RAMBØLL KOMMUNE Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 FOLKESKOLE 1
Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 5 1.1 Politiske visioner for skolevæsnet 5 1.2 Arbejdet med de kommunale mål og skolernes indsatsområder 5 1.3 Skolevæsnets struktur og omfang 6 1.4 Bygningsmassen 6 2 LÆSEVEJLEDNING 8 2.1 Formål med kvalitetsrapporten 8 2.2 Rapportens datagrundlag og formkrav 8 2.3 Rapportens opbygning 8 3 SAMLET REDEGØRELSE 10 3.1 Sammenfattende beskrivelse 10 3.1.1 Kvalitetsudvikling 10 3.1.2 Særlige kommunale indsatsområder 10 3.1.3 Opfølgning og dokumentation 10 3.1.4 Det faglige niveau 10 3.1.5 It-området 11 3.1.6 Kompetenceudvikling 12 3.1.7 Den specialpædagogiske indsats 13 3.1.8 Nøgletal i øvrigt 13 3.1.9 Konklusion 14 4 OPFØLGNING PÅ DEN SENESTE KVALITETS-RAPPORT 15 5 SKOLEVÆSNETS RAMMEBETINGELSER 16 5.1 Grundlag 16 5.1.1 Lovgrundlag 16 5.1.2 Styrelsesvedtægt for skoleområdet 16 5.2 Politikker på folkeskoleområdet 16 5.3 Udviklingsplan 17 5.4 Skolestruktur 17 5.4.1 Rammer 18 5.4.2 Udviklingstendenser Elevtal 21 5.5 Nøgletal for det samlede skolevæsen og de enkelte skoler 21 5.5.1 Økonomital for hele området 21 5.5.2 Lærernes uddannelsesniveau 23 5.5.3 Lærernes efteruddannelse 25 5.5.4 Rammebetingelser elevoplysninger 26 5.5.5 Personalefravær 31 5.5.6 IT og undervisningsmidler 32 5.5.7 Økonomi 33 2
6 PÆDAGOGISKE PROCESSER 34 6.1 Sammenfatning 34 6.2 Knæk Kurven Inklusion 34 6.2.1 Målsætninger og resultatmål 34 6.3 95 %-målsætningen 35 6.3.1 Målsætninger og resultatmål 35 6.4 Skolens egen opfølgning på udviklingsplanen 35 7 RESULTATER 36 7.1 Sprogvurdering 36 7.1.1 Baggrund 36 7.1.2 Om sprogvurderingen 36 7.1.3 Den kommunale sprogindsats 37 7.1.4 Resultatopgørelse 37 7.2 Afgangsprøver 38 7.2.1 Opsamling 40 7.3 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser 41 7.3.1 Opgørelse af overgange 41 7.4 Klagesager om vidtgående specialundervisning 45 7.5 Skolernes planlagte undervisningstimer 45 8 TESTRESULTATER 48 8.1 Indhold 48 8.2 Resultatopgørelse 48 9 NØGLETAL FOR DE ENKELTE SKOLER 49 9.1 Gennemførelse af planlagte timer 49 9.2 Specialuddannede lærere 50 9.3 Lærernes uddannelsesniveau 51 9.3.1 Dansk 52 9.3.2 Matematik 53 9.3.3 Engelsk 54 9.3.4 Natur/teknik 55 9.3.5 Geografi 56 9.3.6 Biologi 57 9.3.7 Fysik/kemi 58 9.3.8 Kristendom 59 9.3.9 Historie 60 9.3.10 Samfundsfag 61 9.3.11 Idræt 62 9.3.12 Musik 63 9.3.13 Sløjd 64 3
9.3.14 Hjemkundskab 65 9.3.15 Tysk 66 9.3.16 Fransk 66 9.3.17 Specialpædagogik 67 9.3.18 Dansk som andetsprog 67 9.4 Lærernes efteruddannelse 67 4
1 INDLEDNING Kvalitetsrapporten er et værktøj, som i Herning Kommune skal sikre systematisk dokumentation og samarbejde mellem lokale politikere, forvaltning og skoler om evaluering og udvikling af kvaliteten i folkeskolen. Kvalitetsrapporten beskriver det netop afsluttede skoleår og indeholder en sammenfattende vurdering af det faglige niveau på: den enkelte skole for det samlede skolevæsen i Herning Kommune Vurderingen baseres på oplysninger om: rammebetingelser (antal skoler, elever, timer med videre) pædagogiske processer (evaluering, skole-hjem-samarbejde med videre) resultater (karakterer, testresultater, overgangsfrekvenser med videre) Endelig skal kvalitetsrapporten beskrive den opfølgning, Byrådet har foretaget på baggrund af den seneste kvalitetsrapport. 1.1 Politiske visioner for skolevæsnet Herning Kommune vil fortsat sikre et udviklingsorienteret skolevæsen, hvor åbenhed, nærvær og demokrati er centrale værdier i elevernes og medarbejdernes hverdag. Fundamentet er intentionerne i Folkeskoleloven samt Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik, der blev vedtaget i 2012. Børne- og Ungepolitikken har fokus rettet mod udviklingen af gode og inspirerende læremiljøer, der skal udfordre den enkelte elev i forhold til aktiv udfoldelse samt i opbygningen af sunde vaner. Børne- og Ungepolitikken tager udgangspunkt i følgende målsætninger: Der skal være fokus på barnet og den unges potentialer og kompetencer. Den alsidige udvikling skal styrkes under hensyntagen til den enkeltes forudsætninger og i fællesskabet med andre. Lysten til læring skal udfordres, og barnet og den unge skal forberedes til næste trin i livet. Udviklingen skalfremmes af ansvar, engagement, gode rammer og læringsmiljøer. Det tilstræbes, at børn og unge med særlige behov på grund af handicap, sociale, emotionelle og faglige udfordringer, inkluderes i dagtilbuddenes og skolernes almentilbud Målet for inklusionen er, at den enkelte på trods af forskelligheden udvikler kompetencer og bliver accepteret og inkluderet i barndommens, ungdommens og voksenlivets fællesskab. Herning Kommunes tilgang til arbejdet med børn og unge skal være baseret på den nyeste forskning og viden og der skal være fokus på, at de indsatser der gives, også har den ønskede effekt. Herning Kommune vil i arbejdet med børn og unge fremme den evidensbaserede tilgang. Der arbejdes således systematisk med dokumentation og evaluering med fokus på kvalitetsudvikling og effekten af de forskellige indsatser. Børn, unge og familier skal opleve kontinuitet i kontakten med Herning Kommune, og de skal inddrages og ansvarliggøres. Der skal således være sammenhæng mellem de tilbud Herning Kommune giver. Det gør sig gældende i overgangen mellem forskellige dagtilbud og skoler, overgang mellem skole og ungdomsuddannelser, overgange der følger af aldersopdeling af tilbud og vedovergangen mellem ungdom og voksen liv. Der skal desuden være sammenhæng i sags behandlingen og ved overgivelser af sager mellem forskellige instanser og faggrupper. Der sættes fokus på sundhed ud fra en sundhedsfremmende synsvinkel. Sundhedsfremme tager udgangspunkt i den enkeltes resurse og understøtter ansvar for egen sundhed. 1.2 Arbejdet med de kommunale mål og skolernes indsatsområder De kommunale årsmål for Center for Børn og Læring har i perioden 2008-2012 lydt som følger: At 95 % af en årgang tilmeldes en ungdomsuddannelse At 92 % af alle børn skal være sikre læsere efter 1. klasse Baggrunden for disse årsmål er, at Herning Kommune har ligget på landsgennemsnittet af en årgang, der 5
