Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 4. september 2012 J.nr.: NMK-10-00471 og NMK-34-00135 Ref.: SMA/PEBEC DELAFGØRELSE i sag om klage over miljøgodkendelse af Energinet.dk, Naturgaslager Ll. Torup, samt VVM-tilladelse til udvidelsen af naturgaslageret Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter miljøbeskyttelseslovens 96, stk. 1 og planlovens 60, stk. 3, jf. 58, stk. 5 1. Natur- og Miljøklagenævnet afslår at tillægge klage over hhv. Miljøstyrelsens afgørelse af 28. oktober 2011 om miljøgodkendelse og Naturstyrelsens afgørelse af samme dato om VVM-tilladelse til Naturgaslager Ll. Torup opsættende virkning. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet 2. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. miljøbeskyttelsesloven 101, stk. 1 samt planlovens 62, stk. 1. Denne afgørelse er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. 9 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. Sagens indbringelse for Natur- og Miljøklagenævnet Sagen vedrører klager over 2 afgørelser truffet af hhv. Miljøstyrelsen Aarhus og Naturstyrelsen Aarhus om 1. miljøgodkendelse af Naturgaslager Ll. Torup og 2. VVM-tilladelse til udvidelse af naturgaslageret. ad 1. Miljøgodkendelsen 1 Jf. lovbekendtgørelse nr. 879/2010 (miljøbeskyttelsesloven), lov nr. 937/2009 (planloven) samt lov nr. 484/2010 om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love 2 Lov nr. 483 af 11. maj 2010 om Natur- og Miljøklagenævnet med senere ændring.
Miljøstyrelsen Aarhus har den 28. oktober 2011 truffet afgørelse om miljøgodkendelse til lagerudvidelse samt tilladelse til udledning af skyllevand i forbindelse med genudskylning af kavernerne. Den hidtil gældende miljøgodkendelse er meddelt i form af en revideret miljøgodkendelse dateret den 14. december 2009. Miljøstyrelsens afgørelse af 28. oktober 2011 indeholder en administrativ sammenskrivning af de nye tilladelser og de gældende vilkår for det eksisterende anlæg. Afgørelsen udgør hermed det samlede grundlag for driften af Energinet.dk Naturgaslager Ll. Torup. Afgørelsen omfatter - naturgaslageret med udvidelse af lagerkapacitet, - udledningstilladelse for skyllevand til Lovns Bredning samt - drift af pumpestation. Afgørelsen er den 24. november 2011 påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet af Foreningen Fjordvenner.dk, der navnlig gør gældende, - at udledningen af saltbrine vil skade Natura 2000-områderne Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord, - at projektet indebærer udledning af tungmetaller til Lovns Bredning i koncentrationer, der for visse metallers vedkommende overskrider grænseværdierne for området, - at der alene er fokuseret på koncentrationerne af tungmetaller i det fortyndede skyllevand og ikke på de samlede udledte årlige mængder af tungmetaller, - at der udelukkende stilles krav om måling af koncentrationen af opløste tungmetaller i vandfasen - at der ikke er viden om, hvorvidt skyllevandet indeholder ukendte stoffer, som kan fremkalde flugtadfærd hos fisk, - at saltet ikke bør betragtes som spildevand, men som et affaldsprodukt med de deraf følgende konsekvenser for håndteringen af det opløste salt, - at udskylningens omfang og varighed ikke er fastlagt i vilkårene, - at det er uforeneligt med BAT-princippet at fortynde saltbrinen for at kunne overholde de gældende grænseværdier, og at brinen i stedet burde genanvendes som industrisalt, og - at der er risiko for saltchok, hvis sikkerhedssystemet ikke fungerer rigtigt. Begrundet i det efter foreningens opfattelse forældede og uantagelige fortyndingsprincip samt de mangelfulde vilkår i udledningstilladelsen beder Foreningen Fjordvenner.dk Natur- og Miljøklagenævnet om at ophæve miljøgodkendelsen. Samtidig har foreningen bedt nævnet om at tillægge klagen opsættende virkning, idet det vurderes, at der er risiko for akut eller uoprettelig miljøskade ved gennemførelse af projektet. Afgørelsen er endvidere påklaget af Danmarks Naturfredningsforening (DN), der glæder sig over, at projektet er blevet mindre end oprindeligt ansøgt om. DN mener dog, - at der bør stilles krav om, at initialfortyndingen i udløbsrøret svarer til forudsætningerne og beregningerne i VVM-redegørelsen, - at der bør stilles krav om gennemsigtighed og mulighed for at stoppe projektet, hvis pilotprojektet viser sig at have negative konsekvenser for vandmiljøet i Hjarbæk Fjord og Lovns Bredning, - at der bør fastsættes grænser for, hvor meget den fortyndede brine må afvige fra saltvandet i Lovns Bredning, - at udledningen af brine strider mod EU s vandrammedirektiv, idet det ikke er belyst, hvor tungmetallerne i den udledte brine aflejres, eller hvor de ophobes, - at der bør opstilles klare krav til de analyser, der skal foretages under udskylningen, og - at der bør stilles krav om genanvendelse af saltbrinen. 2
Ad 2. VVM-tilladelsen Naturstyrelsen Aarhus har - ligeledes den 28. oktober 2011 udstedt et kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse for udvidelsen af naturgaslageret. På baggrund heraf har Naturstyrelsen den 28. oktober 2011 meddelt en VVM-tilladelse til udvidelsen på særlige vilkår. Tilladelsen giver Energinet.dk mulighed for at foretage sikkerhedsmæssigt vedligehold samt én vedligeholdelsesudskylning af hver af de syv eksisterende kaverner. VVM-tilladelsen er påklaget af 1. Friluftsrådet 2. Dansk Ornitologisk Forening (DOF) samt 3. beboere i området. Klagerne fra Friluftsrådet og DOF er i vid udstrækning sammenfaldende med klagerne over miljøgodkendelsen, men herudover har de to foreninger gjort gældende - at en hvilken som helst påvirkning fra spildevandet er væsentlig og kan medføre en risiko for forringelser i forhold til naturen og dermed en hindring for opnåelse af gunstig bevaringsstatus, - at det først og fremmest er økonomiske betragtninger, der har medført, at muligheden for at genanvende saltet er forkastet, og - at der såfremt det ikke er muligt at ændre projektets første fase skal gennemføres en ny offentlig høring på baggrund af moniteringsresultaterne, inden der udstedes en VVM-tilladelse til udskylning af de resterende kaverner med fuld gennemskylningshastighed. I klagen fra beboere i nærheden af gasbehandlingsanlægget anføres det navnlig, at sikkerhedszonen til klagers ejendom er for lille. Dansk Ornitologisk Forening har bedt nævnet om at tillægge klagen opsættende virkning med samme begrundelse som anført af Foreningen Fjordvenner.dk. Natur- og Miljøklagenævnet tager med denne afgørelse stilling til anmodningerne om at tillægge klagerne opsættende virkning. Redegørelse for sagerne Beliggenhed Gaslageret er beliggende i landzone i nærheden af Ll. Torup i Viborg Kommune. Arealet til gaslageret er reserveret via Miljøministeriets cirkulære nr. 109 af 26/05/1981 om reservation af arealer til et hovedtransmissionsnet for naturgas i Danmark. International naturbeskyttelse - Natura 2000-områder Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord er udpeget som Natura 2000-område N30, herunder habitatområde H30 samt fuglebeskyttelsesområderne F14 og F24. Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord rummer naturtyper og fuglebestande af international interesse og er udpeget samlet som EF - Habitatområde og to EF - Fuglebeskyttelsesområder. Det fremgår af kommuneplantillægget, at Lovns Bredning og især Hjarbæk Fjord er næringsberigede estuarier, karakteriserede ved varierende saltholdighed og saltspringlag (haloklin). Der er lave koncentrationer af miljøfremmede stoffer og relativt høje baggrundskoncentrationer af suspenderet stof, som delvis afspejler en høj biomasse af planteplankton. Der er tilbagevendende udbredt iltsvind i bundvandet i 3
