Vækstvirksomheder stjæler markedsandele fra de store i cykelbranchen

A N A L Y S E A F DEN DANSKE CYKELBRANCHE S K R E V E T A F : Daniel Brødsgaard Vækstvirksomheder stjæler markedsandele fra de store i cykelbranchen Indsæt billede her! Husk at 1) justere ift. oprindelig størrelse og 2) placere billedet grafisk "pænt" BERLINGSKE RESEARCH - SEPTEMBER 2014

Indhold 3 Indledning 4 Opsummering 6 Overblik 7 Afkast og soliditet 9 Indtjeningsanalyse 11 Vækstanalyse 12 Anvendte hoved- og nøgletal 14 Om Berlingske Research Indsæt billede her! Husk at 1) justere ift. oprindelig størrelse og 2) placere billedet grafisk "pænt" 2 / 14

Analyse af den økonomiske situation i cykelbranchen I N D L E D N I N G INTRODUKTION Velkommen til Berlingske Research og Berlingske Business brancheanalyse. Formålet med analysen er dels at skabe overblik over den økonomiske situation i branchen, dels at vise, hvordan udvalgte virksomheder klarer sig i forhold til hinanden. Brancheanalysen er en pakke bestående af denne pdf med en opsummering på analysen samt en særskilt regnskabsanalyse af de medtagne virksomheder i excel-format. På de følgende sider vil du blandt andet finde en sammenfattende tekstanalyse baseret på vores gennemgang og behandling af virksomhedernes regnskaber, en oversigt over hvordan virksomhederne klarer sig på afkastningsgrad og soliditet, en indtjeningsanalyse samt en vækstanalyse. God læselyst. SÆRLIGE FORUDSÆTNINGER Analysen af den danske cykelbranche omfatter 44 selskaber. Udvælgelsen er foretaget med udgangspunkt i tidligere analyser, samt indlemmelse af virksomheder der over det seneste år har vokset sig store nok. De udvalgte virksomheder, som kun er et udsnit af branchen, er valgt ud fra aktivmasse og akutalitet og repræsenterer således ikke blot de 44 største virksomheder, i branchen, som har tre års tilgængelige regnskaber. Vær opmærksom på at Principia er inkluderet i analysen på trods af denne virksomheds rolle som dattervirksomhed af H.F. Christiansen A/S, der ligeledes er inkluderet i analysen. På baggrund af regnskabstallene udarbejdes nøgletal for hver enkelt virksomhed og for branchen. Tal for omsætning bliver kun oplyst i få regnskaber og indgår derfor kun undtagelsesvist i analysen. METODE Målet med brancheanalyserne at give indsigt i samt skabe overblik over branchen, herunder beskrive hvilke særlige vilkår, der er afgørende for branchens aktører. Analyserne er i omfang begrænset til at omfatte ca. 30 selskaber, der som udgangspunkt udvælges på baggrund af Erhvervsstyrelsens branchekoder, evt. brancheforeningers medlemslister eller i samarbejde med organisationer eller fagfolk med særligt kendskab til branchen. Afhængig af branchens størrelse vil antallet af virksomheder i analysen i nogle tilfælde være dækkende for hele branchen og i andre tilfælde udgøre et udsnit af branchen. Virksomhederne udvælges som udgangspunkt ud fra deres aktivmasse, omsætning eller antal medarbejdere således at analysen repræsenterer de største virksomheder i branchen. Undtagelser hertil kan dog forekomme i tilfælde, hvor andre kriterier vurderes mere hensigtsmæssige til at sikre et retvisende billede af aktørerne i branchen. Der tages højde for, at der i enkelte brancher kan være virksomheder med en så dominerende position, at de væsentligt påvirker analysens samlede resultater og det overordnede billede af branchen. I disse tilfælde vil analysen typisk være opdelt. Analysen er udarbejdet ud fra virksomhedernes tre seneste regnskaber og omfatter ikke virksomheder uden offentligt tilgængelige regnskaber som f.eks. personligt ejede virksomheder. Analysen er udarbejdet ud fra virksomhedernes tre seneste årsregnskaber og omfatter således ikke