundlæggende i uddannelsen. Uddannelsens omfang er 120 lektioner med nedenstående hovedområder: 1. Idrættens Verden 2. Ledelse og udvikling i alt ca. 80 lektioner 3. Projektdel ca. 20 lektioner 4. Fælles Studiedage ca. 20 lektioner Hovedområde 1: IDRÆTTENS VERDEN Obligatoriske temaer: Det aktuelle idrætsbillede i Danmark med introduktion til et historisk perspektiv *Idrættens historiske udvikling *Danskernes motions- og sportsvaner *Livsfasebegrebet Foreningen i dag og i fremtiden/foreningsudvikling *Foreningsidrættens udfordringer *Fokus på udvikling af den attraktive forening Idrættens nye arenaer *De virtuelle arenaer *Idræt og bevægelse i byrum *Fra inde til ude *Institutioner og skoler som nye omdrejningspunkter Idrættens Kvaliteter *Det individuelle *Idrætten som værdi- og kulturbærer Frivillighed og involvering *Motiver til frivillighed *Nye former for frivillighed *Unge og frivillighed Idræt i et sundhedspolitisk perspektiv *Idræt som middel eller idræt som mål? *Idræt for særlige målgrupper
3 Valgfrie temaer: Idrætspolitik og kommunalt samarbejde *Elite og bredde *Partnerskaber mellem det offentlige og de frivillige *Den aktuelle idrætspolitiske dagsorden Idrættens internationale dimension *Kulturmødet *International idrætspolitik Idræt og medier *Mediernes betydning for idrætten? Idrættens og organisationernes historie og udvikling *Idrættens historiske udvikling *Organisationernes kendetegn *Ligheder og forskelle i organisationerne før og nu Hovedområde 2: LEDELSE OG UDVIKLING Prioriterede temaer: Projektledelse fra start til slut *Idégenerering *Projektstyringsværktøjer/- metoder *Iværksætteri Kommunikation/formidling *Den konstruktive dialog/lytte-spørgeteknik *Ekstern formidling Personligt lederskab *Motiver og kompetencer *Lederroller i idrætten/foreningen Teamarbejde *Ledelse af samarbejdsprocesser *Gruppesammensætning/gruppedynamik Valgfrie temaer: Mødeledelse *Mødets faser: Før under efter Konflikthåndtering *Typer af konflikter *Redskaber til håndtering af konflikter
4 Undervisningen i de to hovedområder praktiseres i videst muligt omfang via en projektorienteret tilgang, således at de teoretiske temaer dels kan behandles praksisorienteret, dels i en form der kombinerer og integrerer temaerne i de to hovedområder. For at eleverne hurtigt får et kendskab og en første-erfaring med en projektorienteret arbejdsform anbefales, at der på den enkelte højskole defineres en intern projektopgave, som de enkelte FIL-hold kan præsenteres for i begyndelsen af hvert FIL-forløb. Hovedområde 3: PROJEKTDEL En meget væsentlig del af Fremtidens Idrætsleder er at give eleverne muligheder for at afprøve og kombinere erhvervet viden, indsigt og kompetencer med praktiske projektlignende indsatser i en virkelig kontekst. En virkelig kontekst skal her primært forstås som det lokale idrætsforeningsmiljø og sekundært institutions- og skolemiljøet samt den lokale DGI- Landsdelsforening. Projekter kan være selvvalgt af eleverne eller formidlet via den stedlige DGI-landsdelsforening, der forpligter sig til aktivt at opsøge og præsentere mulige projektindsatser for eleverne på Fremtidens Idrætsleder i starten af hvert forløb. Eksempler på projektindsatser kan være: Tilrettelæggelse og udførelse af event, stævne e.l. i idrætsforening Udviklingsinitiativer i foreninger fra DM i Foreningsudvikling Inspirationsproces/sparringsproces for forening i forhold til at involvere unge Præsentation og inspiration til idrætsforening til igangsætning af nye aktiviteter Inspirations-/aktivitetsdag