sensommeren. Generelt er bundfauna artsfattig med forholdsvis få (<20) stresstolerante arter af havbørsteorme, bløddyr og krebsdyr. Der er observeret ålegræs i Lovns Bredning og en del makroalger i begge estuarier. Hjarbæk Fjord er domineret af grønalgen søsalat, mens makroalgerne i Lovns Bredning er domineret af brun- og rødalger. Der er et erhvervsfiskeri i Lovns Bredning efter bl.a. muslinger, brisling og sild. Endvidere findes der flere andre fiskearter i vandområderne, herunder smelt, havørred, kutling og hornfisk. Af marine pattedyr findes oddere i både Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord, mens spættet sæl og marsvin lejlighedsvist observeres i Lovns Bredning. Bilag IV arter Det fremgår af sagen, at der er vandhuller i nærheden af naturgaslageret, hvor der potentielt kan være forekomst af bilag IV- arter (stor vandsalamander, strandtudse, spidssnudet frø og løgfrø). Imidlertid berører lagerudvidelsen ingen yngle- eller levesteder, herunder vandhuller, og der er derfor ikke foretaget nærmere søgning efter arterne. Det fremgår videre, at der ved Lovns Bredning er en god bestand af strandtudse, der også er omfattet af Bilag IV. Marsvin forekommer ikke regelmæssigt i Lovns Bredning, og der foreligger kun ganske få observationer. I det hele taget er marsvin sjældne i Limfjorden, hvilket understreges af de intensive hvalundersøgelser i 2000-2002, hvor Fokus på Hvaler indsamlede ca. 3.500 marsvineobservationer fra danske farvande og heraf var kun én af observationerne fra Limfjorden vest for Ålborg. Beskyttede 3 -naturtyper En række naturtyper omkring Ll. Torup og vandområderne Hjarbæk Fjord og Lovns Bredning er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Der drejer sig bl.a. om strandenge, enge, moser, heder, overdrev, søer og vandløb. Vand- og naturplaner På baggrund af miljømålsloven skal der i Danmark gennemføres en målrettet vand- og naturplanlægning for grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet samt for alle udpegede Natura 2000- områder. Vandplanerne skal sikre, at grundvandsforekomster, vandløb, søer samt kystvande generelt opfylder miljømålet god økologisk tilstand inden år 2015. Naturplanerne skal sikre, at de truede naturtyper og arter, som findes i de enkelte Natura 2000- områder, opnår en gunstig bevaringstilstand. Som grundlag for vand- og naturplanerne er der udarbejdet basisanalyser, der beskriver områderne og giver en status for naturtilstanden og eventuelle trusler. De væsentligste vandrelaterede forvaltningsmæssige problemstillinger for Limfjorden er ifølge basisanalysen at genoprette gode miljøforhold i fjorden, herunder særligt at fremme udbredelsen af ålegræs, så områdets bæreevne for vandfugle genskabes. For at opnå en god økologisk tilstand skal der gennemføres en række supplerende foranstaltninger, der reducerer de menneskeskabte påvirkninger af vandområderne. Det påpeges, at der kræves en supplerende indsats, der nedsætter tilførslen af næringsstoffer samt foranstaltninger, der reducerer den direkte påvirkning af planter, dyr og sten fra især muslingefiskeri, produktion og råstofindvinding. 4
For Lovns Bredning er indsatsområderne at reducere næringsstofbelastning fra opland og dambrug, reducere mængden af miljøfarlige forurenende stoffer samt undersøge, hvorvidt skaldyrsfiskeri fortsat skal være tilladt. For Hjarbæk Fjord er indsatsområderne at reducere næringsstofbelastning fra opland og dambrug, reducere mængden af miljøfarlige forurenende stoffer samt revurdere vandudvekslingsforhold med Lovns Bredning. Tidsfrist for målopfyldelse i forhold til de økologiske forhold i fjorden er for både Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord blevet forlænget på grund af manglende viden vedrørende indsatsområderne. Miljøcenter Aarhus skriver bl.a. i Miljørapport og VVM-redegørelse, dateret januar 2010: 1.7 Konsekvensvurdering af Natura2000 områdets naturtyper og arter Der er foretaget en detaljeret vurdering af, hvorvidt lagerudvidelsen vil påvirke arter omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivets og habitatdirektivets arter og naturtyper. Ingen af de ferske og terrestriske naturtyper og arter vurderes at blive påvirket af lagerudvidelsen. For de marine naturtyper (1140: Mudder og sandflader blottet ved ebbe, 1160: Større lavvandede bugter og vige og 1170: Rev) og arter (flodlampret, stavsild, odder og spættet sæl) er der foretaget en detaljeret vurdering af mulige påvirkninger af kriterier for gunstig bevaringsstatus, som beskrevet af Danmarks Miljøundersøgelser. Desuden er der foretaget en vurdering af de fugle, som indgår i udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområde F14 (Lovns Bredning) samt F24 (Hjarbæk Fjord og Simested Å). Det er samlet vurderet, at der ikke vil være en påvirkning af gunstig bevaringsstatus for de udpegede arter og naturtyper i scenarie 1A og 2A, samt scenarie 1 og 4 såfremt vurderinger for visse parametre bekræftes inden. I scenarie 2 kan en påvirkning af gunstig bevaringsstatus ikke udelukkes. Om de kumulative effekter skriver Miljøcentret videre i rapportens afsnit 8.3.4: De væsentligste mulige påvirkninger af de marine forhold i Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord der kan være kumulative knytter sig til ændret saltholdighed/haloklin, udledning af næringsstoffer samt udledning af miljøfremmede stoffer. Udledning af saltvand foretages ikke af andre interessenter i området, og ændringer i saltholdighed knytter sig udelukkende til ferskvandsafstrømning fra oplandet samt indstrømmende saltholdigt vand fra Limfjorden. Sluseforholdene udgør dog en mulig kumulativ effekt. Slusen fungerer som en højvandsbeskyttelse, og lukkes såfremt vandstanden overstiger et fastlagt niveau. Såfremt slusen er lukket i en længere periode vurderes dette at influere på saltforholdene i nærområdet, idet udledningen af saltvand vil fortsætte og potentielt ophobes i nærområdet. Det er dog muligt at justere udledningen af saltvand såfremt en periode med lukket sluse forekommer, og en eventuel kumulativ effekt kan således undgås. Som beskrevet i afsnit 8.3.1 vurderes det, at der kan forekomme ændringer i saltforhold, herunder haloklin (saltspringlag). En haloklin alene resulterer ikke i iltsvind. Eutrofiering og deraf følgende høj biomasse, samt et højt iltforbrug når dette nedbrydes er en yderligere forudsætning for at iltsvind kan opstå. Empiriske studier viser, at det er balancen mellem sol og vind gennem sommeren, som er mest afgørende for om der opstår iltsvind i Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord /37, 48/. Det er vurderet, at der i pilotprojektet (scenarie 1A og 2A) samt scenarie 1 og 4 ikke vil være en ændret risiko for iltsvind. Under maksimal skyllehastighed vurderes det, at der i scenarie 2 vil være en øget risiko for iltsvind i nærområdet (Virksund). Som beskrevet ovenfor er det muligt at justere udledningen af saltvand, og undgå en kumulativ effekt mellem lukket sluse og udledning af saltvand. 5