virksomheder uden offentliggjorte regnskaber som f.eks. personligt ejede og fondsejede virksomheder eller nye selskaber. Sammenlignelige regnskabsperioder er en forudsætning for at kunne lave en retvisende analyse. I den forbindelse skal det bemærkes at enkelte virksomheder kan have regnskabsår der fraviger fra kalenderåret, hvilket kan have indflydelse på analysen. Bemærk i denne sammenhæng at RABO Tricycles har omlagt regnskabsåret således at årsrapporten for 2012 blot omfatter 9 måneder, hvilket har stor indvirkning på denne virksomheds vækstrater. DEM HAR VI TALT MED : Thomas Johnsen, direktør i brancheforeningen Danske Cykelhandlere 3 / 14

O P S U M M E R I N G Den danske cykelbranche lever en noget omtumlet tilværelse i disse år. På den ene side tegner tiden overordnet set for branchen ganske lys grundet vækst i både bruttofortjeneste og på bundlinjen, som særligt de mindre virksomheder i analysen står for. På den anden har de store spillere i markedet tabt både omsætning og indtjening, hvilket presser den samlede branche hårdt, da de store virksomheder i væsentlig grad overgår de mindre i størrelse. Ovenstående udvikling understøttes af tal udledt fra brancheudsnittet. Bruttofortjenesten for hele branchen ligger nærmest uændret fra 2012 til 2013 på 337 mio. kroner, men ses på samme brancheudsnit uden de fire største virksomheder (målt efter aktivmasse tæller disse virksomheder: C. Reinhardt, Bjarne Egedesø, Børge Kildemoes Cykelfabrik og H.F. Christiansen) vokser den samlede bruttofortjeneste 7 procent, fra 193 mio. kroner til 206 mio. kroner. Tages også 2011 med i denne betragtning bliver billedet endnu tydeligere. Fra 2011 til 2013 vokser den samlede bruttofortjeneste i branchen blot 4 procent, men hele 26 procent når man ser bort fra de største spillere. På bundlinjen ses lignende tendenser. Totalt for branchen falder resultatet efter skat til 30 mio. kroner i 2013 fra 31,5 mio. i 2012 - et fald på 5 procent. Igen er det imidlertid de større virksomheder, der præger udviklingen negativt. Eksklusive de fire største vokser årets resultat nemlig med 39 procent til 28 mio. kroner i 2013 og fra blot at have en andel af det samlede overskud på 63 procent i 2012 har de mindre virksomheder nu en andel på 90 procent. Kigges der på hvilke virksomheder, der i indeværende år skiller sig positivt ud fra mængden, ses en klar tendens: Livsstilcykler og custom-fabrikerede stel er i høj kurs hos forbrugerne. Således er der særlig fremgang i salget og på bundlinjen hos virksomheder som Larry vs Harry (custom ladcykler), Pro Movec (moderigtige elcykler) og Triobike (moderne ladcykler). Tilsammen står de tre virksomheder for en vækst i salg på 14,5 mio. kroner i 2013 ud af en samlet sum på 31 mio. kroner, når man summerer over de virksomheder, der opnår positiv vækst i bruttofortjenesten i 2013. Lignende tendens ses på bundlinjen, hvor alene Pro Movec står for 11,8 mio. kroners vækst i årets resultat ud af en sum på 21 mio. kroner, når der igen summeres over virksomheder, der rent faktisk opnår positiv vækst i profitten i 2013. Thomas Johnsen håber at alle, herunder Larry vs Harry, Pro Movec og Triobike, på længere sigt kan fortsætte væksten: "Særligt Larry vs Harry og Triobike står fortsat for et nichemarked. Jeg vil betegne det som et storbyfænomen og et københavnerfænomen i særdeleshed, der følger af tidens Som eksempel peger Thomas Johnsen på den igangværende Dette afspejles også i de mindre polariserede markedsandele end hipsterbølge, for væksten i salget af cykler med fast nav tidligere, omend det må siges at cykelbranchen fortsat domineres af (fixies) og i skrigende farver er nemlig aftaget hurtigt over de få store virksomheder. De