BRANDVÆSEN. Hotelgæster tænker ikke

NR. 1 februar 2008 BRANDVÆSEN Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Hotelgæster tænker ikke Instinkt vinder over omtanke, når der udbryder brand i et hotel. Gæsterne styrter gennem røgen ned ad hovedtrappen frem for at finde den nærmeste brandtrappe. En gæst på Hotel Plaza beroliges her af Københavns Brandvæsen. (Foto: Gert Jensen) Side 28-30

BRANDVÆSEN NR. 1 februar 2008 6. ÅRGANG ISSN1603-0362 Udgiver Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FKB www.fkbnet.dk Redaktion Ansvarshavende redaktør: Peter Finn Larsen Larsen & Partnere Pedersborg Torv 7, 1, 4180 Sorø Telefon: 57 82 02 03 mobil: 40 13 47 52 Fax.: 57 82 02 83 E-mail: larsen@lapart.dk Journalist Erik Weinreich Larsen & Partnere Pedersborg Torv 7, 1, 4180 Sorø Telefon: 57 82 02 03 mobil: 20 84 02 89 Fax: 57 82 02 83 E-mail: erik.weinreich@lapart.dk Ekspedition LH Kontorassistance Østergade 18, 6580 Vamdrup Telefon: 75 58 01 43 E-mail: lthansen@stofanet.dk Kontortid: Kl. 9.00-10.00 Annoncer Ekström Annonce Service ApS Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd Telefon: 44 44 77 47 Fax: 44 44 67 47 E-mail: brand@annonce-service.dk Oplag, pris og udgivelse Oplag: Forventet 4.000 eks. Årsabonnement: Kr. 350,- inkl. moms Ved fejl eftersendes bladet i indtil to måneder. Løssalg: Kr. 60,- inkl. moms, ekskl. porto Ældre numre kan bestilles så længe lager haves. Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned dog undtaget januar og juli Bladudvalg Beredskabschef Peter Staunstrup (formand), beredskabschef Sven Urban Hansen, beredskabschef Ole Nedahl, beredskabsinspektør Anders Enggaard og brandchef Steen Finne Jensen Lay out Fingerprint reklame www.fingerprint.dk Telefon: 23 83 84 20 Tryk Rosendahls Bogtrykkeri A/S Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg N Telefon: 76 10 11 12 Fax: 76 10 11 20 Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk og citering fra bladet er tilladt med tydelig kildeangivelse. Regler om ophavsret er gældende. Indhold Leder: Husk løbende efteruddannelse af indsatsledere Af Niels Christensen, bestyrelsesmedlem i FKB... side 3 Ansvar for svær frigørelse overgår til kommunerne 1. juli... side 4 Akutberedskab: Ministeropbakning til FKB-forslag... side 5 BRS Kursusvirksomhed: Fra Bernstorff over Hedehusene til Tinglev Af Kasper Borg Nielsen, Beredskabsstyrelsen... side 6 Bernstorff Slot, beredskabsskole i næsten 69 år Af Bjarne Kjems, skolechef på Bernstorff Slot... side 8 Navne: Rask Andersen død Af Gunnar Haurum... side 11 Katastrofeberedskabet Debat om kommunikation i beredskabet... side 13 Den der sidder på kommunikationen, har også magten... side 13 Katastrofedebat gav ikke nye svar af Niels Johan Juhl-Nielsen, beredskabsforsker... side 14 Citater med udfordringer om katastrofeberedskabet... side 16 Alarmen lyder for de frivillige brandværn... side 18 F-gas: Strammere regler... side 19 Sammenlægning i Frederikssund: Åbenhed er det allervigtigste... side 21 Halsnæs forhandler med Frederikssund... side 21 Beredskab mod sårbarhed Af Niels Johan Juhl-Nielsen, beredskabsforsker... side 22 FKB kredsmøder... side 24 Rørdæmninger som afløser for sandsække... side 25 EU parat til selvslukkende cigaretter... side 26 Rygning største årsag til dødsbrande... side 27 Hotelbrand: Gæsterne tog den trappe, de kendte... side 28 Ansatte på hoteller skal efteruddannes... side 28 Ny vejledning om alarm og sikkerhed på hoteller Af Ole B. Kristensen, DBI... side 30 Færdige kampagner klar til brug Af Camilla Sieljaks, BRS... side 31 Kursus i kørsel med blå blink... side 32 Begejstring for blå-blink-kursus... side 33 Kosovo: Kun 15 af 113 brandbiler i rimelig stand Af Peter Hofman-Bang, BRS... side 34 Boganmeldelse: 100 år med automobilsprøjter... side 39 Hvem sælger... side 42 Deadline for annoncer og artikler til BRANDVÆSEN marts 2008 er 18. februar 2008 2 BRANDVÆSEN

