1 Farver skaber stemninger og rum

Farver skaber stemninger og rum Side 1 1 Farver skaber stemninger og rum Lærervejledning Indhold: Om temaet mål med øvelserne 2 Begreber/nøgleord, der arbejdes med i øvelserne 2 Inden I går i gang med øvelserne 3 Øvelser: Øvelse 1.1.: Hvilke farver gør jer i godt humør? 4 Øvelse 1.2.: Er gul varmere end blå? 5 Øvelse 1.3.: Kan I få fotografiet til at fryse? 5 Øvelse 1.4.: Hvilke stemninger skaber farverne? 6 Øvelse 1.5.: Er blå længere væk end gul? 6 Hjælp til opsamling og evaluering 7 Begrebsforklaring kopiark 9 Farver og stemninger kopiark 10 Uddybende begrebsforklaring 11 Litteratur og webmateriale 17

Farver skaber stemninger og rum Side 2 Om temaet mål med øvelserne: I øvelserne, der hører under temaet FARVER SKABER STEMNINGER OG RUM, får eleverne viden om, hvordan farver påvirker humøret og, hvordan man ved hjælp af farver kan skabe forskellige stemninger i et billede. Gennem øvelserne vil de erfare, at nogle farver opfattes som kolde og andre som varme og, at sammenstillingen af kolde og varme farver kan bruges til at skabe dybde i et billede. Begreber/nøgleord der arbejdes med i øvelserne: Kolde og varme farver, Farver påvirker humøret/skaber stemninger, Farver skaber dybde Kolde og varme farver Det er ikke sikkert, at vi har den samme opfattelse af, om en farve er kold eller varm. Videnskabelige forsøg viser dog, at langt de fleste mennesker oplever rød, orange og gul som varme farver, og blå, violet og grøn som kolde farver. Det kan være kulturelt bestemt eller fordi, vi forbinder farverne med naturens farver f.eks. det kølige, blå hav og den varme, orange ild. Nogle undersøgelser peger også på, at kroppen påvirkes fysisk af farverne: vores puls falder, hvis vi opholder os i et rum med kølige farver, og stiger, hvis vi omgiver os med varme farver. (Se uddybende forklaring s. 9-13) Farver påvirker humøret/skaber stemninger Farver påvirker vores humør, de fremkalder forskellige følelser i os. Nogle farver gør os i godt humør andre kede af det. Vi forbinder farverne med forskellige oplevelser både gode og dårlige, og det er derfor ikke sikkert, at vi har den samme oplevelse af en farve. Farvernes symbolske betydning spiller også ind på vores oplevelse af en farve. F.eks. forbinder vi i den vestlige kultur ofte den sorte farve med død eller uhygge, den hvide farve med uskyld og den røde farve med kærlighed. (Se uddybende forklaring s. 11-12) Farver skaber dybde Farver kan bruges til at skabe dybde i et billede. Når vi ser på et billede, vil mange af os opleve, at de varme farver - som gul og orange - har en tendens til at komme frem i billedet, og de kolde farver - som violet og blå - vil trække sig bagud i billedet. Den største dybde-effekt oplever vi med gul i forhold til blå og med stærke farver. (Se uddybende forklaring s. 11)

Farver skaber stemninger og rum Side 3 Inden i går i gang med øvelserne Det er vigtigt, at eleverne er sporet ind på temaet og de begreber de skal arbejde med, inden de går i gang med øvelserne. Her er forslag til, hvordan I kan starte et forløb op: Lad eleverne arbejde i grupper med at beskrive eller forklare de begreber, de skal arbejde med i øvelserne - uden nogen forhåndsviden. Kopiark til begrebsforklaring finder du på side 9 i vejledningen. Eller start forløbet med en fælles diskussion af begreber/nøgleord. Skriv begreberne op på tavlen/smartbordet og få elevernes umiddelbare opfattelse af dem. Forklar begreberne kort, hvis eleverne går i stå. Kreativ øvelse optakt Farver og stemninger På side 10 i lærervejledningen finder du et kopiark med 11 tomme felter, der hver har en "titel" i form af en følelse. Kopier papiret med felterne til eleverne og bed dem om individuelt at udfylde de tomme felter med de farver, de forbinder med felternes tilknyttede følelser. De må gerne bruge flere farver pr. felt. Tal med eleverne om deres forståelse af farverne ud fra deres besvarelser. Hvilke følelser forbinder de med farverne og hvorfor. Er der sammenfald mellem elevernes besvarelser? Eller er det forskelligt fra elev til elev, hvilke farver de forbinder med bestemte følelser?

