11 12 Koncerthuset Klassisk sæson Torsdag 3. maj kl. 19.30 Dvořák: Fra den nye verden DR SymfoniOrkestret Dirigent: Joshua Weilerstein Solist: Jens Elvekjær, klaver Pro gram
Program Koncerthuset 2008/09 2011/12 2 TORSDAGSKONCERT Torsdag 3. maj 2012 kl. 19.30 DR SymfoniOrkestret Dirigent: Joshua Weilerstein Solist: Jens Elvekjær, klaver Koncertmester: Soo-Jin Hong Koncerten sendes direkte i P2 KLASSISK (FM og DAB), og genudsendes søndag 6/5 kl. 12.15 på P2 KLAS- SISK (DAB) Krzysztof Penderecki (f. 1933) Threnos for Hiroshimas ofre (1960) Varighed: ca. 9 Ludwig van Beethoven (1770-1827) Klaverkoncert nr. 4, G-dur, op. 58 (1805-06) I Allegro moderato II Andante con moto III Rondo. Vivace Varighed: ca. 35 Pause: ca. 20.15 Mød musikken: Der er koncertintroduktion kl. 18.30-18.55 i koncertsalen med P2-værten Esben Tange, der fortæller om koncertens program og interviewer medvirkende fra koncerten I koncertpausen: P2 Klassisk sender direkte fra Metrohjørnet i foyeren. Publikum har mulighed for at stille spørgsmål via sms samt købe orkestrets seneste cd-udgivelser Antonin Dvořák (1841-1904) Symfoni nr. 9, Fra den nye verden, e-mol, op. 95, B. 178 (1893) I Adagio II Largo III Molto vivace VI Allegro con fuoco Varighed: ca. 40 Ensemblechef: Kim Bohr Orkesterchef: Ole Bækhøj Producent: Dominik Falenski Producer: Claus Due Teknik: Jan Oldrup Regissør: Nina Ulf Jørgensen Redaktion: Karen Inger Povlsen Korrektur: Magna Blanke Tryk: Hellbrandt
Værker Koncerthuset 2011/12 3 Verden lå forandret tilbage, da 2. verdenskrig sluttede. Det førte til en af de største musikalske revolutioner i historien, hvor unge komponister forkastede alle gamle begreber inden for musikken. Et af de mest radikale eksempler er Pendereckis strygerstykke Threnos. Krzysztof Penderecki: Threnos for Hiroshimas ofre Af Jens Cornelius I den polske by Katowice havde man i 1956 grundlagt en af Europas mest dristige festivaler for ny musik. Den unge komponist Krzysztof Penderecki deltog i festivalen 1960 med det hidtil mest modernistiske værk. Et kort stykke for 52 strygere. Penderecki besøger Danmark i næste uge pga. Malko Dirigentkonkurrence, hvor et nyt værk af ham vil blive uropført Partituret til Pendereckis stykke er ikke skrevet med noder, men med nye grafiske symboler. Simpelthen fordi musikerne ikke skal spille, som de plejer. De skal vride, hyle, save og skære for at frembringe så ekstreme virkninger, som man aldrig før har hørt en gruppe strygere lave. Grundbegreber som melodi, puls og harmonik er væk. Penderecki havde nemlig en vision om klange, som ikke eksisterede i virkeligheden. En verden af lydflader, der, selv om de er konstrueret ned til mindste detalje, overvælder ved sine massevirkninger. Penderecki fulgte eksperimentet helt til dørs og benævnte stykket med en rent teknisk titel: 8 37 som er varigheden i minutter og sekunder. Da han oplevede, hvor stærke følelser strygerstykket satte i gang hos ham selv og hos publikum, blev han temmelig overrasket. Musikkens katastrofeudtryk fik hans tanker til at gå til de hundredtusinde ofre for atombomben i Hiroshima. Penderecki omdøbte stykket til Threnos (oldgræsk for sørgesang) for Hiroshimas ofre, og under den nye titel fik hans sensationelle værk yderligere opmærksomhed. I dag er Penderecki 78 år. I Polen er han en kulturel nationalhelt, der stadig komponerer storladne værker, som de senere år ofte har været mere konservative. I resten af verden har han lige siden den første opførelse af Threnos for Hiroshimas ofre haft status som en af efterkrigstidens radikale pionerer.
