Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta



Relaterede dokumenter
Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Bruger Side Prædiken til Påskedag 2015.docx. Prædiken til Påskedag Tekst: Markus 16,1-8.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Opstandne Herre og frelser mød mig midt i livet og tag mig til dig i evighed. AMEN

Første søndag efter påske Prædiken af Lise Rind 1. TEKSTRÆKKE

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Lindvig Osmundsen Prædiken til Skærtorsdag 2015.docx Side 1. Prædiken til Skærtorsdag Bording. Tekst. Matt. 26,17-30.

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN

Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, Salmer: 748; 6; ; 294; 262

Prædiken til Påskedag kl i Engesvang 1 dåb

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Hjemmedåb, nøddåb og fremstilling

Når dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale.

Åbent spørgsmål. Åbningshistorie. Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor?

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/ Lemvig Bykirke kl , Herning Bykirke v/ Brian Christensen

Studie. Ægteskab & familie

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs. 20, 19-31)

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 4.s.e. påske Prædiken til 4. søndag efter påske Tekst: Johs. 16,5-16.

Prædiken ved påskegudstjeneste fra Luthertiden

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 3.s. i fasten 2015.docx side 1. Prædiken til 3. s. i fasten Tekst: Luk. 11,14-28.

Alle Helgens søndag Hurup Mattæus 5, 1-12

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Påskemandag (Anden Påskedag) 2013

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Studie. Døden & opstandelsen

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8

Bøn: Vor Gud og Far Åben vore øjne for din herlighed, lad os se dine gerninger i vores liv. Amen

Påskedag den27. marts 2016 kl i Skelager Kirke.

Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8, tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl Steen Frøjk Søvndal.

b. Hvordan var romerne medvirkende til, at Jesus blev født i Bethlehem?

Tekster: Sl 118,19-29 og 1. kor 5,7-8 og Mark 16,1-8 Dette hellige evangelium til påskedag, står skrevet hos evangelisten Markus

Prædiken, d. 12/ i Hinge Kirke kl og Vinderslev Kirke kl Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

GUD BLEV MENNESKE KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET

En ny skabning. En ny skabning

Herre, stå ved siden af os, når vi fristes til at vende dig ryggen. AMEN

Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22, tekstrække

Begravelse på havet foretages efter et af de anførte ritualer med de ændringer, som forholdene nødvendiggør.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 5,20-26.

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske Konfirmation.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger side 1

Forord. Thomas Kristensen

Prædiken til juleaften, Luk 2, tekstrække

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar Steen Frøjk Søvndal.

Himmelske Far, tak for Påskemorgens store glæde, at livet har sejret, og vi hører til i det levende håb. Amen.

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17, tekstrække

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl

intro en introduktion til kristen tro

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28, tekstrække

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17, tekstrække

Men også den tænker, som brugte det meste af sit korte voksenliv på at filosofere over, hvad det vil sige at være et menneske og leve i

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret 2015 Mt. 25, Salmer: 733, 260, 274, 319, 732

Gruppeopgave til bibeltime 1

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

Guide til til Højmessen

Altid allerede elsket. Gud kommer os i forkøbet. 1.søndag efter påske Konfirmation

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21, tekstrække

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?

Prædiken til nytårsdag, Luk 2, tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Konfirmation. Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål sakset fra Kristeligt Dagblad.

Bruger Side Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag Tekst: Markus 27,

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

Prædiken til Helligtrekongers søndag 4/ Lemvig Bykirke kl tekstrække. Es 60,1-6, Titus 3,4-7 og Matt 2,1-12.

Påskedag 27. marts 2016

Julens evangelium fortalt af ærkeenglen Gabriel og Kejser Augustus

Tekster: Sl 118,13-18, 1 Pet 1,3-9, Matt 28,1-8. Salmer: 236, 218, 227, 224, 438, , 408

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 5.s.e. påske Prædiken til 5. søndag efter påske Tekst: Johs. 17,1-11.

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus?

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4, tekstrække

Søndag d.24.jan Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl (skr.10.15).

HÅBET KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden

Tro og ritualer i Folkekirken

Jesu fysiske opstandelse

15. søndag efter trinitatis 13. september 2015

Lidt om troen. Lidt. Du står med et hæfte i hånden, der gerne vil fortælle dig om: At være en kristen. Evigheden. Gud og dig Troen

Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. AMEN

Prædiken til 2. påskedag, Luk 24, tekstrække

5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26

Bruger Side Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,

Prædiken til konfirmation 2. søndag efter påske Joh 10, 22-30, 2. tekstrække

16. søndag efter trinitatis 2014 Opvækkelsen af Lazarus ham Jesus elskede - er den syvende og sidste tegnhandling, som fremstår i Johannesevangeliet.