Farver skaber stemninger og rum Side 4 Øvelse 1.1. Hvilke farver gør jer i godt humør? Nøgleord: Materiale: Farver påvirker humøret Fysisk øvelse - NB! kræver særlig forberedelse Farvefiltre i farverne rød, gul, grøn og blå. Farvefiltre kan købes hos DLT: http://www.dlt.dk/products/productinfo.aspx?productid=6361&menuitemid=384 Varighed: 1-2 lektioner Eleverne skal eksperimentere med, hvordan farver skaber stemninger og påvirker vores humør. De skal holde farvefiltre i forskellige farver op foran øjnene og undersøge, hvordan farverne påvirker det, de ser og stemningen i rummet både indenfor og udenfor. Afslutningsvis skal eleverne sætte ord på deres farveoplevelser ved at fordele 8 forskellige udsagnsord på farverne rød, gul, grøn og blå. Deres svar gemmes, så I efterfølgende kan diskutere dem i klassen. Der er ikke et rigtigt/forkert svar, da eleverne kan have forskellige opfattelser og oplevelser af, hvordan farverne påvirker deres humør. Læs mere om Farvers påvirkning af psyken og kroppen i Uddybende begrebsforklaring side 11. Forsøgsbeskrivelse til øvelse 1.1.: Eleverne får uddelt farvefiltre i rød, gul, grøn og blå. Farvefiltrene skal være så store, at eleverne kan holde dem op foran øjnene og se ud igennem dem Eleverne går i mindre grupper på opdagelse indenfor og udenfor med farvefiltrene for øjnene. De skiftes til at se ud gennem filtrene. En farve ad gangen Eleverne skal undersøge, hvad der sker med omgivelserne, når de ser på dem gennem de farvede filtre. Er rummet rart at være I med henholdsvis det røde, gule, grønne og blå filter for øjnene? Bliver de I godt humør eller kede af det? Minder farverne dem om et bestemt sted eller oplevelse? Ekstra forsøg: Eksperimenter med filtre i andre farver end rød, gul, grøn og blå. Se video af forsøg under øvelse 1.1. på www.farvelab.dk

Farver skaber stemninger og rum Side 5 Øvelse 1.2. Er gul varmere end blå? Nøgleord: Materiale: Varighed: Kolde og varme farver Digital øvelse ½ lektion Det handler øvelsen om: I øvelsen skal eleverne undersøge, hvilke farver de oplever som kolde og, hvilke farver de oplever som varme. Først skal de sortere 5 farveprøver i forskellige røde nuancer i en kold/varm skala, efterfølgende skal de sortere 5 kunstværker i forskellige farver i en kold/varm skala. Der er ikke et rigtig/forkert svar, da eleverne kan have forskellige oplevelser af, hvilke farver, der er kolde og varme Elevernes svar gemmes, så de kan sammenlignes og diskuteres i klassen. Læs mere om Farvetemperatur og Kolde og varme farver i Uddybende begrebsforklaring side 12-13. Øvelse 1.3. Kan I få fotografiet til at fryse? Nøgleord: Materiale: Varighed: Kolde og varme farver Digital øvelse ½ lektion Det handler øvelsen om: I øvelsen skal eleverne eksperimentere med, at lys- og farvesætte et fotografi, så det opleves henholdsvis koldt og varmt. De kan ændre på lyset og farverne i fotografiet, men de må ikke gøre fotografiet unaturligt. Der er ikke et rigtig/ forkert svar, da eleverne kan have forskellige oplevelser af, hvilket lys og hvilke farver, der er kolde og varme. Elevernes svar gemmes, så I kan sammenligne og diskutere dem i klassen. Læs mere om Farvetemperatur og Kolde og varme farver i Uddybende begrebsforklaring side 12-13.