Værker Koncerthuset 2011/12 4 Ludwig van Beethoven: Klaverkoncert nr. 4 Beethoven var berømt som både pianist og komponist. Og han har været en forrygende musiker, i hvert fald i sine yngre dage. Efterhånden blev hans spil mere hektisk, og han måtte give helt op, da hans døvhed tiltog. Sidste gang, han optrådte som solist, var ved en maratonkoncert i 1808. Da var han 38 år. Beethoven præsenterede sin 4. Klaverkoncert samme aften som 5. og 6. Symfoni. Sikke en begivenhed! Ved den lejlighed præsenterede han sin nye Klaverkoncert nr. 4, og publikum opfattede den straks som hans bedste. Den status har klaverkoncerten også i dag, selv om nr. 5 med det prangende tilnavn Kejserkoncerten også er overvældende. I Klaverkoncert nr. 4 hører man helt unikke ideer foldet ud med suverænt overskud. Tag bare indledningen af koncerten, hvor klaveret lister musikken i gang helt alene. Aldrig før havde man hørt en klaverkoncert begynde med så indadvendt poesi. Førstesatsen udvikler sig heller ikke til den sædvanlige duel mellem solist og orkester. I stedet mødes de to parter i en lyrisk dialog. Dermed rokkede Beethoven ved hele konventionen for en klaverkoncert. I stedet dukker konflikten op i den usædvanlige 2. sats. En retorisk duet, hvor rollerne er vendt om, så det er orkestret, der er udfarende, mens solisten er forsonende. Klaverkoncertens andensats har sat mange tanker i gang om, at der er en konkret 'handling' bag musikken. Et af forslagene går på myten om Orfeus, som neddysser de vilde furier med sin blide sang. Andre er kommet til at tænke på Det Gamle Testamente, hvor Davids sang beroliger den sortsynede kong Saul. Symbolet på musikkens helende kræfter har eksisteret til alle tider. Den korte andensats glider fra mol videre til finalens dur. Strygerne spiller stilfærdigt et iørefaldende tema, som klaveret besvarer på en herligt underspillet måde. Først derefter retter musikken sig ind på sporet af den befriende finale. En vital og opløftende afslutning på et af Beethovens mest beåndede værker.
Værker Koncerthuset 2011/12 5 Dvořák rejste tilbage til Tjekkiet efter tre år. Han fortsatte med at komponere lige til sin død i 1904 Antonin Dvořák: Symfoni nr. 9 Da USA for alvor fik vokseværk i slutningen af 1800-tallet, var der brug for alle, som kunne give en hånd med. Eksperter blev håndplukket i udlandet for at give et særligt løft også inden for musikken. Den tjekkiske komponist Antonin Dvořák fik et uimodståeligt tilbud om at blive direktør for musikkonservatoriet i New York. Lønnen var det 25-dobbelte af, hvad han fik for samme stilling i Prag. I 1892 stod han så i et Amerika, som han kun kendte fra romanen om indianerdrengen Lille Hiawatha. Det var ikke ligefrem dén verden, han mødte i det kogende og boblende New York. Men på konservatoriet fik Dvořák kyndige folk til at synge indianske melodier. Han hørte også de sorte amerikaneres religiøse sange, de berømte spirituals. Melodierne smittede af på de værker, Dvořák komponerede i USA. Især hans 9. Symfoni, som er gennemsyret af amerikansk kultur. Den langsomme 2. sats er skrevet over en begravelsesscene