fire største virksomheder stod i 2011 for senere år og mange forhandlere kan ikke længere afsætte 49 procent af det samlede salg i branchen målt efter denne type cykler på trods af høj vækst de første par på i bruttofortjeneste. Det tal er dog faldet relativt hurtigt over de senere dette segment. år, og i dag står de fire største for 39 procent af det samlede salg. Dette skyldes ikke bare at de mindre konkurrenter i øjeblikket cykler hurtigere, men også direkte tab i bruttofortjeneste for de største virksomheder. I 2011 omsatte de fire største virksomheder for 159 mio. kroner, hvilket i 2013 er faldet til 130 mio. kroner - et fald på 18 procent. Om udviklingen mod et mere differentieret marked udtaler direktør for Danske Cykelhandlere Thomas Johnsen: "Det er naturligvis skidt, at de større virksomheder, der fortsat præger både omsætning og bundlinjen i branchen, lider i det nuværende marked. Omvendt forholder jeg mig naturligvis positivt stemt over for de nye virksomheder, der synes at trives netop nu." store fokus på individualisering. I resten af landet er det stadig city- og mountainbikes der storsælger, og jeg vil passe på med at konkludere på ovenstående virksomheders succes, førend de for alvor har bidt sig fast som større spillere på det danske marked." "I resten af landet er det stadig cityog mountainbikes der storsælger..." 4 / 14

Finanskrisen og den efterfølgende økonomiske krise, der fortsat præger det private forbrug negativt, har naturligvis også påvirket den danske cykelbranche, men ikke så hårdt som i andre brancher. "Cykelbranchen har som alle andre brancher mærket finanskrisen, men lige netop vores branche har været forskånet for de værste dønninger grundet cyklens egenskab som værende en billig og sund transportform. Desuden er der i tiden stor fokus på at dyrke den sunde livsstil, hvilket yderligere har været med til at holde hånden under branchen," udtaler Thomas Johnsen. "...vores branche har været forskånet for de værste dønninger grundet cyklens egenskab som værende en billig og sund transportform." Dette underbygges af tal fra Danmark Statistik. I 2007 gik 651 kroner per husstand årligt til køb af cykler, og i 2011 var det tal 755 kroner - en stigning på 15 procent. I samme periode er de danske husstandes samlede køb af transportmidler (biler, motorcykler og cykler) faldet fra 20.700 kroner til 16.700 kroner per husstand, hvilket vidner om at cyklen i det nuværende marked vinder frem på baggrund af dyrere og mere forurenende alternativer. Bemærk i denne sammenhæng at en række virksomheder i analysen tjener en del penge på andet end salg af cykler. Tilbehør til cyklen såsom tøj mv. er ligeledes en stor indtjeningskilde for mange virksomheder, hvilket dog ikke er inkluderet i Danmarks Statistiks opgørelse. Fremtiden for den danske cykelbranche tegner på baggrund af forbrugernes købelyst god. En købelyst, der ifølge Thomas Johnsen, bl.a. vil blive tilfredsstillet af et voksende marked for elcykler: "Jeg forventer en stor stigning i salget af elcykler herhjemme. I Holland, som er et land vi ofte sammenligner os med, står elcykler for ca. 25 procent af det samlede salg af cykler, mens det herhjemme kun er ca. 4-5 procent, og det vil kun være et spørgsmål om tid før en større andel af danskerne får øjnene op for elcyklens bekvemmeligheder. Samtidig finder der i øjeblikket en stor udvikling sted inden for netop elcykler og udbuddet er blevet kraftigt forbedret og udvidet alene over det seneste år." Det er dog ikke kun elcyklen, som Thomas Johnsen sætter sin lid til: "Mountainbikes og citybikes vil i mange år fremover fortsat stå for klart den klart største andel af solgte cykler, og særligt citybiken er igen blevet