gennemfører en ungdomsuddannelse. Dette er under regeringens mål om, at 95 % af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Der er derfor iværksat en række indsatsområder, som den enkelte folke- og ungdomsskole skal arbejde med ét eller flere af: Antimobning Læsning i alle fag Entreprenørskab Elevers motivation for uddannelse At mentorordningen opleves som velfungerende på alle skoler Baggrunden for dette årsmål er, at søgningen til læreruddannelsen har været faldende gennem de seneste år. Der har derfor været iværksat en indsats omkring rekruttering af engagerede og kvalificerede lærere til Herning Kommunes folke- og ungdomsskoler. Imidlertid har situationen ændret sig undervejs i perioden 2008-2012. Således har der ikke været behov for en særlig indsats omkring rekruttering. At udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder At antallet af elever i specialtilbud falder At det tværfaglige arbejde opleves som velfungerende af skolelederne Baggrunden for disse årsmål var, at børn og unge med deres forskellige forudsætninger ikke undervistes så tæt som muligt på skolernes almentilbud. Der har derfor været iværksat en række indsatser omkring udvikling af inkluderende kompetencer og fremme af det tværfaglige samarbejde. 1.3 Skolevæsnets struktur og omfang Herning Kommunes skolevæsen består af 34 skoler, der fordeler sig med 15 skoler med elever fra 0.-9.klasse, 17 skoler med elever fra 0.-6. klasse samt 1 skole, der blandt andet rummer kommunens 10. klasse. Hertil kommer en specialskole med elever fra 0.-10. klasse. På 9 af skolerne er der oprettet Skole Fritids Ordning (SFO). Desuden er der en SFO tilknyttet specialskolen Åmoseskolen. En oversigt over, hvilke skoler der har henholdsvis 0.-6. og 0.-9. klasse findes i Tabel 5.2.1. Pr. 01.05.11 overgik Knudmoseskolen til Center for Børn og Læring. Knudmoseskolen og Ungherning er ikke en del af denne rapport. 1.4 Bygningsmassen Byggeri i 2013 Den 17. august 2012, blev Tjørring ny Skole og Børnehuset Stjernen indviet under deltagelse af Børne- og Undervisningsminister Christine Antorini. Skolen er i god vækst, og dagtilbuddet Stjernen har god søgning. Den 19. juni 2013 tog borgmester Lars Krarup sammen med elevrådets formand, det første spadestik til Snejbjerg ny Skole og ny Hal på Nørretanderupvej i Snejbjerg. Den færdige bygning er planlagt til at kunne tages i brug i august 2015. Indvendig og udvendig vedligeholdelse Kombinationen af de udbedringer, der er foretaget i forbindelse med Arbejdstilsynets påbud om forbedring af indeklima på skolerne, samt tildelingen af midler fra EGJ-puljen (Energi Gruppen Jylland) har betydet, at de 25 største skoler nu har en god indvendig vedligeholdelsesstandard. Sammenholdt med den igangværende energirenovering, er disse skoler godt med, og klar til at få påtrængende udvendige vedligeholdelsesarbejder udført. Der tænkes især på den udvendige klimaskærm. Med budgetforliget for 2013, blev det besluttet at Ungdomscenter Knudmosen overtog Kultur og Fritids bygning, Kulturama, ved Holtbjergskolen. I den forbindelse blev Holtbjergskolens samlede lokaledisponering revideret. Ungdomscenter Knudmosens lejemål på Viborgvej blev opsagt, og de har nu til huse i en elevfløj på Holtbjergskolen. Holtbjergskolens aktiviteter blev samlet i to elevfløje, med administrationen i en tredje. Udstykning og befolkningstilvækst i Lind Skoles distrikt, har sat skolen under lokalepres. En del af skolen er netop renoveret; men der mangler aktuelt hjemlokaler til 2 klasser. Udvidelsen af skolen er ønsket fremrykket 4 år til start i 2014. 6
Afhændelse af lukkede skoler Med undtagelse af Fasterholt Skole, er alle lukkede folkeskoler solgt til andet formål. Det drejer sig om Tjørring gl. Skole, Vind Skole, Haunstrup Skole og Simmelkær Skole. Folkeskolereform og lov om lærernes arbejdstid Skolernes indretning og funktion får i det kommende år høj prioritet. Derudover skal man på de enkelte skoler drøfte den nye arbejdsform, og sammen finde en god løsning for både den enkeltes lærers mulighed for fordybelse under forberedelse, men også gode muligheder for at gennemføre forberedelsen sammen med det lærerteam, man er en del af. Indledningsvis har Center for Børn og Læring foretaget en opmåling af eksisterende lokaleforhold på samtlige undervisningssteder, dernæst iværksættes en mere detaljeret planlægning af de omforandringer, der vil kunne komme på tale. 7
2 LÆSEVEJLEDNING Skolernes kvalitetsrapporter for 2012 2013 kommer på skolernes egne hjemmesider. Disse rapporter skal ses i sammenhæng med nærværende dokument: Kvalitetsrapporten for Herning Kommunes folkeskoler 2012-2013. Rapporten er tilgængelig på Herning.dk Dette er den 5. kvalitetsrapport der udgives i Herning Kommune, men den første rapport udviklet i systemet: Hjernen og Hjertet. Der vil således være en række forskelle på denne og tidligere rapporter. Disse forskelle kommer primært til udtryk i forhold til layout i tekst og tabeller samt ikke mindst i forhold til Kvalitetsrapportens opbygning. Ændringen af it-system betyder imidlertid også, at en række tal vil blive opgjort på en anden måde end tidligere, hvilket får betydning for opgørelsen af historik på nøgletal. Overgangen til det nye system er også årsagen til, at skolernes rapporter endnu ikke er udarbejdet og skolebestyrelserne ikke er blevet hørt. Det er kun i år, dette er tilfældet. Når skolerapporterne udarbejdes, inddrages skolebestyrelserne. De enkelte skoler har desuden udarbejdet en udviklingsplan, der skal videreudvikle de kommunale og skolens egne målsætninger. Udviklingsplanerne udgør kvalitetsrapportens fremadrettede handleplan. Disse udviklingsplaner er godkendt i 2013 og findes ligeledes på skolernes egne hjemmesider. Kvalitetsrapporten for Herning Kommunes folkeskoler 2012-2013 er udarbejdet i perioden september - oktober 2013. I april 2009 anvendte Herning Kommune udfordringsretten til at mindske administrationen. Derfor er der siden kun blevet udarbejdet kvalitetsrapporter hvert andet år. Skolerne har udarbejdet udviklingsplaner hvert år. 2.1 Formål med kvalitetsrapporten Målgruppen for skolernes kvalitetsrapporter er det politiske niveau. Hensigten er at øge politikernes kendskab til skolernes arbejde med mål og handleplaner, pædagogiske processer og rammebetingelser med mere, samt give mulighed for dialog mellem skolen og politikerne. Opfølgningen på kvalitetsrapporten i forhold til det politiske niveau vil ske via et dialogforum med deltagelse af repræsentanter fra skolebestyrelserne og skolelederne samt Børne- og Familieudvalget. Kvalitetsrapporten skal synliggøre det faglige niveau på skolerne med baggrund i skoleåret 2012-2013, og skal desuden sætte dagsorden for arbejdet med de kommunale indsatsområder for skoleårene 2013/14, 2014/2015 og 2015/16. 