fra Lille Hiawatha, og 3. sats er inspireret af bogens beskrivelse af en indianerfest. Typisk for Dvořák og hans brug af folketemaer er midterdelen af indianerfesten til gengæld baseret på bøhmiske folkemelodier! Mange har spekuleret over, om nogle af de iørefaldende temaer i symfonien er rigtige spirituals. Men det er de ikke. I 1. sats spiller fløjten en melodi, der lyder lidt som Swing low, sweet chariot, og engelskhornets berømte hovedtema i den langsomme 2. sats lyder lidt i retning af Nobody knows the trouble I ve seen. Begge temaer har Dvořák dog selv skrevet, og man må sige, at han har ramt stilen flot. Temaet fra den langsomme sats blev hurtigt så populært, at det blev lavet til en ny spiritual med titlen Goin home. Det var en af Dvořáks elever i New York, som med en tekst på kunstigt 'negerengelsk' tilførte amerikansk musik denne usandsynlige blanding af slavesange og centraleuropæisk symfoni. Selv kunne Dvořák ikke høre nogen særlig forskel mellem indianernes og de sortes musik. De temaer, han selv fremhævede som indianske i stilen, er nogle af dem, man siden har hørt som mest sorte. Dvořák syntes faktisk, at begge dele mindede ham om skotsk folkemusik! En tankevækkende udtalelse der fortæller, at national musik især bliver national af den sammenhæng, man sætter den ind i.
Dirigent Koncerthuset 2011/12 6 Dirigent Joshua Weilerstein I 2009 vandt amerikaneren Joshua Weilerstein den store Malko Konkurrence for unge dirigenter her i Koncerthuset. Han var en meget overraskende, men suveræn vinder, som scorede højt på sin udstråling, positive holdning og selvfølgelig det helt utrolige talent. Alt sammen i en alder af bare 21 år og uden nogensinde at have prøvet at optræde med et professionelt symfoniorkester. Joshua Weilerstein Amerikansk dirigent, født 1987 Vandt Malko Konkurrencen i København 2009 Er denne sæson assisterende dirigent hos New York Filharmonikerne Ikke alle unge prisvindere i musiklivet kan holde dampen oppe, men Joshua Weilerstein tegner til at blive en af de mest succesfulde Malko-vindere nogensinde. I denne sæson har han haft posten som assisterende dirigent for New York Filharmonikerne. En stilling han fik direkte efter at have afsluttet sine musikstudier! Hans lærer, dirigenten Hugh Wolff, priser Weilersteins evner højt. Han er afslappet, årvågen og går direkte til sagen. Han har store sociale evner og kan få god kontakt til et orkester med det samme. Man kalder det karisma umuligt at definere nærmere, men det er, hvad han har. Joshua Weilerstein kommer fra en musikerfamilie i Boston. Hans far er violinist, hans mor pianist, og hans storesøster Alisa Weilerstein er en anerkendt cellist, som også har optrådt her ved Torsdagskoncerterne. Selv er han også en glimrende violinist. Siden sejren ved Malko Konkurrencen har Joshua Weilerstein optrådt mange gange i Skandinavien, bl.a. med Oslo Filharmonikerne, Stockholm Filharmonikerne og Göteborg Symfoniorkester. I USA har han dirigeret orkestre som Los Angeles Filharmonikerne og Houston Symfoniorkester. I dag er han 24 år meget sjældent ser man så flyvende en karrierestart.
