Buddhas lære og den tibetanske buddhisme

Buddhas lære og den tibetanske buddhisme De tre virkelighedsdimensioner og symbolernes betydning Afsnittet De tre virkelighedsdimensioner og symbolernes betydning (s. 9-11) er meget udmærket, både fordi det giver nyttige redskaber til forståelse af buddhismen, men også fordi det i høj grad kan skabe en forståelse af det religiøse sprog og af hvad religion egentlig er for noget, når man ser religionen i sammenhæng med psykologien. Virkelighedsdimensioner og erkendelse Udgangspunktet tages i den vestlige tænkning, hvor Kierkegaard og Jung har foretaget en tredeling af menneskets virkelighedsdimension. Vi lever i tre forskellige virkelighedsdimensioner: 1) det fysiske liv i den konkrete virkelighed, 2) det psykiske eller sjælelige liv i en indre virkelighed og endelig 3) et åndeligt liv, som viser sig i et religiøst liv eller bare i håb og længsler. De tre virkelighedsdimensioner korresponderer med en tredeling af mennesket i 1) legeme, 2) psyke (sjæl) og 3) ånd. 1. Hvad karakteriserer tid og sted i de tre virkelighedsdimensioner? 2. Hvilke grunderfaringer og følelser findes i det kollektive univers, som vi alle er en del af ifl. grundbogen? 3. Når vi begynder en søgen efter en dybere sammenhæng og mening, bevæger vi os over i den åndelige virkelighedsdimension, hvor religionerne spiller en central rolle. Hvorfor er de forskellige religioners svar på de grundlæggende eksistentielle spørgsmål forskellige? Hvorfor er religionernes svar gyldige til alle tider? 4. Hvordan erkender jeg et, og hvordan erkender vi i vores indre, fx i drømme? Hvad rummer det ubevidste? gør rede for tolkningen af drømmen om oversvømmelsen. Nederst s. 10 hedder det, at det ubevidste forsøger således at samtale med det bevidste jeg gennem billeder. På samme måde kan også jeg et og den ydre verden påvirke den indre gennem symboler. Det er derfor vigtigt for den psykiske balance at møde livgivende symboler og billeder i hverdagen for dermed stimuleres det indre og bliver levende. Religiøse fortællinger og symboler Igennem symboler, myter og riter stimulerer religionerne de sider i mennesket, som inden for de forskellige religioner opfattes som vigtige for opbyggelsen af det gode og hele menneske. De religiøse fortællinger er billeder, der skal stimulere det indre. De består nok af ord, der indgår i konkrete fortællinger, og som derfor taler til jeg et, men indholdet er billeder og symboler, som kan vække det indre menneske, fordi den kan genkende sig selv i disse billeder. Jfr. Kierkegaards udsagn: Myten lader det foregå udvortes, som er indvortes. 1. Gør rede for det eksistentielle udsagn i den kristne skabelsesmytes fortælling om, at Gud skabte jorden på 7 dage og satte mennesket til at herske. 1

2. Hvad karakteriserer den religiøse dimension, og hvilke eksempler giver bogen på, at religioner er bygget på indre oplevelser? Kender du andre eksempler? Gør rede for ordets og billedets muligheder for at beskrive eller forklare den religiøse oplevelse. Buddha Buddhalegenden Fremstillingen i dette kapitel er bygget op i to dele: 1) gengivelse af Buddhalegenden og 2) tolkning af legenden. Spørgsmål til indledningen s. 12: 1. Hvordan vurderes den ydre og konkrete virkelighed i Østen og i Vesten, og hvilken betydning får denne forskel i virkelighedsopfattelse for vurderingen af religiøse myter og legender i forhold til historiske beretninger? 2. Hvorfor ved man så lidt om Siddhartha Gautama, og hvilken rolle spiller det? Tekst 1: Uddrag af Buddhalegenden (s. 12-15) Spørgsmål til legenden: 1. Gør rede for reinkarnationsstadiet umiddelbart inden Buddhas fødsel. Hvor er han? Hvor skal han fødes og hvorfor? Hvorfor bliver dronning Maya hans mor? Hvorfor fødes han på det sted, på det tidspunkt, i den slægt? 