LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 5. oktober 2006 at forhøje minimumsbudrenten på eurosystemets primære markedsoperationer med 25 basispoint til 3,25 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten blev ligeledes forhøjet med 25 basispoint til henholdsvis 4,25 pct. og 2,25 pct. Beslutningen om at forhøje s officielle renter afspejler de opadrettede risici for prisstabiliteten på mellemlangt sigt, som Styrelsesrådet identificerede på baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse. Beslutningen vil bidrage til at holde inflationsforventningerne i euroområdet på mellemlangt til langt sigt solidt forankret på et niveau, der er foreneligt med prisstabilitet. En sådan forankring er en forudsætning for, at pengepolitikken også fremover kan bidrage til at fremme holdbar økonomisk vækst og jobskabelse i euroområdet. s officielle renter befinder sig også efter denne renteforhøjelse på et lavt niveau, væksten i pengemængden og kreditgivningen er fortsat kraftig, og likviditeten i euroområdet er i alle henseender rigelig. s pengepolitik er derfor stadig ekspansiv. Hvis Styrelsesrådets antagelser og grundscenario bekræftes, vil en yderligere stramning af den ekspansive pengepolitik fortsat være berettiget. Styrelsesrådet vil derfor fortsætte med at overvåge udviklingen meget nøje for at sikre prisstabilitet på mellemlangt og langt sigt. Hvad angår den økonomiske analyse, blev det bekræftet, at vækstraten kvartal-til-kvartal for realt BNP i euroområdet var 0,9 pct. i 2. kvartal 2006. Siden Styrelsesrådets forrige møde den 31. august 2006 har Eurostat endvidere opjusteret væksttallene for de to foregående kvartaler og derved bekræftet, at den økonomiske vækst er tiltaget markant i løbet af de seneste kvartaler. Ifølge de reviderede tal har den kvartalsvise stigning i den økonomiske aktivitet været 0,7 pct. i gennemsnit de seneste fire kvartaler, arbejdsløshedsprocenten har været faldende, beskæftigelsesvæksten har rettet sig, og samlet set er forventningerne til beskæftigelsen fortsat positive. Alt i alt synes det økonomiske opsving nu at være noget kraftigere, end det fremgik af tidligere data. Opsvinget er blevet bredere funderet og understøttes fortrinsvis af den indenlandske efterspørgsel. Foreliggende information om aktiviteten i 3. kvartal der stammer fra forskellige tillidsundersøgelser og indikatorbaserede skøn underbygger vurderingen af en fortsat robust vækst i den økonomiske aktivitet, der dog muligvis vil aftage noget. 1
For resten af 2006 og for 2007 gælder det, at forudsætningen for en solid økonomisk vækst i euroområdet med vækstrater omkring den potentielle vækst stadig er til stede. Omkring årsskiftet skulle der dog kunne opstå en vis volatilitet i de kvartalsvise vækstrater. Den globale økonomiske aktivitet er blevet mere afbalanceret på tværs af regionerne. Den er stadig robust og understøtter derved fortsat euroområdets eksport. Det forventes, at investeringsaktiviteten forbliver kraftig, idet den nyder godt af en længere periode med meget gunstige finansieringsvilkår, akkumulerede og løbende kraftige forbedringer af indtjeningen samt balanceomstruktureringer og øget effektivitet i virksomhederne. Med tiden skulle forbrugsvæksten i euroområdet også tiltage yderligere og følge udviklingen i den disponible realindkomst, i takt med at beskæftigelsessituationen forbedres. De risici, der findes i forbindelse med udsigterne for den økonomiske vækst, er stort set afbalancerede på kort sigt, selv om det seneste fald i oliepriserne hvis det viser sig at være varigt eventuelt kan føre til en noget kraftigere vækst i efterspørgsel og produktion end den, der indgår i Styrelsesrådets grundscenario for aktiviteten i de kommende kvartaler. På længere sigt er de risici, der findes i forbindelse med væksten, samlet set nedadrettede og hovedsagelig knyttet til eventuelle nye olieprisstigninger, frygten for et stigende protektionistisk pres, især efter at handelsforhandlingerne som led i Doha-runden er afbrudt, og muligheden for en ukontrolleret udvikling på grund af globale balanceproblemer. Hvad angår prisudviklingen, faldt den årlige HICP-inflation i henhold til Eurostats foreløbige skøn fra 2,3 pct. i august til 1,8 pct. i september 2006. Selv om der endnu ikke foreligger en detaljeret opgørelse, synes dette forholdsvis kraftige fald at være det samlede resultat af gunstige basiseffekter, der især skyldes den kraftige stigning i oliepriserne for et år siden og den senere tids markante fald i oliepriserne. Mens udsigterne for energipriserne er usikre på grund af de aktuelle energipriser og højere noteringer på futuresmarkederne, er det sandsynligt, at den samlede inflation vil stige igen mod slutningen af indeværende år og i begyndelsen af 2007. Styrelsesrådet forventer derfor en forholdsvis kraftig volatilitet på kort sigt i den årlige HICP-inflation og en samlet inflation, der forbliver høj på et niveau over 2 pct. i gennemsnit i 2006, og som forventes at holde sig på dette niveau i 2007. 2
