BEBOERHØJSKOLEN SAMLET KURSUSOVERSIGT BOLIGSOCIAL DRIFT (for ansatte og ledere i driften) BÆREDYGTIG BOLIGSOCIAL DRIFT FRA SKRALD TIL RESSOURCE FRA SERVICE TIL MEDSKABELSE BOLIGDRIFT OG KOMMUNIKATION HJÆLP TIL UDSATTE BEBOERE VIDEN OG VÆRKTØJER DER GØR EN BOLIGSOCIAL FORSKEL
BÆREDYGTIG BOLIGSOCIAL DRIFT Ejendomskontorets tid og ressourcer Bedre systemer og logistik Bedre service Renere arbejdsmiljø Større arbejdsglæde Større produktivitet Udviklingsplan Det påvirker driften, når op til 80 % af beboerne har en indvandrerbaggrund. Hvad betyder fattigdom for driften af et boligområde? Hvorden skal arbejdet ledes og ressourcerne fordeles? Kan boligsociale udviklingsprojekter frigøre penge, tid og ressourcer til mere nyttige formål? Og vil det kunne skabe et bedre arbejdsmiljø? Spørgsmålet er, hvordan de ansatte kan blive bedre til at tackle udfordringer så som vedligeholdelse, rengøring, affald og beboerservice? På kurset vil deltagerne italesætte deres konkrete viden og erfaringer, og der vil blive sat fokus på at finde bedre løsninger til gensidig fordel for beboere og ansatte. Hvordan modtages nye beboere i administrationen og i boligområdet? Er beboermappen forståelig? Er den vedtagne husorden tilgængelig? Hvem trækker grænser og iværksætter konsekvenser, når beboere ikke lever op til reglerne? Hvordan skabes et større beboeransvar i forhold til husorden, rengøring, affald og vedligeholdelse? På kurset får dialogen frit løb og deltagerne får mulighed for at finde nye og mere bæredygtige løsninger. MODUL 1: HVORDAN LØSER VI OPGAVERNE Hvad er ejendomskontorets hovedopgaver? Bliver opgaverne løst på bedste mulige måde? Hvad bruger de ansatte flest timer på? Case: Oversigt: Sådan bruges arbejdstimerne MODUL 2: DE STØRSTE UDFORDRINGER Hvad fylder meget i de ansattes arbejde? Hvad bør ændres og evt. prioriteres væk? Hvordan kan arbejdet gøres smartere? Case: Ideer til ændringer og nye prioriteringer MODUL 3: BEDRE SYSTEMER OG LOGISTIK Hvad kan ændres på kort sigt? Hvad skal ændres på længere sigt? Hvad kan vi gøre anderledes i næste uge? Case: Skitse til en udviklingsplan MODUL 4: BOLIGSOCIAL SERVICE Kan beboerne i højere grad indgå i driften? Hvilke arbejdsområder kan overgå til beboerne? Kan der skabes et bedre informationssystem? Case: Færdiggørelse af udviklingsplanen
FRA SKRALD TIL RESSOURCE Ny affaldsstrategi Nye budskaber Beboerinddragelse Børn og unge Justering af affaldssystemet Nye info-materialer Affaldskampagne I mange boligområder bruger ejendomsfunktionærerne mere end halvdelen af deres tid på affald. Det koster ressourcer og mange penge. God affaldssortering handler om individuelle holdninger og værdier, brugervenlige affaldssystemer og god kommunikation. Regeringens nye affaldsstrategi har en hel ny og positiv tilgang til affaldssortering. Kombineres strategien med ejendomsfunktionærernes viden, er der et nyt potentiale til at udvikle en bæredygtig affaldsstrategi. På kurset vil deltagerne arbejde med en analyse af styrker og svagheder i den lokale affaldshåndtering. Deltagerne vil diskutere, hvordan man kan optimere affaldssystemet, øge beboerinddragelsen og ændre budskaber og kommunikation i relation til regeringens nye affaldskoncept, hvor affald betragtes som en ressource. Der vil med udgangspunkt i de lokale erfaringer være fokus på om kulturforskelle fører til en forskellig affaldskultur og på, hvordan det er muligt at påvirke beboernes affaldsvaner og rutiner. Deltagerne