et moderne valg, mens racercykler i hvert fald for en stund har toppet." Det er dog ikke kun elcyklen, som Thomas Johnsen sætter sin lid til: "Mountainbikes og citybikes vil i mange år fremover fortsat stå for klart den største andel af solgte cykler, og særligt citybiken er igen blevet et moderne valg, mens racercykler i hvert fald for en stund har toppet." Om Danmark kan blive en markedsleder inden for udvikling og design af elcykler er et realistisk håb, og der er ingen tvivl om, at den raffinerede teknologi, der netop nu udvikles i danske virksomheder, kan være med til at præge udviklingen inden for netop dette marked, vurderer Thomas Johnsen. 5 / 14

O V E R B L I K Perspektivering Udviklingen i branchen sammenholdes herunder med udviklingen i dansk økonomi og erhvervsliv. Som benchmark for resultaterne i branchen, er der i nedenstående tabel opstillet tre parametre, der viser udviklingen i branchen relativt til udviklingen i samfundet og det generelle erhvervsliv. 42% 5% 6% 8% 26% 13% Sammenligningsgrundlaget er henholdsvis Danmarks BNP samt Berlingske Business Magasins GULD1000 analyse af de 1000 største virksomheder i Danmark (målt på nettoomsætning). Branchens performance kan ikke udelukkende udledes af nedenstående sammenligning, da der er faktorer, der gør, at nogle brancher har vilkår der gør, at deres indtjeningsevne er anderledes. H.F. Christiansen A/S C. Reinhardt A/S Børge Kildemoes Cykelfabrik A/S Bjarne Egedesø A/S Søndergaard og Sønner Graf: Oversigt over de 5 største virksomheder i analysen i forhold til resten, fordelt ud fra størrelsen af deres aktivmasse. Dansk BNP vækst Soliditetsgrad GULD1000 Soliditetsgrad analyse Afkastningsgrad GULD1000 Afkastningsgrad analyse Nøgletalsoverblik 2011 2012 2013 1,6% 1,1% -0,5% 40,0% 40,9% Ej udgivet 35,0% 35,3% 35,7% 7,1% 6,3% Ej udgivet 6,2% 6,1% 5,1% Branchekoncentration Ovenstående diagram illustrerer branchens koncentration målt på aktivmasse i forhold til resten af branchen. Såfremt de fem største aktører udgør en stor del af branchen, vidner det om en branche, der er forholdsvist domineret af enkeltaktører. Det har selvfølgelig betydning for konkurrencesituationen, stordriftsfordele mv. Det modsatte er tilfældet, såfremt de fem største ikke er dominerende. Nedenstående tabel viser udvalgte nøgletal samlet for hele analysen fordelt på år. Derudover viser tabellen udviklingen fra år til i år samt over hele perioden. Tabellen kan bruges til at få et overblik over den samlede branchesituation samt udviklingen heri. Ved sammenligning af nøgletallene med andre brancher, er det vigtigt at være opmærksom på, at der brancher imellem kan gælde særlige forhold, der påvirker indtjeningsgrundlaget. For et mere detaljeret indblik i udviklingen i branchens virksomheder samt baggrunden herfor henvises til regnskabsanalysen på virksomhedsniveau i de tilhørende excelark. Se afsnittet "Vækstanalyse" for en nærmere oversigt over udviklingen i branchen over hele perioden. Nøgletal for branchen (i mio. kr.) Bruttofortjeneste Driftsresultat Resultat før skat Årets resultat Aktiver Egenkapital Soliditet Afkastningsgrad Egenkapitalforrentning 2011 2012 2013 Udvikling 2011-12 2012-13 2011-13 324 336 337 4% 0% 4% 57 61 52 6% -14% -9% 55 46 40-15% -14% -27% 41 32 30-22% -5% -26% 980 1.016 1.038 4% 2% 6% 343 359 370 5% 3% 8% 35,0% 35,3% 35,7% 0,3 % point 0,4 % point 0,6 % point 6,2% 6,1% 5,1% -0,1 % point -1,0 % point -1,1 % point 16,7% 13,2% 11,0% -3,5 % point -2,2 % point -5,7 % point Hvornår et nøgletal er "godt" er svært at sige. Det afhænger af de underliggende indtjeningsvilkår som eksempelvis kravet til kapitalinvesteringer som fabrikker mv. Negative nøgletal er dog altid dårligt. Når ovenstående tabel læses er det vigtigt at være opmærksom på, at jo større aktører der er i branchen, jo mere upræcis er tabellen, da de store aktører udgør en større vægt. Det er derfor vigtigt at se på rangeringstabellerne på henholdsvis side 8 og 10 for at få det fulde overblik. 6 / 14