Leder Vi skal huske en løbende efteruddannelse af indsatsledere En ny indsatslederuddannelse er under forberedelse. Et mangeårigt ønske fra FKB ser hermed ud til at gå i opfyldelse fra starten af 2009. Ifølge oplægget bliver fremtidens indsatslederuddannelse på syv uger i modsætning til den nuværende på tre uger. Der bliver med denne udvidelse mulighed for en faglig og kvalitativ forbedring af indsatslederens kompetencer. Siden de nuværende indsatslederkurser blev udviklet, er der kommet nye udfordringer til. Det ligger nu fast, at kommunerne fra 1. juli 2008 overtager ansvaret for redningsarbejdet, og udfordringen er, at vi også her skal levere den samme høje service. Det forudsætter bl.a., at vores uddannelse er opdateret. Ikke mindst er samarbejdet med ambulancetjenesten vigtig, når kommunerne får ansvaret for redningsarbejdet. Andre udfordringer er indsatsen ved komplekse forureningsuheld, eksplosions- og sammenstyrtningsulykker, terrorhændelser og de mandskabskrævende, langvarige indsatser. Brugen af og mulighederne i det nye fælles kommunikationssystem SINE vil givet blive endnu en udfordring. For alle ISL Den syv uger lange indsatslederuddannelse bliver obligatorisk for alle nye indsatsledere, men opgaverne og udfordringerne vil også nå de nuværende indsatsledere. Det er ganske vist erfarne folk, men de færdigheder, de nye indsatsledere får med hjem, skal også være basisviden hos os gamle. Derfor er det vigtigt, at alle nuværende indsatsledere gennemfører en efteruddannelse, så vi alle er opdaterede. Uden en obligatorisk efteruddannelse vil effekten være alt for længe undervejs. De 12 årlige øvelser i almindelig indsats er i dag den eneste pligtige efteruddannelse for indsatslederne. Vi er hermed sikre på, at vi stadig kan huske, hvordan man ophaler HT-slangen til 1. sal. Vi ved sikkert også, hvordan man suger an og beregner trykket ved strålerørene, men det er ikke godt nok. Naturligvis skal vi beherske de grundlæggende færdigheder på skadestedet, så vores ordreudgivelse stemmer med de færdigheder, der beherskes af brandmandskabet, men de syv ugers indsatslederuddannelse skal så sandelig også vedligeholdes. Eller tabes effekten over årene. Obligatorisk efteruddannelse Vi må derfor sætte os et nyt mål. Nemlig det, at indsatslederne skal sikres en løbende, obligatorisk efteruddannelse. Indholdet og varigheden skal naturligvis drøftes, men nye udfordringer vil givet komme til. Erfaringer fra indsatser i ind- og udland er værdifuld viden at bygge videre på, og mon ikke også producenterne fortsat vil udvikle nyt materiel, der kan indgå i den daglige opgaveløsning. Obligatorisk efteruddannelse er ikke noget enestående. Spørg blot en ambulancebehandler, hvordan det er en gang årligt at skulle gennemføre et repetitionsforløb med risiko for at miste kompetencen som ambulancebehandler. Vi kræver, at vores brandmænd mindst 12 gange om året skal deltage i øvelser af mindst to timers varighed. Så må vores indsats for at vedligeholde vore egne færdigheder have mindst samme styrke. Niels Christensen Bestyrelsesmedlem i FKB Foreningen af Kommunale Beredskabschefer BRANDVÆSEN 3

Øvelse: En person ligger kvæstet under en lastbil. Hurtigste frigørelse sker med en såkaldt RAM-support, der kan løfte lastbilen. Værktøjet kan også bruges til at sprede ting og for eksempel frigøre en person, der sidder fastklemt i sin bil. Her laves der ofte taktiske klip i bilen forinden. Foto: Henrik Vang Olesen. Ansvaret for svær frigørelse ved trafikuheld overgår til kommunerne pr. 1. juli De fleste redningsberedskaber har foretaget frigørelse i en del år. Nu bliver det alene deres ansvar Af Erik Weinreich Fra den 1. juli i år vil det entydigt være de kommunale redningsberedskaber, der har ansvaret for sværere frigørelse af fastklemte ved trafikulykker. Sådan lyder den fælles beslutning fra Forsvarsministeriet og Sundhedsministeriet, og redningsberedskaberne er klar til opgaven, som de fleste steder har været ren rutine i flere år, fortæller beredskabschef Sven Urban Hansen fra Sorø Brandvæsen, der har udført frigørelse siden 1994: De sidste fem år har frigørelse har været en del af brandmandsuddannelsen (funktionsuddannelse indsats), lige som frigørelse ved færdselsulykker er med i de årlige vedligeholdelsesøvelser på samme måde som frigørelse ved sammenstyrtning og frigørelse, hvis en person kliver klemt fast i en maskine. Det er en helt naturlig del af vores opgaver på samme måde som al anden redning. Vi har værktøjet til langt det meste frigørelse og kan i særlige situationer supplere med kraftigere værktøj fra Beredskabsstyrelsens støttepunkter, siger Sven Urban Hansen. Emne på kredsmøder På forårets kredsmøder vil FKBs bestyrelse orientere nærmere om, hvad præciseringen af ansvaret for frigørelse betyder for det enkelte redningsberedskab. FKB kreds Midtjylland holder møde den 21. februar. FKB kreds Hovedstaden holder møde den 28. februar. 4 BRANDVÆSEN

Ministeropbakning til FKB-forslag I sidste ende bliver en garanti om hurtig akut-hjælp regionsrådenes ansvar Af Erik Weinreich Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen har givet FKB fuld opbakning til forslaget om, at de kommunale redningsberedskaber kan blive en naturlig del af den kommende garanti for hurtig førstehjælp det vil sige en garanti for akuthjælp inden for 15 minutter efter, at der er slået alarm på 112. Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen er positiv over for FKBs ønske om at blive en del af en akut-garanti. Ministeren har sendt bolden videre til regionsrådene, der er den myndighed, der vil få ansvaret for at gennemføre garantien, der er en del af regeringens forslag til kvalitetsreform. Politisk er der enighed om gennemføre en sådan garanti, så det vil kun blive et spørgsmål om detaljer i garantien, når kvalitetsreformen skal behandles i Folketinget. Del af regeringsgrundlaget Kvalitetsreformen er en del af regeringsgrundlaget, som derfor inden for overskuelig tid kan ventes udmøntet i en aftale i Folketinget. Den vil så blive fulgt op af en ny bekendtgørelse for planlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab samt uddannelse af ambulancepersonale m.v., skriver sundhedsministeren i sit svar til FKB. Regionsrådenes ansvar Efter den nuværende bekendtgørelse er det de enkelte regionsråd, som planlægger det præhospitale beredskab, og det er i denne planlægning, at redningsberedskaberne vil kunne spille en central rolle i forhold til en hurtig indsats. De kommunale redningsberedskaber har i forvejen et landsdækkende net, der kan nå ud næsten overalt inden for 15 minutter, og FKBs forslag går derfor på, at samme redningsberedskaber rykker ud og giver kvalificeret førstehjælp, indtil ambulancen eller anden præhospital bistand når frem. Sepura SRH3800 Markedets eneste bærbare Tetra radio med DMO repeater mulighed. Sepura SRG3500 Markedets eneste 10W Tetra radio med både gateway og DMO repeater. Virtual Konsol Betjening via standard mobil PC. Afsendelse af statusmeddelse som standard. Tilbehør fra Savox og Imtradex Leverandør til Dansk Beredskabskommunikation & SINE A COMPANY IN THE VHF GROUP AS 43 74 44 60 www.radiocom.dk BRANDVÆSEN 5