Det vurderes, at der ikke vil udledes væsentlige mængder næringsstof. Ammonium er detekteret i to ud af seks prøver, i koncentrationer omkring den analytiske detektionsgrænse, mens nitrat og fosfat ikke er detekteret. Idet Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord er udsat for en betragtelig kvælstofbelastning er det dog relevant at overveje kumulative effekter. 90-95 % af oplandets kvælstofbelastning stammer fra landbruget, og fra to vandløb i oplandet til Hjarbæk Fjord tilføres månedligt i størrelsesordenen 40-100 tons kvælstof (se afsnit 7.3.1). Dette svarer til en årlig tilførsel fra disse to vandløb i størrelsesordenen 480-1.200 tons kvælstof. Udfra et yderst konservativt estimat, hvor prøver under detektionsgrænsen er medtaget, vil der i pilotprojektet tilføres op til 200 kg/år. Det er vurderet, at der ikke vil forekomme miljøfremmede stoffer i koncentrationer der overskrider de gældende miljøkriterier. Baseret på en konservativ beregning vurderes det, at der kan forekomme tungmetaller i det udledte saltvand. Under pilotprojektet foretages hyppig monitering af tungmetaller i det udledte saltvand, for at fastslå de reelle koncentrationer, samt en undersøgelse af muligheden for at rense det udledte saltvand i fald koncentrationerne af tungmetaller vurderes at være problematiske. Det bemærkes at lave koncentrationer af tungmetaller er naturligt i miljøet, og at tungmetallerne i det udledte saltvand stammer fra en geologisk formation som er dannet af hav. Undersøgelser af sediment og muslinger fra Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord viser, at området ikke er betydeligt påvirket af tungmetaller idet koncentrationen af størstedelen af tungmetaller ligger under baggrundskoncentrationer fastsat for uforstyrrede områder. Dog ligger koncentrationen af kobber og cadmium over disse fastsatte baggrundsniveauer. De primære problematiske miljøfremmede stoffer i Limfjorden, herunder Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord, er organotin som findes i skibes bundmaling. Det vurderes at den kumulative effekt af eksisterende samt tilførte stoffer ikke vil være problematisk idet koncentrationer ikke vil overskride de gældende miljøkriterier, og dermed ikke vil have hverken akutte eller kroniske effekter. ( ) På grundlag af en teknisk gennemgang af projektets mulige påvirkninger i forhold til udpegningsgrundlaget anfører Miljøcentret i rapportens afsnit 9.7 følgende: 9.7 Sammenfattende vurdering For habitatområdets naturtyper er det vurderet, at ingen af habitatområdets terrestriske og ferske naturtyper og arter vil blive påvirket af udvidelsen, der medfører indtag af vand fra Hjarbæk Fjord og udledning af saltvand til Lovns Bredning. For de marine naturtyper er påvirkningen fra indtag af skyllevand fra Hjarbæk Fjord og udledning af saltvand til Lovns Bredning vurderet med udgangspunkt i DMUs foreløbige kriterier for gunstig bevaringsstatus for marine naturtyper. På den baggrund er det vurderet, at indtaget af vand fra Hjarbæk Fjord og udledning af saltvand til Lovns Bredning ikke vil medføre påvirkning af naturtyperne 1140, 1160, og 1170 i forhold til gunstig bevaringsstatus i pilotprojektet. Under udskylning ved maksimal skyllehastighed det vurderet, at scenarie 2 ikke kan gennemføres på det nuværende vidensgrundlag. For scenarie 1 og 4 vurderes det, at projektet kan gennemføres - det kan dog være nødvendigt at stille vilkår for visse parametre. Det vurderes, at indtaget af vand fra Hjarbæk Fjord og udledning af saltvand til Lovns Bredning ikke vil medføre påvirkning af bevaringsstatus på lokalt niveau for flodlampret, stavsild, odder og spættet sæl i forhold til dels de kriterier for gunstig bevaringsstatus, der er fastsat af DMU og dels i forhold til de respektive arters udnyttelse af Hjarbæk Fjord og Lovns Bredning til opvækst og fourageringsområde. Ingen øvrige arter på 6
udpegningsgrundlaget for habitatområdet vurderes berørt ved det planlagte projekt. Der gennemføres et pilotprojekt, som dels vil identificere forekomsten af fiskeæg og larver og eventuelt fiskeyngel i vandindtaget, dels bekræfte visse vurderinger inden udskylning ved maksimal skyllehastighed etableres. Udledning af suspenderet stof og tungmetaller vil være under de fastsatte udlederkrav, og der vil dermed hverken være akutte eller kroniske effekter. Såfremt pilotforsøget viser, at der vil være tungmetaller over de fastsatte udlederkrav i det udledte saltvand, så vil der, såfremt det er teknisk muligt, blive iværksat rensning af udledningsvandet. Såfremt det ikke er teknisk muligt må projektet revurderes. Generelt gælder, at den allerede konstaterede tilbagegang for flere af fuglearterne i de to fuglebeskyttelsesområder, der bl.a. skyldes forstyrrelse på levestederne eller tilskrives dårlig vandkvalitet som følge af eutrofiering, ikke yderligere forværres som følge af udvidelsen af gaslageret med indtag af vand fra Hjarbæk Fjord og udledning af saltvand til Lovns Bredning. Således er det er vurderet i forhold til DMU s fastsatte kriterier for gunstig bevaringsstatus for de udpegede arter på lokalt niveau, at indtag af vand fra Hjarbæk Fjord ikke vil medføre påvirkning af bevaringsstatus på lokalt niveau for udpegningsgrundlagets fuglearter og tilsvarende medfører udledning af saltvand til Lovns Bredning heller ikke påvirkning af bevaringsstatus på lokalt niveau for udpegningsgrundlagets fuglearter. VVM-tilladelsen Anlægget er omfattet af kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse. Kommuneplantillægget er udarbejdet efter planlovens regler, dels reglerne i lovens kapitel 6 om planers tilvejebringelse, dels VVM-reglerne i lovens kapitel 4 og i VVM-bekendtgørelsen. VVM-redegørelsen angiver grundlaget for at vurdere de overordnede rammer for en miljømæssig acceptabel drift samt vedligeholdelse og udvidelse af virksomheden. Som en del af