2. Gør rede for Mayas adfærd under midsommerfesten hvorfor er netop hun egnet til at være Buddhas mor? Gør rede for Mayas drøm om undfangelsen. Hvilken forudsigelse knytter sig til Buddhas person? Sammenlign Buddhas undfangelse og fødsel med Jesu undfangelse og fødsel, og overvej hvad det religiøse billedsprog i de to religioner skal give udtryk for. 3. Hvad sker der med Buddha, mens markerne indvies? Hvad sker der med rosenæbletræets skygge? 4. Hvordan er Buddhas tilværelse, da han bliver 16 år? Gør rede for de fire tegn (oldingen, den syge mand, den døde mand og munken) og for Buddhas reaktioner. Hvordan reagerer faderen? Hvordan reagerer Buddha på meddelelsen om, at han har fået en søn? Hvad hedder sønnen? Hvordan reagerer på de skønne kvinder, der synger og danser for ham? Hvordan ser kvinderne ud, da han vågner og ser, at de sover? Gør rede for hans afsked med slottet og familien. 5. Gør rede for Buddhas liv og ambition i de seks år, han er sammen med de seks bodsøvere. Hvilken erkendelse får han ud af disse år? 6. Gør rede for Buddhas oplysning under det hellige bo-træ i Uruvela. Højholts fremstilling s. 16: Lene Højholt tolker her buddhalegendens verdensbillede ud fra tekstens symboler. Hun henviser først til Buddhas sidste nat på slottet, hvor billederne er så stærke, at de påvirker alle sanserne og drager læseren ind i en helt anden virkelighed. 1. Hvordan ser danserinderne ud, da de sover, og Buddha vågner om natten og iagttager dem? Hvilken følelse appellerer skildringen til? 2. Hvordan påvirker skildringen af de sovende danserinder sanserne? 3. Overvej hvilken virkning denne skildring kan have på munke, som bruger legenden til at meditere over. 4. Overvej hvilken virkning skildringen af Buddhas afsked med kone og barn kan have på de mediterende munke. 2

Højholt henviser derefter til det sted i legenden, hvor tjenerinderne har forladt den unge Buddha for at se forårspløjningen, og hvor han sætter sig til at meditere under rosentræet, hvis skygge står stille imens. 1. Hvordan tolker Højholt det forhold, at træets skygge ikke bevæger sig, mens Buddha mediterer? 2. Hvad karakteriserer den religiøse oplevelse, hvor helheden manifesterer sig og alle virkelighedsdimensioner mødes? 3. Hvad er formålet med religiøse fester? Hvordan kan festens handlinger forberede sindet på at komme til at opleve helhed? 4. Hvordan forstår vi og erkender alting i den fysiske virkelighed, i jeg et? Hvad sker der med den duale virkeligheds poler i den religiøse dimension? Hvordan sker sammenføringen af modsætninger i Buddhalegenden (solens og månens stilling, dronningens adfærd, 4-tallet)? Dronning Mayas drøm 1. Hvordan tolker Højholt de følgende symboler: de fire verdensvogtere, bjerget, træet, syvtallet, hustruerne, sølv, guld, det gyldne hus på sølvbjerget, øst? 2. Hvordan fortolker Højholt de følgende symboler: guldbjerget, den hvide og den grå elefant, den løftede elefantsnabel, lotus, elefantens trompeteren, tre gange rundt om moderens leje, 3-tallet og 4-tallet, højre side, 64 (brahmaner)? 3. Hvad er chakra erne? Buddhas vej til oplysning 1. Hvordan tolker Højholt Buddhas møde med lidelsen og døden i parken? Hvad indser han, og hvad gør han efter disse møder? Hvad foretager Buddha sig i Bodh Gaya? 2. Gør rede for styrken i Buddhas viljebeslutning og sammenlign med viljebeslutnninger i det almindelige liv. 3. Gør rede for Mayas angreb på Buddha og hans sejr. Buddhalegenden som meditationsobjekt 1. Hvad er en thanka, og gør rede for thankaen s. 22 (den jordrørende Buddha, Maras hær, blomsterne, Buddhaerne over og under den jordrørende Buddha). 2. Gør rede for thankaens dobbelthed hvad skal thangaerne bruges til? Hvad kan de give den mediterende? 3. Hvordan beskrives de almindelige menneskers liv i modsætning til Buddhas? 4. Gør rede for grundbogens sammenligning mellem Jesus og Buddha. 3

