Kompetenceløft til sygeplejersker i primærsektoren i forhold til det nære sundhedsvæsen

Relaterede dokumenter
Farmakologi og medicinhåndtering opgave/rhe

Overgangsskema. Somatisk sygdom og sygepleje. Munksgaard. December Somatisk sygdomslære og farmakologi. Sygepleje.

Studieplan Sygdomsdomslære

Farmakologi og medicinhåndtering. Social- og sundhedsassistent uddannelsen Fra november 2015

Temaer 2. semester Varighed 10 uger Heraf 7 første uger på plejecenter Uge 1

Bedømmelseskriterier trin 2 Indhold

Tema- 3. semester Varighed 8 uger hvoraf 1 uge til sundhedsplejen Uge 1. Intro til det nære sundhedsvæsnet

Fagprofil - sygeplejerske.

Praktik 2 A og B. Kendskab til læringsmuligheder og læringsredskaber.

1. praktik. Tema: Social og sundhedsassistentens professionelle møde med borger og patient. Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje

Bedre indblik og forståelse for arbejdsfordelingen i personalegruppen på Fabianhus.

PRØVEVEJLEDNING. Farmakologi og medicinhåndtering Avanceret niveau

Fagprofil - Social- og sundhedsassistent.

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

Forklar betydningen. Kliniske sygeplejehandlinger. Sygeplejeprocessen

Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte:

2. praktik. Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde. Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning

Erhvervsfaglige kompetencer i social- og sundhedsassistentuddannelsen, trin 2 inkl. status omkring målopfyldelse. Midtvejsevaluering, dato :

Nyt indhold i LUP for trin 1

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

Modul 4 Grundlæggende klinisk virksomhed

Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere

ARBEJDSMILJØ OG ERGONOMI, AVANCERET... 2 PLEJE OG DOKUMENTATION, AVANCERET... 4 PLEJE OG DOKUMENTATION, EKSPERT... 6

Ambulanceassistent elev Den generelle studieplan del 2 5.praktikperiode

12. semester Efterår 2009 BLOK 19 Den akutte patient, uge 20

Særlige fokusområder i somatisk praktik på Hospitalsenhed Midt

Praktikvejledertræf 2018

Overvejelser om skolepraktik på social- og sundhedsuddannelsen

Bedømmelseskriterier trin 1 Indhold

Specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje 2014 B Modul 1

Beskrivelse af klinisk uddannelsessted for sygeplejestuderende på. Plejecenteret Søndervang

Rammeprogram. Tværsektoriel Kompetenceudvikling i geriatri

Læringsark O4. 1. Praktik: Tema: Social og sundhedsassistentens professionelle møde med borger og patient

Beskrivelse af praktiksted

Lokalt bilag til praktikerklæring, SSA

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

Bilag - Praktikmål trin 1

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

Farmakologiopgave. Farmakologi og medicinhåndtering for social- og sundhedsassistentelever i praktikuddannelsen

Særlige fokusområder i somatisk praktik på Hospitalsenhed Midt

Særlige fokusområder i somatisk praktik på Hospitalsenhed Midt

Diplomuddannelse i Arktisk specialuddannelse

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2.

Kursusforløb for bioanalytikere med funktion i akutafdelinger Kursus- og formålsbeskrivelse

Gældende fra 1. januar Godkendt i LUU November Undervisningsplan. Social- og sundhedsuddannelsen Trin 2. Skoleperiode 1.