på certificeret DGI-institution (børnehave/sfo/skole) Trænerkursusforløb for skoles overbygningselever eller i 10. klasses centre Undervisning på lederuddannelsen Unge I Front i overbygninger/10. klasse centre Indgå i/supplere igangværende indsatser på prakt iksteder Væsentlige fællesnævnere i forhold til projektdelen er: Projektindsatserne skal tilgodese elevernes muligheder for praktisk udvikling og afprøvning indenfor de aktuelle temaer af mere teoretisk art på uddannelsen for derigennem at knytte undervisningen an til virkeligheden. Projektindsatserne skal rumme inspiration til projektstedet samt refleksion i forhold til vante måder at praktisere forenings-, idræts- og aktivitetsarbejdet på. Projektdelen skal være relevant i forhold til DGI s målsætninger om at motivere flere til fysisk aktivitet samt gerne inspirere til udvikling af attraktive og moderne idrætsforeninger. Via elevernes projektinitiativer at skabe inspiration og nytænkning til DGI Hovedområde 4: FÆLLES STUDIEDAGE Formålet med Fælles Studiedage er At give fælles praktisk og teoretisk inspiration til alle elever på Fremtidens Idrætsleder At give aktuelt indspil om idrættens tendenser, aktuelle projekter og satsningsområder i DGI, nye faciliteter, nye trænings- og aktivitetsformer At medvirke til netværksdannelse mellem elever på Fremtidens Idrætsleder og mellem eleverne og DGI At skabe mulighed for at drøfte idrættens udvikling med centrale personer fra såvel DGI som fra idrætsforeningernes og idrætspolitikkens verden. At skabe mulighed for dialog/drøftelse af samspillet mellem kommune og idræts- /foreningsliv med repræsentant fra kommunal idræts-/fritidsforvaltning.
5 Indhold og form: Fælles studiedage afholdes i et DGI-Hus (p.t. Nordkraft i Ålborg). Indholdet planlægges af DGI-konsulenter og lærere på Fremtidens Idrætsleder. Brobygningen mellem højskolerne og DGI Til at sikre brobygningen mellem DGI/det lokale foreningsliv og de fire højskoler aftales som minimum ét møde mellem højskolen og den stedlige DGI-landsdelsforening forud for eller umiddelbart efter starten af hvert forløb af Fremtidens Idrætsleder. Evt. yderligere møder aftales efter behov Mødets formål er: At definere og evt. præsentere mulige praktik-/projektindsatser for eleverne At definere eventuelle yderligere samarbejdsområder mellem DGI og højskolen undervejs i forløbet. At være evaluerende i forhold til forudgående afsluttet FIL-forløb At vurdere behovet for yderligere møder under det igangværende forløb Den stedlige DGI-landsdelsforening påtager sig at være initiativtager til, at disse møder etableres. For at sikre en kontinuerlig dialog på tværs mellem undervisere på Fremtidens Idrætsleder og lokale DGI-konsulenter anbefales, at disse inviteres til ét af de to årlige strategiske samarbejdsmøder mellem højskoleforstanderne og DGI. På dette møde skal levnes plads til dialog, erfaringsudvikling og inspiration specielt for FIL-undervisere og DGI-konsulenter. Litteratur/materialer Der udarbejdes en opdateret og ajourført oversigt over relevant litteratur og øvrige materialer. Oversigten vil være tilgængelig i Dropbox, hvor FIL-undervisere og relevante DGI-konsulenter tildeles adgang. FIL-undervisere og DGI-konsulenter forpligter sig til at anvende Dropboxen aktivt og løbende supplere med relevant litteratur og øvrige materialer. Vedligeholdelse af Dropbox-indholdet er et fælles ansvar for de adgangsberettigede, men det anbefales at udpege én ansvarlig person til generel ajourføring og strukturering af Dropboxen.