Karma og samsara (S. 24-26) Buddhismens livssyn 1. Gør rede for begreberne karma og samsara på baggrund af udsagnet menneskeeksistensen er underlagt loven om årsag og virkning. 2. Gør rede for ler-billedet, som anskueliggør, at samsaras proces er uendelig. 3. Hvad er det som fødes igen og igen? Brug flamme-eksemplet til at forklare, at reinkarnationerne ikke er udtryk for identitet, men kontinuitet. Hvad karakteriserer livet? 4. I hinduismen er der tale om sjælevandring kan man tale om sjælevandring i buddhismen? Hvad er livets mening i buddhismen, og hvad medfører det for vurderingen af øjeblikket? 5. Hvad skaber ifl. buddhismen tilværelsens problemer? Hvad medfører udviklingen af jegbevidstheden? Hvad ville få lidelsen til at ophøre? 6. Gør rede for Govindas psykologiske forklaring på karma og samsara (karmastrukturerne i sindet) 7. Endnu en gang: Hvad former menneskelivet og inkarnationerne, og hvad er formålet med livet ifl. buddhismen. Livshjulet Der er formuleret en modulopgave i forbindelse med livshjulet Afbildning af det tibetanske livshjul har en dobbelt hensigt: 1) at fortælle om samsaras uendelige kredsløb og 2) at fortælle at det er muligt at bryde dette kredsløb. Uden for hjulet står Buddha og peger på en hvid cirkel, som symboliserer befrielsen fra hjulet, Buddhatilstanden. I livshjulet formuleres i billedlig form hele buddhismens livssyn. 1. Gør rede for symbolerne og tankegangen i de fire cirkler (1) de tre rodårsager, 2) samsara, 3) de seks karmaverdener og 4) den 12-ledede årsagskæde). 2. Hvorfor holdes livshjulet af Mara? Da livshjulets årsagskæde kan være kompliceret at overskue, følger der ved siden af grundbogens beskrivelse s. 29-30 en kort kommentar, som forhåbentligt kan uddybe forståelsen: Tolkning af årsagskæden: Uvidenheden kan ikke gennemskue de ubevidste drifter og impulser som ustabile og illusoriske, og de får lov til at bryde ind i bevidstheden. I den uoplyste bevidsthed klassificeres og ordnes driftsimpulserne, så der ikke længere er tale om en uophørlig strøm, men om en stabil verden af identificerbare ting. Denne tingsverden rammer vore sanser og straks fremkaldes en følelsesmæssig reaktion (behagelig-ubehagelig-ligeglad), som skaber et begær efter at opsøge eller undgå erfaringen. Af begæret opstår vedhængen, når vi i vane enten griber eller kaster bort. Vores reaktion er ikke mere tilpasset påvirkningen, som i virkeligheden kan være ophørt med at behage eller frastøde os, men vi fortsætter med at klynge os til den, fordi vi har vænnet os til den. Buddha genoplevede sine egne tidligere liv og var vidne til at andres opstod og forsvandt, og denne indsigt fik ham til at forstå, at livet er en uophørlig strøm. Hvad vi opfatter som en livsperiode er kun en særlig manifestation af denne strøm. Ved døden forstyrres strukturen, men strømmen fort- 4

sætter og kan ikke standses ved selvmord. De forskellige buddhistiske skoler har forskellige bud på, hvordan de strukturer, der er etableret i en livsperiode, afbrydes ved døden og gendanner og nyskaber sig selv (omgående genfødsel eller mellemperiode). Årsagen til lidelsen er begæret: begær efter sanselig tilfredsstillelse, begær efter eksistens, begær efter ikke-eksistens. Lidelse som grundvilkår Da det fysiske livs grundvilkår er bindingen til livshjulet, er livet en lidelse, hvad der ikke betyder konstant nedtrykthed, men at livet altid rummer en frustration og meningsløshed. Mennesket fastholdes i lidelsen af begæret, uvidenheden og hadet, som er repræsenteret af de tre dyr i livshjulets centrum: hanen, grisen og slangen. 1. Gør rede for hvordan begæret og sansernes magt forklares med eksempler fra vestlige situationer. 