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

Juleaften. 24.dec Malmhøj kl Vium kirke kl Hinge Kirke kl Vinderslev Kirke kl.16.00

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Transkript:

Jürgen Spiess Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta CREDO

Forord Da jeg gik i gymnasiet, skulle vi vælge mellem den matematiske og den sproglige linje. Jeg valgte den sproglige. Det var der én dreng mere i min klasse, der gjorde, ellers var resten piger. Vi to indgik en pagt for at sikre vores overlevelse, hvilket betød, at vi altid sad sammen. Min nye sidekammerat var kristen. Han overrumplede mig med udsagnet:»jesus er opstået fra de døde.«det var noget af en nyhed. I længere tid havde jeg nemlig overvejet, hvad jeg skulle bruge mit liv på, hvis døden nu var afslutningen på det hele, både for mig og de mennesker, jeg ville bruge mit liv sammen med. Min sidekammerat opførte sig også, som om han troede på det, han sagde. Jeg spurgte de andre i klassen, hvad de syntes om ham, og de sagde, at han nok bare var kristen, fordi hans forældre var det, men den forklaring lød ikke særligt overbevisende. Det var heller ikke sådan, han selv begrundede sin tro, men derimod med, at Jesus Kristus var op- 5

stået fra de døde, og det havde jo lige så lidt med hans forældre at gøre som med mine. Min interesse var vakt. Og jeg vil nu fortælle, hvad jeg har fundet ud af om emnet i de forløbne år. Af uddannelse er jeg»oldtidshistoriker«. Det er en fagterm. Ikke alle historikere er oldtidshistorikere. Oldtidshistorikere beskæftiger sig med oldtiden, dvs. tiden fra skriftsprogets opståen og frem til middelalderen. For at øge min markedsværdi har jeg også studeret ægyptologi. Pt. er jeg leder af Institut for Tro og Videnskab i Marburg.

Troens centrum er en historisk begivenhed Det er ikke kun for mig, at Jesu Kristi opstandelse er blevet til et centralt emne, men den er altafgørende for den kristne tro; den er grundlaget for det kristne håb og for den kristne tro i det hele taget. Paulus skriver i Første Korintherbrev 15,14 og 17:» men er Kristus ikke opstået [er] jeres tro også tom så er I stadig i jeres synder.«syndernes forladelse er omdrejningspunktet i den kristne tro. I Første Petersbrev står der i kapitel 1 vers 3:»[Vi er] genfødt til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde.«den kristne tro er altså ikke, som mange måske tror eller frygter, noget, kirken på et eller andet tidspunkt har opfundet, men den handler om en helt konkret historisk begivenhed. Og fordi Gud har grebet ind i historien, er kristne interesserede i historie. Ifølge den kristne overbevisning har Gud skabt mennesket som sit modstykke, men mennesket har»syndet«sig ud af det forhold. Mennesket 7

lod sig skille fra Gud, livets skaber og opretholder, og blev dødeligt. Det Nye Testamente taler om, at Gud selv blev menneske og dermed tilgængelig i tid og rum i Jesus Kristus. Jesus har forvandlet vores»dødssang«til en»livssang«, fordi han har taget konsekvensen af menneskers synder på sig. Han blev korsfæstet for os, men døden på korset var ikke afslutningen. Opstandelsen fulgte efter. Og fordi det forholder sig sådan, har alle mennesker mulighed for at få fred med Gud. Denne fred kommer af at tage Jesus Kristus til sig som den opstandne Herre og leve sit liv under hans vejledning. Det er i al korthed kernen i den kristne tro. Den udspringer af Jesu Kristi opstandelse. Til minde om denne historiske begivenhed fejrer kristne verden over hvert år påske. Ja, de fejrer faktisk opstandelsesdagen hver søndag, fordi de mindes, at det var om søndagen, at graven var tom. Hver søndag fremsiger man i mange kristne menigheder en gammel trosbekendelse, hvor tre navne forekommer: Jesus, Maria og Pontius Pilatus. Man kan måske undre sig over, at der i en så central tekst ud over Jesus og Maria også nævnes en romersk statholder ved navn Pontius Pilatus. Men det er ikke nogen overflødig oplysning. Ved at nævne Pontius Pilatus i trosbekendelsen fastslår man, at de her nævnte historiske udsagn om Jesus Kristus 8

ikke bare fandt sted på et eller andet tidspunkt, et eller andet sted og på en eller anden måde, men derimod fandt sted i tid og rum, på den tid hvor Pontius Pilatus var statholder i Judæa. Vi kender Pontius Pilatus fra Romerrigets historie. Han var statholder i Judæa fra 26-36 e.kr. Jesu korsfæstelse og opstandelse skete altså i dette tidsrum. Jesus Kristus kan dateres og lokaliseres. Dermed kan Jesus og hans liv efterforskes historisk, og det er interessant. Jesus levede i Palæstina under den romerske kejser Augustus (30 f.kr. - 14 e.kr) og Tiberius (14-37 e. Kr.), under P. Sulpicius Kvirinius (identisk med Cyrenius, ca. 12 f.kr. - 16 e.kr) og statholderen Pontius Pilatus (26-36 e.kr.) Disse navne kender vi ikke kun fra Det Nye Testamente; vi ved også noget om deres liv fra andre kilder. Vi kan dermed datere Jesus ud fra disse historiske personer. 1 1 Gerhard Kroll har skrevet en god historisk fremstilling om Jesu liv i Auf den Spuren Jesu, Leipzig 2002 (12.oplag).