A F K A S T O G S O L I D I T E T Afkastningsgrad og soliditet er to meget benyttede nøgletal. Det kommer sig af, at de begge er gode til at illustrere hver sin effekt. Hvornår en afkastningsgrad eller soliditet er "god" varierer fra branche til branche. 40% 35% 30% 25% 20% 15% 35% 35% 36% En sammenholdning mellem afkastnings- og soliditetsgrad er med til at vise, hvordan sundhedstilstanden i en virksomhed er, da den sammenholder konkursrisiko med indtjening. Til perspektivering benyttes gennemsnittet fra Berlingskes GULD 1000-analyse over de 1000 største virksomheder i Danmark (målt på nettoomsætning). Hvis en virksomhed har både høj afkastningsgrad og soliditet, har den et godt indtjeningspotentiale og god sikkerhed. Ved høj afkastningsgrad og lav soliditet tjener virksomheden penge, men der kan være behov for konsolidering. Hvis afkastningsgraden er lav, men soliditeten høj, er virksomheden sikker nok, men tjener ikke penge. Både lav afkastningsgrad og soliditet tjener virksomheden ingen penge, og der er risiko for konkurs. Afkastningsgrad (seneste regnskab) Under 7 pct. Over 7. pct 10% 5% 0% 6% 6% 5% 2011 2012 2013 Afkastningsgrad Soliditet Soliditet (sene este regnskab) Over 41. pct. Under 41 pct. 6,8 pct. 27,3 pct. 38,6 pct. 27,3 pct. Graf: Oversigt over analysens samlede afkastningsgrad og soliditet. Afkastningsgrad er et nøgletal, der viser virksomhedens evne til at tjene penge på den kapital, der er investeret i virksomheden. Jo højere en afkastningsgrad, jo bedre er virksomheden til at forvalte den indskudte kapital. Afkastningsgraden beregnes ud fra virksomhedens primære resultat, hvorfor der vil være poster som fx renter og skat, som beregningen ikke tager hensyn til. En virksomhed kan således have en positiv afkastningsgrad selvom de har underskud på bundlinjen. Nøgletallet er meget velegnet til at udtrykke, hvor god virksomheden er til at tjene penge på den primære drift, altså på virksomhedens kerneaktivitet(er). I ovenstående diagram er andelen af virksomheder i analysen med høj afkastningsgrad og soliditet angivet i den grønne boks. De to gule bokse angiver andelen, hvor afkastningsgrad og soliditet er hhv. høj og lav, mens den røde boks angiver andelen af virksomheder, hvor såvel afkastningsgrad som soliditet er lav. Som referenceværdier for de enkelte bokse er anvendt gennemsnitlige værdier fra GULD1000. Der bør tages forbehold for, at der brancher imellem kan gælde særlige forhold, der påvirker niveauet for afkastningsgrad og soliditet i den enkelte branche. Soliditet er et nøgletal, der kan bruges til at sige noget om, hvor godt rustet en virksomhed er til fx at modstå en økonomisk krise og er dermed en indikator for virksomhedens risiko for at gå konkurs. Derudover kan nøgletallet også sige noget om, hvor meget af virksomheden, der er selvfinansieret, og hvor meget der er finansieret via fx lån. Jo større soliditet, jo mindre har virksomheden lånt af penge. En høj soliditet er derfor godt, da virksomheden derved har lave omkostninger til renteudgifter. Omvendt kan virksomheder trække renteomkostninger fra i skat, hvorfor en soliditet på 100% ej heller er optimalt. Det optimale niveau varierer fra virksomhed til virksomhed, samt branche til branche. 7 / 14