VVM-redegørelsen er der udarbejdet en vurdering efter reglerne i Lov om Miljøvurdering af planer og programmer samt en konsekvensvurdering efter habitatreglerne. Naturstyrelsen har på baggrund af VVM-redegørelsen meddelt en VVM-tilladelse, der muliggør de dele af det ansøgte projekt, som omhandler sikkerhedsmæssigt vedligehold samt én vedligeholdelsesudskylning af hver af de syv eksisterende kaverner. Naturstyrelsen vurderer på baggrund af VVM-redegørelsen, Natura 2000- konsekvensvurderingen, den offentlige høring, de supplerende overvejelser, de stillede vilkår og Miljøstyrelsens udkast til miljøgodkendelse, at det miljømæssigt er forsvarligt at gennemføre projektet. Naturstyrelsen skriver bl.a. herom i Sammenfattende redegørelse for udkast til kommuneplantillæg med VVM-redegørelse for udvidelsen af et naturgaslager ved Ll. Torup dateret 14. april 2011: Gaslageret i Ll. Torup er en vigtig del af det danske naturgasnet, og det har betydning for forsyningssikkerheden af naturgas til de danske forbrugere. I december 2007 søgte Energinet.dk om tilladelse til at vedligeholde og udvide gaslageret ved Ll. Torup. Vedligeholdelsen af gaslageret er afgørende for anlæggets fortsatte funktion og sikkerhed samt gaslagerets rolle for forsyningssikkerheden i Danmark. Det ansøgte projekt omfattede oprindeligt genudskylning af de eksisterende syv kaverner samt udskylning af ni nye kaverner. Energinet.dk har den 28. september 2010 meddelt, at Energinet.dk henover sommeren 2010 har revurderet behovet for udvidelsen af gaslageret og således nu udelukkende ønsker at udnytte de dele af det ansøgte udvidelsesprojekt, som omhandler genudskylning og vedligeholdelse af de syv eksisterende kaverner. 7
Udvidelsesplanerne omfatter derfor nu alene genudskylning af de eksisterende syv kaverner, som er krympet ca. 10 %, siden de blev etableret. Genudskylningen har til formål at sikre nødvendigt vedligehold af de eksisterende kaverner, samt at retablere det volumen, som er tabt ved krympning. Derudover udvides volumenet med op til omkring 30 %. Til genudskylning anvendes vand fra Hjarbæk Fjord, som via en pumpestation ved Virksund pumpes til gaslageret og ned i den pågældende kaverne i salthorsten. I forbindelse med at vandet henstår i kavernen opløses saltet, og kavernen udvides. Det mættede saltvand transporteres tilbage til Virksund og fortyndes med vand fra Hjarbæk Fjord og udledes derpå til Lovns Bredning. Det tager ca. 1 år at genudskylle én kaverne én gang. Hver kaverne genudskylles op til tre gange, og det samlede forløb af genudskylningerne forventes at vare op til ca. 10 år 3. ( ) Der er i udledningstilladelsen fastsat udlederkrav, der skal sikre, at gældende miljøkvalitetskrav er overholdt. Konceptet for fastsættelse af miljøkvalitetskrav er, at den mest følsomme art er beskyttet. Overholdelse af de fastsatte miljøkvalitetskrav for udledning af metaller og miljøfremmede stoffer sikrer derfor et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau for udledningen af disse stoffer til Natura 2000-områderne Hjarbæk Fjord og Lovns Bredning. Det betyder således, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning eller skade på Natura 2000 området, dets integritet eller de arter, der er en del af udpegningsgrundlaget. De miljømæssige påvirkninger i lokalområdet er også vurderet og fundet acceptable. Projektet kan således gennemføres med respekt for de gældende grænseværdier for støj, luftforurening med mere. I forbindelse med behandlingen af projektet er sikkerhedsforholdene blevet vurderet og fundet acceptable. For at sikre både virksomheden og naboerne udlægges der en sikkerhedszone omkring anlægget. Høringen af offentligheden, ændringerne som følge af det reducerede projekt og nye regler har til sammen betydet; At den samlede udledte saltmængde falder fra 16.1 mio tons til 3.1 mio tons og at den totale mængde af udledte metaller falder i et tilsvarende størrelsesforhold At den maksimale skyllehastighed nedsættes fra 600m 3 /t til 240 m 3 /t At der kun kan udskylles med op til 28 psu (saltindhold) At der er stillet skærpede krav som følge af skærpede miljøkvalitetskrav for cadmium og kviksølv Og at der skal overvåges for flere metaller Udskylningen fra kavernerne starter med et pilotprojekt med lav skyllehastighed, der har til formål at bekræfte, at de forudsætninger, der ligger til grund for godkendelsen, holder, og om det kan accepteres, at man kan gå videre til projektets næste fase. Der er både i VVM-tilladelsen og i miljøgodkendelsen krav om overvågning. Data fra overvågningen skal dels bruges i forbindelse med skiftet af driftstilstand, hvor det afgøres, om der kan udskylles flere kaverner, og dels bruges i forbindelse med Naturstyrelsens og Miljøstyrelsens løbende tilsyn med projektet. 3 Projektet er siden ændret til 1 genudskylning pr. kaverne over et samlet forløb på 7 år. 8
Hvis det i forbindelse med tilsynet viser sig, at der opstår en væsentlig ikke forudset påvirkning af Hjarbæk Fjord og Lovns Bredning bortfalder VVM-tilladelsen. ( ) Begrundelser og betragtninger Gaslageret ved Ll. Torup spiller en vigtig rolle for forsyningssikkerheden i Danmark. Lageret tjener dels til at udjævne forsyningen af naturgas fra Nordsøen, så det passer med naturgasforbruget, der er højest om vinteren og lavest i sommerhalvåret, dels til at sikre tilstrækkelig forsyningssikkerhed i en nødsituation, f.eks. i forbindelse med afbrydelse af naturgastilstrømningen fra Nordsøen. Produktionen af naturgas i Nordsøen forventes at falde i fremtiden, og fremover kan det derfor blive nødvendigt at skaffe naturgas fra andre lande. Naturgaslageret får derfor en mere central rolle for at sikre en stabil forsyning. Vedligeholdelsen af gaslageret er afgørende for anlæggets fortsatte funktion og sikkerhed. Forskellige alternativer til den planlagte lagerudvidelse er vurderet, herunder muligheder for alternativ placering af gaslageret, alternativ udskylningsmetode, industriel anvendelse af saltet, samt 0-alternativet svarende til at lageret videreføres som nu i en tidsbegrænset periode uden vedligehold af anlægget. Alternative placeringer af lageret er ikke realistisk, idet lagerets beliggenhed er bestemt af salthorsten, en geologisk forudsætning for at der kan lagres gas i undergrunden. Anvendelsen af det producerede mættede saltvand til saltproduktion er ikke mulig indenfor de analyserede og belyste rammer. En sådan løsning vil forudsætte et meget stort fabriksanlæg med deraf følgende energiforbrug og produktion af store mængder salt, som skal transporteres bort. Udskylning ved anden metode eller anden lokalitet vurderes at ville indebære omkostninger eller gener af et betydeligt omfang, at projektet ikke er realisabelt, og den forventede miljøeffekt vil ikke være proportionel med meromkostningerne. 