Ansvars og kompetenceområde. for. social- og sundhedsassistenter

Hjælpeskema til praktikerklæring, social- og sundhedsuddannelsen trin 1

Særlige fokusområder i somatisk praktik på Hospitalsenhed Midt

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

Kompetenceudvikling for erfarne sygeplejersker ansat på de Medicinske afdelinger SVS

Obs. Lang dag. Hæmodynamik og inotropi (Emne 2.2)

Kan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Idé-katalog. Læringstemaer Praktik 1. Formål: At sikre progression i elevens læring i praktik 1

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Øget arbejdsglæde og større kvalitet

Tværsektoriel kompetenceudvikling i geriatri

Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, Hospitalsenheden Vest (HEV)

Marts 2018 ÅRSBERETNING 2017 AKUTTEAM KØGE. Køge Kommune

Skole-praktikmodel for Social- og sundhedshjælperuddannelsen i København. Skole-praktikmodel for Social- og sundhedshjælperuddannelsen i Hillerød

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Lokalt bilag til praktikerklæring for SSA

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

Lokalt bilag til praktikerklæring Social og sundhedshjælperuddannelsen

Skema: Vejledende standpunkt i praktik ved interne overgange

Særlige fokusområder i somatisk praktik på Hospitalsenhed Midt

Kompetenceudvikling Odder Ældreservice

Trin 1 Pleje og dokumentation / lof 2015

Modulbeskrivelse for

Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 1 Sygeplejevirksomhed i Danmark

Hjælpeskema til praktikerklæring, social- og sundhedsassistentuddannelsen

Lokalt bilag til praktikerklæring Social og sundhedshjælperuddannelsen. Midtvejsevaluering Slutevaluering d. d.

Program. Respirationsfysioterapi

Praktikvejledertræf 2018

Hvor mange timers sundhedsfaglig rådgivning har lægerne i gennemsnit pr. måned pr. plejecenter?

Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse

Organisation. Sundhedschef. Leder af sygeplejen. Distrikt Nordals. Distrikt Alssund. Distrikt Sydals. Distrikt Fjord. Akutteam

Særlige fokusområder i somatisk praktik på Hospitalsenhed Midt

Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Århus E-klassen. Modulbeskrivelse - Modul 10 (efteråret 2011) Modulets tema og læringsudbytte

Godskrivning af 1. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper.

Astrid Petersen. 01 Ledelse, kvalitet og drift. 02 Anvendelse af retningsgivende dokumenter vedrørende diagnostik og behandling

Tema: Sygepleje, akut og kritisk syge patienter/borgere, organisering og samarbejde

Ergoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse

Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2019

Temaoversigt for Social- og sundhedshjælperuddannelsen

Gældende fra 1. januar Godkendt i LUU November Undervisningsplan. Social- og sundhedsuddannelsen Trin 2. Skoleperiode 3.

Marts 2017 ÅRSBERETNING 2016 AKUTTEAM KØGE. Køge Kommune

Program. Respirationsfysioterapi

Klaus Kølendorf. 01 Ledelse, kvalitet og drift. 02 Anvendelse af retningsgivende dokumenter vedrørende diagnostik og behandling

Den nyansatte sygeplejerske Palliative felt

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester

Tidlig opsporing og rettidig sundhedsindsats til komplekse og ustabile borgere/patientforløb

Tidlig opsporing og rettidig sundhedsindsats til komplekse og ustabile borgere/patientforløb

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Forslag til ugeplan 6. semester H56 Rødt team Uge 3 kalender uge 7/37

Dagens mål Individuel læringsaftale Kobling til praksis

Transkript:

Kompetenceløft til sygeplejersker i primærsektoren i forhold til det nære sundhedsvæsen Formålsbeskrivelse for kursusforløb til sygeplejersker i primærsektoren 2

Opdateret 6. december 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Introduktion... 4 2. Respirationssvigt og respirationsfysiologi... 5 2.1 Kroniske og akutte lungesygdomme... 6 3. Hæmodynamik og hjertekredsløbssvigt... 7 3.1 Hjertekredsløbssvigt... 8 4. Den bevidsthedspåvirkede borger... 9 5. Ernæring... 10 6. IV - behandling... 11 7. Urologi... 12 8. Geriatri... 13 9. Lovgivning... 14 10. Mestring... 15 11. Etiske problemstillinger... 16 12. Psykiatri... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 12.1 Psykiatri... 17 13. Konflikthåndtering... 18 3

