LEDER Styrelsesrådet besluttede på mødet den 7. december 2006 at forhøje minimumsbudrenten på eurosystemets primære markedsoperationer med 25 basispoint til 3,50 pct. Det blev ligeledes besluttet at forhøje renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten med 25 basispoint til henholdsvis 4,50 pct. og 2,50 pct. Beslutningerne trådte i kraft den 13. december 2006, hvor en ny reservekravsperiode begyndte. Styrelsesrådets beslutning om at forhøje s officielle renter afspejler de opadrettede risici for prisstabiliteten på mellemlangt sigt, som Styrelsesrådet har identificeret i forbindelse med såvel den økonomiske som monetære analyse. Beslutningen vil bidrage til at holde inflationsforventningerne i euroområdet på mellemlangt til langt sigt solidt forankret på et niveau, der er foreneligt med prisstabilitet. En sådan forankring er en forudsætning for, at pengepolitikken også fremover kan bidrage til at understøtte en holdbar økonomisk vækst og jobskabelse i euroområdet. Også efter renteforhøjelsen er s pengepolitik ekspansiv. s officielle renter befinder sig således stadig på et lavt niveau, penge- og kreditvæksten er dynamisk, og likviditeten i euroområdet er i alle henseender rigelig. Det vil således også fremover være påkrævet at handle bestemt og rettidigt for at sikre prisstabilitet på mellemlangt sigt. Styrelsesrådet vil følge udviklingen meget nøje, så risici for prisstabiliteten på mellemlangt sigt ikke slår igennem. For så vidt angår den økonomiske analyse, steg realt BNP i euroområdet ifølge Eurostats første skøn 0,5 pct. kvartal-til-kvartal i 3. kvartal 2006. Dataene bekræfter således Styrelsesrådets vurdering af, at den økonomiske vækst er fortsat i et robust tempo, selv om stigningen ikke længere er lige så kraftig som i 1. halvår 2006. Den indenlandske efterspørgsel forblev den vigtigste drivkraft bag den økonomiske vækst i 3. kvartal, hvilket bekræfter, at opsvinget som ventet har bredt sig, og peger i retning af, at opsvinget i euroområdet i stigende grad er selvbærende. Oplysninger om den økonomiske aktivitet fra forskellige konjunkturbarometre og indikatorbaserede skøn understøtter den vurdering, at den robuste økonomiske vækst er fortsat i 4. kvartal 2006. Også fremover er betingelserne for solid økonomisk vækst i euroområdet med vækstrater omkring den potentielle vækstrate til stede. Selv om der sandsynligvis opstår en vis volatilitet i de kvartalsvise vækstrater omkring årsskiftet, som kan tilskrives virkningen af en ændring af indirekte skatter i et stort euroland, er udsigterne for den økonomiske 1
aktivitet på mellemlangt sigt fortsat gunstige. Hvad angår forholdene uden for euroområdet, er den økonomiske vækst blevet mere afbalanceret på tværs af regionerne. Til dels hjulpet på vej af de lavere oliepriser er den globale vækst robust, hvilket understøtter euroområdets eksport. Den forholdsvis kraftige fremgang i den indenlandske efterspørgsel i euroområdet ventes fastholdt. Det forventes, at investeringsaktiviteten forbliver kraftig, idet den nyder godt af en længere periode med meget gunstige finansieringsvilkår, akkumulerede og vedvarende stærk indtjening samt balanceomstruktureringer og øget effektivitet i virksomhederne. I takt med at beskæftigelsessituationen og dermed den disponible realindkomst forbedres, skulle forbruget i euroområdet også tiltage yderligere. Disse udsigter er også afspejlet i de seneste makroøkonomiske fremskrivninger fra eurosystemets stab. Ifølge fremskrivningerne forventes den gennemsnitlige årlige vækst i realt BNP at ligge mellem 2,5 pct. og 2,9 pct. i 2006, mellem 1,7 pct. og 2,7 pct. i 2007 og mellem 1,8 pct. og 2,8 pct. i 2008. De senest offentliggjorte prognoser fra en række internationale organisationer tegner stort set alle nogenlunde det samme billede. Sammenlignet med septemberfremskrivningerne fra s stab er intervallerne for den reale BNP-vækst i 2006 og 2007 blevet opjusteret, hvilket i høj grad afspejler antagelsen om lavere energipriser og disses indvirkning på den disponible realindkomst. Styrelsesrådet er af den opfattelse, at de risici, der er knyttet til disse i store træk gunstige udsigter for den økonomiske vækst i løbet af