0-alternativet vil betyde at lageret videreføres som nu i en tidsbegrænset periode, uden det vedligehold som er en forudsætning for lagerets fortsatte drift. Ophør af lagerets drift vil betyde risiko for manglende opretholdelse af forsyningssikkerheden til de danske forbrugere. Tilladelse til vedligeholdelse og genudskylning af kaverner på det eksisterende gaslager betyder, at de nødvendige faciliteter så som behandlingsanlæg, kavernepladser, rørledninger, pumpestation og udstyr til genudskylning er til stede. Der er udført en vurdering af sikkerheden på Ll. Torup gaslager. Vurderingen danner grundlag for godkendelse af anlægget i henhold til risikobekendtgørelsen. Ved denne vurdering er forholdene fundet acceptable i henhold til de acceptkriterier, der finder anvendelse i sammenlignelige europæiske lande. På baggrund af redegørelsen om sikkerhedsforholdene udlægges der i kommuneplantillægget en sikkerhedszone omkring anlægget. Inden for denne zone må der ikke etableres ny miljøfølsom anvendelse som f. eks. boliger, rekreative områder mv. En nærmere beskrivelse af sikkerheds- og risikoforholdene ved gaslageret fremgår af et notat som er vedlagt kommuneplantillægget. ( ) Der er tale om et samfundsmæssigt vigtigt projekt, der kan gennemføres inden for de eksisterende regler og uden en problematisk miljøpåvirkning af hverken lokalområdet eller området hvor der udledes saltvand. 9
Der er stillet en række vilkår, der medvirker til at reducere påvirkningen og Naturstyrelsen vurderer, at der ikke vil være proportionalitet ved yderligere vilkår eller krav om andre lokaliseringer af udledningen. Ved vurderingen er der i forhold til udledningen lagt vægt på at: - Udledningen fra genudskylningen overholder miljøkvalitetskravene for miljøfremmede stoffer og metaller i vandfasen. Herved sikres, at der ikke er akutte eller kroniske påvirkninger af vandorganismerne, og at der dermed ikke forekommer uacceptable negative effekter på vandøkosystemer. Projektet vurderes til ikke i sig selv at give anledning til, at tilstanden i vandområderne forringes - - Udledningen vil ikke give anledning til væsentlige problemer med saltgradienten eller med iltsvind - Det vurderes, at der fra udledningen ikke vil være nogen betydende ophobning af det suspenderet stof i nærområdet eller vandområdet som helhed - Overvågningsdata for indhold af metaller i sediment og muslinger understøtter, at der ikke er en væsentlig markant ophobning af metaller i vandområdes sediment og biota. Det indikerer også, at der ikke er ophobninger fra den tidligere udskylning af de eksisterende kaverner. 4 - Merudledningen af metaller fra projektet vurderes til ikke at have væsentlig betydning for vandområdet. - Biotakravet for kviksølv vurderes at være opfyldt for Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord. Den udledte mængde af kviksølv fra genudskylningerne er ubetydelig og vurderes til ikke at give anledning til målbart forøgede koncentrationer i biota. - Indholdet af cadmium og bly i muslinger ligger betydeligt under fødevaregrænseværdierne. - Der er sat krav om gennemførelsen af et pilotprojekt, der skal sikre, at forudsætninger i prognoserne for sammensætningen for metaller og miljøfremmede stoffer i den mættede saltopløsning er valide. - Der er tale om en tidsbegrænset udledning inden for ca. 10 år. - Udledningen af kvælstof og fosfor er henholdsvis 0,03 % og 0,1% i forhold til belastningen til området. På baggrund af den hidtidige og kommende indsats og udledningens størrelse, vurderes det, at udledningen af kvælstof og fosfor ikke i sig selv og i kumulation med andre projekter og planer vil have væsentlig virkning eller skadevirkning i forhold til udpegningsgrundlaget for Hjarbæk Fjord og Lovns Bredning i forbindelse med habitatdirektivet eller være i strid med vandramme- og habitatdirektivets bestemmelser til de aktuelle vandområder. - Konceptet for fastsættelse af miljøkvalitetskrav er, at den mest følsomme art er beskyttet. Overholdelse af de fastsatte miljøkvalitetskrav for udledning af metaller og miljøfremmede stoffer sikrer derfor et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau for udledningen af disse stoffer til Natura 2000- områderne Hjarbæk Fjord og Lovns Bredning. Det betyder således, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning eller skade på Natura 2000 området, dets integritet eller de arter, der er en del af udpegningsgrundlaget. ( ) Overvågning Vedligeholdelse og genudskylning af gaslageret er som nævnt inddelt i to faser. Pilotprojektet benyttes til at underbygge forudsætningerne inden opstart af fase 2. For at kontrollere projektets forudsætninger og for løbende at sikre, at der ikke sker en væsentlig miljøpåvirkning, fastsættes der i VVM-tilladelsen vilkår om overvågning af omgivelserne og om sikring af grundvandet. Energinet.dk har gennemført et marinbiologisk moniteringsprogram med undersøgelser, som skal uddybe den nuværende viden om området. Der sættes vilkår om et overvågningsprogram bestående af en løben- 4 Bekendtgørelse nr. 1022 af 25. august 2010 om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet. 10
de monitering, der gennemføres under hele udskylningen, suppleret med en projektmonitering for pilotprojektet under dennes udskylning. Den løbende monitering skal tjene til at afdække forholdene for en række parametre, der blandt andet omfatter vertikale profiler af salinitet, temperatur, ilt og turbiditet, mens projektmoniteringen derudover blandt andet omfatter bestemmelse af baggrundskoncentrationen af metaller i vandfasen, måling af indholdet i sedimentet for en række metaller samt overvågning af pelagiske larver, æg og fisk. Begge former for monitering skal sikre, at der foreligger et oplyst grundlag om tilstanden og udviklingen i vandområdet og skal dokumentere eventuelle påvirkninger som følge af udskylningerne. Moniteringerne er fastsat som en ramme og udføres efter gældende tekniske anvisninger for det nationale overvågningsprogram. Moniteringerne for projektet gennemført af Energinet.dk vil skulle sammenholdes med myndighedernes øvrige overvågningsdata for området. Miljøet vil herudover blive overvåget igennem virksomhedens egenkontrol med deres forurening, samt Miljøstyrelsens tilsyn med virksomheden. Herudover vil Naturstyrelsen gennemføre en overvågning af Natura 2000 områderne i overensstemmelse med EU s krav og det nationale overvågningsprogram, samt føre tilsyn med planen. Konklusion Naturstyrelsen vurderer på baggrund af VVM-redegørelsen, herunder konsekvensvurderingen af Natura 2000- områderne samt de indkomne bemærkninger og supplerende materiale til sagens oplysning, at der med de nødvendige vilkår kan udstedes et kommuneplantillæg og meddeles VVM tilladelse, der muliggør de dele af det ansøgte udvidelsesprojekt, som omhandler genudskylning og vedligeholdelse af gaslagerets syv eksisterende kaverner. Miljøgodkendelsen