Viborg Kommune i bevægelse
Viborg Kommune i bevægelse politik for idræt og motion UDKAST Indhold Indledning....................................................3 Politikkens opbygning....................................... 4 Politikkens
Viborg Kommune i bevægelse. politik for idræt og motion
Viborg Kommune i bevægelse politik for idræt og motion Godkendt i Byrådet 30. august 2017 Indhold Det gode liv i bevægelse Det gode liv i bevægelse.................................................... 3
GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK
GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK 2017-2029 Foto Uber Images Das Büro Per Heegaard STT Foto Flemming P. Nielsen Udarbejdelse Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Tryk Bording A/S Oplag:1000
Visionskommune. Introduktion til arbejdet med visionskommuner.
Visionskommune Introduktion til arbejdet med visionskommuner. VISIONSKOMMUNE Målsætninger En visionskommune er en kommune, der bevidst i hele kommunens virke arbejder for at få flest mulige borgere til
Fredericia Kommune - Idrætspolitik godkendt af Fredericia Byråd den 8. maj 2006. Fredericia Kommunes Idrætspolitik
Fredericia Kommunes Idrætspolitik 1 Indledning Fredericia Kommunes Idrætspolitik tager udgangspunkt i Fredericia Kommunes vision 2012, idrættens fire livskvaliteter og den dialog der har fundet sted med
Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt.
25. august 2008 Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt. Dette dokument beskriver hvad der forstås ved
LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2
LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad
Frivillighedsstrategi - DGI Midtjylland
Frivillighedsstrategi - DGI Midtjylland DGI Midtjylland søger med denne strategi, at anvise en vej i hele organisationen i forhold til rekruttering og fastholdelse af frivillige. Strategien giver bud på,
Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.
Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail [email protected] www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"
Videns og færdighedsmål. Uddannelsesplan for Modul 9 - Praktikperiode 2 - DTP Institutionens navn: Børnehaven Over Vejen
Uddannelsesplan for Modul 9 - Praktikperiode 2 - DTP Institutionens navn: Børnehaven Over Vejen Praktikstedet skal jf. Bek. Nr 211 af 6.3.2014 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder,
SLAGELSE KOMMUNE SLAGELSE IDRÆTS RÅD
SLAGELSE KOMMUNE Tag det første nye skridt til at blive en endnu bedre leder. Et personligt lederudviklingsforløb for kommende, nye og nuværende ledere i klubber og foreninger i Slagelse Kommune. SLAGELSE
PRODUKTIONSLEDER- UDDANNELSEN. et forløb, som udvikler dine lederevner
PRODUKTIONSLEDER- UDDANNELSEN et forløb, som udvikler dine lederevner Tag en Produktions- og driftslederuddannelse et forløb, som udvikler dine lederevner Produktions- og driftslederuddannelsen er en skræddersyet
Den åbne skole, status og opmærksomhedspunkter
Den åbne skole, status og opmærksomhedspunkter marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for den åbne skole, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater om
Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform
Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform August 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft. Folkeskolereformen er en læringsreform. Det overordnede mål er, at alle elever bliver
Beskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt.
Beskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt. Dette dokument beskriver hvad der forstås ved god undervisning
LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI
LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side
GUIDE TIL UNGE I FRONT til undervisere & planlæggere
GUIDE TIL UNGE I FRONT til undervisere & planlæggere 1 Guide til UNGE I FRONT - til undervisere og planlæggere Indhold Forord Mange veje til uddannelse for unge UNGE I FRONT er grunduddannelsen UNGE I
Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse
Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern
Studieaktivitetsmodellen
Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 For kliniske vejledere OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus den 25. oktober i Odense og den 3. november i Svendborg Studieaktivitetsmodellen
Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse
Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup
Ikast- Brande Kommune
Ikast- Brande Kommune . Visionen som en bevægelse DIF og DGI ønsker med en fælles vision at arbejde for at i 2025 er 75% af den danske befolkning fysisk aktiv og 50% er aktiv i en forening. Vi kalder det
Facilitetsstrategi for idrætsfaciliteter i Hedensted Kommune
Facilitetsstrategi for idrætsfaciliteter i Hedensted Kommune Indledning I Hedensted Kommune ønsker vi, at alle har mulighed for at være fysisk aktive og dyrke fælleskabet i de lokale idrætsfaciliteter.
Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune
Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage
Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC
Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC 10. november 2016 1 Indledning Kvalitetssikringspolitik og -strategi for Professionshøjskolen UCC har til formål at tydeliggøre
DIF LEDERAKADEMI En uddannelse for administrative, sportslige og politiske ledere i DIF s specialforbund 2014-15
En uddannelse for administrative, sportslige og politiske ledere i DIF s specialforbund 2014-15 FOR ADMINISTRATIVE, SPORTSLIGE OG POLITISKE LEDERE I DIF S SPECIALFORBUND BLIV EN ENDNU BEDRE LEDER Strategisk
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen
Djøfs diplomuddannelser. Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder. Tænk længere
Djøfs diplomuddannelser Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder Tænk længere Vælg en diplomuddannelse i ledelse eller projektledelse Hvorfor vælge en diplomuddannelse? Med en diplomuddannelse
Standard for den gode praktik
Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse nr. 339 af 06/04 2016 om akkreditering
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet
VIDEREUDDANNELSEN OG LEDELSESAKADEMIET I UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Erhvervsuddannelser. reform og kompetenceudvikling
VIDEREUDDANNELSEN OG LEDELSESAKADEMIET I UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Erhvervsuddannelser reform og kompetenceudvikling Erhvervsskolereform Erhvervsskolereform muligheder og udfordringer Erhvervsskolereformen
TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE
TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE Den 1. august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Reformen lægger bl.a. op til en længere og mere varieret skoledag, fokus på læringsmål frem for undervisningsmål, bevægelse
Velkommen til infomøde
Velkommen til infomøde Det er ikke problemet der er problemet, men måden vi tænker og taler om problemet der er problemet. Innovation, Iværksætteri og ledelse - Et samarbejde mellem DGI og Efterskoleforeningen
Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer
1. semester Kompetencer Mål Nærmere beskrivelse / Bemærkninger Ansvarlige fag / lærere Kendskab til fagterminologi Eleven anvender fagterminologi i den faglige samtale Eleven opnår kendskab til Blooms
SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen
SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.
Et partnerskabsprojekt mellem Frederiksberg kommune og DGI Storkøbenhavn om motionsuvante
Et partnerskabsprojekt mellem Frederiksberg kommune og DGI Storkøbenhavn om motionsuvante borgere Baggrund: I dag oplever vi i kommunen, at borgere enten på Sundhedscentret eller i psykiatrien har ringe
Dagens program 1. Inspirationsoplæg v/ Louise Fredbo Nielsen. Mail [email protected] Fremtidsscenarie
[1] Vojens d. 25. oktober 2014 Vision for breddeidrætten i Haderslev Kommune Dagens program 1. Inspirationsoplæg v/ Louise Fredbo Nielsen. Mail [email protected] Fremtidsscenarie 2. Indsatsområder
Helhedsorienteret undervisning.
Helhedsorienteret Undervisning Indledning Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce
Lektiehjælp og faglig fordybelse
Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget
STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach
STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling
gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt
gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt Kultur-, fritids- og idrætspolitik 2013-2016 Kultur-, Fritids- og Idrætspolitik 2013-2016 Indledning Kultur-, fritids- og idrætslivet er med til at gøre Gladsaxe
Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse
Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring
DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse
DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere
UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 7. SEMESTER. Professions højskolen Absalon
UDDANNELSESPLAN IOANALYTIKERUDDANNELSEN 7. SEMESTER Professions højskolen Absalon Uddannelsesplan: ioanalytikeruddannelsen. 7. semester. I uddannelsesplanen har vi samlet de informationer, du har mest
Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel
talog DGI Sydvest DGI Sønderjylland 1 DGI Fyn DGI Sydøstjylland
Udda nnels eska talog 2013 DGI Sydvest DGI Sønderjylland 1 DGI Fyn DGI Sydøstjylland Uddannelseskatalog2013 2 Kære foreningsleder Foreninger skabes af mennesker, der har noget på hjertet, og som vil gøre
Inspiration til inddragelse af foreningslivet i skolen. Inspirationskatalog til skoler og foreninger i Aalborg Kommune
Inspiration til inddragelse af foreningslivet i skolen Inspirationskatalog til skoler og foreninger i Aalborg Kommune Skolereformen & Den Åbne Skole Med den nye skolereform er der taget hul på en ny æra
Præsentation af. FastholdelsesTaskforce
Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i
Foreningsudvikling. Foreningstesten. Et værktøj til dialog og afklaring.