Fra Bernstorff over Hedehusene til Tinglev Beredskabsstyrelsen omstrukturerer kursusvirksomheden Af Kasper Borg Nielsen, Beredskabsstyrelsen Omstruktureringerne af Beredskabsstyrelsens kursusvirksomhed sker med henblik på at gøre strukturen mere nutidig og tilpasningsdygtig. Med den nye struktur vil vi få bedre muligheder for styring og koordinering af det samlede uddannelsesområde. Et væsentligt hovedsigte med den nye struktur er også at bidrage til en styrkelse af de faglige miljøer. Vi forventer, at den nye struktur giver den mest hensigtsmæssige udnyttelse af styrelsens samlede uddannelseskapacitet, så der i endnu højere grad kan fokuseres på kerneydelsen. Således frigør den nye struktur nogle ressourcer, som vil kunne udnyttes til at styrke det beredskabsfaglige arbejde og selve uddannelsesaktiviteten. Herudover vil der kunne skabes synergi i forhold til Forsvarsministeriets øvrige kursusvirksomhed. Den nye struktur Der gennemføres følgende ændringer på skoleområdet: Beredskabsstyrelsens Center for Lederuddannelse ved Bernstorff Slot i Gentofte nedlægges. Politisk aftale om redningsberedskabet I foråret 2007 indgik et flertal af folketingets partier en aftale om redningsberedskabet i perioden 2007-2010. Aftalen indeholder flere ændringer på uddannelsesområdet, heriblandt, at der etableres en ny struktur for Beredskabsstyrelsens kursusvirksomhed. I efteråret 2007 fik Beredskabsstyrelsen grønt lys til at iværksætte implementeringen af aftalen. Beredskabsstyrelsens højskole i Snekkersten ændrer status til en kursusejendom. Derved sker der en fortsat udnyttelse af indkvarteringsmuligheder og kursuslokaler. De kurser, der i dag varetages af højskolen, og nogle af de kurser, der varetages af Center for Lederuddannelse, forankres i en central kursusenhed ved Beredskabsstyrelsens kontor for uddannelse. Indsatsleder- og holdlederuddannelsen samt en række øvrige kurser, der i dag varetages af Center for Lederuddannelse, forankres ved Beredskabsstyrelsens Tekniske Skole i Tinglev. Uddannelsesfaciliteterne ved Teknisk Skole i Tinglev udvides. De beredskabspsykologiske kurser, der i dag varetages af Center for Lederuddannelse, forankres i den centrale kursusenhed og søges gennemført i samarbejde med Forsvarsakademiet. En række andre kurser, der i dag varetages af Center for Lederuddannelse, gennemføres ved andre kursusfaciliteter under Forsvarsministeriet. Hvornår sker ændringerne? Første skridt i etableringen af den nye struktur for Beredskabsstyrelsens kursusvirksomhed sker ved fraflytningen af Bernstorff Slot, hvor den sidste kursusdag forventes at blive fredag den 7. marts 2008. Flytningen af blandt andet indsatsleder- og holdlederuddannelsen til Beredskabsstyrelsens Tekniske Skole i Tinglev forventes at kunne ske i begyndelsen af 2009, når udvidelsen af skolen er færdig. Flytningen af kursus- og uddannelsestilbud til Beredskabsstyrelsens kursusejendom i Snekkersten samt til andre kursusfaciliteter under Forsvarsministeriet forventes at ske i løbet af 2008. Indtil det bliver muligt at flytte de forskellige kursus- og uddannelsestilbud til deres endelige plads i den ny struktur for Beredskabsstyrelsens kursusvirksomhed, etableres en midlertidig kursusenhed ved Beredskabsstyrelsens afdeling i Hedehusene. Kursusaktiviteterne flyttes til Hedehusene efter fraflytningen af Bernstorff Slot. Information om kursussteder Kursister, der berøres af ændringerne, får direkte besked fra Beredskabsstyrelsens kursusadministration. Desuden fremgår kursusstederne af oversigten over ledige kursuspladser i Uddannelseskataloget under Uddannelse på Beredskabsstyrelsens hjemmeside: www.brs.dk Kursus med hotel Kurser for indsatsledere og holdledere bliver midlertidigt flyttet fra Bernstorff Slot til Beredskabsstyrelsens afdeling i Hedehusene, der råder over undervisningslokaler, men som ikke har overnatningsfaciliteter. Forplejning og overnatning skal hentes udefra og er sendt i udbud. Frokost og aftensmad til kursisterne skal leveres udefra, og kursisterne skal overnatte ude i byen, muligvis på hotel. Overnatningen kan sagtens foregå flere steder, men Beredskabsstyrelsen forventer, at folk på samme kursus oftest vil kunne bo sammen. -ew 6 BRANDVÆSEN

Dansk kvalitet, dansk produktion...din sikkerhed AVK INTERNATIONAL A/S Bizonvej 1, Skovby 8464 Galten Tlf.: 87 54 21 00 Fax: 87 54 21 20 www.avk.dk sales@avk.dk