Miljøstyrelsen meddelte den 28. oktober 2011 miljøgodkendelse til udvidelse af Energinet.dk, Ll. Torup Gaslager, herunder udledningstillladelse til udledning af udskylningsvand fra genudskylning af kaverner. Som nævnt i indledningen er der foretaget en administrativ sammenskrivning med den eksisterende godkendelse (afgørelse af 14. december 2009), dvs. en lang række vilkår er overført fra den gældende miljøgodkendelse. Udledningstilladelsen, som er en del af afgørelsen, fastsætter vilkår for genudskylning af kavernerne, herunder grænseværdier for udledning af en række stoffer samt krav til kontrolmålinger. Det fremgår af vilkår 24 i miljøgodkendelsen, at Der skal forud for start af pilotprojektet fremsendes en redegørelse, de belyser muligheden for at etablere en sikkerhedsventil på rørledningen eller anden foranstaltning, der skal sikre, at tilledningen af brine fra naturgaslageret automatisk stoppes, så det i tilfælde af uheld og driftsforstyrrelser på pumpeanlægget ved Virksund sikres, at der ikke løber ufortyndet brine ud i Lovns Bredning. Redegørelsen skal fremsendes til accept hos tilsynsmyndigheden. I vilkår 26 er det fastlagt, at start af genudskylning af de resterende kaverner (driftstilstand 2) kræver en myndighedsaccept. I denne accept ligger en vurdering af de analyseresultater, som er fremkommet ved gennemførelsen af pilotprojektet. 11
Vilkår 26 lyder som følger: Udledningen af fortyndet brine kan ske under betingelse af, at udledningen sker som beskrevet i nedenstående Driftstilstande for udledningen: Udledningen af fortyndet brine kan kun være i én driftstilstand ad gangen. Der skal startes med Driftstilstand 1, som svarer til pilotprojektet som beskrevet i ansøgningen og VVM-redegørelsen. Myndighederne skal forudgående acceptere start af Driftstilstand 1 og Driftstilstand 2. Driftstilstande og betingelser Der må ske udledning af fortyndet brine fra fortyndingskar med en maksimal salinitet på 28 psu til Lovns Bredning på følgende betingelser: Driftstilstand for udledning Betingelser Driftstilstand 1 Genudskylning af én eksisterende kaverne med lav skyllehastighed = pilotprojektet Genudskylning af kaverne To-8 Maksimal skyllehastighed: 120 m3/t Maksimal udledning: 2.000 m3/t Varighed: 6-8 måneder Udlederkrav jf. vilkår Kontrolkrav jf. vilkår Dokumentationsmålinger jf. vilkår Løbende indberetning jf. vilkår Indberetning af egenkontroldata jf. vilkår Pilotprojektmonitering jf. vilkår i VVM-tilladelsen Krav om databearbejdning og samlet rapportering til myndigheder jf. vilkår Myndighedernes accept før start af Driftstilstand 1 Driftstilstand 2 Genudskylning af øvrige eksisterende kaverner med maksimal skyllehastighed Genudskylning af eksisterende kaverner Maksimal skyllehastighed: 240 m3/t Maksimal udledning: 4.000 m3/t Udlederkrav jf. vilkår Kontrolkrav jf. vilkår Eventuelle dokumentationsmålinger jf. vilkår Løbende indberetning jf. vilkår Indberetning af egenkontroldata jf. vilkår Løbende monitering jf. vilkår i VVM-tilladelsen Krav om databearbejdning og samlet rapportering til myndigheder jf. vilkår Myndighedernes accept før start af Driftstilstand 2 Kravene til udledningen fremgår af vilkårene 27-29. Heraf fremgår bl.a.: 27 Sammensætningen af den udledte fortyndede brine må ikke afvige væsentlig fra sammensætningen af saltvandet i Lovns Bredning. 12
28 Den fortyndede brine må ikke ved udledningen være overmættet med gasarter i en sådan grad, at der dannes luftbobler i vandet, eller der dannes skum på overfladen ved udledningsstedet i et omfang, der giver væsentlige æstetiske eller rekreative gener. Tilsynsmyndigheden vurderer om generne er væsentlige. Herudover fremgår det af vilkårene 30 45, at der skal foretages løbende analyser af brinen, herunder bl.a. overvågning af saliniteten og temperaturen i den fortyndede brine, ligesom der skal foretages egenkontrolprøver med henblik på overholdelse af udlederkravene. Kontrol- og moniteringsprogrammet er bygget op, så erfaringerne fra pilotprojektet lægges til grund for de efterfølgende kaverneudskylninger. De nærmere vilkår for overvågningsprogrammet fremgår af VVM-tilladelsen, som gengivet ovenfor. I tilfælde af driftsforstyrrelser og uheld, der betyder, at brinen ikke kan fortyndes tilstrækkeligt, skal udledningen til Lovns bredning straks stoppes, jf. vilkår 41. Det fremgår af den miljøtekniske vurdering, at udledning af ufortyndet mættet saltvand kan opstå, hvis fortyndingspumperne falder ud. Den maksimale udledning af mættet saltvand kan forventes at være omkring 100 m 3, idet skyllepumperne i Ll. Torup vil stoppe efter ca. 1 sekund og den del, der ligger i den sidste del af brineledningen ned mod Virksund, vil løbe ud i fortyndingskarret i pumpehuset. For at undgå udledning af ufortyndet mættet saltvand til Lovns Bredning, hvis fortyndingspumperne sætter ud, eller hvis andre forhold fordrer det, er der sat vilkår om, at der forud for start af pilotprojektet skal fremsendes en redegørelse, der belyser muligheden for at etablere en sikkerhedsventil på rørledningen eller anden foranstaltning, der automatisk skal sikre, at brine fra naturgaslageret ikke løber ufortyndet ud i Lovns Bredning. Redegørelsen skal fremsendes til accept hos tilsynsmyndigheden. Det fremgår af vilkår 44, at Der skal foretages en samlet rapportering mindst én gang årligt. Det nærmere tidspunkt for fremsendelse af rapporteringen skal aftales med tilsynsmyndigheden. Den samlede rapportering består i databearbejdning, præsentation af data samt vurdering af resultater og skal inddrage samtlige resultater fra drifts- og egenkontrol, dokumentationsmålinger samt resultater fra overvågningsprogrammet. Desuden skal kopi af logbog for vedligeholdelse og kalibrering af måleudstyr vedlægges rapporten. Første samlede rapportering skal ske efter gennemførelse af pilotprojektet (Driftstilstand 1). Herudover er der i vilkår 45 fastsat krav om, at I forbindelse med pilotprojektet (Driftstilstand 1) skal der udføres forsøg, der belyser muligheden for at rense brinen for metaller med henblik på at mindske udstrækningen af blandingszonen, jf. 15, stk. 5 i bekendtgørelse nr. 1022, 2010 om miljøkvalitetskrav. Projektet skal også beskrive mulighederne for en progressiv reduktion af udledningen af de prioriterede stoffer bly (Pb) og nikkel (Ni), og en standsning af udledningen af de prioriterede farlige stoffer cadmium (Cd) og kviksølv (Hg) senest i 2020. Forslag til forsøget skal fremsendes forud for start af udledningen af fortyndet saltbrine til Lovns Bredning. Projektforslaget skal fremsendes til accept hos myndigheden. Miljøstyrelsen anfører bl.a. i den miljøtekniske vurdering, at der i betingelserne for udledningen af fortyndet brine til Lovns Bredning er lagt vægt på, at der som første fase gennemføres et pilotprojekt 13