A F K A S T - R A N G E R I N G Nr. Virksomhed Regnskabsafslutning 1 Larry VS Harry ApS 57,6% 143,9% 47,4% 2 1 2 Christiania Bikes ApS 42,9% 50,2% 92,0% 1-1 3 Jensen Productions ApS 33,7% 1339,0% 13,5% 41 38 4 TrioBike A/S 31,9% 93,4% 40,9% 5 1 5 Heino Cykler ApS 30-06-2013 30,9% 97,1% 29,8% 4-1 6 Reelight ApS 24,6% 31,7% 75,6% 6 0 7 Juhl Cycling Nordic A/S 30-09-2013 22,7% 33,3% 65,0% 3-4 8 Gripgrab ApS 19,4% 57,7% 33,0% 7-1 9 Cykelpartner.dk ApS 19,2% 48,8% 35,8% 15 6 10 Chalmer Sports ApS 16,2% 22,3% 84,1% 13 3 11 Python Pro ApS 13,7% 90,7% 18,5% 16 5 12 A. Winther A/S 30-09-2013 12,0% 28,5% 51,6% 10-2 13 Soigneur (L. Holst Aps) 11,7% N/A -145,2% 24 11 14 STM Sport A/S 11,5% 14,7% 75,3% 9-5 15 JT Import ApS 11,2% 15,5% 23,4% 12-3 16 Abike ApS 10,3% 65,8% 8,1% 21 5 17 Ebsen Bikes A/S 30-09-2013 10,1% 19,7% 49,4% 17 0 18 Marker Scandinavia ApS 8,9% 12,0% 62,9% 30 12 19 Bjarne Egedesø A/S 30-09-2013 8,7% 25,6% 27,9% 11-8 20 Borandia Handel ApS 8,6% 34,2% 15,7% 14-6 21 Cykelbanditten ApS 8,3% 499,0% 2,4% 35 14 22 Søndergaard og Sønner 30-06-2013 8,3% 14,7% 39,3% 22 0 23 RABO Tricycles A/S 30-06-2013 8,0% 13,4% 36,0% 20-3 24 Schrøder Cykler ApS 7,9% 25,7% 26,2% 8-16 25 BikeToyz ApS 7,7% 34,8% 8,8% 23-2 26 Mikaels Cykler ApS 30-09-2013 6,4% 7,8% 76,4% 19-7 27 Fri BikeShop (Roskildevej) ApS 5,7% 19,3% 27,8% 18-9 28 Pro-Movec A/S 5,0% N/A -35,0% 42 14 29 Asnæs Importen ApS 4,8% -4,8% 11,0% 26-3 30 Vangard Retail A/S 30-09-2013 4,5% N/A 0,4% 43 13 31 C. Reinhardt A/S 2,4% 8,6% 40,6% 32 1 32 Energysport A/S 30-06-2013 2,2% 3,4% 23,2% 29-3 33 H.F. Christiansen A/S 1,0% 1,8% 49,0% 33 0 34 Konggaard Aps (Xtreme) -0,2% -8,5% 21,6% 27-7 35 WeBike Group ApS -0,9% N/A -5,8% 31-4 36 Scan-Bike ApS -1,0% N/A -8,4% 25-11 37 Principia A/S -1,2% -8,9% 42,1% 39 2 38 Fantomshops ApS 30-04-2013-1,2% -3,5% 29,1% 28-10 39 Børge Kildemoes Cykelfabrik A/S -2,8% -17,3% 19,5% 37-2 40 Ritter Plus A/S -3,4% -6,8% 70,1% 36-4 41 Von Backhaus ApS -6,4% -57,2% 13,7% 34-7 42 Bikebuster A/S 30-09-2013-7,2% -46,8% 14,7% 38-4 43 Veksø A/S -11,6% -9,2% 30,8% 40-3 44 Falco A/S -65,0% N/A -273,3% 44 0 Afkastningsgrad Egenkapitalforrentning Soliditet Rangering sidste år Udvikling Note: Nøgletal i tabellen er 2-årige gennemsnit. Tabellen er rangeret efter afkastningsgrad. 8 / 14

I N D T J E N I N G S A N A L Y S E Indtjeningen i virksomhederne i denne analyse måles på egenkapitalforrentning samt nettoomsætning, driftsresultat og årsresultat. 18% 16% 17% Egenkapitalforrentning Egenkapitalforrentningen illustreres bedst, såfremt den sættes over for afkastningsgraden. 14% 12% 13% 11% Hvor afkastningsgraden viser virksomhedens evne til at tjene penge i forhold til den samlede kapital, der er investeret i virksomheden (herunder fremmedkapital), viser egenkapitalforrentningen virksomhedens evne til at tjene penge på den kapital, der er indskudt af ejerne. 10% 8% 6% 6% 6% 5% Det er relevant at være opmærksom på, at såfremt der i branchen er foretaget store investeringer i større aktiver, kan dette medføre en lavere forrentning. Grafen til højre viser gennemsnittet for branchen. 4% 2% For en detailanalyse på virksomhedsniveau henvises til rangeringen på side 8 samt den tilhørende regnskabsanalyse. 0% 2011 2012 2013 Afkastningsgrad Egenkapitalforrentning Resultater 400 Graf: Analysens samlede egenkapitalforrentning og afkastningsgrad. 350 300 250 200 150 100 50 0 324 336 337 57 61 52 41 32 30 2011 2012 2013 Bruttofortjeneste Driftsresultat Årets resultat GRAF: Oversigt over analysens samlede bruttofortjeneste, driftsresultat og årets resultat i millioner. Nettoomsætning, driftsresultat, resultat før skat og årets resultat er udtryk for en nedbrydning af virksomhedens resultatposter i regnskabet. Med udgangspunkt i virksomhedens samlede omsætning fratrækkes i den nævnte rækkefølge en række poster. Jo lavere niveau fra omsætningen mod resultatet, jo flere poster er inkluderet. Positive resultater er selvsagt godt, men niveauet herfor og forholdet mellem de tre resultatposter kan variere fra branche til branche afhængig af vilkårene for at drive virksomhed i den pågældende branche. 9 / 14