1. Introduktion Kursusleder Antal lektioner: 2 At kursisten kan påvise forskellige forhold, som har indflydelse på læring og kompetenceudvikling. At kursisten kan registrere læring og kompetenceudvikling, samt hvornår begreberne kan anvendes, i forhold til egen læring og andres læring i klinisk praksis. Gennemgang af læringsbegrebet og kompetenceudvikling, samt hvilken betydning disse begreber har i forhold til egen og andres læring. 4

2. Respirationssvigt og respirationsfysiologi Læge Antal lektioner: 5 At kursisten kan vælge og anvende behandlings- og plejestrategier i forhold til borgere med respirationskomplikationer. At kursisten kan anvende viden om og har forståelse for respirationsfysiologi og patofysiologi i forbindelse med behandling af borgere med respirationsinsufficiens. At kursisten kan observere og handle på ændringer i borgerens respiratoriske tilstand. At kursisten kan vælge interventioner til forebyggelse og behandling af borgere med respirationsinsufficiens i stabile og komplekse situationer. At kursisten kan anvende viden om patofysiologiske forhold ved akut og kronisk lungeinsufficiens (kronisk obstruktiv lungesygdom, astma, pneumoni). Respirationsfysiologi og patofysiologi Vejrtrækningsproblemer Astma KOL Observationer hos borger med vejrtræknings problemer Medicindosering og observationer Ilt behandling og observationer Grundlæggende anatomi og fysiologi læses inden undervisningen. 5

2.1 Kroniske og akutte lungesygdomme sygeplejerske Antal lektioner: 7 At kursisten kan vælge og anvende behandlings- og plejestrategier i forhold til borgere med kroniske og akutte lungesygdomme. At kursisten kan anvende viden om og har forståelse for akut og kronisk lungeinsufficiens som for eksempel kronisk obstruktiv lungesygdom, astma, pneumoni. At kursisten kan anvende viden om patofysiologiske forhold ved akut og kronisk lungeinsufficiens (kronisk obstruktiv lungesygdom, astma, pneumoni). At kursisten kan anvende viden om og handle på ændringer i borgerens respiratoriske tilstand. At kursisten kan anvende forskellige forebyggende tiltag i forhold til borgerens akutte eller kroniske tilstand. (KRAM) Astma sygepleje KOL sygepleje Ilt i hjemmet sygepleje og observationer (fugtet ilt) CPAP/PEEP Inhalationer/medicin observationer Forebyggelse KRAM (rygestop) Livskvalitet Psykisk støtte og vejledning til borgere og pårørende 6

3. Hæmodynamik og hjertekredsløbssvigt Læge Antal lektioner: 4 At kursisten kan vælge og kan anvende behandlings- og plejestrategier i forhold til borgere med hjertekredsløbskomplikationer. At kursisten har viden om og forståelse for kredsløbsfysiologi og patofysiologi i forbindelse med behandling af borgere med hjerteinsufficiens. At kursisten har forståelse for og kan vurdere interventioner, behandling og observationer af borgere med hjerteinsufficiens i komplekse situationer. kredsløbsfysiologi og patofysiologi Hjertesygdomme Observationer hos borger med hjerte insufficiens AMI Angina Hypertension Inkompenseret Lungeødem Vasovagale tilfælde Medicinvirkning Fejlmedicinering Litteratur: Grundlæggende anatomi og fysiologi læses inden undervisningen www.medicin.dk - skriv hjerteinsufficiens i søgefeltet Angina pectoris 7

3.1 Hjertekredsløbssvigt sygeplejerske Antal lektioner: 3 At kursisten kan forklare og anvende forskellige behandlings- og plejestrategier i forhold til borgere med hjertekredsløbskomplikationer. At kursisten har forståelse for og kan beskrive kredsløbsfysiologi og patofysiologi i forbindelse med behandling af borgere med hjerteinsufficiens. At kursisten kan udføre basal genoplivning. Hjertestop Anafylaksi Basal genoplivning og brug af AED ISBAR Praksisøvelser, algoritme for genoplivning Litteratur: Folderen om avanceret genoplivning fra: www.genoplivning.dk 8