Foreningsudvikling Foreningstesten Et værktøj til dialog og afklaring Foreningstesten Indholdsfortegnelse Testen. Ledelse og organisation. Frivillige. Medlemmer og målgrupper. Aktiviteter og tilbud 9.
Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder
Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder DGI Sydvest Skolereform og folkeskoler hvordan gearer vi foreningerne til den nye situation? Skolereformens grundpiller i forhold til bevægelse
Lederstrategi. November 2002. Danske Fysioterapeuter
Lederstrategi November 2002 Danske Fysioterapeuter DANSKE FYSIOTERAPEUTERS LEDERSTRATEGI 1. Politik...3 2. Lederens rolle og ansvar...3 3. Strategi...5 4. Mål og handling...6 5. Evaluering...8 Danske Fysioterapeuters
Kommunikationsstrategi 2022
Dansk Firmaidrætsforbund Kommunikationsstrategi 2022 Sådan vil vi skabe Et sjovere Danmark i bevægelse. I KOMMUNIKATIONSSTRATEGIEN KAN DU LÆSE: 1 Introduktion 2 2 Formål med vores kommunikationsstrategi
Ledelse i praksis - MBK A/S
Vil du være en endnu bedre leder? Vil du være stærkere i den daglige kommunikation? Vil du vide mere om, hvordan du leder forskellige medarbejdertyper? Vil du være bedre til at skifte ledelsesstil, så
Norddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik
Kultur- og udviklingsafdelingen Dato: 14. marts 2012 Journalnr.: 11-14501 Norddjurs Kommune Folkeoplysningspolitik Indhold: 1. Baggrund og formål 2. Vision, værdier og målsætninger Norddjurs Kommunes kultur-
Idrætspolitik. for Esbjerg Kommune
Idrætspolitik for Esbjerg Kommune 2011-2014 Forord Esbjerg er en af de førende idrætskommuner, hvad angår talentudvikling, tilskudsordninger og gode fysiske faciliteter. Denne nye idrætspolitik præsenterer
Hvorfor er selvorganiserede idrætsfællesskaber interessante i forhold til at få flere i bevægelse? v. Dialogmøde den 4.
Hvorfor er selvorganiserede idrætsfællesskaber interessante i forhold til at få flere i bevægelse? v. Dialogmøde den 4. september 2018 Disposition 1. Inspirationsoplæg Selvorganiseret idræt generelt Selvorganiseret
Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler
Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER
SERVICELEDER- UDDANNELSEN. et forløb som udvikler dine lederevner og virksomhedens kundeservice.
SERVICELEDER- UDDANNELSEN et forløb som udvikler dine lederevner og virksomhedens kundeservice. Tag en servicelederuddannelse et forløb som udvikler dine lederevner og virksomhedens kundeservice Servicelederuddannelsen
Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål?
Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Meget kvalificerede undervisere og udbytterige forelæsninger måden stoffet er blevet formidlet på har gjort, at jeg
FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING
FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt
Ledelsesroller i Byens TMF
Ledelsesroller i Byens TMF Med Byens TMF sætter vi yderligere fokus på at imødekomme Byens Behov og fremtidssikre TMF. Vi gør det ud fra følgende fire pejlemærker: Byens behov, Tværgående samarbejde, Mere
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