Farver skaber stemninger og rum Side 6 Øvelse 1.4. Hvilke stemninger skaber farverne? Nøgleord: Farver skaber stemninger Kolde og varme farver Materiale: Varighed: Digital øvelse ½ lektion Det handler øvelsen om: I øvelsen skal eleverne eksperimentere med, hvordan farver er med til at skabe bestemte stemninger i et billede. De skal farvesætte et koldt motiv med varme farver et foto af bjerge, og et varmt motiv med kolde farver et foto af badende børn på en strand. Eleverne vil opleve, hvordan stemningen i et billede ændrer sig fuldstændigt, hvis farverne ændres. Elevernes svar gemmes, så I kan sammenligne og diskutere dem i klassen. Læs mere om Farvers påvirkning af psyken og kroppen og Kolde og varme farver i Uddybende begrebsforklaring side 11 og 13. Øvelse 1.5. Er blå længere væk end gul? Nøgleord: Farver skaber dybde Kolde og varme farver Materiale: Varighed: Digital øvelse ½ lektion Det handler øvelsen om: I øvelsen skal eleverne eksperimentere med, hvordan de ved hjælp af farver kan skabe en illusion om dybde i et billede. De skal undersøge hvilke farvesammenstillinger, der får en figur til at ligne et hul ind i baggrunden og, hvilke farvesammenstillinger der får figuren til at ligger ovenpå baggrunden. De vil få en fornemmelse af, at varme farver kommer frem i billedet, og kolde farver trækker sig tilbage. Den største dybde-effekt opnås ved at sammenstille gul med blå. Elevernes svar gemmes, så I kan sammenligne og diskutere dem i klassen. NB! Farver er kun én måde at skabe en illusion om dybde i et billede. Overlap af figurer og størrelsesperspektiv har ligeledes stor betydning for billedets dybdevirkning. Læs mere om Farver skaber dybde i Uddybende begrebsforklaring side 11.

Farver skaber stemninger og rum Side 7 Hjælp til opsamling og evaluering Lad eleverne arbejde i grupper med at beskrive eller forklare de begreber og udtryk, de har arbejdet med i øvelserne. Kopiark til begrebsforklaring finder du på side 9 i vejledningen. Gennemgå elevernes resultater på klassen. Gennemgå én øvelse ad gangen. Lad eleverne med egne ord fortælle om eksperimentet og deres opgaveløsning. Inddrag perspektiverende billedmateriale når I gennemgår øvelserne. Billedmateriale finder du i filen Billedeksempler. Kreativ øvelse 1 - opsamling Farvelæg dit værelse eller klasselokale Eleverne tager et s/h foto af deres værelse eller klasselokale med mobiltelefonen eller Ipad. (Hvis I ønsker et fælles udgangspunkt, er det en god idé at tage foto af klasselokalet). Eleverne oploader billederne til SkoleIntra, så de kan arbejde videre med fotografierne på PC eller IPad. Eleverne farvelægger deres fotografi med forskellige farver i et billedbehandlingsprogram. Brug gratis billedbehandlingsprogrammer som f.eks. Paint eller Photo- Filtre til PC eller Brushes til IPad. Eleverne skal benytte den viden, de har fået gennem øvelserne i FARVELAB om, hvordan farver skaber stemninger og påvirker humøret. Eleverne kan eksperimentere med flere versioner af samme motiv farvelagt med forskellige farver. De kan vælge at lave en udgave af motivet i varme farver og en udgave i kolde farver De kan vælge at farvelægge fotografiet med farver, de forbinder med forskellige følelser eller stemninger. F.eks. rolig/urolig eller glad/ked af det. Afslutning - eleverne samler op på øvelsen i grupper. De fremlægger og begrunder deres valg af farver for hinanden.

Farver skaber stemninger og rum Side 8 Kreativ øvelse 2 - opsamling Skift farve på lyset i klasselokalet Eksperimenter med at ændre farven på lyskilderne i jeres klasselokale. Sæt f.eks. blå, røde, eller gule farvefiltre på lamperne i lokalet. Anvend eventuelt et mindre lokale. Påvirker de forskellige farver elevernes humør? Påvirker de forskellige farver elevernes puls. Falder pulsen i et lokale med blåt lys? Og stiger pulsen i et lokale med rødt lys?