2.2 Rapportens datagrundlag og formkrav Kvalitetsrapporten har sin baggrund i Folkeskolelovens 40a, der pålægger Byrådet årligt at udarbejde en kvalitets rapport, der beskriver kommunens skolevæsen. Kvalitetsrapporten er udformet således den lever op til de krav, der stilles i bekendtgørelsen nr. 162 af 22.februar 2007 om anvendelse af kvalitetsrapporter og handleplaner i kommunalbestyrelsens arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling i folkeskolen. 2.3 Rapportens opbygning Rapporten er opbygget efter de overordnede principper for indhold og form, som er vedtaget af Undervisningsudvalget den 29. marts 2007, på grundlag af bekendtgørelsen om kvalitetsrapporten. Kapitel 1 Indledning - gør rede for de politiske visioner for Herning Kommunes skolevæsen, skolevæsenets struktur og omfang samt bygningsmassen fastsat i bekendtgørelsen. de indsamlede data. handleplaner på baggrund af sidste års rapport. Kapitel 5 Skolevæsenets rammebetingelser - fortæller om skolevæsenets lovgrundlag, de politiske mål og Kapitel 2 Læsevejledning - gør rede for formålet med rapporten, dens opbygning og nogle af de formkrav, der er Kapitel 3 Samlet redegørelse - giver en sammen fattende helhedsvurdering af det faglige niveau på baggrund af Kapitel 4 Opfølgning på den seneste kvalitetsrapport - fortæller om opfølgning på eventuelle politisk besluttede rammebetingelser, såsom struktur, udgiftsniveau med mere via nøgletal. Kapitlet beskriver de kommunalt 8
vedtagne mål og indsatsområder. enkelte skolers Kvalitetsrapporter. Kapitel 6 De pædagogiske processer - beskriver, hvordan de pædagogiske processer organiseres og tilrettelægges i kommunen. Desuden fortælles der i dette afsnit om nogle af de overordnede og fælles indsatser, der har præget skolevæsenet i skoleåret 2011/12. Herudover er de pædagogiske processer kort beskrevet i de Kapitel 7 Resultater - opsummerer skolevæsenets resultater i forhold til afgangsprøver, overgangsfrekvenser til ungdomsuddannelser med mere. Kapitel 8 Resultater af læsetest - i skoleåret 2011/12. Kapitel 9 Nøgletal for de enkelte skoler - samler data for alle skolerne på en bred række af områder. Skolebestyrelsernes bemærkninger og kommentarer findes i skolernes egne kvalitetsrapporter. 9
3 SAMLET REDEGØRELSE Skolernes faglige niveau har 2 strenge: elevernes faglige udvikling og elevernes alsidige udvikling. Den sammenfattende vurdering af det faglige niveau er i det følgende beskrevet via: Overblik over skolernes styrkesider og udviklingsbehov Faglige resultater målt ud fra Folkeskolens afgangsprøver samt læsetest i slutningen af 1. klasse. Faglige resultater målt ud fra de nationale test. Resultatet af arbejdet med de kommunale mål og skolens indsatsområder En vurdering af den specialpædagogiske bistand En vurdering af undervisningen i dansk som andetsprog Skoleledernes vurderinger af de enkelte skolers faglige niveau ligger til grund for den kommunale vurdering af skolernes aktuelle faglige status. Der er lagt særlig vægt på opfølgningen af de kommunalt vedtagne indsatsområder. Ligeledes indgår skolernes gennemsnits karakterer ved afgangsprøverne for skoleåret 2012/13 i den samlede vurdering, samt gennemsnitlige resultater af de nationale test. Skolernes vurdering af det faglige niveau dokumenteres i meget høj grad via brug af test. Desuden er opsamlinger fra medarbejdersamtaler, teamsamtaler, forældremøder samt den generelle opfattelse af arbejdet på skolerne grundlaget for vurderingerne. Undervisningsmiljøvurderinger og Ungdommens Uddannelsesvejlednings tilbagemeldinger om elevernes studieegnethed indgår ligeledes i vurderingerne. 3.1 Sammenfattende beskrivelse Den kommunale kvalitetsrapport indeholder den sammenfattende helhedsvurdering for det samlede skolevæsen, hvorimod vurderingen i forhold til de enkelte skoler findes i de individuelle rapporter, på skolernes egne hjemmesider. 3.1.1 Kvalitetsudvikling Arbejdet med udvikling af skoleområdet sker på baggrund af de kommunale målsætninger og på baggrund af lokale målsætninger. 3.1.2 Særlige kommunale indsatsområder Folkeskolerne i Herning Kommune arbejder målrettet på at sikre læremiljøer, der giver alle elever mulighed for deltagelse. I denne bestræbelse er opgaverne på de forskellige skoler meget forskellige, fordi faktorer som elevtallet, den geografiske placering og de lokale målsætninger er det. Generelt arbejder det samlede skolevæsen om at kvalitetsudvikle på en række problemstillinger såsom: Inklusion (eksempelvis uddannelse af AKT-lærere, udvikling af undervisningsdifferentiering og læsning i alle fag) 95 % målsætningen (entreprenørskab, fravær og anti-mobning) Herning Kommunes timetal ligger tæt på ministeriets vejledende timetal i alle fag. Senest med en øgning af timetallet for de ældste elever. Folkeskolernes bygninger har netop fået et større beløb til renovering. 3.1.3 Opfølgning og dokumentation Skolerne udarbejder indsatsområder på baggrund af de politiske indsatsområder, men kan endvidere opstille egne indsatsområder. Disse egne indsatsområder udarbejdes i SMTTE-modellen, og indeholder således Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering. 3.1.4 Det faglige niveau I det danske uddannelsessystem anvendes 7-trins-skalaen. Den består af syv karakterer. Princippet i denne skala er, at jo tættere elevens præstation er på det beskrevne mål, desto højere karaktergives der. Karakteren 12 repræsenterer således den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med 10