Bernstorff Slot statslig beredskabsskole gennem næsten 69 år Fra Statens Luftværnsskolen over CF-korpsets Befalingsmandsskole til Beredskabsstyrelsens Center for Lederuddannelse. Et kapitel inden for civilbeskyttelse slutter til april Af Bjarne Kjems, skolechef på Bernstorff Slot, Beredskabsstyrelsens Center for Lederuddannelse Næsten 69 år er gået siden beredskabsuddannelserne flyttede ind på Bernstorff Slot den 12. august 1939. Det var Statens Luftværnsskole med J. Bech Nielsen som forstander og en enkelt sekretær, der tog det kongelige slot i besiddelse. Krigstruslen var overhængende i sidste halvdel af 1930 erne, og luftværnsskolens opgave var at uddanne luftværnsinstruktører, gasmaskeinstruktører, gassporere, læger og andre, der skulle indgå i beredskabet til beskyttelse af de største byer mod følgerne af luftangreb. Uddannelsesopgaven ansås for at være for stor for de frivillige organisationer og Farvel til slottet Bernstorff Slot skal ikke længere danne rammen om statslige beredskabsuddannelser og i den anledning inviteres alle, der gennem årene har haft tilknytning til redningsberedskabet til lukkereception mandag den 10. marts 2008 på Bernstorff Slot. For lokalbefolkningen og andre interesserede holdes åbent hus søndag den 9. marts. Der var også tid til aftenhygge i musikværelset på Bernstorff. Billedet er tidstypisk for situationen under krigen. Foto fra 1941 eller 1942. for det lokale politi og brandvæsenerne. Oprettelsen af Statens Luftværnsskole var besluttet af Indenrigsministeriet nogle måneder tidligere, og den 27. juni 1939 blev forstanderen for hærens forsøgslaboratorium, afdelingsingeniør J. Bech Nielsen, udnævnt som den første forstander for luftværnsskolen. En af hans første opgaver var at finde egnede lokaler, og valget faldt på Bernstorff Slot, der stod ubenyttet efter prins Valdemars død først på året. Sammen med brandinspektør E. Schrøder havde Bech Nielsen året forinden selv foreslået oprettelsen af luftværnsskolen. Planerne for uddannelse af luftværnsmandskabet i de største byer blev igangsat som en af de første opgaver efter etableringen af Det Civile Luftværn den 1. maj 1938. En anden vigtig opgave for Det Civile Luftværn var at lave planer for organiseringen af luftværnet i byerne og sørge for udsendelse af informationsmateriale, anskaffelse af materiel og planlægge indkaldelse af ca. 20.000 værnepligtige til civilbeskyttelsen. Udrykningskolonner I begyndelsen af 2. verdenskrig vurderede man, at byernes lokale luftværnsstyrker let kunne vise sig utilstrækkelige, og derfor oprettede Statens Civile Luftværn i sommeren 1941 CBU-korpset CivilBeskyttelsens Udrykningskolonner forløberen for Beredskabskorpset. CBU-korpsets første chef blev E. Schrøder og hovedkvarteret blev indrettet på Bernstorff Slot. Uddannelsen af CBU-korpsets befalingsmænd og menige blev gennemført af Statens Luftværnsskole, og snart blev pladsen 8 BRANDVÆSEN

Kvindernes store engagement i luftværnsarbejdet både før og under verdenskrigen førte til, at CBU-korpset iværksatte en uddannelse af frivilligt kvindeligt personel. Bernstorff Slot bidrog med en befalingsmandsuddannelse af disse kvinder med vægt på gode instruktørfærdigheder. Tilstrømningen var stor, men uddannelserne blev stoppet i 1953, da man skønnede, at ægteskab mellem mandlige og kvindelige befalingsmænd ville umuliggøre forflyttelse af de enkelte befalingsmænd mellem de forskellige tjenestesteder i landet. Under generalstrejken i sommeren 1944 var situationen så truende, at en større styrke fra Rigspolitiets Udrykningstjeneste blev indkvarteret i Kavalergården på Bernstorff Slot. Da politistyrken blev arresteret af besættelsesmagten den 19. september 1944, efterlod de en del våben, som luftværnsskolens ansatte og elever ubemærket delte ud til lokale modstandsfolk. på Bernstorff Slot så trang, at CBU-korpskommandoen i 1942 måtte flytte til Ny Vestergade i København. I 1943 var der opbygget ti CBU-kolonner. Den ene af disse udrykningskolonner var etableret ved Statens Luftværnsskole, og skolens elever indgik i bemandingen. Under den sidste del af krigen forlangte tyskerne, at uddannelsen ved Luftværnsskolen blev indstillet. Tyskerne var angiveligt bange for, at den effektive føringsuddannelse og marchtræningen kunne udgøre en potentiel fare. Luftværnet bliver til CF Ved krigens afslutning i maj 1945 blev situationen for luftværnsorganisationerne ændret radikalt. Blandt andet skulle Luftværnet som en af de få velfungerende, landsdækkende organisationer sørge for de godt 200.000 tyske flygtninge i Danmark. Snart blev Luftværnets organisation reduceret, alt imens politikerne diskuterede, hvordan civilbefolkningen skulle beskyttes ved fremtidige krigshandlinger. I 1949 blev civilforsvarsloven vedtaget og ført ud i livet. Statens Civile Luftværn blev til Civilforsvarsstyrelsen, CBU-korpset blev til CF-korpset og Luftværnsskolen blev til CF-korpsets Befalingsmandsskole. Nye befalingsmandsuddannelsser blev sat i system, og der blev lavet overgangsordninger for de forholdsvis hastigt uddannede befalingsmænd fra CBU-korpset. Civil skoleuddannelse Mod slutningen af 1950 erne indførtes et nyt tostrenget uddannelsessystem, der kom til at fungere i de næste 25 år. Mesterklassen havde et uddannelsesforløb på halvandet år, og foruden de beredskabsfaglige fag blev mesterklassen også undervist Fortsætter side 10 BRANDVÆSEN 9