Farver skaber stemninger og rum Side 9 Vores forklaring på begrebet/udtrykket Vores forklaring på begrebet varme farver Vores forklaring på begrebet kolde farver Vores forklaring på udtrykket farver påvirker humøret/farver skaber stemninger Vores forklaring på udtrykket farver skaber dybde

Farver skaber stemninger og rum Side 10 Farver og stemninger - farvelæg felterne med de farver, I synes passer til felternes følelse. Brug kun farveblyanter eller farvekridt. glad ked af det bange sur lykkelig genert drømmende hidsig rolig forelsket alvorlig

Farver skaber stemninger og rum Side 11 Uddybende begrebsforklaring Farver skaber dybde Farver kan bruges til at skabe en fornemmelse af dybde i et billede, fordi vi tillægger farverne forskellige afstandsværdier. Når man kigger på et maleri, kan man opleve, at de varme farver har en tendens til at komme forrest i billedet, hvorimod de kolde farver trækker sig bagud i billedet. Siden man i Renæssancen udviklede luftperspektivet, har man observeret, hvordan landskabselementer, der ligger langt borte, forekommer mere blå, og kunstnere har derfor ofte gengivet bjerge og fjerntliggende elementer indhyldet i en blå dis. Ønsker en kunstner derimod at trække en figur eller et felt helt frem i billedet, kan han forstærke denne virkning ved at male den gul eller rød. Der er ikke helt sikkerhed for, hvorfor vi tillægger farverne forskellige afstandsværdier, men her beskrives kort to teorier: Øjet er mest følsom for gult lys og mindst for blåt lys. En gul farve vil derfor fremstå lysest, når den ses ved siden af en blå farve med samme fysiske intensitet. Da en genstand i naturen vil fremstå lysere, når det er tættere på end langt væk, vil vi derfor også opfatte de varme farver som tættere på end de kolde. Hvis et papir har noget blåt og noget rødt tekst, vil øjet ubevidst fokusere anderledes, når man skifter fra at se på den ene farve til den anden. Hvis man læser den blå tekst og efterfølgende den røde, vil øjet ubevidst korrigere, som hvis man kiggede på noget, der er en smule tættere på. Jo længere bølgelængde lysbølgen har, desto tættere vil man føle at emnet er på. (Se figur 5 s. 15) Ovenstående korrektion er nødvendig pga. det fænomen, der hedder refraktion, der kendes fra et prisme. Refraktion er en lille smule farveafhængig, når lyset rammer vores øjne, og derfor vil de forskellige bølgelængder (farver) afbøjes forskelligt. Man korrigerer altså ubevidst for denne refraktion ved at stille skarpt lidt tættere på eller længere væk end før. At de varme farver nærmer sig øjet, og de kolde fjerner sig, er dog betinget af relationer og samspillet mellem farverne. På en sort bund virker gul nær og blå fjern. Men på hvid bund er det omvendt. Derudover spiller overlapninger, størrelsesforhold og placeringen på billedplanet også ind i vores oplevelse af, om en farve kommer frem i billedet eller trækker sig tilbage. (Se Billedeksempler s. 16-22) Figur 1 Gul firkant på blå baggrund: Vi opfatter den gule firkant som om den ligger oven på den blå baggrund. Blå firkant på gul baggrund: Vi opfatter den blå firkant som et hul ind igennem den gule flade - som at kigge ud af et vindue. Farvers påvirkning af psyken og kroppen Forskere har fundet frem til, at generel lyspåvirkning har betydning for fysiske såvel som psykiske faktorer hos mennesker, og derfor har man udviklet lysterapi. Hvorvidt disse faktorer er forbundet til bestemte