ingen eller få uvæsentlige mangler. Hvis der er et bestå krav, er eleven/den studerende bestået, når vedkommende opnår karakteren 02, 4, 7, 10 eller 12. Eleven/den studerende er ikke bestået, hvis vedkommende opnår karakteren 00 eller -3. Karakteren 02 vil derfor være den laveste beståkarakter. I modsætning til de nationale test og læsetestene i 1. klasse (OS64), baserer flere af afgangsprøverne sig på lærer og censorernes faglige vurdering. Et korps af beskikkede censorer skal sikre ensartethed i bedømmelserne. Folkeskolen giver karakterer fra 8.-9. klasse, mens afgangsprøverne ligger i 9. og 10. klasse. Afgangsprøverne markerer således den sidste, afsluttende bedømmelse af elevernes faglige udbytte af deres skolegang, mens resultaterne af de nationale test muliggør og lægger op til videre tiltag. De nationale test adskiller sig fra folkeskolens afgangsprøve på flere måder: Først og fremmest spredes de nationale test ud over hele skoleforløbet, opgaverne er standardiserede og skolerne får en objektiv bedømmelse af elevernes præstationer. De nationale test består af 10 test, fordelt på forskellige fag og forskellige årgange: Dansk / læsning: 2. klasse, 4.klasse, 6. klasse og 8. klasse. Matematik: 3. klasse og 6.klasse. Engelsk: 7. klasse Geografi, biologi og fysik/kemi: 8. klasse. Hver test munder ud i en samlet score for klassen, rangerende fra 1-100, hvor 1 er det laveste. Resultaterne på 100- skalaen viser, hvordan eleverne klarer sig i forhold til eleverne på landsplan. Det vil sige, at 50 svarer til gennemsnittet, mens 90 svarer til de 10 % bedst scorende elever, og 10 indikerer et niveau blandt de 10 % lavest scorende elever. Hver prøve er inddelt i 3 profilområder, eksempelvis for biologi i: Den levende organisme, Levende organismers samspil med hinanden og deres omgivelser samt At bruge biologien: Biologiens anvendelse, tankegange og arbejdsmetoder. Der beregnes en samlet score ud fra disse 3 profilområder. Ifølge folkeskolelovens 55 b er testresultater for den enkelte elev, grupper af elever, hold, klasser, skoler, kommuner og regioner m.v., bortset fra opgørelser på landsplan samt testopgaver, fortrolige. Ansatte med flere, der virker ved skoler, og som modtageroplysninger om testresultater og testopgaver, er med hensyn til disse oplysninger underlagt tavshedspligt. Samlet vurdering af Nationale test 2012/2013 På grund af tavshedspligten er det ikke muligt at vurdere resultaterne af de nationale test i forhold til andre kommuner. For Herning Kommunes vedkommende kan siges, at Center for Børn og Læring vurderer de samlede testresultater som værende tilfredsstillende. Læsetestene i 2., 4., 6. og 8. klasse er generelt gode. Eleverne præsterer en smule bedre i 2. og 6. klasse end i 4. og 8. klasse. Matematiktestene er ligeledes gode. Resultaterne for 6. klasserne er bedre end for 3. klasserne. Engelsktesten i 7. klasse er god, men ikke så god som eksempelvis læsetestene. Biologi, fysik-kemi og geografitestene i 8. klasse er ligeledes gode. Samlet vurdering af læsetest Overordnet set er læseresultaterne i 1. klasse gode. Målet er at have 92% sikre læsere, her ligger tallet nu på 91%, hvor det ved den tidligere rapport fra 2010/2011 lå på 93%. Altså et lille fald, men her skal så tilføjes, at andelen af sikre og hurtige læsere er øget med 1%-point fra 83% til 84%. 3.1.5 It-området Indsatsen på IT-området er sket med baggrund i IT strategi for skole- dagtilbuds området for 2011-2014. Itstrategien findes i sin helhed på Herning.dk. Der har været fokus på 6 elementer: flere computere/enheder til eleverne hurtig opstart adgang til online baserede læremidler adgang til programmer og data alle steder fra kompetenceudvikling i tilknytning fagene opgradering af infrastrukturen (Netværk) Nedenstående beskrivelse skal ses i lyset af, at vi er i en overgangsfase, hvor vi bevæger os fra lokalt baserede 11
programmer og data hen mod, at disse er onlinebaserede og at data er placeret på serverfarme og er tilgængelige fra alle platforme. Antallet af enheder, hovedsagelig PCere, er steget med i alt 1900 stk., så det samlede antal er godt 7000. Det er sket gennem indkøb af 1000 nye PCere og ved opgradering af 900 tidligere lærer-pcere, med SSD- harddiske, nyt batteri og Win 8. På alle eksisterende PCere (Godt 5000) forlænges levetiden med 2 år. Dette sker med skift til SSDharddiske og nyt batteriskift, samt overgang til Win 8. Denne opgradering har også medført, at opstartstiden for en normal opstart på en pc er reduceret til cirka 30 sekunder. En stor del elever har nu fået stillet deres "egen" pc til rådighed og kan anvende den både i skolen og i hjemmet. De fleste skoler har valgt at tilbyde dette til deres ældste elever. Lærerne har fået udskiftet deres PC med ny model med Win 8 og har ligeledes Direct acces. Desuden er alle tilbudt undervisning i Win 8 platformen. Der er indkøbt følgende digitale læremidler: Gyldendals fagportaler og Webprøver i fagene dansk, matematik, sprog og naturfag Lær-It med Web 2.0 værktøjerne i Skoletube Ordbogen.com Mikroværkstedets online skolepakke samt CD-ord Disse er for de flestes vedkommende tilgængelige som onlineværktøjer alle steder fra, men endnu er det nødvendigt med installerede programmer på de enkelte enheder. Der er nedsat kommunale faggrupper i dansk, matematik, naturfag, sprog, praktisk-musiske fag og i kulturfagene, der skal anbefale fælles kommunale indkøb. I sammenhæng med den øgede satsning på antallet af enheder og at flere klasser får 1-1 computing, er der givet tilbud om kompetenceudvikling for lærere. Der er således udbudt cirka 30 kurser, hvor fagene og IT er omdrejningspunktet. Det rækker fra små 2 timers introduktion til enkelte programmer, over dagskurser i fag og IT, til kurser der strækker sig hen over året. Der har været et deltagerantal på i alt cirka 450 lærere til disse kurser. Opgraderingen af Infrastrukturen er endnu ikke igangsat på skoleområdet, men forventes igangsat i 2. kvartal af 2014, hvor det tekniske udbud forventes at kunne modsvare det krav og behov, der vil være med den øgede trafik af store datamængder. Udviklingen af det fysiske læringsrum er for hovedparten lagt ud til den enkelte skole. Her har mange skoler valgt at tilkøbe interaktive projektorer/tavler til klasselokalerne. Ud over dette har de tekniske landvindinger gjort, at også den nye type enhed All in One, har fundet vej til mange klasserum og biblioteker, og her fungerer som blandt andet samarbejdsenhed. For tablets vedkommende er der iværksat to udviklingsprojekter. Det drejer sig om anvendelsen af ipads i undervisningen, hvor enheden afprøves i tre 6. klasser og omkring Win 8 tablets, hvor enheden afprøves i en almenklasse og for elever med særlige behov. Forsøgene har til formål at afklare mulighederne for anvendelse af enhederne ud fra pædagogiske-, inkluderende-, tekniske-, styrings-og økonomiske vurderinger. 