Fortsat fra side 9 i civile fag som fysik, kemi, regning, matematik, dansk engelsk og geografi. I en periode indeholdt mesterklassen en realeksamen. Sektionslederklasserne blev på to og et halvt år, og både adgangskravene og undervisningens niveau var på et noget højere niveau end mesterklassen. Sektionslederklassen indeholdt en studentereksamen, men senere blev studentereksamen et adgangskrav, og uddannelsen fik status som akademisk uddannelse. I 1984 blev den såkaldte enhedsbefalingsmandsstruktur gennemført. De faste befalingsmænd skulle nu gennemgå en befalingsmandsgrunduddannelse (BGU) efterfulgt af en arbejdsperiode. Herefter kom en videregående befalingsmandsuddannelse (VBU), der kvalificerede til stillingen som sektionsleder. Endelig fik nogle af de faste befalingsmænd mulighed for at gennemgå en afsluttende skoleperiode (VUT II). Denne uddannelse skulle foregå ved en videregående uddannelsesinstitution og kvalificerede til sektionschefstillinger. For skolens hverdag betød det, at tidligere elever gennem årene dukkede op flere gange. Det sidste hold elever fra denne etatsuddannelse afgik fra skolen i 1999. Man kan næsten høre den legendariske kaptajn Jespersen og hans en sund sjæl i et sundt legeme bag disse gymnastiske udfoldelser i slotsparken. Fællesskabet lykkedes ikke Som en konsekvens af Beredskabsloven fra 1993 og sammenlægningen af Statens Brandinspektion og Civilforsvarsstyrelsen til Beredskabsstyrelsen, ændrede skolen samme år navn til Beredskabsstyrelsens Befalingsmandsskole. Den første egentlige politiske aftale om det samlede redningsberedskab blev indgået i juni 1997, og den fik stor indflydelse på uddannelsesaktiviteterne på Bernstorff Slot. Aftalen lagde stor vægt på, at det kommunale og det statslige beredskab skulle integreres og et nyt fælles uddannelsessystem skulle give mulighed for at ændre den eksisterende etatsuddannelse til et moderne, fleksibelt og forenklet uddannelsessystem, tilpasset det enstrengede og integrerede beredskabs aktuelle behov. I 1998/99 blev sammenlægningen af brandvæsenet og Civilforsvaret en realitet på uddannelsesområdet med Redningsberedskabets Chef- og Lederuddannelse. Som en følge heraf ændrede skolen navn til Bernstorff Slot, Beredskabsstyrelsens Center for Lederuddannelse. Det lykkedes imidlertid ikke at opnå den ønskede integration mellem staten og kommunerne med den fælles lederuddannelse, og især lykkedes det ikke at etablere et lederuddannelsesforløb til erstatning for den tidligere etatsuddannelse i civilforsvaret. De nuværende lederuddannelser er i høj grad rettet mod kommunernes behov for konkrete færdigheder i beredskabsfaglige emner, idet uddannelse i generelle ledelseskompetencer rettet Nyindkøbte gasmasker og beskyttelsesdragter afprøves foran slottet. mod beredskabets chefer og ledere er indstillet. Integration i Forsvarets koncern Af den seneste politiske aftale fra april 2007 fremgår, at Beredskabsstyrelsens Center for Lederuddannelse på Bernstorff Slot skal nedlægges, og at uddannelsesaktiviteterne flyttes til andre uddannelsesinstitutioner inden for Forsvarsministeriets område. Et af formålene med omlægningen har været at åbne mulighed for en optimal ressourceudnyttelse inden for Forsvarsministeriets samlede koncern. Lejemålet på Bernstorff Slot er opsagt til fraflytning i april 2008, og uddannelsesaktiviteterne flyttes i løbet af foråret midlertidigt til andre afdelinger under Beredskabsstyrelsen. Luftværnsskolens CBUkolonne på Bernstorff Slot var i aktion, da et engelsk fly fejlagtigt kastede sin bombelast over den franske skole på Frederiksberg Allé den 21. marts 1945. 10 BRANDVÆSEN

navne Rask Andersen død Af Gunnar Haurum Rask Andersen startede sin brandmæssige karriere, da han i slutningen af 1930 erne blev ansat i Københavns Brandvæsens forebyggende afdeling, afdeling I. Som kontormand var det hans opgave at renskrive de koncepter, som sagsbehandlerne udarbejdede, men han lærte sig hurtigt at behandle sagerne selv og indgik mere og mere i sagsbehandlernes gruppe. Da justitsministeriets konsulent for brandfarlige stoffer overførtes til Københavns brandvæsen i 1960 blev Rask Andersen knyttet til konsulenten med oplag af brandfarlige væsker som sit speciale. Det var derfor en selvfølge, at Rask Andersen fulgte med til Statens Brandinspektion, da denne overtog konsulentens opgaver den 1. januar 1971. Fra denne dag og indtil sin pension var Rask leder af brandinspektionens tekniske kontor. Utallige er de emner, som Rask satte sit præg på. Han stod bag udarbejdelsen af en lang række bekendtgørelser med tilhørende tekniske forskrifter, specielt indenfor områderne brandfarlige væsker og F-gas, men det mest omfattende projekt, som han havde ansvaret for, var brandsikringen af ældre hoteller efter Hotel Hafnias brand i 1973. Det vil dog først og fremmest være på grund af hans rådgivende virksomhed, at Rask vil blive husket. Gennem undervisning på Brandskolen, udgivelsen af lærebøger i brandteknisk byggesagsbehandling og et utal af foredrag overalt i landet var han hovedansvarlig for uddannelsen af adskillige årgange af nye brandinspektører og videreuddannelse af mange ældre årgange. Samtidig var han i det daglige et levende leksikon, takket være sin utrolige hukommelse. Hver dag besvarede han et utal af telefonsamtaler fra folk, der skulle have et godt råd med hensyn til byggesagsbehandling m.v. For denne virksomhed udnævnte FKB ham til æresmedlem af foreningen. Blandt kollegerne i Brandinspektionen var Rask særdeles vellidt på grund af sit venlige væsen og sit gode humør. Rask døde den 3. januar. Han blev 86 år. Æret være hans minde. Jubilæum på Als Nordborg Frivillige Brandværn på Als kan den 18. februar fejre 125 års jubilæum. BRANDVÆSEN 11

Brand & Redning ved Silkeborg Kommune søger en medarbejder til forebyggelse Ved Silkeborg Brand & Redning er en stilling som medarbejder i forebyggelse ledig til genbesættelse snarest muligt. Vores nye kollega skal: cering. Vi forventer: styrelsens kursus i indsatsledelse og brandteknisk bygge- - - - Vi tilbyder: Ansættelse: - - Nærmere oplysninger: Ansøgningsfrist: - ligere ansættelse. Brand & Redning i Silkeborg er en kommunal beredskabsstation med egen døgnbemandet vagtcen-tral og mangeartede kommunale serviceydelser. Vi er 20 fastansatte på station Silkeborg samt 57 deltidsansatte brandfolk fordelt på stationerne Fårvang, Kjellerup, Silkeborg og Them. Silkeborg Brand & Redning havde 457 assistancer i 2007. www.silkeborgkommune.dk 12 BRANDVÆSEN