fremskrivningsperioden, er nedadrettede. De største risici er knyttet til eventuelle nye olieprisstigninger, frygt for et stigende protektionistisk pres, især efter at handelsforhandlingerne som led i Doha-runden er afbrudt, og muligheden for en ukontrolleret udvikling på grund af globale balanceproblemer. Hvad angår prisudviklingen, steg den årlige HICP-inflation ifølge Eurostats foreløbige skøn fra 1,7 pct. i september og 1,6 pct. i oktober til 1,8 pct. i november 2006. Selv om der endnu ikke foreligger en dekomponering af HICP for november, kan den lavere årlige HICP-inflationstakt i de to foregående måneder hovedsagelig tilskrives det betydelige prisfald på råolie, som begyndte i august, og basiseffekter. Selv om udsigterne for energipriserne fortsat er usikre, er det på basis af den øjeblikkelige udvikling på futurespriserne på olie sandsynligt, at den samlede inflation begynder at stige igen i 2
begyndelsen af 2007, og at den derefter vil ligge omkring 2 pct. resten af året, hvilket også afspejler konsekvenserne af højere indirekte skatter. Decemberfremskrivningerne fra eurosystemets stab viser en årlig HICP-inflation på mellem 2,1 pct. og 2,3 pct. i 2006, mellem 1,5 pct. og 2,5 pct. i 2007 og mellem 1,3 pct. og 2,5 pct. i 2008. De senest offentliggjorte prognoser fra en række internationale organisationer tegner stort set alle nogenlunde det samme billede. Sammenlignet med septemberfremskrivningerne fra s stab er intervallerne for 2006 og 2007 noget lavere, hvilket i høj grad afspejler antagelsen om lavere energipriser. Det er i denne sammenhæng vigtigt at huske på, at fremskrivningerne er betinget af en række tekniske antagelser, bl.a. om markedsforventningerne til de korte og lange renter, oliepriserne og råvarepriserne ekskl. energi. Styrelsesrådet er af den opfattelse, at der fortsat er en række opadrettede risici knyttet til udsigterne for prisudviklingen, som især stammer fra et kraftigere gennemslag fra tidligere olieprisstigninger end antaget i det grundlæggende scenario, fra eventuelle nye olieprisstigninger og fra yderligere stigninger i administrativt fastsatte priser og indirekte skatter ud over dem, der allerede er bebudet og vedtaget. Mere grundlæggende kan lønudviklingen blive kraftigere end forventet på nuværende tidspunkt på grund af de seneste kvartalers gunstige udvikling i realt BNP og de positive tegn fra arbejdsmarkederne. Det er derfor helt afgørende, at arbejdsmarkedets parter fortsætter med at leve op til deres ansvar. Ved indgåelse af lønaftaler skal der tages højde for produktivitetsudviklingen, den stadig høje arbejdsløshed og udviklingen i priskonkurrenceevnen. Det er ligeledes vigtigt at gå væk fra anvendelsen af automatiske bagudskuende pristalsreguleringsordninger i lønaftaler. For så vidt angår den monetære analyse, var den årlige vækst i M3 i oktober fortsat 8,5 pct. Væksten er således fortsat tæt på de højeste vækstrater, der er observeret siden euroens indførelse, hvilket peger i retning af inflationsrisiko på mellemlangt til langt sigt. Stigende renter har i de seneste måneder påvirket udviklingen i pengemængden noget, selv om der indtil videre snarere er tale om skift mellem de forskellige komponenter i M3 end en egentlig afdæmpning af M3-væksten. Især er den årlige vækst i M1 aftaget noget, hvilket afspejler omlægninger fra indlån på anfordring til andre komponenter i M3 med et mere markedsbestemt afkast. 3
Som helhed er væksten i pengemængde og kreditgivning stadig kraftig, hvilket skyldes det fortsat lave renteniveau og den styrkede økonomiske aktivitet i euroområdet. Det er især væksten i udlånet til den private sektor, der stadig er tocifret på årsbasis. Denne dynamiske udvikling er fortsat bredt funderet på tværs af husholdnings- og erhvervssektoren. På et tidspunkt med stigende renter synes væksten i husholdningernes låntagning at have fundet et stabilt om end meget højt leje i de seneste måneder. I modsætning hertil fortsætter væksten i de ikke-finansielle selskabers låntagning med at stige og er nu over 12 pct. på årsbasis, hvilket er det højeste niveau siden begyndelsen af 1990'erne. Betragtes M3s modposter, er det således fortsat væksten i kreditgivningen til den private