3.1.6 Kompetenceudvikling Fra forvaltningens side opereres med 3 tilgange til kompetenceudvikling. Faglige/pædagogiske kurser Deltagelse i faglige netværk PD moduler Desuden vil de enkelte skoler kunne afholde kompetenceudviklende arrangementer, selv sende medarbejdere på kursus eller tilmelde dem en uddannelse. De udbudte faglige/pædagogiske kurser har indholdsmæssigt handlet om: læsning, entreprenørskab, Web 2.0 i fagene, Cooperative Learning, fagdage imatematik og engelsk og dansk som andet sprog. I alt har cirka 1000 lærere deltaget. De faglige netværk har indholdsmæssigt handlet om AKT, implementering af IT- og mediestrategi, specialpædagogik, læsning,mediepatruljer, entreprenørskab, First Lego League og Læringscentret. 12
I alt har cirka 250 lærere deltaget. Desuden har Center for Børn og Læring fra centralt hold finansieret (0,5%-puljen), at 38 lærere har taget et pdmodul indenfor vejledning, pædagogisk viden og forskning og mediepædagogik (et modul i skolebibliotekaruddannelsen). 3.1.7 Den specialpædagogiske indsats Der skelnes mellem faglige og adfærdsmæssige vanskeligheder. I forhold til sidstnævnte, fungerer AKT-lærerne både forebyggende såvel som i undervisningen. Specialcenteret fungerer som det naturlige omdrejningspunkt for den specialpædagogiske indsats. Her vurderes og prioriteres ressourcerne, her tilrettelægges de individuelle forløb og her koordineres med psykolog, socialrådgiver, lærere, fritidsdel, specialundervisningslærer og skolens ledelse. Nogle steder knyttes speciallærerne til de enkelte lærerteams. Der udarbejdes handleplaner mellem elev, lærer og specialundervisningslærer. Når der tilbydes støtte i klassen, sker det oftest med henblik på hjælp til selvhjælp, til anvendelse af støtteprogrammer på computeren eller som hjælp til særlige opgaver. Den tidlige indsats beskrives af ledernes som værende af stor vigtighed. Det prioriteres at eleverne modtager hjælp og støtte i klassen, frem for at blive taget ud af undervisningen. Elever, der modtager specialundervisning undervises så vidt muligt i de samme emner og temaer, som resten af klassen gør. Nogle steder afvikles specialundervisningen i særligt indrettede lokaler. 3.1.8 Nøgletal i øvrigt Folkeskolelovens 39 præciserer, at skolens leder påser, at alle elever deltager i undervisningen. Dog kan skolens leder på grundlag af en konkret vurdering give en elev tilladelse til at holde fri fra skole uden for de almindelige ferier og fridage, hvis der foreligger særlige grunde hertil. Fravær sker på baggrund af fraværslister, der føres dagligt af lærerne og indberettes elektronisk. I skoleåret 2012-2013 indførtes nye retningslinjer for håndtering af fravær. Dette skete som led i kampagnen: Det er bedst, når alle er her. Tabel 3.1 - Ulovligt fravær Ulovligt fravær Antal skoler 2011/2012 Antal skoler i 2012/2013 Under 0,55 dage pr. elev 22 18 0,55 dag til 1 dag pr. elev 5 6 1 til 2 dage pr. elev 4 5 2 til 3 dage pr. elev 1 4 Mere end 3 dage pr. elev 1 0 Antal skoler 33 33 Antal ulovlige fraværsdage pr. elev i gennemsnit 0,53 0,85 Eksklusiv specialskoler. Ifølge Folkeskolelovens bekendtgørelse nr. 822 af 26.7.2004, skelnes der i folkeskolen mellem tre typer fravær: Fravær på grund af elevens sygdom eller lignende Fravær med skolelederens tilladelse (ekstraordinær frihed) Ulovligt fravær Tabel 3.1 handler kun om omfanget af ulovligt fravær. Tabellen viser, at 18 skoler havde et samlet fravær på under 0,55 dage pr. elev i skoleåret 2012/2013. Dette er et lille fald i forhold til skoleåret 2011/2012. Tabellen viser også, at 4 skoler havde mere end 2-3 dages fravær pr. elev i skoleåret 2012/2013, hvilket er en stigning i forhold til skoleåret 2011/2012. Der er en stigning i det gennemsnitlige antal ulovlige fraværsdage fra 0,53 til 0,75 dage pr. elev fra skoleåret 2011/2012 til 2012/2013. Denne stigning skyldes formentlig en ændret praksis omkring protokolføring. 13
Åmoseskolen er ikke med, da tabellen er eksklusiv specialskoler. Fraværet på de enkelte skoler uddybes i figur 5.13. 3.1.9 Konklusion Der er de seneste 4 år i Herning Kommune arbejdet mod at nå en nationale målsætning for 2015 om, at 95% af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. Denne kvalitetsrapport dokumenterer, at der stadig er behov for at intensivere denne indsats. Der er opnået gode læseresultater i 0. årgang og 1. årgang, men antallet af elever, der har behov for en særlig indsats er større end andelen på landplan. Derfor skal sprog og læseindsatsen øges i de kommende år. Inklusion af elever i almenområdet er øget, men fokus på inklusion er også i de kommende år være et central indsatsområde. Resultatet af de nationale test må ikke offentliggøres, men center for børn og læring er meget tilfredse med resultatet. Resultaterne opnået ved afgangsprøven er alle over middel, med ganske få undtagelser og generelt bedre end sidste skoleår. Der er sket en stor indsats på it-området med flere computere til eleverne. Adgangen til on-line baserede læremidler er øget. De 25 største skoler har modtaget midler til gennemgående renovering. 14