katastrofeberedskabet Debat om kommunikation i beredskabet Af Erik Weinreich Den nye Tetra-teknologi giver en lang række muligheder for at forbedre den tværgående kommunikation i beredskabet, og disse muligheder giver anledning til at gentænke de centrale områder i hele beredskabets organisation, ansvarsfordeling og samarbejde. Sådan lød oplægget, da Teknologirådet inviterede til en paneldebat den 6. december for at stille skarpt på katastrofeberedskabets fremtid. Her blev blandt andet spurgt, hvem der skal kommunikere med hvem, og hvordan man sikrer en løbende tilpasning og justering? Den der sidder på kommunikationen, har også magten Og så er det uden betydning, hvlken type radio, man snakker i Af Erik Weinreich Det er ligegyldigt, hvor god man er til at tale internt, hvis man ikke kan kommunikere på tværs af organisationerne, og det danske beredskab er ikke uddannet til at håndtere den tværfaglige kommunikation. Peter Kjær Jensen, adjunkt på Københavns Universitet, var den upartiske indleder, da Teknologirådet i december indbød til paneldebat om katastrofeberedskabet. Han er kendt for at have udviklet verdens første tværfaglige Master of Disaster Management uddannelse, og han udgangspunkt var tydeligt: Det store problem er, hvordan vi skal tale, og ikke, hvad vi skal tale i. Det er den, der sidder på kommunikationen, har også magten, og derfor er både Det mentale tankesæt skal være det samme i en tværfaglig kommunikation, siger Peter Kjær Jensen. kommunikations-strukturen og kommunikations-kulturen så vigtige. Ved katastrofer kommer folk fra yderst forskellige kulturer, og jeg oplevede under tzumanien, at folk ikke kunne finde ud af kommunikere. Læger, politifolk, brandmænd, ingeniører og militærfolk taler forskelligt fagligt sprog. Og her skal vi fra Danmark se på Verden i det store, internationale perspektiv, hvor det, der skete i Seest, slet ikke kan kaldes en katastrofe. Et jordskælv giver helt andre udfordringer, hvor det for alvor er vigtigt at have styr på kommunikationen. Jeg tror ikke, det er gået op for folkene i de enkelte organisationer, at der er brug for et mentalt skift og ikke bare en ny mobiltelefon. Man skal sig ikke se sig som politi- eller brandmand, men som indsats-medarbejder, og i hvert fald på de højere niveauer er der brug for en kraftig efteruddannelse. Danmark er ikke større, end at de overordnede niveauer skal have en større forståelse for hinanden, og det er her, vi på universitetet kan komme ind og tilbyde en neutral boksering, hvor vi kan være katalysator for en proces Pilkington Pyrostop (EI) Pilkington Pyrodur (E, EW) Klar sikker løsning Pilkington brandbeskyttende glas Pilkington Danmark A/S Teknisk Kundetjenste Tlf. +45 43 96 72 02 Salg, Glas Engros, Aalborg Tlf. +45 98 15 54 00 pilkington@pilkington.dk www.pilkington.com mod en fælles forståelse et fælles sprogbrug. Det mentale tankesæt skal være det samme i en tværfaglig kommunikation, understreger Peter Kjær Jensen, der har fået meget respons på den nye uddannelse, ikke mindst fra Danmark. Flere steder i beredskabet har man erkendt behovet for at kunne håndtere den tværfaglige kommunikation, fortæller han. Link: www.mdm.ku.dk BRANDVÆSEN 13

katastrofeberedskabet Katastrofedebat gav ikke nye svar Kritisk anmeldelse af Teknologirådets høring om det danske katastrofeberedskab. Teknologirådet rådgiver Folketinget. Politiet, der får ansvaret for det digitale kommunikationsnet SINE, deltog ikke Af Niels Johan Juhl-Nielsen, beredskabsforsker Hvordan vil ny administrationsog kommandoteknologi påvirke fremtidens katastrofeberedskab? Hvem skal samarbejde med hvem og om hvad? Og hvilken fælleskultur bør etableres? Det var nogle af de spørgsmål, der skulle drøftes på den høring, som Teknologirådet den 6. december havde indkaldt til med ledende beredskabsmyndigheder i panelet. Beredskabet står nemlig med Økonomistyrelsen som procesansvarlig foran indførelse af en ny teknologi, der endelig vil muliggøre kommunikation mellem beredskabsmyndighederne på tværs. I betragtning af at politiet skal stå for det nye digitale SIkkerhedsNEt (SINE), kan man undre sig over, at politiet ikke fandt det umagen værd at møde op og bidrage til Teknologirådets rådgivning af Folketinget. Forebyggelse og blå blink Udfordringerne for fremtidens beredskab har grundlæggende ændret sig. I dag handler det om at prioritere samfundssikkerheden og ikke som tidligere om forsvaret af territorialgrænserne eller isoleret om blå blink beredskabet. I dansk beredskabstænkning dominerer princippet om sektoransvaret, og kun udeblivelsen af alvorlige, lokale ulykker er vel årsagen til, at kommunerne har undladt Koncentrationen var dyb på konferencen, der afslørede, at der er plads til mange forbedringer i det danske katastrofeberedskab. Foto: Jørgen Madsen, Teknologirådet. 14 BRANDVÆSEN