4. Den bevidsthedspåvirkede borger sygeplejerske Antal lektioner: 4 At kursisten kan forklare og anvende forskellige behandlings- og plejestrategier i forhold til borgere med neurologiske symptomer. At kursisten kan beskrive og handle på symptomer hos den bevidsthedspåvirkede borger. At kursisten kan identificere og handle på neurologiske symptomer hos borgeren. At kursisten kan demonstrere og anvende forskellige behandlingsstrategier hos den bevidsthedspåvirkede borger og kan varetage pleje og foretage observationer. At kursisten kan anvende symptomcirklen i forhold til tidlig opsporing af ændring i borgerens sundhedstilstand. At kursisten kan handle på observationer omkring den bevidsthedspåvirkede borger. Litteratur: Symptomer fra CNS Neurologi Symptomcirklen Metabolsk/respiratorisk påvirkning Apopleksi Forgiftninger Hovedpine Kramper Traume Psykiatriske patienter Grundlæggende anatomi og fysiologi læses inden undervisningen Tværfagligt kliniske retningslinjer for patienter med hovedtraumer http://www.dnks.dk/2010/hovedtraumer050710.pdf 9

5. Ernæring diætist Antal lektioner: 7 At kursisten har forståelse for og kan handle på borgerens ernæringsbehov og hvilken indflydelse det har på borgerens tilstand. At kursisten kan identificere og handle på ændringer i borgerens ernæringstilstand. At kursisten kan arbejde forebyggende hos borgeren ud fra et ernæringssynspunkt. At kursisten opnår forståelse for og kan handle på ændringer i borgerens ernæringstilstand. At kursisten kan arbejde sundhedsfremmende og forebyggende hos borgeren. At kursisten kan påvise kostens betydning hos borgere med forskellige kroniske sygdomme Ernæringsbehov til borgere Specielle kostbehov hos den ældre borger Bariatriske borgere Den underernærede borger Borgere med kroniske sygdomme Den nyopererede borger Borgere med kroniske sår Den terminale borger Livskvalitet Diabetes Sondeernæring Observationer hos borgeren med diabetes Akutte tilstande hos en borger med diabetes Tidlig opsporing af udvikling i kronisk tilstand i forhold til ernæringsmæssig tilstand. Litteratur: Grundlæggende anatomi og fysiologi læses inden undervisningen 10

6. IV - behandling sygeplejerske Antal lektioner: 11 At kursisten kan udføre IV behandling i borgerens hjem ud fra gældende principper. At kursisten kan anvende principper omkring IV-behandling. At kursisten kan anvende de hygiejniske principper ved IV behandling. At kursisten kan observere og handle på symptomer ved indgift af IV. Perifere, centrale, venøse og subkutane adgange Observation, bivirkninger, pleje og hygiejne Patientsikkerhed Ansvar/kompetence, herunder ordination og dokumentation Farmakologi Medicin, antibiotika, vanddrivende, smertestillende, medicinregning og væskebalance Væskebehandling og observationer i forbindelse med indgift Fremgangsmåde og utensilier. Undervisningen er tilrettelagt som en blanding af teori og øvelser. Litteratur: procedure fra egen afdeling i forhold til indgift af IV medicin 11

7. Urologi Sygeplejerske Antal lektioner: 3 At kursisten kan anvende forskellige forebyggende strategier i pleje og behandling af borgere med urologiske komplikationer. At kursisten kan anvende den nye viden i klinisk praksis, i forhold til borgere med akutte og kroniske urologiske symptomer. At kursisten kan arbejde forebyggende hos borgere med forskellige former for kateter. Urinvejene Forskellige former for kateter Observation og pleje af borgere med kateter Forebyggelse af urinvejsinfektion Håndtering af teknik i hjemmet Litteratur: Grundlæggende anatomi og fysiologi læses inden undervisningen 12