vil diskutere, hvordan der skabes en ny, lokal og bæredygtig affaldsstrategi. MODUL 1: DEN LOKALE AFFALDSHÅNDTERING Analyse af affaldssystemets styrker og svagheder Ejendomsfunktionærernes arbejde med affald? Områdets affaldskommunikation? Case: Affald og de tværkulturelle udfordringer? MODUL 2: EN NY AFFALDSSTRATEGI Nytter det - hvorfor skal vi sortere affald? Ny affaldsstrategi - fra skrald til ressource Nye måder at inddrage og kommunikere på? Case: Formulering af enkle affaldsregler MODUL 3: BEDRE AFFALDSSORTERING Justering af det tekniske affaldssystem Ændrede i arbejdsformer og ny affaldsservice? Sådan vil vi påvirke adfærd og holdninger? Case: Hvordan skabes bedre beboerinddragelse MODUL 4: BÆREDYGTIG AFFALDSSTRATEGI Fysiske og tekniske ændringer? Affaldskommunikation på flere sprog? Hvordan bruges de etniske beboernetværk? Case: Skitse til en lokal affaldskampagne
FRA SERVICE TIL MEDSKABELSE Almen servicekultur Service kontra inddragelse Beboerne som medskabere Ny almen boligvision Rolleskift og deltagelse Kernedrift og frivilligt arbejde Overalt i samfundet er der igennem årtier skabt en servicekultur, hvor beboere mod at betale husleje serviceres af gårdmænd, varmemestre og af beboervalgte - uden at der stilles krav til beboerne om deltagelse. Derfor føler mange ikke noget ansvar for oprydning, deltagelse i arrangementer og i beboerdemokratiet. I fremtiden skal borgere og beboere spille en mere aktiv rolle i velfærdssamfundet og i deres boligområde. Beboerne skal inddrages mere i driften. Men hvordan? På kurset vil deltagerne ryste posen og gå ind i en dialog om, hvorvidt rollerne mellem beboere, beboergrupper, bestyrelser, børn og unge og ansatte kan ændres, så beboerne får et større ansvar for drift og vedligeholdelse. Kan de ansatte nøjes med at udføre kernedriften, mens beboere tage er sig af resten? Kan der etableres hønsehus, nyttehaver, bede med purløg og radiser og rosenbede, der passes af beboere? Kan beboere i nogle boligområde slå græsset? Deltagerne vil på kurset udvikle et eller flere forsøgsprojekter med øget beboerdeltagelse. Projekter, der skal gennemføres som samskabelsesprojekter. MODUL 1: DEN ALMENE SERVICEKULTUR Fra brugerdeltagelse til servicesamfund Dilemma imellem service og inddragelse? Kan øget inddragelse skabe en bedre boform? Case: Inddragelsens fordele og ulemper? MODUL 2: VISION OM STØRRE DELTAGELSE Kan samskabelse blive en ny almen boligvision? Kan man hæve kravene til samtlige beboere? Skal nogle beboergrupper friholdes? Case: Hvordan kan en ny boligvision se ud? MODUL 3: KERNEDRIFT OG INDDRAGELSE Hvad er ejendomskontorets kernedrift? Driftsopgaver beboerne selv kan løse? Serviceområder frivillige ikke kan overtage? Case: Ny fordeling af driftsopgaver MODUL 4: FORSØG MED ØGET DELTAGELSE Hvad kan ændres på kort sigt? Hvad kan ændres på længere sigt? Hvad kan vi gøre anderledes i næste uge? Case: Skitse til et eller flere forsøgsprojekter