katastrofeberedskabet at kræve, at et horisontalt, geografisk områdeansvar får samme prioritet. Ulykken sker jo lokalt, og derfor bør det kommunale beredskab naturligvis kunne indsættes dynamisk og bredt. Lokalområdet kan ikke vente på aktion fra et sektoransvarsprincip. Forebyggelse bør naturligvis altid have første prioritet, men er ulykken ude, ønsker vi som borgere naturligvis hurtig respons fra blå blink mv. Uanset om beredskabet anskues fra statslig eller kommunalt hold, så bør rækkefølgen i beredskabets tilrettelæggelse principielt være: 1. fremtidens udfordringer, 2. risikoanalyse, 3. samfundssikkerhed (herunder forebyggelse), 4. beredskabets kommunikationsarkitektur, 5. understøttende teknologi. Selv om de nye risici ikke respekterer geografiske og funktionelle grænser, så fremgik det af høringen, at beredskabskommunikationen alene defineres i en national ramme, og at Danmark som eneste land har valgt en løsning, hvor kommunikationen mellem beredskabets mange parter er funderet i privatejede radiofrekvenser og på et privatejet radionet. Hvem og hvordan? Hvorvidt det vil være muligt i fremtiden for Danmark at blive integreret i et europæisk beredskabsnetværk, f.eks. med vore svenske naboer, der baserer sit beredskabsnet på åbne interoperable standarder, må stå ubesvaret efter høringen. Har Danmark således været tidligt ude, når det drejede sig om at få afhændet beredskabets radiokommunikationen og lagt den i hænderne på private, så kunne det alligevel ikke oplyses, hvem der skal samarbejde med hvem og hvordan i fremtidens beredskab, udover at politiet får ledelsen af beredskabsnettet. Dette til trods for, at politireformens nye geografiske inddeling ikke matcher med den nye kommunestruktur. Selv om 112-alarmcentralerne er indgang til hele vort beredskab, så er centralerne slet ikke trods deres overblik over anvendelse af ressourcer involveret i overvejelserne i forbindelse med det nye beredskabsnet. Og hvad der synes uforståeligt: Ingen af beredskabets eksperter kunne henvise til en eneste by i omverdenen, hvor den nye teknologi fungerer på et skadested. Politiets beredskabskultur Og hvad betyder så den nye teknologi for kulturen i beredskabet? Læring er umiddelbart et plus-ord, men er læring pr. definition altid positiv? Teknologien foregår ind i en struktur, der skal understøttes. Og hvordan vil et privatejet net påvirke beredskabskulturen, hvor politiet sidder for bordenden, og når vi i Danmark ikke har en overordnet, tværgående beredskabsmyndighed, der som i fx Sverige varetager et sammenhængende beredskabsansvar? Uden politiets bidrag til høringen og med et Motorola monopol, hvis muligheder og begrænsninger, der ikke kunne redegøres for på høringen, er mit spørgsmål: Ønsker myndighederne overhovedet rådgivning af Folketinget. Niels Johan Juhl-Nielsen, formand for foreningen af brugerne af Professionel Mobil Radiokommunikation, deltog som spørger i Teknologirådets konference. BRANDVÆSEN 15

katastrofeberedskabet Citater med udfordringer om katastrofeberedskabet Teknologirådets konference: Et panel på ti eksperter spørger, svarer og kommenterer. Efterfølgende sender rådet et referat til Folketinget i form af et nyhedsbrev. Nyhedsbrev nr. 248 er skrevet af journalist Jakob Vedelsby. Med tilladelse fra Teknologirådet bringes her udvalgte citater fra nyhedsbrevet Jørgen Holst Hansen, ansvarlig for koordination ved internationale katastrofer og atomuheld i Beredskabsstyrelsen: Jeg anser den overordnede koordination og styring af aktiviteterne på tværs af kommunegrænserne for at være en af de største udfordringer i forhold til det fremtidige danske katastrofeberedskab. Han stiller sig skeptisk over for, hvorvidt denne koordination og styring er en realitet i dag. Hvorvidt det kan lade sig gøre i praksis, sætter flere af de andre eksperter spørgsmålstegn ved. Er det de rigtige nøglepersoner, som bliver sat til at håndtere de nye teknologiske muligheder, som SINE giver? Vil alle disse nøglepersoner forstå at udnytte den nye teknologi optimalt med henblik på at håndtere en kompleks Teknologirådet katastrofesituation? Eller vil den nye teknologi blive brugt som et gammeldags telefonsystem i en ny, moderne forklædning? Ét er sikkert: Vi er i Danmark i dag ikke tilstrækkeligt opmærksomme på, hvordan vi sikrer optimal udnyttelse af teknologien i SINE, lyder det fra flere sider. Nabo relationer Sofie Krogh Holm, Forbrugerrådet, sætter også spørgsmålstegn ved, om der er en kommunikationsstruktur og tekniske redskaber indbygget i SINE, som muliggør koordination i forbindelse med grænseoverskridende katastrofer inden for EU. Et problem kunne fx være tvetydige budskaber, hvis EU fx overruler nationale beslutninger i en katastrofesituation, fremhæver hun. Teknologirådet er en uafhængig institution, der betales af og rådgiver Folketinget og regeringen i teknologiske spørgsmål. Rådet tager selv emner op, arrangerer debatter og høringer, og udsender nyhedsbreve om aktuelle, teknologiske emner. Det er gratis at abonnere på Teknologirådets elektroniske nyhedsbreve. Link: www.tekno.dk Ifølge Jeppe Juul-Andersen har man i opbygningen af SINE taget ved lære af udenlandske erfaringer. Vi benytter en åben og fleksibel teknologisk løsning, som kan skaleres op og ned og spille sammen med andre teknologier og integreres med andre systemer. Men det er lige nu svært helt præcist at svare på, hvordan interaktionen bliver mellem det danske beredskab og beredskaber i nabolandene. Nu skal vi først have SINE implementeret i Danmark, siger han. Uklarhed om finansiering Jeppe Juul-Andersen oplyser, at der i SINE-aftalen er taget højde for, at der er behov for uddannelse af brugerne af katastrofeberedskabet. Men hvordan uddannelsen skal foregå i praksis og hvordan den skal finansieres, er endnu ikke afklaret. Der er relativt uklart, hvem der på dette område skal tage bolden og bringe den videre. Der er stor forskel på uddannelsesbehovet i de forskellige myndigheder, men vi har planer om at have en række kørekort på hylden, som svarer til de forskellige roller i beredskabet, siger Jeppe Juul- Andersen. Jørgen Holst Hansen supplerer: Panelet Teknologirådets paneldeltagere i konferencen om katastrofeberedskabet var: Jeppe Juul-Andersen, Økonomistyrelsen Jørgen Holst Hansen, Beredskabsstyrelsen Jan Nørtved, Region Hovedstaden Niels Henrik Helms, Knowledge Lab, Syddansk Universitet Kurt Petersen, Lunds Universitet Jesper Nielsen, Center for Biologisk Beredskab Niels-Johan Juel Nielsen, PMR-brugergruppen Anders Henten, DTU Sofie Krogh Holm, Forbrugerrådet Thomas Lemke, Ingeniøren Økonomien er endnu ikke på plads, men planen er, at vi vil indarbejde den nødvendige videreuddannelse på området i vores eksisterende uddannelser af beredskabsfolk og indsatsledere. Så må vi se, hvem der skal betale for det. Efterlyser vidensopbygning Jesper Nielsen, chef for Operationssektionen i Center for Biologisk Beredskab på 16 BRANDVÆSEN