BRUTTOFORTJENESTE - R A N G E R I N G Nr. Virksomhed Regnskabsafslutning 1 H.F. Christiansen A/S 60.956 2.072 658 1 2 Bjarne Egedesø A/S 30-09-2013 27.144 3.990 2.453 4 3 A. Winther A/S 30-09-2013 24.598 4.194 4.286 3 4 Søndergaard og Sønner 30-06-2013 24.228 4.029 2.242 5 5 Børge Kildemoes Cykelfabrik A/S 21.607-5.523-4.949 2 6 C. Reinhardt A/S 21.185 4.001 3.838 7 7 Heino Cykler ApS 30-06-2013 20.184 6.835 4.875 6 8 Pro-Movec A/S 19.953 5.424 2.548 10 9 Christiania Bikes ApS 12.066 6.672 5.055 8 10 Reelight ApS 11.320 4.146 3.211 11 11 BikeToyz ApS 9.177 2.140 665 9 12 Cykelpartner.dk ApS 9.017 2.956 2.007 15 13 Gripgrab ApS 7.520 999 715 13 14 Energysport A/S 30-06-2013 6.072 550 69 14 15 Cykelbanditten ApS 5.861 841 383 12 16 Fri BikeShop (Roskildevej) ApS 5.712 717 520 17 17 Larry VS Harry ApS 4.310 2.593 1.925 21 18 RABO Tricycles A/S 30-06-2013 4.017 1.474 736 25 19 Ebsen Bikes A/S 30-09-2013 3.955 1.953 1.360 19 20 Bikebuster A/S 30-09-2013 3.666-2.302-3.027 16 21 JT Import ApS 3.524 657 190 24 22 Juhl Cycling Nordic A/S 30-09-2013 3.269 625 415 18 23 Chalmer Sports ApS 2.908 1.183 880 22 24 Konggaard Aps (Xtreme) 2.657-19 -110 N/A N/A 25 Borandia Handel ApS 2.503 630 144 23 26 Vangard Retail A/S 30-09-2013 1.909 250 24 32 27 Schrøder Cykler ApS 1.864 335 225 28 28 Ritter Plus A/S 1.800-206 -242 26 29 Scan-Bike ApS 1.718-1.033-1.972 20 30 Soigneur (L. Holst Aps) 1.692 348 215 29 31 Marker Scandinavia ApS 1.622 495 310 31 32 TrioBike A/S 1.583 932 1.197 34 33 Fantomshops ApS 30-04-2013 1.478-70 -59 N/A N/A 34 Mikaels Cykler ApS 30-09-2013 1.286 245 168 33 35 Von Backhaus ApS 1.284-357 -374 36 36 Asnæs Importen ApS 1.192 270-51 30 37 WeBike Group ApS 1.085-288 285 37 38 STM Sport A/S 766 1.347 975 27 39 Jensen Productions ApS 573 195 145 35 40 Abike ApS 325 207 108 40 41 Python Pro ApS 114 50 40 41 42 Principia A/S 20-432 -792 39 43 Veksø A/S 19-17 -7 42 44 Falco A/S -270-1.207-1.230 38 Bruttofortj. Driftsresultat Resultat efter skat Rangering sidste år Udvikling Note: Rangeret efter bruttoomsætning. Tallene er fra virksomhedernes seneste regnskab og angives i t.kr. 10 / 14

V Æ K S T A N A L Y S E Vækstanalysen viser udviklingen i branchen de seneste tre år i både procent og absolutte talværdier. Sammenholdt med den nuværende situation i branchen kan udviklingen heri fx anvendes i en sammenligning på virksomhedsniveau og dermed give indtryk af, hvordan en virksomhed klarer sig i forhold til branchen generelt. Udviklingen kan ligeledes være nyttig i vurderingen af forventningerne til fremtiden. Nedenstående diagram viser, hvor mange virksomheder, der har haft overskud hhv. underskud i de enkelte år. Ligeledes vises også, hvor mange virksomheder, der har formået at have overskud eller underskud hvert år i den tre-årige analyseperiode. Udviklingen i antallet af virksomheder med overskud og underskud er beskrivende for evnen til at drive virksomhed under branchens vilkår, der må antages at variere over tid. En stigning i antallet af virksomheder med overskud kan dermed indikere god tilpasningsevne og/eller forbedring af betingelserne for at drive virksomhed i branchen og vice versa. Endelig kan antallet af virksomheder med overskud eller underkud hvert år over hele perioden fortælle noget om stabiliteten i branchen. Regnskabstal Udvikling 2011-2013 i procent i tusind kr. Bruttofortjeneste 4,3% kr 13.930 Primært resultat -8,9% kr -5.048 Resultat før skat -26,9% kr -14.683 Årets resultat -26,0% kr -10.546 Aktivmasse 6,0% kr 58.557 Egenkapitalmasse 7,9% kr 27.144 50 45 40 35 30 25 20 15 10 10 9 34 35 11 33 3 26 Ovenstående tabel viser udviklingen fra starten af analyseperioden til slutningen af analyseperioden. I tabellen er mellemliggende år taget ud for at vise de langsigtede forandringer. En grøn farvemarkering indikerer vækst, rød en tilbagegang og gult, at der enten har været stilstand, eller at resultatet ikke findes. Sammenholdning af tallene kan give værdifuld viden om branchen. En stigning i eksempelvis aktivmassen og egenkapitalen er som udgangspunkt positivt, men er aktivmassen fx steget med 20% og egenkapitalmassen med 5%, kan det være en indikation af, at branchen har optaget mere gæld til netop finansiering af investeringen i aktiverne. Dette vil alt andet lige medføre lavere soliditet og dermed større risici. Tabellen kan dermed også være et stærkt værktøj i vurderingen af de fremtidige forventninger. 5 0 2011 2012 2013 Alle tre år Overskud Underskud Graf: Antallet af virksomheder i hvert år med et resultat på over eller under nul samt antallet af virksomheder med overskud eller underskud hvert år over alle tre år. 11 / 14

R E G N S K A B S T A L Regnskabsposter Nettoomsætning Virksomhedens samlede indtægter Bruttofortjeneste Forskellen mellem virksomhedens salg og de direkte salgsomkostninger Primært resultat Overskuddet før renter, ekstraordinære poster, skat og afskrivninger Finansielle poster Renter, afkast og udbytte på værdipapirer Ekstraordinære indtægter/udgifter Indtægter eller udgifter der adskiller sig fra hovedaktiviteterne Resultat før skat Virksomhedens resultat for en regnskabsperiode før skat Skat Skattebetaling til staten Resultat efter skat Virksomhedens resultat efter skat Årets resultat Virksomhedens slutresultat Udbytte Udbetaling til ejerne, enten som dividende eller tilbagekøb af aktier Aktiver Genstande, beholdninger og rettigheder der tilhører virksomheden Egenkapital Ejernes andel af virksomhedens finansiering Minoritetsinteresser Kapitalandele der ejes af andre end koncernvirksomhederne Hensættelser Virksomhedens forpligtelser med usikkerhed omkring størrelse eller tid Kortfristet gæld Gæld der skal være afviklet eller refinansieret inden for 12 mdr. Langfristet gæld Gæld med en løbetid på over 12 mdr. N/A Tal ikke tilgængelige, eller beregning ikke mulig 12 / 14

Nøgletal Egenkapitalforrentning Formel Overskud før skat, målt i forhold til gennemsnitlig egenkapital. Return on equity (ROE) = Resultat før skat / Egenkapitalmasse Afkastningsgrad Formel EBIT målt i forhold til virksomhedens gennemsnitlige aktiver. Return on assets (ROA) = Primært resultat / Aktivmasse Markedsandel Formel Hvor stor en procentdel virksomhedens aktiver udgør i branchen. Markedsandele = Aktivmasse / Total Aktivmasse Soliditet Formel Egenkapital målt i forhold til de samlede aktiver Soliditet = Egenkapitalmasse / Aktivmasse Overskudsgrad Formel Forholdet mellem driftsresultatet og nettoomsætningen. EBIT-margen = Driftsresultat / Netto omsætning 13 / 14

INGSKE EARCH BERLI RESE Research har siden 1991 udført analyser, rundspørger og undersøgelser både for andre dele af Berlingske Media og for eksterne virksomheder og institutioner. Afdelingen har 5 fuldtidsansatte journalister, økonomer og analytikere samt cirka 20 studerende med en bred uddannelsesmæssig baggrund inden for de samfundsfaglige videnskaber. Vi modtager meget gerne kommentarer, ris og ros til vores brancheanalyser - ring gerne på 33 33 24 75eller skriv til research@berlingskemedia.dk På forhånd tak EARCHBerlingske Berlingske Research Kontakt Berlingske Research Pilestræde 34 1147 København K Tlf.: 33 75 24 24 e-mail: research@berlingske.dk 14 / 14