BOLIGDRIFT OG KOMMUNIKATION Beboerinformation Beboermappen Vedligeholdelse Piktogrammer Affaldsreglement Beboeropslag Nyt fra ejendomskontoret Husorden Nye indflyttere skal have den rigtige information, og de skal mødes med klare forventninger om at passe på deres bolig, sørge for vedligeholdelse og indordne sig under normer og den fælles husorden. Men information til beboere fra ejendomskontoret er ofte en rodebutik af mange forskellige ting, som det kan være svært at overskue for ejendomskontoret og for beboeren. Får ejendomskontoret styr på informationen, kan det spare afdelingen for tid, ressourcer og penge. På kurset vil deltagerne diskutere, hvordan man forbedrer og optimerer beboerkommunikationen, så beboerne bedre kan forstå regler, normer og informationer fra ejendomskontoret og afdelingsbestyrelsen. Deltagerne vil fokusere på styrker og svagheder i den eksisterende beboerkommunikation og vurdere, om den reelt kan nå ud til alle beboergrupper. Hvornår skal informationen formidles via personlig kontakt? Hvornår skal den oversættes? Hvornår er det godt at bruge piktogrammer og opslag? Deltagerne vil arbejde med nye løsninger og på at forbedre den lokale beboerkommunikation. MODUL 1: HVORDAN KOMMUNIKERER I Analyse af beboermappens styrker og svagheder Hvilken information får nye indflyttere? Hvordan håndteres flerkulturel kommunikation? Case: Hvad er de største udfordringer? MODUL 2: KONTORETS KOMMUNIKATION Hvad bruges der tid på i åbningstiderne? Skriftlig og mundtlig kommunikation? Hvad fungerer - hvad fungerer ikke? Case: Hvad skal der laves om på? MODUL 3: BESTYRELSENS KOMMUNIKATION Hvilken information er vigtig for beboerne? Afdelingsbestyrelsens informationsbehov? Hvordan bruges boligområdets medier? Case: Hvordan gør vi det bedre? MODUL 4: FÆLLES BEBOERKOMMUNIKATION Fornyelse af daglige kommunikationsrutiner? Flerkulturel beboerkommunikation - hvordan? Hvordan bruges ambassadører og netværk Case: Sådan vil vi ændre kommunikationen
HJÆLP TIL UDSATTE BEBOERE De udsatte grupper Servicering af udsatte Tid og ressourcer Faglig viden Sagsbehandlere og netværk Hjælp til lokale bosteder De udsatte boligområder har en stor andel af ældre, af fysisk og psykisk syge, af alkoholikere og bistandsklienter, hvoraf mange er ressourcesvage. Nogle taler og forstår dårligt dansk, andre er præget af krigstraumaer. Nogle har af naturlige årsager en kort lunte. Ejendomsfunktionærerne er tæt på de udsatte beboere, som de efter bedste evne giver hjælp og støtte. Men hvordan, hvornår og af hvem skal de udsatte grupper have hjælp? Kan der udvikles et netværk af omsorgspersoner?. På kurset vil deltagerne med udgangspunkt i deres viden og erfaringer gå i dialog om, hvornår og hvordan de udsatte grupper skal have hjælp og støtte, og hvem der skal give denne støtte. Hvad er ejendomskontorets opgave, og hvordan kan de beboervalgte og frivillige hjælpe med? Kan og skal der udvikles et samarbejde og være et kontaktnetværk imellem de professionelle kontaktpersoner og ejendomskontoret? Hvordan udvikles et lokalt netværk, så de udsatte beboere får den hjælp, de har brug for til gavn for dem selv og for deres naboer? Kurset kan give deltagerne mulighed for at udvikle lokale løsninger. MODUL 1: DE UDSATTES PROBLEMER Hvad består de udsattes problemer i? De ældre, de fysisk og psykisk handicappede? Alkoholikere og andre udsatte? Hvor er de vigtigste udfordringer? MODUL 2: NABOER TIL UDSATTE Hvordan påvirker de udsatte boligområdet? Eksempler på gener for naboerne? Hvordan hjælper beboerne og de udsatte? Hvordan kan gener for naboer minimeres? MODUL 3: FAGLIG OG FRIVILLIG HJÆLP Hvilke opgaver har kontaktpersonen? Hvornår er der behov for supplerende hjælp? Hvad kan de beboervalgte gøre i weekender? Hvor er snitfladerne for professionel/frivillig hjælp MODUL 4: STØTTE TIL LOKALE BOSTEDER Bofællesskaber for udsatte grupper? Beskyttede ældreboliger? Ungdomsboliger og ungestøtte? Case: Samarbejdsplan for støtte til udsatte