2. Den buddhistiske analyse af tilværelsen fører til en erkendelse af, at intet er bestandigt. Giv eksempler på denne forgængelighed og manglende stabilitet 3. Mennesket er også uden bestandighed og kærne, fordi der ifl. buddhismen ikke er nogen sjæl, men 5 skandhaer, som er forgængelige bevidsthedsfunktioner. Gør rede for de 5 skandhaer. Læren om skandhaerne er kompliceret, men pointen er, at det vanskelige ved at standse begæret og frigøre sig fra samsara skyldes, at menneskets sind pga. skandhaerne er så sammensat. Begæret fra de 3 første skandhaer binder os til verden. De 3 første skandhaer er de laveste bevidsthedsplaner, der udgøres af det kropslige, følelsesmæssige og mentale behov, som binder os til verden og får os til at rette vores vilje mod den. Det får os til at handle (4.skandha). Bevidstheden, 5. skandha, mister dermed kontrollen og forvirres. Det centrale er, at begæret fra de første skandhaer bestemmer vores handlinger. 1. Gør rede for, hvordan grundbogen forklarer, at vores handlinger bestemmes af de tre første skandhaer (de fysiske og følelsesmæssige behov og forestillinger og fantasier). 2. Hvad drejer det sig for buddhismen om mht. vores tvangsmæssige og tilsyneladende handlen? hvilken skandha skal styre viljesytringer og handlinger? 3. Hvorfor er målet ikke nået, hvis mennesket er blevet herre i eget hus? Hvad skal der ske med bevidstheden (den 5. skandha)? Benarestalen Se indledningen s. 24. Hvem holder Buddha talen for, hvor og hvorfor? Tilværelsens fundamentale karakter af lidelse belyses i Benarestalen, hvis opbygning ser således ud: 5

1) De to yderpunkter: nydelsen og forsagelsen. Hvorfor skal ekstremerne undgås? 2) Middelvejen, som fører til fuldkommen erkendelse og til nirvana 3) Middelvejen er identisk med den otteledede vej 4) De fire hellige sandheder om lidelsen (den fjerde sandhed er identisk med den ottelede vej) De fire hellige sandheder om lidelsen (s. 33) Den første hellige sandhed om lidelsen Livets grundlæggende karakter af lidelse skyldes de fem skandhaer, som får os til at klæbe til den fysiske virkelighed og til samsara. Det er identifikationen med det fysiske, følelserne og forestillingerne (de tre skandhaer), som skaber lidelsen, fordi alt her er forgængeligt. Buddhismen kalder lidelsen for dukha, som kan oversættes ved begær. Lidelsen er indbygget i selve eksistensens struktur (sygdom, smerte, adskillelse, død, frustrationen over ikke at få, hvad man ønsker, ustabiliteten, alle fænomeners ubestandighed den eksistentielle angst. Glæden er kun forgyldt smerte. Den anden hellige sandhed om lidelsens oprindelse eller årsag Sandheden om lidelsens årsag findes i kæden af betinget opståen (den 12-ledede årsagskæde = den yderste ring i livshjulet s. 27) og i læren om genfødslen. Selv om buddhismen ikke taler om en første årsag, men om en ond cirkel (den betingede samopståen), er uvidenhed om ubestandigheden og begæret efter at gribe den evige strøm, som om den var noget fast, årsagen til lidelsen. (se gennemgangen af årsagskæden i det foregående og i grundbogen s. 29-30). Den tredje hellige sandhed om lidelsens ophør Nirvana er den tilstand, hvor duhkha (lidelse, begær) ikke opstår og tilknytningen til den sammensatte, dualistiske verden (samsara) er forsvundet. Da nirvana ikke er sammensat og er skabt af intet, kan man ikke beskrive nirvana med sprog. Nirvana er ikke erkendelig med øjet, øret, tungen eller legemet, men med bevidstheden! Nirvana må ikke sammenlignes med en personlig gud, og det er uden et selv. Opnåelse af nirvana må ikke identificeres med tilintetgørelse, da der ikke er noget selv, der kan tilintetgøres. Men da nirvana undertiden kan oversættes med udslukkelse kan man tale om at begæret slukkes i en glædesfyldt oplevelse af tomhed (eller fylde). Den fjerde ædle sandhed om vejen, der fører til lidelsens ophør Vejen er den 8-ledede middelvej, som fører til nirvana. Mens nirvana er uden årsag, er vejen til nirvana