4 OPFØLGNING PÅ DEN SENESTE KVALITETS- RAPPORT Seneste kvalitetsrapport fra 2010-2011 beskrev Herning Kommunes skolevæsens udviklingsområder under følgende overskrifter: Fortsat udvikling af initiativer i forhold til Knæk Kurven, herunder: uddannelse Holddannelse som pædagogisk metode PALS (Positiv Adfærd i Læring og Samspil) LP-metoden (Pædagogisk analyse af læringsmiljø) AKT (Adfærd, Kontakt og Trivsel) Ændring af visitationsmodeller Omfordeling af ressourcer Differentiering af specialtilbud Fortsat udvikling af udfordrende læringsmiljøer, der inddrager eleverne og motiverer dem for læring og Fortsat udvikling af den løbende evaluering, og brug heraf til undervisningsdifferentiering Fortsat fokus på ungdomsuddannelser til alle, herunder: Entreprenørskab, der er et partnerskab mellem skoler og virksomheder, med innovative læreprocesser Desuden: Udvikling af fælles værdigrundlag for dagtilbud og skole, efter den nye strukturændring. Fortsat udbygning af IT i anvendelse, både med inddragelse af nye digitale medier og software Fortsat udvikling af de pædagogiske læringscentre. Skolerne har fulgt op på disse udviklingsområder på forskellig vis. Lokalt er der mange tilgange til at arbejde med årsmålene, hvilket afhænger af lokale forhold, muligheder og behov. Entreprenørskab, teamsamarbejde og undervisningsdifferentiering er markante indsatsområder i forhold til både Knæk Kurven og 95%-målsætningen. Årsmål 1: Knæk Kurven Inklusion De fleste skoler har nu fået uddannet AKT-lærere og pædagoger. Primært består udviklingsarbejdet nu i at få beskrevet, implementeret og udviklet AKT-lærernes opgaver og roller i de enkelte organisationer. Flere skoler påbegynder uddannelse af endnu en AKT-lærer/pædagog. Skolerne er forskellige steder i forhold til at implementere de pædagogiske koncepter LP og PALS. Hvor LP og PALS er implementeret, inddrages disse som en væsentlig del af de tiltag, der iværksættes omkring årsmålene. Årsmål 2: 95 %-målsætningen Læsning er en væsentlig del af skolernes indsatser i forhold til 95%-målsætningen. Mange skoler har allerede en læsevejleder, og deres opgave bliver i den kommende tid at implementere indsatser som læsebånd og faglig læsning i alle fag. Mange skoler arbejder endvidere med pædagogiske tiltag i forhold til især drenges motivation for skole og videre uddannelse. Årsmål 3: Skolens egen opfølgning på udviklingsplanen Der er mange forskellige tiltag, som de enkelte skoler iværksætter eller følger op på fra sidste år i forhold til deres egen kvalitetsrapport. En del skoler har været afsøgende i forhold til at skulle til at vælge mellem de pædagogiske koncepter LP og PALS, mens andre er i gang med at supplere dem med ekstra moduler. Oversigt 23 skoler deltager i entreprenørskab 18 skoler er eller arbejder på at blive LP-skoler 7 skoler er eller arbejder på at blive PALS-skoler 15
5 SKOLEVÆSNETS RAMMEBETINGELSER Rammebetingelserne giver en detaljeret beskrivelse af kommunens skolevæsen på en lang række områder, der har betydning for undervisning og dens kvalitet. I det følgende vil der blive redegjort for elev- og klassetal, ressourcetildeling, elevfravær, brug af IT, timeforbrug, lærernes kompetencer med mere. 5.1 Grundlag I de følgende afsnit redegøres for de rammer, der fastlægger vilkårene for det Herning Kommunes skolevæsen, samt for de nøgletal, der kan karakterisere drift og udvikling. Rammebetingelserne for de enkelte skoler fremgår af skolernes egne kvalitetsrapporter. 5.1.1 Lovgrundlag Folkeskolens formål Den skolepolitiske vision udgør sammen med folkeskoleloven og styrelsesvedtægten for skoleområdet grundlaget for skolevæsenets virke. Folkeskolens formål fremgår af folkeskolelovens formålsparagraf og lyder: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. 5.1.2 Styrelsesvedtægt for skoleområdet Styrelsesvedtægten for Herning Kommunes folkeskoler fastlægger inden for folkeskolelovens rammer den overordnede styring for folkeskoleområdet. Et bilag til styrelsesvedtægten redegør for, hvordan skolevæsenet er opdelt i distrikter, hvordan timeressourcen til skolerne fordeles, hvordan ressourcen kan bruges samt andre overordnede bestemmelser. Bilaget samler desuden de politiske beslutninger, der danner rammen for skolernes virksomhed. 5.2 Politikker på folkeskoleområdet Børne- og Ungepolitikken Formålet med Børne- og Ungepolitikken er at sikre sammenhængen mellem det generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte. Børne- og Ungepolitikken er en tværgående politik og skal kunne bruges på tværs i forvaltningerne og bredt i kommunen som arbejdsgrundlag for medarbejdere og ledere ved kommunens institutioner, skoler, foreninger, skoleog forældrebestyrelser og andre med interesse for børn og unges udvikling. Politikken er udtryk for et valg, som er truffet af de mennesker, der arbejder professionelt med børn og unge i tæt samarbejde med repræsentanter fra daginstitutions- og skolebestyrelser, handicaprådet, samt de frivillige og faglige organisationer. Der skal være fokus på barnet og den unges potentialer og kompetencer. Den alsidige udvikling skal styrkes under hensyntagen til den enkeltes forudsætninger og i fællesskabet med andre. Lysten til læring skal udfordres, og barnet og den unge skal forberedes til næste trin i livet. Udviklingen skal fremmes af ansvar, engagement, gode rammer og læringsmiljøer. Det tilstræbes, at børn og unge med særlige behov på grund af handicap, sociale, emotionelle og faglige udfordringer, inkluderes i dagtilbuddenes og skolernes almentilbud. Målet for inklusionen er, at den enkelte på trods af forskelligheden udvikler kompetencer og bliver accepteret og inkluderet i barndommens, ungdommens og 16
voksenlivets fællesskab. Herning Kommunes tilgang til arbejdet med børn og unge skal være baseret på den nyeste forskning og viden og der skal være fokus på, at de indsatser der gives, også har den ønskede effekt. Herning Kommune vil i arbejdet med børn og unge fremme den evidensbaserede tilgang. Der arbejdes således systematisk med dokumentation og evaluering med fokus på kvalitetsudvikling og effekten af de forskellige indsatser. Børn, unge og familier skal opleve kontinuitet i kontakten med Herning Kommune, og de skal inddrages og ansvarliggøres. Der skal således være sammenhæng mellem de tilbud Herning Kommune giver. Det gør sig gældende i overgangen mellem forskellige dagtilbud og skoler, overgang mellem skole og ungdomsuddannelser, overgange der følger af aldersopdeling af tilbud og vedovergangen mellem ungdom og voksen liv. Der skal desuden være sammenhæng i sagsbehandlingen og ved overgivelser af sager mellem forskellige instanser og faggrupper. Der sættes fokus på sundhed ud fra en sundhedsfremmende synsvinkel. Sundhedsfremme tager udgangspunkt i den enkeltes resurse og understøtter ansvar for egen sundhed. 