Farver skaber stemninger og rum Side 12 farver i lyset er mere usikkert. Dog ved man, at gangliacellerne i øjet påvirker melatonin-niveauet og dermed døgnrytmen. Gangliacellerne er placeret nederst i øjet og påvirkes kun af blåt lys. Derfor virker himlen som en naturlig regulator af døgnrytmen. På baggrund af denne viden har man valgt - bl.a. på Kolding Sygehus - at have rødt lys om natten. Forsøget har vist, at personalet har meget nemmere ved at vende tilbage til deres normale døgnrytme efter nattevagter. (Læs mere om øjets opbygning s. 14) Ud over i hospitalsverdenen forskes der også løbende i farvernes påvirkning af vores psyke og krop i indretning af bl.a. kontor- og klasselokaler. Det er ikke ligegyldigt for et menneskes velbefindende, hvilke farver det er påvirket af under det daglige arbejde. Nogle forsøg antyder, at hvis man påvirkes at lys i varme farver, øges puls, blodtryk og temperaturfølelsen kortvarigt, mens kolde farver kan sænke puls, blodtryk og temperaturfølelsen kortvarigt. Påvirkning af tidsfornemmelse og humør har også været undersøgt, men indtil videre uden entydige resultater. Videnskabsmænd, farveteoretikere og billedkunstnere diskuterer fortsat, om man kan tale om en fælles farveoplevelse sanser vi farverne på samme måde? Gælder der nogen generelle love? Eller er vores farveoplevelse subjektivt betinget og dermed forskellig fra person til person. Vi forbinder måske en farve med en bestemt oplevelse, en rejse eller et naturfænomen, eller vi associerer farven med en bestemt symbolsk betydning, der er kulturelt bestemt. F.eks. sort = død/sorg, rød = kærlighed, hvid = renhed osv. Den tyske videnskabsmand og forfatter Johann Wolfgang Goethe var overbevist om, at farverne påvirker vores sind, sjæl og krop, og han eksperimenterede bl.a. med forskellige farver på væggene i sit hjem. Væggene i arbejdsværelset var grønne, fordi han mente, det skabte ro og stimulerede tænkning, mens den dominerende farve i stuen var gul for at skabe varme og glæde. Goethe opstillede følgende skema for farvernes psykiske påvirkning: aktiv bevægelig livlig stræbende RØD stærk høj energi - værdighed - alvor - fantasi GULRØD varm voldsom - rystende RØDGUL munter venlighed - optimisme GUL lys glæde - fornuft Figur 2. Goethes Farvelære. GRØN svag sanselig - hvile Selvom Goethes teorier ikke er/var videnskabeligt bevist, fik de stor betydning for brugen af farver i den moderne kunst, hvor kunstnerne bl.a. bruger farverne til at udtrykke sindsstemninger og følelsesmæssige oplevelser af motivet. (Se Billedeksempler s. 2-7) Farvetemperatur BLÅRØD mørk urolig - forvirring RØDBLÅ uden glæde mystik - tom BLÅ kold rolig - forstand passiv rolig blød længselsfuld På mange sparepærer og diode-pærer (LED) bliver farven på pærens lys beskrevet med farvetemperatur i kelvin (temperaturen i kelvin er lig temperaturen i celsius minus 273 grader). Farvetemperatur er en måde at definere farven af hvidt lys på. Højere farvetemperaturer giver mere blåligt lys, mens lavere temperaturer giver mere rødligt lys. Bemærk modsætningen i, at når farvetemperaturen stiger, oplever vi det mere blåligt altså som det, vi ellers vil kalde koldere lys.