underkastet loven om årsag og virkning. I hvert øjeblik er vores liv både fortidens virkning (vipaka) og årsag (karma) til fremtiden. Der er ikke tale om fatalisme, og der er et element af fri vilje (kortene er givet, men vi må selv spille dem). Al tanke, handling og tale er udsprunget af gavnlig eller skadelig bevidsthed. Handlinger, som er motiveret af gavmildhed, medlidenhed eller indsigt, fremkalder gavnlig karma og dermed gode virkninger. Handlinger, som er motiveret af begærlighed, had eller selvbedrag, frembringer derimod skadelig karma, som fører til uønskede virkninger. Indledningsstadiet skal hjælpe med at fjerne skadelig karma og indlede opdyrkningen af de bevidsthedstilstande, som alene vil frembringe gode resultater. De 8 faktorer er indbyrdes afhængige og må indøves samtidigt. 6

Den 8-ledede vej i kort form (fremstillingen må suppleres med grundbogens redegørelse s. 34-35): 1) Ret anskuelse = erkendelse af de 4 ædle sandheder. 2) Ret beslutning = beslutning om forsagelse, om ikke at såre, om ikke at skade. 3) Ret tale = undgå løgn, bagtalelse, grove udtryk, tøjlesløs snak. 4) Ret handlemåde = ikke slå ihjel, ikke stjæle, afstå fra utugtig opførsel. 5) Ret levemåde = undlade uærlig livsførelse. I de 5 første led skal de 3 laveste skandhaer overvindes, således at viljen eller handlingerne styres af bevidstheden. 6) Ret stræben = viljen, styrken og tanken skal hindre ugunstige fænomener i at opstå og få endnu uopståede gunstige fænomener til at opstå samt stabilisere og videreudvikle de gunstige fænomener, som er opstået. 7) Ret tanke = årvågen iagttagelse af skandhaerne tøjler lysten til eller utilfredsheden med verden. 8) Ret koncentration = de 4 trancer, som man indgår og hviler i. Der er tale om en tranceudvikling mod stadig dybere oplevelse af glædesfyldt indre fred, en tankens fiksering, som er uden overvejelser og eftertanke. Man er hinsides sorg og glæde og gennemlever en fuldkommen renselse gennem ligevægtig besindelse. Dette sidste trin i meditationen kaldes også for kontemplation (selvfordybelse). Den buddhistiske virkelighed og nirvana Buddhisme er ikke en åbenbaringsreligion, men en erfaringsreligion, så de buddhistiske sandheder bliver først sandheder, når de trin for trin erkendes som sandheder. Erkendelse opnås gennem erfaring og ikke gennem tænkning som i filosofien eller gennem tro som i kristendommen. 1. Beskriv nirvana og kommenter hvorfor det i en vis forstand ikke kan lade sig gøre. 2. Redegør for den buddhistiske gåde. Spørgsmål : Buddhismens oprindelse og udbredelse 1. Gør rede for hvorfor det 6. årh. f. Kr. kaldes for religionsstifternes århundrede. Hvilke kulturelle og sociale omvæltninger sker, som også er baggrund for buddhismens oprindelse? 2. Hvorfor er munketilværelsen den mest privilegerede af alle også mere end gudernes? 3. Gør rede for forholdet mellem sangha og lægfolket. 4. Hvad er dharma, Tripitaka, og den fjerde kurv? 5. Gør rede for forskellen mellem Hinayana- og Mayahana-buddhismen. 6. Hvad er boddhisattva-løftet? 7. Hvad er Vajrayana? Hvorfor regnes denne hovedskole for mere effektiv end de andre retninger? 8. Gør rede for forskellen i grundindstillingen til livet i de tre retninger, og for trosbekendelsen, som er fælles for retningerne. 9. Hvilken udvidet tilflugt er der i Vajrayana (lamatilflugten) 10. Gør rede for hovedtræk i buddhismens udvikling i Østen og i Vesten 7