8. Geriatri Læge Antal lektioner: 7 At kursisten kan anvende forskellige plejestrategier i forhold til den geriatriske borger. At kursisten kan forklare specielle forhold hos den geriatriske borger. At kursisten opnår indsigt og kan handle på forskellige gerontologiske problemstillinger hos borgeren og dennes pårørende. Geriatri og gerontologiske problemstillinger Den ældre medicinske borger Medicinering med forskellige præparater Væske og elektrolytforstyrrelser Delir Smertebehandling Tidlig opsporing af kritisk sygdom hos den ældre borger Stress og cooping Sociale problemstillinger Forskellige former for demens Litteratur: http://www.e-pages.dk/dsam/171206564/fullpdf/full50752d7307ede.pdf http://www.sst.dk/planlaegning%20og%20kvalitet/kronisk%20sygdom/den_aeldre_med_patient.aspx 13

9. Lovgivning jurist Antal lektioner: 3 At kursisten opnår forståelse for lovgivning i forhold til pleje og behandling af borgere i eget hjem At kursisten kan anvende dokumentation i hverdagen. At kursisten kan redegøre for de dele af Sundhedslovens og autorisationsloven for sundhedspersonale der omhandler information, samtykke, tavshedspligt, dokumentation, delegering og medicinordination. At kursisten kan redegøre for lov om patientsikkerhed. At kursisten kan redegøre for livstestamente. Sundhedslov Patientsikkerhed Retssikkerhedsloven Sundhedsloven Utilsigtede hændelser Litteratur: Sundhedsloven: www.retsinformation.dk 14

10. Mestring Sygeplejerske/psykolog Antal lektioner: 4 At kursisten kan arbejde sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende ved at anvende forskellige mestringsstrategier hos borgeren. At kursisten kan redegøre for forskellige mestringsstrategirer i forhold til borgeren. At kursisten kan anvende mestring som en metode til at modvirke yderligere komplikationer hos borgeren. Mestring Mestring hos den ældre borger Centrale begreber og definitioner i forhold til mestring. Samarbejde med de pårørende 15

11. Etiske problemstillinger filosof Antal lektioner: 7 At kursisten opnår forståelse for og indsigt i etiske aspekter i plejen og behandlingen af borgere og pårørende i eget hjem. At kursisten opnår viden om egne etiske holdningers indflydelse på pleje og behandling af den ældre borger og pårørende i eget hjem. Afhænger af de etiske problemstillinger i kursisternes sygeplejefortællinger. Litteratur: 3 uger inden start på modul 2 skal den enkelte kursist udarbejde en lille fortælling fra klinisk praksis, hvor der er et etisk problem. Fortællingen sendes til underviseren, og danner udgangspunkt for undervisningen. Fortællingen skal overholde tavshedspligten. 16

12. Psykiatri sygeplejerske Antal lektioner: 7 At kursisten opnår øget forståelse for plejen og behandlingen af psykisk syge borgere og pårørende i eget hjem. At kursisten opnår viden om forskellige psykiatriske diagnoser. At kursisten opnår viden om forskellige behandlingsmetoder inden for det psykiatriske område. At kursisten opnår indsigt i distriktspsykiatriens arbejdsområder og kan anvende dem som samarbejdspartnere. At kursisten kan give støtte til den psykisk syge og de pårørende i eget hjem. sygepleje til borger med psykiatriske diagnoser Behandlingsmetoder i forhold til stemmeføring Recovery tænkning Mødet med den psykiatriske patient Selvskadende patienter Pårørende Tværsektorielt samarbejde 17

13. Konflikthåndtering psykolog Antal lektioner: 7 At kursisten opnår forståelse for og kan anvende konflikthåndtering hos borgeren. At kursisten kan anvende konfliktnedtrappende kommunikation. At kursisten kan identificere potentielle konflikter hos borgeren. At kursisten kan identificere konfliktadfærd hos borgeren eller dennes pårørende. Konflikttrappen Kommunikation Samarbejde med pårørende 18

19