Farver skaber stemninger og rum Side 13 Hvis en genstand bliver varmet op til ca. 1000 K (altså ca. 700 C), begynder den at udsende en lille smule rødt lys. Man siger at genstanden bliver rødglødende. Efterhånden som genstanden bliver varmere, begynder den at udsende mere hvidligt lys. Et stearinlys er ca. 1500 K - 1800 K og udsender lys, der stadig er rødligt. En glødepære er ca. 2700 K, mens en halogenlampe kan tåle at blive ca. 3200 K og udsender altså mere blåligt lys end glødepæren. Solen er ca. 6000 K i midten og ca. 5600 K i kanten, som er det lys, vi ser her på jorden. På nogle digitalkameraer kan man sætte hvidbalancen efter en lystype, men på nogle kameraer kan man også i stedet for sætte hvidbalancen ud fra en tempe ratur. (Se afsnit om hvidbalance i lærervejledning til Tema 2 s. 13) Kolde og varme farver Man ved ikke helt hvorfor, men der er en tendens til, at vi oplever nogle farver som kolde og andre farver som varme. Hvis man beder folk om at opdele en farvecirkel i kolde og varme farver, vil de fleste inddele farvecirklen med rød, orange og gul i den varme halvdel og blå, violet og grøn i den kolde halvdel. Nogle farveteoretikere mener, at den grønne farve som udgangspunkt er neutral altså hverken kold eller varm. Hvorfor, man kalder det kolde og varme farver, og hvorfor de fleste personer opfatter farvernes kold/varm-skala ens, er ikke afklaret, men kan være både socialt og kulturelt betinget og eksempelvis forbindes til fænomener i naturen - som den varme orange ild eller det kolde blå hav. Nogle forsøg antyder, at hvis man påvirkes af lys i varme farver, øges puls, blodtryk og temperaturfølelsen kortvarigt, mens kolde farver kan sænke puls, blodtryk og temperaturfølelsen kortvarigt. Påvirkning af tidsfornemmelse og humør har også været undersøgt, men indtil videre uden entydige resultater. Hvidt lys kan også opleves koldt eller varmt, hvilket er yderligere beskrevet i afsnittet Farvetemperatur. Mange billedkunstnere er inspireret af maleren og billedpædagogen Johannes Ittens (1888-1967) farvelære, hvori han opstiller 7 farvekontraster - deriblandt varme/kulde kontrasten som effektive redskaber til at skabe bestemte stemninger og farvevirkninger i et maleri. Når man skal arbejde med kulde/varme kontrasten, er det ifølge Ittens vigtigt, at farverne har samme valør, ellers vil kontrasten mellem lyse og mørke farver dominere. Ifølge Ittens er den rødorange som udgangspunkt den varmeste farve og blågrøn den koldeste. Men farvernes sammensætning og indbyrdes forhold har betydning for, om vi oplever dem som kolde eller varme. En farve kan sammen med én farve virke varm. Sættes den sammen med en anden farve, virker den kold. (Se Billedeksempler s. 8-15) Varm/kulde kontrasten kan også være med til at skabe dybde på en todimensional flade. Læs mere i afsnittet Farver skaber dybde s. 11 Synssansen, øjnene og hjernen Størstedelen af vores information fra sanserne kommer via synssansen. Vores syn er på ingen måde unikt. Der er dyr, der både kan se flere detaljer og flere farver, end vi kan. Til gengæld er vores behandling af synsindtrykket i hjernen helt unik. Hvor mange dyr kræver bevægelse for over-

Farver skaber stemninger og rum Side 14 hoved at opdage et andet dyr, kan vi lave mange forskellige tolkninger på det, vi ser. Et nyfødt menneske kan kun registrere lys og mørke, og synsevnen er først endeligt udviklet i seksårsalderen. Derefter har alle mennesker stort set samme syn, dog med variation ift. alder, sygdomme o.l. 90 110 100 80 70 120 60 130 50 140 40 150 30 160 20 170 10 180 360 350 190 340 200 210 330 220 320 230 310 240 250 300 260 280 290 270 90 110 100 80 70 120 60 130 130 50 140 140 40 150 30 160 20 170 170 10 180 360 350 190 340 200 210 330 220 320 230 310 240 250 300 260 280 290 270 I det følgende gennemgås øjnenes placering, øjets opbygning, farvesynet og til sidst hjernen og dens behandling af signalet fra øjnene. Øjnenes placering: Før der fokuseres på det indvendige af øjnene, kan det være interessant at overveje øjnenes placering på hovedet. Hvorfor har en ugle øjnene placeret, så begge kigger fremad, mens en ko har sine øjne placeret ude på siden af hovedet? Begge dele har fordele og ulemper. Når begge øjne peger fremad, vil de se meget af det samme område, og pga. afstanden mellem de to øjne bliver det muligt at fornemme dybde, dvs. at man kan afstandsbedømme f.eks. hen til et byttedyr. Hvis man lukker det ene øje, bliver det derfor meget svært at afstandsbedømme, hvilket kan opleves ved, at man forsøger at gribe en bold med det ene øje lukket. En ko kan ikke afstandsbedømme, da dens øjne sidder på hver sin side af hovedet. Til gengæld kan køer se ca. 280 omkring sig, og hvis de drejer hovedet kan de reelt se 360 uden at bevæge sig. Til sammenligning kan en ugle se ca. 110, hvoraf de midterste 70 ses af begge øjne og giver dybdefornemmelsen. Så hvorfor denne forskel: Uglen er rovdyr, hvorimod koen er et byttedyr. Det er vigtigt for uglen at kunne gribe en mus med kløerne, hvorimod koen har brug for hele tiden at være på udkig efter rovdyr. 120 Figur 3 - Dækning af omgivelserne for menneskets stereo syn og koens syn generelt. Til sammenligning har mennesker et syn på ca. 170, hvoraf de midterste ca. 120 ses af begge øjne. Der er reelt kun et helt skarpt syn i de midterste 2, hvilket nogenlunde svarer til størrelsen af en tommelfingernegl, når man strækker armen. Øjets opbygning: Figur 4 Illustration af øjet i tværsnit. 280 På Figur 4 ses en illustration af et øje. Rundt om på ydersiden af øjet findes seks øjenmuskler, hvormed man kan dreje øjet lidt til siderne og op og ned uden at man bevæger hovedet. Yderst på øjet findes hornhinden, som er den, man sætter sine kontaktlinser på. Hornhinden er meget sej, svær at beskadige og beskytter selve øjet mod fremmedlegemer. Bag hornhinden