De risici, der findes i forbindelse med udsigterne for prisudviklingen, forbliver desuden klart opadrettede. De omfatter stadig et større gennemslag fra tidligere olieprisstigninger i forbrugerpriserne end forventet på nuværende tidspunkt samt stigninger i administrativt fastsatte priser og indirekte skatter ud over de stigninger, der allerede er bebudet. Endvidere kan yderligere stigninger i oliepriserne ikke udelukkes. Og mere grundlæggende udgør en kraftigere lønudvikling end forventet på nuværende tidspunkt en betydelig opadrettet risiko for prisstabiliteten på grund af de seneste kvartalers gunstige udvikling i væksten i realt BNP og de positive tegn fra arbejdsmarkederne. Det er derfor helt afgørende, at arbejdsmarkedets parter fortsat og især i sammenhæng med de gunstigere forhold for den økonomiske aktivitet og beskæftigelsen lever op til deres ansvar. Den monetære analyse peger stadig i retning af opadrettede risici for prisstabiliteten på mellemlangt til langt sigt. Den årlige M3-vækst steg igen til 8,2 pct. i august, og som helhed er væksten i pengemængden og kreditgivningen stadig kraftig, hvilket skyldes det lave renteniveau i euroområdet. Det gælder især udlånet til den private sektor, hvor væksten på årsbasis fortsat er tocifret og bredt funderet på tværs af husholdnings- og erhvervssektoren. Set ud fra det rette mellemlange perspektiv er udviklingen stadig i overensstemmelse med den vedvarende opadrettede trend i den underliggende pengemængdevækst, som er påvist i forbindelse med s monetære analyse siden medio 2004. Efter flere år med robust pengemængdevækst er likviditeten i euroområdet rigelig i alle henseender. Fortsat kraftig vækst i pengemængde og kreditgivning på et tidspunkt, hvor likviditeten allerede er rigelig som følge af vedvarende høj vækst i pengemængden i de seneste år, peger i retning af opadrettede risici for prisstabiliteten på mellemlangt til langt sigt. Udviklingen i pengemængden vil derfor blive overvåget nøje, især set i lyset af den forbedrede økonomiske situation og kraftige prisudvikling på boligmarkedet mange steder i euroområdet. Sammenfattende viser fremskrivningerne af den årlige inflation, at den forbliver på et højt niveau i 2006 og 2007, samtidig med at risiciene i forbindelse med disse udsigter fortsat er klart opadrettede. På grund af den vedvarende dynamiske vækst i pengemængden og kreditgivningen i sammenhæng med rigelig likviditet viste et krydstjek af resultaterne af den økonomiske analyse og den monetære analyse, at det er de opadrettede risici for prisstabiliteten, der er fremherskende på mellemlangt sigt. Det er helt afgørende, at inflationsforventningerne forbliver fast forankrede på et niveau, der er foreneligt med 3
prisstabilitet. Hvis Styrelsesrådets antagelser og grundscenario bekræftes, vil en yderligere stramning af den ekspansive pengepolitik fortsat være berettiget. Styrelsesrådet vil derfor fortsætte med at overvåge udviklingen meget nøje for at sikre prisstabilitet på mellemlangt og langt sigt. For så vidt angår finanspolitikken, er eurolandene nu i færd med at lægge sidste hånd på budgetterne for 2007 og forberede den næste opdatering af deres stabilitetsprogrammer. I den nuværende gunstige økonomiske situation er det afgørende, at der gøres tilstrækkeligt for at opnå sunde offentlige finanser. Dette indebærer, at budgetmålene for 2007 generelt bør være mere ambitiøse end i tidligere programmer. Lande med uforholdsmæssigt store underskud bør også fremover gøre en målrettet indsats gennem tilstrækkelig og troværdig strukturel konsolidering for at bringe underskuddet ned under 3 pct. inden for den aftalte frist. I andre lande bør der ske klare fremskridt i retning af at nå de mellemfristede målsætninger, så de opfylder kravene i stabilitets- og vækstpagten. Under alle omstændigheder bør alle uventede indtægter som følge af en kraftigere end forventet vækst anvendes til en hurtigere nedbringelse af underskuddet eller til at øge overskuddet. Procykliske politikker bør undgås, og det er især vigtigt at begrænse udgifterne, bl.a. på grund af de høje udgifter og skatter i forhold til mange andre industrialiserede lande. Erfaringerne viser, at en udgiftsreform er nøglen til en vellykket konsolidering, og konsolidering er afgørende, når den samlede offentlige gæld skal nedbringes, og de offentlige finanser gøres mindre sårbare over for effekten af aldrende befolkninger. Budgetkonsolideringen har størst effekt, hvis den gennemføres samtidigt med omfattende strukturreformer. Disse er stærkt påkrævede, idet de kan være med til at afbøde den ugunstige økonomiske effekt af de forventede demografiske ændringer i euroområdet. Faldet i arbejdsstyrken vil forårsage et yderligere pres på pensions- og sundhedssystemerne og kan få vidtrækkende økonomiske konsekvenser. For at understøtte den potentielle økonomiske vækst i euroområdet, skabe makroøkonomisk fleksibilitet og dynamik og for at sikre borgernes fremtidige levestandard er der et presserende behov for reformer på arbejds- og produktmarkederne. De vil øge arbejdsmarkedsdeltagelsen og beskæftigelsen samt styrke innovation og andre drivkræfter bag produktivitet og økonomisk vækst. vil udføre sin rolle ved fortsat at fastholde prisstabilitet på mellemlangt sigt. 4
Denne udgave af en indeholder to artikler. I den første artikel drøftes mulige økonomiske konsekvenser og pengepolitiske implikationer af den forventede demografiske udvikling i euroområdet. Artiklen understreger, at der er et presserende behov for strukturreformer, således at den negative økonomiske indvirkning som følge af befolkningens aldring bedre kan imødegås. I den anden artikel gennemgås de integrerede finansielle og ikke-finansielle sektorkonti for euroområdet i hovedtræk. Disse konti blev offentliggjort for første gang i maj 2006, og der sættes i artiklen særligt fokus på nogle af de seneste resultater for husholdninger og ikke-finansielle selskaber. 5