5.3 Udviklingsplan Der er tre kategorier af årsmål. Hvor Knæk Kurven og 95 %-målsætningen er politisk bestemte, beskriver Årsmål 3, hvordan den enkelte skole vil følge op på Kvalitetsrapporten 2010-2011. Lokalt er der mange tilgange til at arbejde med årsmålene, hvilket afhænger af lokale forhold, muligheder og behov. Entreprenørskab, teamsamarbejde og undervisningsdifferentiering er markante indsatsområder i forhold til både Knæk Kurven og 95%-målsætningen. Årsmål 1: Knæk Kurven InklusionDe fleste skoler har nu fået uddannet AKT-lærere og pædagoger. Primært består udviklingsarbejdet i at beskrive, implementere og udvikle deres opgaver op roller i de enkelte organisationer. Flere skoler påbegynder uddannelse af endnu en AKT-lærer/pædagog. Skolerne er forskellige steder i forhold til at implementerede pædagogiske koncepter LP og PALS. De steder, hvor LP og PALS allerede er implementeret, inddrages disse som en væsentlig del af de tiltag, der iværksættes omkring årsmålene. Årsmål 2: 95 %-målsætningenlæsning er en væsentlig del af skolernes indsatser i forhold til 95%-målsætningen. Mange skoler har allerede en læsevejleder, og deres opgave bliver i det følgende at implementere indsatser som læsebånd og faglig læsning i alle fag. Mange skoler arbejder med pædagogiske tiltag i forhold til især drenges motivation for skole og videre uddannelse. Årsmål 3: Skolens egen opfølgning på udviklingsplanender er mange forskellige tiltag, som de enkelte skoler iværksætter eller følger op på fra sidste år i forhold til deres egen kvalitetsrapport. En del skoler er afsøgende i forhold til at skulle til at vælge mellem de pædagogiske koncepter LP (Læringsmiljø og Pædagogiskanalyse) og PALS (Positiv Adfærd i Læring og Samspil), mens andre er i gang med at supplere dem med ekstra moduler. 5.4 Skolestruktur I skoleåret 2012-2013 undervistes 10.122 elever i folkeskolerne i Herning Kommune. Dette tal inkluderer elever på Skolen på Bjergvej, Holmen, Munkgård, Skærgård og Marilyn Anne. 17
5.4.1 Rammer Tabel 5.1 viser, hvordan eleverne i Herning Kommune var fordelt på de forskellige skoleformer. Det samlede elevtal i denne tabel inkluderer også elever i andre kommuners tilbud. Tabel 5.1 - Elevtal fordelt på skoleformer Skoleåret 2012/2013 Antal elever i alt, som undervises i kommunen (-privatskoler), heraf: 10.122 - antal elever i almenundervisningen 9.533 - antal elever i specialklasser og alternativklasser 425 - antal elever i modtagerklasser 49 - antal elever på Åmoseskolen 115 Øvrige elever, heraf: 2.375 - antal elever i regionernes undervisningstilbud 3 - antal elever i andre kommuner (grænsekrydsere) 89 - antal elever i specialklasser udenfor kommunen 2 - antal elever i specialskoler udenfor kommunen 6 - antal elever i dagbehandlingstilbud og anbringelser 34 - antal elever på efterskole 787 - antal elever på Ungdomsskolen 23 - antal elever på privatskole 1.431 Antal elever i alt 12.497 Af tabel 5.1 fremgår: at der undervises 10.122 elever i kommunen (eksklusive privatskoler), hvoraf 9.533 er i almenundervisning, 425 er i specialklasser, 49 er i modtageklasser og 115 er på Åmoseskolen. at der derudover er 2.375 elever i kommunen, som er fordelt på en række forskellige tilbud, såsom regionernes undervisningstilbud, specialskoler uden for kommunen og privatskoler. at det samlede elevgrundlag i Herning Kommune er 12.497. (Bemærk, at der på Åmoseskolen går 50 elever fra andre kommuner). Tabel 5.1.1 - Henviste børn til specialpædagogisk bistand 2008/2009 2009/2010 2010/2011 2012/2013 Specialklasser - i egen kommune 384 401 400 371 Specialskole - i egen kommune 55 56 60 64 Specialklasser - i anden kommune 2 0 :0 2 Specialskole - i anden kommune 25 21 18 6 Regionernes undervisningstilbud 7 7 6 3 Dagbehandlingstilbud og anbringelser 43 38 49 34 I alt 516 523 533 480 18
Tabel 5.2.1 - Rammebetingelser: Elevtal og skoleoplysninger for kommunens folkeskoler Skole Elevtal i alt Elever i specialkl. Elever i modtagerkl. Antal klasser Antal spor Klassetrin SFO Arnborg Skole 98 0 0 7 1,0 0.-6. klasse Nej Aulum Byskole 447 0 0 21 2,1 0.-9. klasse Ja Brændgårdskolen 455 0 0 21 2,1 0.-9. klasse Ja Engbjergskolen 258 0 0 13 1,9 0.-6. klasse Nej Feldborg skole 68 0 0 7 1,0 0.-6. klasse Nej Gjellerupskolen 612 27 0 29 2,6 0.-10. klasse Nej Gullestrup skole 152 0 0 8 1,1 0.-6. klasse Nej Haderup skole 220 0 0 12 1,2 0.-9. klasse Nej Hammerum skole 514 10 0 24 2,3 0.-9. klasse Nej Herningsholmskolen 532 83 0 31 2,0 0.-10. klasse Nej Hodsager skole 61 0 0 7 1,0 0.-6. klasse Nej Holtbjergskolen 117 23 0 10 1,0 0.-6. klasse Nej Højgårdskolen 233 0 0 14 2,0 0.-6. klasse Nej Ilskov skole 81 0 0 7 1,0 0.-6. klasse Nej Kibæk skole 430 0 0 19 1,9 0.-9. klasse Ja Kildebakkeskolen 161 0 0 7 1,0 0.-6. klasse Ja Kølkær skole 62 0 0 7 1,0 0.-6. klasse Nej Lind skole 718 12 0 33 3,1 0.-9. klasse Nej Lundgårdskolen 555 18 18 27 2,2 0.-10. klasse Ja Nøvling skole 64 0 0 7 1,0 0.-6. klasse Nej Sinding-Ørre Midtpunkt 66 7 0 8 1,0 0.-6. klasse Nej Skalmejeskolen 275 0 0 14 2,0 0.-6. klasse Nej Skarrild skole 103 0 0 7 1,0 0.-6. klasse Nej Skolen på Sønderager 456 112 0 32 3,8 0.-10. klasse Nej Snejbjerg skole 347 0 0 17 1,7 0.-9. klasse Nej Sunds skole 515 16 0 25 2,3 0.-9. klasse Nej Sønder Felding skole 397 19 0 21 1,9 0.-9. klasse Ja Timring skole 109 0 0 7 1,0 0.-6. klasse Nej Tjørring skole 284 0 31 14 1,7 0.-6. klasse Nej Vestervangskolen 536 70 0 28 2,1 0.-10. klasse Nej Vildbjerg skole 623 28 0 28 2,5 0.-10. klasse Ja Vinding skole 354 0 0 17 1,7 0.-9. klasse Ja Åmoseskolen 115 115 0 13 Specialskole Ja Ørnhøj skole 104 0 0 7 1,0 0.-6. klasse Nej Antal spor beregnes som antal almenklasser delt med antal klassetrin Tabel 5.2.1 viser de enkelte skolers elevtal, hvor mange elever der går i specialklasser, hvor mange elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog, hvor mange klasser skolerne har, hvor mange spor skolen er inddelt i, om skolen går til enten 6. eller 9. klasse og om der er tilknyttet en SFO til skolen. Kolonnen: Elever i specialklasser indgår elevtallet for almindelige specialklasser samt elevtallet for vidtgående specialklasser (centerklasserne). Herningsholmskolen, Lundgårdskolen, Skolen på Sønderager og Åmoseskolen har centerklasser. Åmoseskolen har 115 elever, hvoraf 50 er fra andre kommuner eller betalingskommuner. 19