Farver skaber stemninger og rum Side 15 er den farvede regnbuehinde (også kaldet iris), der kan udvide og mindske pupillen (hullet) for at justere mængden af lys, der kommer ind i øjet. Dernæst rammer lyset linsen, der bruges til at fokusere på det, vi kigger på. Musklerne i kanten af linsen kan ændre linsens form, og det er det, der gør, at vi kan fokusere tæt på og langt væk. Når musklerne er helt spændte, fokuserer vi på noget, der er tæt på. Derfor anbefales det, at man sørger for at slappe af i musklerne, når man f.eks. læser en bog, ved engang imellem at kigge på noget, der er langt væk. Når man kigger på noget fjerntliggende gennem en lup, vil man opleve at tingene ses på hovedet. På samme måde vil linsen vende billedet om. Det billede, vi opfatter med vores øjne, vender altså på hovedet, men hjernen vender billedet om igen. Øjet er fyldt ud af glaslegemet, der er gennemsigtigt og primært sørger for, at øjet ikke klapper sammen. I glaslegemet findes nogle bitte små partikler, der kaldes flydere. De opleves som langsomt bevægende halvgennemsigtige ting i synsfeltet og opleves oftest, når man kigger på noget lyst, f.eks. himlen. Flydere er muligvis det mindste vi kan se, ca. 300 nm lange og kun 10-20 nm tykke (en nanometer = 10-9 m = 0,000.000.001 = en milliontedel millimeter). Lyset udefra ender på nethinden, hvor det registreres af tre typer af receptorer, stave, tappe og gangliaceller. Stavene (ca. 120 mio. pr. øje) er meget følsomme og kan aktiveres af blot én photon (lyspartikel). Det er stavene, der sørger for vores nattesyn, og de kan ikke registrere farver, hvilket er grunden til, at vi ikke kan se farver om natten. Tappene står for vores farvesyn og beskrives nærmere i næste afsnit. I 2002 blev der opdaget en tredje type receptorer i øjet, gangliaceller, der er med til at styre døgnrytmen. Gangliacellerne er primært placeret i den nederste del af øjet og reagerer på blåt lys. Således vil lyset fra himlen have en klar påvirkning af vores døgnrytme. På nethinden findes den blinde plet, hvor der ingen receptorer er. Her samles alle de ca. 1,2 mio. nervetråde fra receptorerne i øjet og føres via synsnerven til hjernen som elektriske impulser. Farvesynet: Tappene er de receptorer på vores nethinde, der giver os farvesynet. Vi har ca. 7 mio. tappe i hvert øje, og de er primært placeret i den centrale del af øjet og fungerer kun i kraftigt lys. Vi har tre forskellige typer af tappe, der normalt beskrives som Kort, Mellem og Lang. På nedenstående figur ses lysfølsomheden for de enkelte typer af tappe (på engelsk kaldes tappene for S, M og L, for short, middle og long). Figur 5 Følsomheden af de menneskelige tapceller. Mange kalder de forskellige tappe for blå, grønne og røde tappe. Det er en fin måde at tænke dem på, men det er grundlæggende forkert, da de enkelte typer af tappe i sig selv er farveblinde. Det er kombinationen af signalerne fra alle tre forskellige typer af tappe, der gør det muligt at se de forskellige farver. Desuden kan man se i Figur 5, at Mellem- og Langtappene dækker stort set samme del af