med genudskylning af én eksisterende kaverne med lav skyllehastighed, nærmere bestemt kaverne To-8. Pilotprojektet svarer til driftstilstand 1 og gennemføres med intensiv dataindsamling, der kan ligge til grund for eventuelle justeringer af de efterfølgende driftstilstande for udledningen. Det videre forløb af genudskylningen kræver forudgående accept fra tilsynsmyndighederne før opstart. Salthorsten er opstået ved inddampning af havvand for 225-200 millioner år siden, og det forventes, at brinen efter fortynding med vand fra Hjarbæk Fjord vil have en kemisk sammensætning, som ikke afviger væsentlig fra havvandet i Limfjorden. Virksomhedens kommentarer til klagerne Advokat Henriette Soja har på virksomhedens vegne med brev af 9. december 2011 fremsendt virksomhedens indlæg mod at tillægge klagerne opsættende virkning. Advokaten gør i dette brev bl.a. opmærksom på, at det primære formål med genudskylningen er at gennemføre det nødvendige vedligeholdelsesarbejde på rørinstallationerne ned til kavernerne og ikke en genskabelse af lagerkapaciteten. Genudskylningen sker ved, at der pumpes vand ned i kavernerne. Fyldning af en kaverne tager ca. 5 måneder. Når kavernen er fuld med vand, udskiftes rørstrengen ned til kavernen, og der monteres en ny underjordisk sikkerhedsventil. Dette arbejde tager ca. 2-3 måneder. Herefter presses vandet ud af kavernen i takt med, at der sker opfyldning af naturgas. Advokaten mener ikke, at der foreligger forhold, der kan begrunde opsættende virkning. Der henvises således bl.a. til, - at de miljømæssige konsekvenser er grundigt undersøgt, - at det er en forudsætning for projektet, at der i første omgang gennemføres et pilotprojekt med gennemskylning af én kaverne (driftstilstand 1), hvorved det kan efterprøves, om de forudsætninger, der lå til grund for miljøvurderingerne, holder i praksis, - at indholdet af tungmetaller er vurderet og beskrevet i miljøvurderingen og indgår som baggrund for vilkårene i udledningstilladelsen, - at der ikke i forbindelse med etableringen af kavernerne ved udskylning i salthorsten i perioden 1983-1996 er konstateret skade på miljøet som følge af disse udskylninger, - at der forud for start af pilotprojektet skal fremsendes en redegørelse, der belyser muligheden for at etablere en sikkerhedsventil på rørledningen eller anden foranstaltning, der skal sikre, at tilledningen af brine fra naturgaslagret automatisk stopper i tilfælde af uheld eller driftsforstyrrelser, så der ikke løber ufortyndet brine ud i Lovns Bredning (denne redegørelse er fremsendt til nævnets orientering med brev af 26. april 2012), - at der ikke hidtil er konstateret fortilfælde af udfald af fortyndingspumperne, - at projektet er præget af en høj grad af forsigtighed i forhold til tilsvarende projekter i udlandet, - at såfremt pilotprojektet mod forventning ikke lever op til de forudsætninger, der ligger til grund for miljøgodkendelsen, vil projektet blive indstillet, indtil der findes en løsning, - at det har store økonomiske og kontraktuelle konsekvenser, hvis kavernerne må tages ud af drift i utide som følge af manglende vedligehold, og - at manglende vedligeholdelse vil have en direkte betydning for forsyningssikkerheden med naturgas i Danmark. Advokat Henriette Soja har i det efterfølgende indlæg vedrørende de materielle klagepunkter, dateret den 26. april 2012, oplyst, at pilotprojektet er påbegyndt den 20. december 2011, og at kaverne TO- 8 forventes at være fuldt ud vandfyldt ultimo maj 2012. Herefter vil de nødvendige vedligeholdelses- 14
arbejder, som er anledningen til projektet, blive gennemført, hvorefter vand fra kavernen vil blive påbegyndt udledt i takt med, at kavernen opfyldes med naturgas. Supplerende oplysninger Naturstyrelsen har i en mail af 22. august 2012 fremsendt supplerende dokumenter til nævnet. Rambøll har udarbejdet et notat om Status for vilkår i VVM tilladelse, dateret 25. maj 2012, hvoraf fremgår, at Energinet.dk har iværksat det overvågningsprogram for pilotprojektet, som er specificeret i vilkårene for VVM-tilladelsen. Overvågningsprogrammet blev sat i gang i november 2011. Den 14. august 2012 er der afholdt møde mellem Energinet.dk, Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen. Det fremgår bl.a. af et referat fra mødet, dateret 22. august 2012, at tidsplanen følges, og at der henover sommeren er foretaget vedligeholdelse og udskiftning af rør mv. Udskylningen forventes påbegyndt i sidste uge af august. Test af pumper og måleudstyr er planlagt udført i uge 34. Det fremgår endvidere af brev fra Naturstyrelsen til Energinet.dk, dateret 17. august 2012, at Energinet.dk den 12. juli 2012 har fremsendt ovenstående notat med oplysninger om status for opfyldelse af vilkår i VVM-tilladelsen forud for påbegyndelse af genudskylning i forbindelse med pilotprojektet, dvs. genudskylning af kaverne To-8 med en maksimal skyllehastighed på 120 m 3 /t. Det fremgår af Naturstyrelsens brev, at styrelsen har taget oplysningerne i notatet til efterretning. Med brev af 17. august 2012 har Miljøstyrelsen meddelt accept til start af pilotprojektet (Driftstilstand 1) i overensstemmelse med vilkår 26 i miljøgodkendelsen, idet styrelsen vurderer samlet set, at betingelserne i vilkår 26 kan opfyldes. Accepten er meddelt på baggrund af Energinet.dk s redegørelse med henblik på myndighedernes accept. Redegørelsen indeholder bl.a. - forslag til indretning prøveudtagningssteder, - redegørelse for mulighederne for at etablere sikkerhedsventil på rørledningen eller anden foranstaltning til sikring af, at der ikke løber ufortyndet brine ud i Lovns Bredning, - redegørelse for overholdelse af vilkår 26, herunder dokumentation for overholdelse af kravet om maksimal skyllehastighed på 120 m 3 /t samt forslag til indretning af afgasningstank på brøndplads To-8, - forslag til prøvetagningsprogram med henblik på verificering af råbrinens sammensætning, - forslag til flowmåling af den tilledte brine, - forslag til afrapportering af målinger af saliniteten, - forslag til etablering af prøvetagningsstation med henblik på flowproportional prøvetagning, - forslag til test af pumper og måleinstrumenter, - forslag til akkrediterede analysemetoder og detektionsgrænser, herunder redegørelse for det udviklingsarbejde, der har gjort det muligt at reducere detektionsgrænserne for især metallerne til udlederkravenes niveau eller lavere, - inspektionsrapport for udløbsledningen udført af dykkerfirmaet JD-Contractor, der viser, at udskylningsarrangementet er fundet intakt, og at alle fire udløbsporte forventes funktionsdygtige, - aftale med Eurofins Miljø A/S om kalibrering og kontrol af prøvetagningsudstyr og af kontinuert måleudstyr for salinitet og temperatur, - forslag til indberetning af egenkontroldata, samt - redegørelse for pilotforsøg med rensning af metaller fra brinen. Nævnet noterer, at der inden for rammerne af vilkårene er foretaget enkelte præciseringer af disse. 15
Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse Virksomheden er omfattet af listepunkt C102 Anlæg for indvinding, lagring, behandling eller oparbejdning af naturgas og gas, herunder på de kystnære dele af søterritoriet i bekendtgørelse nr. 486/2012 om godkendelse af listevirksomhed. Listepunktet er (i)-mærket. Miljøstyrelsen Aarhus er godkendelses- og tilsynsmyndighed. Virksomheden er desuden omfattet af 5 i risikobekendtgørelsen 5. Det fremgår af sagen, at der er foretaget en særskilt vurdering af risikoforholdene og de foranstaltninger, virksomheden etablerer for at forebygge større uheld og imødegå følgerne deraf. Vurderingen er foretaget på baggrund af den sikkerhedsrapport, som virksomheden har udarbejdet. Vilkår, der regulerer risikobetonede forhold, er indarbejdet i godkendelsen. Anlæg til opbevaring af naturgas er opført på bilag 1 i VVM-bekendtgørelsen 6. Miljøcenter Aarhus har den 22. januar 2008 truffet afgørelse om, at det ansøgte projekt er VVM-pligtigt for såvel genudskylning af eksisterende kaverner som udskylning af nye kaverner. I henhold til VVM-bekendtgørelsens 3 skal der ved nyanlæg og væsentlige ændringer af bestående anlæg, der kan sidestilles med nyanlæg, offentliggøres forslag til kommuneplanretningslinjer ledsaget af en VVM-redegørelse. Det ansøgte projekt indebærer en så væsentlig ændring, at det kan sidestilles med nyanlæg, og er således VVM-pligtigt, jf. VVM-bekendtgørelsens 3, stk. 1. Der er udarbejdet særskilt kommuneplantillæg, VVM-redegørelse og VVM-tilladelse. Indtag af skyllevand fra Hjarbæk Fjord og udledning af skyllevand indeholdende salt til Lovns Bredning skal vurderes i henhold til habitatdirektivet, da begge vandområder er Natura 2000-områder. Indtag og udledning er derfor omfattet af reglerne i habitatbekendtgørelsen 7. Der er foretaget en særskilt konsekvensvurdering, som er indarbejdet i VVM-redegørelsen. Spørgsmålet om opsættende virkning Miljøbeskyttelseslovens almindelige princip for klagers opsættende virkning i relation til godkendelser fremgår af lovens 96: 96. En klage over en tilladelse, godkendelse eller dispensation har ikke opsættende virkning, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet. Ministeren kan fastsætte regler om, at visse godkendelser og tilladelser ikke må udnyttes inden for klagefristen, og at en klage skal have opsættende virkning. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 indebærer ingen begrænsninger i Natur- og Miljøklagenævnets adgang til at ændre eller ophæve en påklaget tilladelse, godkendelse eller dispensation. Planlovens hovedregel er tilsvarende, at klager over VVM-tilladelser ikke har opsættende virkning. Natur- og Miljøklagenævnet kan dog bestemme, at afgørelsen ikke må udnyttes, jf. planlovens 60, stk. 3, jf. 58, stk. 5. 5 Bekendtgørelse nr. 1666 af 14. december 2006 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer 6 Bekendtgørelse nr. 1510 af 15. december 2010 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning 7 Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter 16
Der skal efter Natur- og Miljøklagenævnets praksis foreligge særlige forhold for at nævnet på et foreløbigt grundlag kan overveje at fravige lovens hovedregel om, at klage over en godkendelse ikke har opsættende virkning. En sådan situation kan f.eks. foreligge, hvis det på forhånd må vurderes som åbenbart, at en udnyttelse af godkendelsen i klageperioden vil kunne medføre meget væsentlige miljøproblemer. Efter en samlet vurdering af de oplysninger, der foreligger i sagen, finder nævnet ikke, at der er grundlag for at tillægge klagen opsættende virkning. Nævnet lægger herved især vægt på, at Miljøstyrelsen i første omgang alene har givet tilladelse til igangsætning af et pilotprojekt med henblik på løbende overvågning og evaluering, inden næste fase tillades sat i drift. Dette indebærer, at fase 2 ikke igangsættes, førend resultaterne af pilotprojektet er grundigt evalueret, og det er bekræftet, at forudsætningerne for projektet, som beskrevet i VVM-redegørelsen, fortsat holder. Myndighederne har hermed sikret sig muligheden for at revurdere projektet, herunder fastsætte skærpede krav eller ultimativt trække miljøgodkendelsen og VVM-tilladelsen tilbage. Herudover lægger nævnet vægt på, - at pilotprojektet i sig selv er af meget begrænset omfang, herunder med reduceret skyllehastighed i projektfasen og begrænset varighed, - at der føres en intensiv overvågning i projektfasen, der giver tilsynsmyndigheden mulighed for om nødvendigt at standse projektet, samt - at Miljøstyrelsen har meddelt den nødvendige accept af, at projektfasen igangsættes. Desuden har nævnet lagt vægt på, at der er gennemført et grundigt forarbejde ud fra tilgængelig viden og modelberegninger baseret på worst-case-scenarier samt en kortlægning af eksisterende forhold i vandområderne før projektstart (Basismonitering). Nævnet lægger endvidere vægt på, at der i projektfasen vil blive gennemført en intensiv overvågning af vandmiljøet, herunder påvirkningen af sediment og muslinger, ligesom der vil blive ført løbende kontrol med vandmængder og salinitet med henblik på at bekræfte de forudsætninger og antagelser, der er lagt til grund i VVM-redegørelsen. Endelig lægger nævnet vægt på, at Miljøstyrelsen Aarhus har accepteret Energinet.dk s forslag til forebyggende tiltag med henblik på at hindre udledning af ufortyndet brine til Lovns Bredning. Samlet set er det nævnets vurdering, at der ikke foreligger sådanne særlige forhold, der giver grundlag for at tillægge klagen opsættende virkning. Natur- og Miljøklagenævnet afslår derfor anmodningen herom. Det bemærkes, at nævnets afgørelse om dette spørgsmål ikke medfører nogen begrænsning i nævnets adgang til at ændre eller ophæve den påklagede afgørelse. Venlig hilsen Mikkel Schaldemose Næstformand 17
Kopi af dette brev er sendt pr. e-mail til: 1. Claus Skodborg Nielsen på vegne af Fjordvenner.dk v/ Sigvald Fihl gerdaogclaus@gamil.com og sigvald@fiberpost.dk 2. Kirsten Maagaard og Kristian Johansson, Rækkeborgvej 5, 9620 Ålestrup Maagaardjohansson@post.tele.dk 3. Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø dn@dn.dk 4. Friluftsrådet, att.: Casper Lindemann Cli@friluftsraadet.dk 5. Dansk Ornitologisk Forening, att.: Jan S. Kristensen oz1iil@tdcadsl.dk og Thorkild Lund thorkildlund@mail.dk 6. Energinet.dk info@energinet.dk, leh@energinet.dk og jak@energinet.dk 7. Advokatfirmaet Horten, att.: Henriette Soja hso@horten.dk 8. Viborg Kommune viborg@viborg.dk 9. Skive Kommune sk@skivekommune.dk 10. Vesthimmerlands Kommune post@vesthimmerland.dk 11. Miljøstyrelsen Aarhus, att.: Karsten Borg Jensen kabje@mst.dk og haskr@mst.dk j.nr. MST-1272-00155 12. Naturstyrelsen Aarhus att.: Sune Ribergaard Henriksen surhe@nst.dk NST-131-00101 13. Torben Holm, Torben.Holm@nordjyske.dk 18