Kun Lundgårdskolen og Tjørring Skole har i skoleåret 2012/2013 haft modtageklasser. Under kolonnen Klassetrin fremgår, at flere skoler har 10. klasser. Dette er ikke tilfældet, kun Skolen på Sønderager har 10. klasse, men de øvrige skoler har 10. klasses elever, der går i ikke årgangsopdelte specialklasser. Tabel 5.12 viser elevtallet pr. klasse. Tabel 5.2.2 - Rammebetingelser: Elevtal og skoleoplysninger for kommunens folkeskoler (fortsat) Skole Elever med dansk som andetsprog Arnborg Skole 3 Aulum Byskole 13 Brændgårdskolen 242 Engbjergskolen 12 Feldborg skole 3 Gjellerupskolen 7 Gullestrup skole 62 Haderup skole 2 Hammerum skole 47 Herningsholmskolen 39 Hodsager skole 0 Holtbjergskolen 61 Højgårdskolen 10 Ilskov skole 0 Kibæk skole 8 Kildebakkeskolen 2 Kølkær skole 3 Lind skole 20 Lundgårdskolen 66 Nøvling skole 0 Sinding-Ørre Midtpunkt 1 Skalmejeskolen 0 Skarrild skole 3 Skolen på Sønderager 34 Snejbjerg skole 20 Sunds skole 11 Sønder Felding skole 24 Timring skole 1 Tjørring skole 46 Vestervangskolen 59 Vildbjerg skole 25 Vinding skole 1 Åmoseskolen 0 Ørnhøj skole 0 Tabel 5.2.2 viser antallet af elever med dansk som andetsprog, fordelt på de enkelte skoler. Tabel 5.2.2. er lavet med udgangspunkt i tosprogsstatistikken. Antallet af elever med dansk som andetsprog har været svagt stigende siden 2010/2011: 20
2010/2011: 823 2011/2012: 824 2012/2013: 828 Center for Børn og Læring udarbejder hvert år en statistik for tosprogede elever, som indeholder oplysninger om forhold som tosprogede fordelt på nationer og tosprogede elevers %-vise andet af skolens samlede elevtal. Tabel 5.3 - SFO-andelen på skolerne 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse Skole Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Aulum Byskole 35 92% 47 100% 45 94% 31 76% 32 63% Brændgårdskolen 4 10% 15 38% 6 15% 11 33% 9 17% Kibæk skole 41 100% 46 98% 50 94% 33 85% 27 66% Kildebakkeskolen 21 100% 25 100% 27 96% 18 100% 15 83% Lundgårdskolen 25 53% 20 47% 23 55% 31 72% 24 52% Sønder Felding skole 32 100% 30 88% 24 92% 19 58% 11 33% Vildbjerg skole 44 96% 42 98% 39 87% 26 72% 36 77% Vinding skole 33 92% 33 87% 30 83% 25 74% 0 0% Tabel 5.3 viser SFO-andelen på skolerne. Antallet af elever, der benytter SFO er opgjort pr. 5.9.2012. 8 skoler har SFO tilknyttet. Oversigten medtager ikke SFO på Åmoseskolen, da denne kun omfatter elever i det specialpædagogiske tilbud. Åmoseskolen har elever i SFO til og med 10. klasse. Dækningsgraden varierer meget fra skole til skole, men også fra klassetrin til klassetrin. 5.4.2 Udviklingstendenser Elevtal Elevtallet har udviklet sig som følger i perioden 9/10-12/13: 9/10: 10.058 10/11: 10.126 11/12: 10.141 12/13: 10.122 Elevtallet har således været svagt stigende i perioden, om end der er sket et lille fald fra 11/12 til 12/13. 5.5 Nøgletal for det samlede skolevæsen og de enkelte skoler 5.5.1 Økonomital for hele området Antallet af planlagte undervisningstimer på skolerne i Herning Kommune udgør 502.404 timer. Heraf er 99.7 procent af timerne blevet gennemført som planlagt, som det fremgår af nedenstående tabel 5.5. Der kan på de enkelte skoler have været foretaget interne ændringer af skolerne, men timerne er ikke blevet aflyst eller læst af ekstern vikar. Antallet af aflyste timer ligger på samme niveau som i 2010-2011. Planlagte timer er en teknisk betegnelse, som ikke dækker over de aflyste timer, der var en følge af lockouten. Aflyste timer i forbindelse med lockouten er i vid udstrækning blevet genlæst, med undtagelse af eleverne i 9. klasse. Tabel 5.5 uddybes på skoleniveau i tabel 9.1. 21
Tabel 5.5 - Antal planlagte timer i skoleåret Timer Procent Antal planlagte timer i skoleåret 492.092 100,0% Gennemførte timer som planlagt 490.964 99,8% Aflyste timer 1.128 0,2% Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i kommunen i skoleåret. 22
5.5.2 Lærernes uddannelsesniveau Lærernes uddannelsesniveau i forhold til de fag de underviser i, er opgjort i to kategorier, henholdsvis linjefagsuddannelse i faget eller andre kompetencer. Tabel 5.6 viser at de fleste klasser undervises af lærere med linjefagskompetencer. Fagene natur/teknik og samfundsfag adskiller sig herfra, da under halvdelen af undervisningen varetages af lærere med linjefag. For fagene geografi, kristendom, historie og hjemkundskabs vedkommende varetages undervisningen for omkring en tredjedels vedkommende af lærere uden linjefagskompetence. Tabel 5.6 - Lærernes uddannelsesniveau for undervisning i kommunens skolevæsen, antal Fag Antal klasser hvor undervisningen er varetaget af lærere med liniefagsuddannelse i faget Antal klasser hvor undervisningen er varetaget af lærere med andre kompetencer Dansk 417,2 18,8 Matematik 396,0 24,0 Engelsk 278,0 36,0 Natur/teknik 166,0 119,0 Geografi 78,0 39,0 Biologi 104,0 5,0 Fysik/kemi 112,0 0,0 Kristendom 280,0 93,0 Historie 202,0 91,0 Samfundsfag 47,0 23,0 Idræt 379,8 49,2 Musik 284,0 19,0 Sløjd 100,0 7,0 Hjemkundskab 79,0 23,0 Tysk 117,0 2,0 Fransk 5,0 0,0 Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i kommunen i skoleåret. Tallene er eksklusiv specialskoler 23
Tabel 5.7 viser samme optælling som tabel 5.6, men denne gang opgjort i procent. Kun i fysik/kemi varetages undervisningen 100 % af linjefagsuddannede lærere, mens dansk, matematik, biologi, musik, sløjd og tysk nærmer sig 100 %. Tabel 5.7 - Lærernes uddannelsesniveau for undervisning i kommunens skolevæsen, %-andel Fag Andel klasser hvor undervisningen er varetaget af lærere med liniefags- eller lignende uddannelse i faget Andel klasser hvor undervisningen er varetaget af lærere med andre kompetencer Dansk 96 % 4 % Matematik 94 % 6 % Engelsk 89 % 11 % Natur/teknik 58 % 42 % Geografi 67 % 33 % Biologi 95 % 5 % Fysik/kemi 100 % 0 % Kristendom 75 % 25 % Historie 69 % 31 % Samfundsfag 67 % 33 % Idræt 89 % 11 % Musik 94 % 6 % Sløjd 93 % 7 % Hjemkundskab 77 % 23 % Tysk 98 % 2 % Fransk 71 % 29 % Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i kommunen i skoleåret. Tallene er eksklusiv specialskoler 24