Farver skaber stemninger og rum Side 16 spektret. Det ses også at Lang-tappene (de røde ) bedst kan registrere den grøn-gule del af spektret (ved 564 nm). Når øjnene skal sende besked om en farve til hjernen, bliver det sendt som fire forskellige farver, nemlig rød, grøn, gul og blå. Farven deles op i to signaler, nemlig rød/grøn, gul/blå. De to farvesignaler rød/ grøn og gul/blå er modstående til hinanden, dvs. at øjet enten fortæller hjernen, at der er en mængde af rødt eller en mængde af grønt (eller ingen af delene) i et givent punkt. Øjet kan ikke fortælle, at der både opfattes rødt og grønt i samme område på en gang. På samme måde kan man enten opfange gult eller blåt (eller ingen af delene). Udover farvesignalerne sendes et sort/ hvidt signal som en værdi for intensiteten, og det har derfor ikke noget med farveopfattelsen at gøre, men kun hvor kraftigt lyset er på det givne område. Hvis man ser på noget hvidt, vil man opfatte rødt, gult, grønt og blåt lys som lige kraftige. Derfor vil både rød/grøn- og gul/blå-signalerne være nul (altså hverken eller). I stedet vil sort/hvid-signalet være kraftigt for at give besked om høj lysintensitet. Vi har ikke lige mange Kort-, Mellemog Lang-tappe. Der er ca. 64 % Lang, 32 % Mellem og 4 % Kort, dog er Kort-receptorer betydeligt mere følsomme end de to andre typer tappe, hvilket opvejer det meget lavere antal en smule. En vigtig del af øjets regulering er adaptation, hvilket er justering af signalet fra receptorerne. Adaptation skruer op for signalet, når det er svagt og skruer ned for signalet, hvis der kommer meget lys. Uden denne funktion ville det ikke være muligt både at kunne se noget om natten og ved højlys dag. Adaptation er desuden mekanismen bag efterbilleder. (Læs mere om efterbilleder i lærervejledning til Tema 2 s. 10) Hjernen: Vores indtryk fra øjnene bliver sendt om bagest i hjernen, hvor synscenteret er placeret sammen med mange af de andre sansecentre. Det blev opdaget under første verdenskrig, at hjernens funktioner er delt op i centre. En russisk læge bemærkede, at der bl.a. var nogle soldater, der havde mistet synet, selvom deres øjne intet fejlede. De var alle sammen blevet ramt det samme sted i baghovedet. Synscenteret deler man op i seks dele (V1 til V6), hvor alt sker ubevidst. I de lavere centre sker de første basale behandlinger, såsom der kommer noget mod mig, flygt!. Mens der i de højeste centre analyseres ting som, det er en flaske med en rød etiket. I synscenteret sker altså en del behandling, for at man kan forstå de signaler, man får fra øjnene. Efter den umiddelbare registrering af former og farver sker en del korrektion både øjeblikkeligt og løbende. Farvesynet korrigeres for farvekonstans, så man kan sammenligne det man ser med tidligere erfaringer. Derudover sker en masse andre korrektioner som f.eks. forstærkning af farveforskelle ved simultankontrast.

Farver skaber stemninger og rum Side 17 Litteratur og webmateriale Bjerregaard Lene: Den nye helhedsfarvelære - en syntese af naturvidenskab og filosofi. Byggecentrum 2005 Edwards Betty: Farver Om kunsten at blande farver. Aschehoug 2006. Gernes Ulrikka S. & Peter Michael Hornung: Farvernes medicin. Poul Gernes og Amtssygehuset i Herlev. Borgen 203. Goethe: Udvalgt og kommenteret af Matthaei Rupprecht: Goethes Farvelære. Hernov 1988. Hansen William: Den elementære farvelære. Høst & Søns Forlag 1967. Hård Anders, Lars Sivik m.fl.: Upplevelse av färg och färgsatt miljö. Byggforskningsrådet 1995. Heslet Lars og Kim Dirckinck-Holmfeld: Sansernes Hospital. Arkitektens Forlag 2007. Limkilde Svend: Om farver og farvefremstillinger. Landbrugets Informationskontor 1980. Panton Verner: Lidt om farver. Dansk Design Center 1996. Teigen Tom: Fargen. En visuell innføring. Ad Notam Gyldendal 1994. Nikolaj udstillingsbygning: Inspirationsmateriale om udstillingen Ind i farven. 15. nov. 2003 23. jan. 2004 http://www.farvernesabc.dk/files/manager/farvernesabc_en-introduktion.pdf