sektor, der er den primære drivkraft bag den kraftige pengemængdevækst. Set ud fra et mellemlangt til langt perspektiv er den seneste udvikling stadig i overensstemmelse med en fortsættelse af den vedvarende opadrettede trend i den underliggende pengemængdevækst, som har påvist i sin monetære analyse siden medio 2004. Efter flere års robust pengemængdevækst er likviditeten i euroområdet i alle henseender rigelig. Fortsat kraftig vækst i pengemængde og kreditgivning på et tidspunkt, hvor likviditeten allerede er rigelig, peger i retning af opadrettede risici for prisstabiliteten på mellemlangt til langt sigt. Udviklingen i pengemængden vil derfor fortsat blive overvåget meget nøje, især set i lyset af den forbedrede økonomiske situation og fortsat kraftige prisudvikling på ejendomsmarkederne mange steder i euroområdet. Sammenfattende viser fremskrivningerne af den årlige inflationstakt, at den skulle holde sig omkring 2 pct. i de næste to år. Risiciene, der knytter sig til disse udsigter, er fortsat opadrettede. Som følge af den fortsat markante vækst i pengemængde og kreditgivning i forbindelse med rigelig likviditet understøtter et krydstjek af resultaterne af den økonomiske analyse og den monetære analyse endvidere vurderingen af, at risiciene for prisstabiliteten på mellemlangt til langt sigt primært er opadrettede. Det er helt afgørende, at inflationsforventningerne forbliver fast forankrede på et niveau, der er foreneligt med prisstabilitet. Bestemt og rettidig handling er således påkrævet for at sikre prisstabilitet på mellemlangt sigt. Styrelsesrådet vil derfor følge udviklingen meget nøje, så risici for prisstabiliteten på mellemlangt sigt ikke slår igennem. 4 Med hensyn til finanspolitikken forventer Europa-Kommissionen i sin efterårsprognose et fald i underskuddet i de fleste eurolande til under 3 pct. af BNP i 2007. Det er en glædelig udvikling. Imidlertid kan de forbedringer, der ventes i budgetbalancerne ifølge
fremskrivningerne, kun delvis tilskrives betydelige fremskridt i den strukturelle konsolidering, da højere økonomisk vækst og uventede indtægter spiller en vigtig rolle. Hertil kommer, at tilpasningsindsatsen i en række lande med budgetunderskud stadig ikke er tilstrækkelig til rettidigt at opfylde landenes respektive mellemfristede mål og således opfylde forpligtelserne i den reviderede stabilitets- og vækstpagt. Det er meget bekymrende. Det er derfor helt afgørende, at de berørte lande i de kommende opdateringer af stabilitetsprogrammerne ikke blot forudser betydelige fremskridt i retning af en holdbar korrigering af landenes uforholdsmæssigt store underskud, men også at der gøres tilstrækkelige fremskridt hen imod opnåelse af sikre budgetstillinger. Det er yderst vigtigt for alle lande at undgå procykliske politikker under det igangværende økonomiske opsving. Der er også behov for større fremskridt i de finanspolitiske strukturreformer som led i en strategi, der på mellemlangt sigt skal styrke de økonomiske incitamenter og holdbarheden af de sociale sikringssystemer. Det ville være et afgørende finanspolitisk bidrag til at øge såvel den økonomiske vækst og de offentlige finansers holdbarhed som til at styrke tilliden til den reviderede stabilitets- og vækstpagt. For så vidt angår strukturreformerne, hilste Styrelsesrådet de fremskridtsrapporter, som EU-landene i henhold til den genlancerede Lissabon-strategi har indsendt som opfølgning på de nationale reformprogrammer for 2005-2008, velkommen. Selv om det er opmuntrende, at mange konkrete reformtiltag er under gennemførelse eller planlagt, er der fortsat lang vej igen, før økonomien i euroområdet bliver mere dynamisk, hvilket er helt afgørende for at kunne håndtere globaliseringens udfordringer, befolkningens aldring og den hurtige teknologiske udvikling. Reformtiltag skal fremme mere integrerede, fleksible og konkurrencedygtige økonomier i euroområdet og således gøre tilpasningsprocesserne bedre og styrke modstandsdygtigheden over for stød. Det er afgørende betingelser for, at de betydelige fordele ved den fælles valuta kan udnyttes bedre og de økonomiske resultater forbedres både i euroområdet som helhed og i de enkelte medlemslande. 5