Solist Koncerthuset 2011/12 7 Solist Jens Elvekjær Jens Elvekjær er en af Danmarks førende pianister og en meget flittig en af slagsen. Ud over at optræde som solist er han medlem af klavertrioen Trio con Brio Copenhagen, Danmarks mest internationale kammerensemble. Desuden spiller han sammen med den tyske strygekvartet Henschel Kvartetten, han underviser på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i København og er også kunstnerisk leder og initiativtager af den nye Copenhagen Chamber Music Festival. Jens Elvekjær Jens Elvekjær, dansk pianist Optræder både som solist og med Trio con Brio Copenhagen Jens Elvekjær er uddannet på konservatorierne i Aarhus, Wien, Salzburg og Köln. Som solist har han optrådt i hele Norden, i USA og Japan, og han er som den første dansker blevet udnævnt til Steinway Artist. Det er et adelsmærke, som det berømte klaverfirma giver til nogle af verdens førende pianister. Gennem årene har han optrådt som solist med alle de danske symfoniorkestre. For nylig spillede han Schumanns Klaverkoncert med Sjællands Symfoniorkester, og til sommer skal han spille Mozart sammen med Tivolis Symfoniorkester. Jens Elvekjær er også jævnligt solist med DR SymfoniOrkestret. Senest i sidste sæson, hvor han sammen med Trio con Brio Copenhagen uropførte en ny tripelkoncert af Sven-David Sandström. På cd har Jens Elvekjær indspillet Beethovens Klaverkoncert nr. 3 og Beethovens Tripelkoncerten. Han har også lavet en solo-cd med fransk musik og indspillet violinsonaterne af Carl Nielsen sammen med violinisten Jon Gjesme. Til efteråret skal Jens Elvekjær og Trio con Brio Copenhagen uropføre en ny klavertrio skrevet til dem af Per Nørgård.
Adresse: Emil Holms Kanal 20 0999 København C Tlf.: 35 20 62 62 e-mail: koncerthuset@dr.dk DR SymfoniOrkestret Musikerliste 1. violin Soo-Jin Hong Christian Ellegaard Jan Rohard Anders Fog-Nielsen Helle Hanskov Palm Anders Jonsson Per Friman Alexandre Zapolski Camilla Sand Kjeldsen Fogh Josefin Lykken Tine Rudloff Camilla Nobusawa Sabine Brettschneider Sophia Bæk Trine Yang Møller Runi Bæk 2. violin Elisabeth Dingstad Tue Lautrup Bodil Kuhlmann Ludmila Spektor Julie Meile Line Most Marianne Bindel Morten Dulong Jensen Anne Marie Kjærulff Andrea Rebekka Alsted Stanislav Zakrjevski Inger Høj Ida Balslev Deborah Jungnickel Vibeke Larsen Bratsch Claus Myrup Dmitri Golovanov Gunnar Lychou Per Nørby Hansen Flemming Lave Ulla Knudsen Carina Andersson Michail Dolgin Kristian Fogh Astrid Christensen Katrine Bundgaard Anne Soren Cello Soo-Kyung Hong Carsten Tagmose Inger Guldbrandt Jensen Nils Sylvest Jeppesen Vanja Louro Mats Larsson Birgitte Øland Johan Krarup Frederik Waage Gunilla Odsbøl Kontrabas Michal Stadnicki Joel González Gerrit Hamacher Michael Dabelsteen Ditlev Damkjær Mads Lundahl Kristensen Katharina Richter Andreas Bennedsen Fløjte Ulla Miilmann Russell Itani obo Henrik Goldschmidt Kristine Vestergaard Ulrich Ortmann Mette Termansen Klarinet Olli Leppäniemi Mathias Kjøller Klaus Tönshoff Søren Elbo Fagot Dorte Bennike Sebastian Stevensson Horn Lasse Mauritzen Henning Hansen Dominika Piwkowska Leif Lind Jakob Arnholtz Trompet Michael Frank Møller Joris De Rijbel Basun Jesper Juul Windahl Peter Bennet Schmidt Brian Bindner Thomas Dahlkvist Tuba Carl Boye-Hansen Piano Per Salo Pauke Christian Utke Schiøler Slagtøj Gert Sørensen Tom Nybye Med forbehold for ændringer i musikerlisten efter redaktionens afslutning DRs ensemblers virksomhed støttes fra blandt andre: A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal Augustinus Fonden Beckett-Fonden Bikubenfonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat FrederiksbergFonden Nordea Danmark er sponsor for Koncerthuset www.dr.dk/koncerthuset www.dr.dk/drso