Hvordan står det til med de unges sundhed og trivsel på ungdomsuddannelserne? Temadag om forebyggelse og sundhedsfremme på ungdomsuddannelser, 19. juni 2014 Specialkonsulent Maria Koch Aabel Enhed for Forebyggelse og Borgernær sundhed Sundhedsstyrelsen
Fire gode grunde til at sætte fokus på unges sundhed Sundhed; en menneskerettighed, også for unge, og der er store mindretal med alvorlige problemer Sundhed understøtter læring Sundhedsproblemer i ungdommen fortsætter ind i voksenlivet Påvirke sygdom, død og arbejdsløshed øge muligheden for at leve det liv man ønsker
16-24 åriges rygevaner Drenge: ca. 15 % er daglig rygere Piger: ca. 13 % er daglig rygere Stærk sammenhæng mellem uddannelsesniveau og forekomsten af daglig rygere/storrygere 76 % af drengene og 85% af pigerne der ryger dagligt vil gerne holde op med at ryge.
16-24 åriges alkoholvaner Alkohol Ca. 14 % af pigerne og drengene overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse (14/21 genstande ugentligt) Ca. 37 % af pigerne og 28 % af drengene overskrider Sundhedsstyrelsens lavrisikogrænse (7/14 genstande ugentligt) Blandt drenge er der flest kortuddannede der overskrider lavrisikogrænsen. Blandt pigerne er der flest med en lang videregående uddannelse der overskrider lavrisikogrænsen.
16-24 åriges brug af stoffer Stoffer 42 % har prøvet hash nogensinde og 9 % har prøvet andre stoffer nogensinde 9% har røget hash indenfor den seneste måned og 2 % har taget andre stoffer indenfor den seneste måned Sammenhæng mellem brug af stoffer, alkohol, tobak og mental sundhed
Unges sundhedsadfærd på erhvervsskoler vs. gymnasier Drenge (pct.) Piger (pct.) Daglig rygning 14,6 vs. 9,4 24,4 vs. 7,7 Overtrådt genst.grænser i sidste uge Har prøvet hash inden for sidste måned Har prøvet stoffer inden for sidste år 18,0 vs. 11,4 4,9 vs. 12,7 11,7 vs. 9,0 7,3 vs. 5,9 7,9 vs. 4,3 4,9 vs. 2,5 Fuldstændig fysisk inaktiv 13,5 vs. 3,3 7,5 vs. 1,8 Erhvervsskoleelever Gymnasieelever Kilde: MULD undersøgelsen 2008
De sårbare unge Flere unge med dårlig trivsel på erhvervsskolerne sammenlignet med fx gymnasierne. Dårlig trivsel = tristhed, ensomhed, rusmiddelproblemer, selvværdsproblemer, problemer i familien Dårlig trivsel kan uhåndteret medføre angst og depression senere i livet
Antal risikofaktorer fordelt på uddannelse
Forskel i middellevetid for mænd og kvinder, fordelt på indkomstkvartiler, 1987-2011 Mænd År År Kvinder År 85 90 80 85 75 80 70 75 65 87 89 91 93 95 97 99 01 03 05 07 09 11 1. kvartil 2. kvartil 70 87 89 91 93 95 97 99 01 03 05 07 09 11 1. kvartil 2. kvartil 3. kvartil 4. kvartil 3. kvartil 4. kvartil Kilde: Mikkel Baadsgaard & Henrik Brønnum-Hansen: Social ulighed i levetiden, 2012
Vejen til sundhed er ikke altid lige let for alle men absolut rejsen værd! Ve
Hvorfor sundhed på erhvervsskoler Er det skolernes opgave? Hjælper sundhedstiltag til bedre fastholdelse og mindre fravær? Bliver man en bedre murer, kok eller frisør, hvis man er sund? Gider eleverne overhovedet det der sundhed? Og gider lærerne? Kan arbejdet med sundhed være med til at forbedre erhvervsskolernes image?
Hvordan griber vi det an? Sunde rammer Undervisning Rådgivningstilbud De sunde rammer skal være på plads, hvis tiltagene med sundhed i undervisningen skal have effekt.
Sunde rammer Fysiske rammer: fx indretning af udearealer, sund mad Sundhedspolitikker og handleplaner: fx rygepolitik, alkoholpolitik, stofpolitik madpolitik, motionspolitik, trivselspolitik Inddragelse af lærere, elever, ledelse: Øget sandsynlighed for omsættelse til daglig praksis Ledelsesfokus: Overordnet enighed i chefgruppen én retning
Sunde erhvervsskoler Sundhedsstyrelsens udgivelse fra 2012 Publikationen kan downloades på: www.sst.dk
Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker med bedste viden om indsatser i forhold til: Tobak Alkohol Fysisk aktivitet Mental sundhed Seksuel sundhed Solbeskyttelse Mad og måltider Indeklima i skoler Hygiejne Overvægt Stoffer
Kampagner: Kun med kondom Sundhedsstyrelsen i samarbejde med Sex og Samfund Uge 37-38 start uge 36 med nyheder/ Event Central indsats og lokal indsats
Sundhedsstyrelsens satspuljer rettet mod unge Satspuljen om unge, alkohol og stoffer Omfatter kommuner og ungdomsudannelsesinstitutioner. Udmøntes i 2012-14 Satspuljen om bekæmpelse af rygning blandt unge Omfatter kommuner og erhvervsskoler/efterskoler. Udmøntes i 2012-15 Satspuljen om fremme af unges mentale sundhed Omfatter kommuner og erhvervsskoler. Udmøntes i 2014-16 Satspuljen ung og sund Omfatter kommuner og ungdomsuddannelser. Udmøntet i 2008-11 Information om satspuljerne findes på www.sst.dk