----------------- Den tibetanske buddhisme Stoffet om tibetansk buddhisme er s. 79-82, 85-87, 95-105 samt nedenstående kommentarer. Den historiske baggrund for Dalai Lama-institutionen Buddhismen blev statsreligion i Tibet i 781, og det efterfølgende omfattende klosterbyggeri knyttede stærke bånd mellem rige familier og klostrene, og de øverste munke fik efterhånden indflydelse på landets økonomiske og politiske liv. En munkeorden, Gelugpa-sekten, blev efterhånden den dominerende, og den tredje leder af sekten fik i 1578 ærestitlen Dalai Lama, som betyder Al visdoms hav, og dermed var Dalai Lama-institutionen skabt. I 1600-tallet organiseredes det tibetanske samfund både religiøst og politisk i en form, der stort set blev bevaret indtil 1950, da kineserne invaderede landet. Dalai Lamaen erklærede sig selv for en inkarnation af Avalokiteshvara, som er det aspekt af Buddha, som repræsenterer barmhjertighed og medfølelse. Da også Tibets første mytologiske konge ifl. traditionen havde været en inkarnation af Avalokiteshvara, blev Dalai Lama identisk med selve staten Tibet. Den nuværende 14. Dalai Lama er stadig den politisk og religiøse leder af Tibet, selv om hans reelle ledelse er forhindret af den kinesiske besættelsesmagt. Levende boddhisattva er (s. 79-82, 85-87) Spørgsmål til indledningen s. 79: 1. Hvad er en tulku? 2. Hvad betyder boddhisattva-løftet i den tibetanske buddhisme? 3. Når tibetanerne ikke tror på individuel frelse eller udfrielse, hvad forestiller de sig så? Tekst 12: Bodhisattva ens eksempel og kollektiv frelse 1. Hvad er denne verdens natur? 2. Hvordan nedbryder Boddhisattva en mure og skaber frihed? Hvordan beskrives tilstanden, som skabes? Hvad karakteriserer sand dyd ifl. Lao-Tse? 3. Hvad sker der, når jeg-illusionen udslettes? 4. Hvordan sammenligner grundbogen Kristus og Buddhas oplysning? 5. Hvorfor er tulkuernes liv så forskelligt fra andre menneskers? (se tekstkommentar s. 80). Tekst 13: Almindelige menneskers liv i relation til tulku ernes 1. Hvad siger tulkuerne om mennesker uden åndelig træning, og hvordan vurderer de sådanne mennesker? 2. Hvordan opfatter tulkuerne den åndeligt oplyste? 3. Beskriv teksten ud fra læren om skandhaerne (se tekstkommentar s. 81) 4. Beskriv omstændighederne ved tulkuernes genfødsel (se grundbogen s. 81-82) 8

Tekst 14: En savnet tulku findes og tekst 15: Tulku er som fantomlegemer samt kommentarer s. 83 og 84 opgives ikke. Lamaernes rolle i det religiøse liv (s. 85-87) 1. Hvordan opfatter det enkelte menneske lamaen? 2. Hvilke funktioner har lamaen? Hvad betyder ordet lama? Hvad er en rod-lama? Hvad karakteriserer lamaens bevidsthed? 3. Gør rede for forholdet mellem den praktiserende og rod-lamaen. Tekst 16: Lamaens funktion (s. 86) Denne tekst danner grundlag for en modulopgave. S. 87-94 opgives ikke. Dalai Lama (s. 95-107) Tekst 19: Den 14. Dalai Lam findes og anerkendes 1. Gør rede for de tegn, som overbeviser eftersøgningsgruppen om, at de har fundet den 14. Dalai Lama. 2. Gør rede for den 14. Dalai Lamas opvækst og overvej, hvorfor han skal opdrages på denne måde. 3. Hvad sker der i 1950 og i 1959? (grundbogen s.97) 4. Hvorfor indtager Dalai Lama så central position i tibetanernes liv? (grundbogen s. 97) Avalokiteshvara 1. Hvad betyder avalokiteshvara? Redegør for indholdet i den gamle tibetanske legende og for billedet s. 99. 2. Gør rede for afbildningen af Avalokiteshvara i de seks karmaverdener i livshjulet (s. 27) og for det symbol på hans budskab, som i den pågældende karmaverden bedst kan vække af uvidenhedens søvn. 3. Avalokiteshvara er inkarneret i Dalai Lama kan denne kærlighed udvikles i alle mennesker? Tekst 20: Dalai Lama siger om Avalokiteshvara 1. Hvad er essensen i Mahayana-buddhismen? 2. Sammenlign den kærlighed eller medfølelse, som avalokiteshvara symboliserer, med det kristne kærlighedsbegreb (agape) og inddrag i denne forbindelse også den buddhistiske oplyste måde at se tingene på, hvor det også er fordelagtigt for en selv. 9

Dalai Lama i eksil i Indien Tekst 21: Dalai Lamas religiøse praksis 1. Gør rede for Dalai Lamas dagsprogram. 2. Hvad er rationalet bag Dalai Lamas praksis? 3. Hvad drejer hans øvrige meditation sig om? 4. Gør rede for Dalai Lamas tanker om døden. 10