katastrofeberedskabet SINE SINE er navnet på det nye, danske radiokommunikationssystem for beredskabet, SIkkerhedsNEttet. Statens Seruminstitut, finder det helt afgørende, at man etablerer en systematik, som sikrer konstant læring hos beredskabets nøglepersoner. Når SINE er gået i drift er det vigtigt, at der konstant og ikke alene efter store katastrofer indløber feedback fra dem, der bruger systemerne, til et centralt sted fx i form af nye, hensigtsmæssige måder at bruge systemerne på. Det vil give en systematisk vidensopbygning, som sikrer, at man både på individniveau og organisatorisk hele tiden bliver klogere og dygtigere og kan videreudvikle systemerne på baggrund af brugernes erfaringer. Problemet er, at der i dag ikke er udsigt til, at man vil gøre noget sådant og det er kritisabelt, siger han. Husk provinsen Kurt Petersen foreslår, at Danmark lader sig inspirere af den svenske katastrofeberedskabsstruktur. I Sverige har de siden 2002 haft én samlende, national overvågningsmyndighed kaldet Krisberedskapsmyndigheten. Vi bør også i Danmark have stor fokus på provinsen. For der vil med stor sandsynlighed også komme katastrofer uden for storbyerne. Derfor skal de lokale brandmænd og politifolk i provinsbyerne være lige så veludrustede rent teknologisk og have samme vidensniveau i forhold til, hvordan de skal reagere i en katastrofesituation, som deres kolleger i de større byer, siger han. Ustyrlige borgere Sofie Krogh Holm mener ikke, at man i tilstrækkelig grad tager højde for, hvordan der før, under og i fasen efter en katastrofesituation bliver skabt et hensigtsmæssigt samspil med borgerne. Det er nødvendigt med en meget mere målrettet inddragelse af borgerne, end der er lagt op til. Hvordan sikrer man, at borgerne får medejerskab til beredskabet? Hvorfor har man ikke involveret interesseorganisationer som medspillere? Hvorfor ikke inddrage borgerne proaktivt i stedet for det hemmelighedskræmmeri, der hidtil har kendetegnet SINE-processen? spørger hun. BRANDVÆSEN 17

Alarmen lyder for de frivillige brandværn Stigende problemer med at skaffe frivillige, der har tid og lyst Af Erik Weinreich De frivillige brandværn i Sønderjylland er under pres fra den almindelige samfundsudvikling. Færre kan løbe midt i arbejdstiden, når alarmen lyder, fordi arbejdspladserne kræver mere. Privat er folk blevet mere forjagede, kalenderen er fyldt op, og folk har ikke længere den samme lyst til en frivillig indsats som tidligere, hvilket også idrætsforeningerne mærker. Desuden bor og arbejder de færreste efterhånden i samme by, så det kan være vanskeligt at finde et frivilligt mandskab, der kan være fremme på brandstationen inden for fem minutter. De seneste ti år har en håndfuld frivillige brandværn måttet lukke, og af de 70 værn, der er tilbage, er der en alvorlig risiko for, at hvert tredje må lukke inden for en overskuelig årrække. Det gælder især de frivillige værn i de mindste byer. De frivillige brandværn fordeler sig på seks kommuner syd for Kongeåen, og deres værdi de sidste 100 år kan ikke undervurderes hverken slukningsmæssigt eller socialt. Spørgsmålet er bare, om udviklingen er løbet fra et så fintmasket net af brandstationer med engagerede, lokale brandmænd? Trussel kommer indefra Formanden for Sønderjysk frivillige Brandværnsforbund, Arne Christensen, erkender, at problemet med at skaffe frivillige brandmænd er meget stort, men han er ikke i tvivl om, at de frivillige værn samlet kan klare sig i forhold til de løsninger med Falck eller Nordborg Frivillige Brandværn var i skarp indsats på årets første dag, hvor man slukkede en voldsom brand i en container bag den lokale Nettobutik. Foto: Per Fransson. kommunale brandvæsener, som ses i resten af landet. Det gælder også økonomisk, idet de frivillige brandværn er langt billigere end andre løsninger, fordi der ikke er nogen lønudgifter til de frivillige. Så gør det ikke så meget, at brandstationerne ligger tæt og har mange køretøjer, mener han. Nu er de frivillige værn under pres, og den største trussel kommer fra egne rækker: problemet med at skaffe folk. Løsningen skal findes i en stor kampagne, som brandværnsforbundet i øjeblikket er ved at samle midler til. Pengene til kampagnen skal komme fra store virksomheder i Sønderjylland ud fra, at virksomhederne selv har stor gavn af frivillige brandfolk med lokalt tilhørsforhold. Professionel hvervning Problemet med at skaffe folk har nået en grænse, hvor de enkelte værn har svært ved at tackle det alene. Tidligere bad folk selv om at blive brandmand. Det gør de ikke længere i samme grad, og flere værn døjer med en for høj gennemsnitsalder. Derfor har en professionel hvervning førsteprioritet i det sønderjyske brandværnsforbund, der er parat til at gå nye veje. Forbundet har allerede valgt at sætte ekstra fokus på landmænd og gennem deres organisationer opfordre dem til at melde sig som frivillige. De arbejder trods alt hjemme på alle tider af døgnet. En anden realistisk løsning bliver, at frivillige brandmænd, der bor og arbejder i to byer med frivillige værn, får tilknytning begge steder og melder sig på den nærmeste brandstation, når alarmen lyder. Det vil kræve et særligt overblik hos de lokale brandkaptajner, men alle værn er åbne for muligheden, fortæller Arne Christensen. Han mener derimod ikke, at der skal indføres løn for brandudrykning. Det vil kun blive små beløb. Samme uddannelse Med hensyn til uddannelse vil der heller ikke være problemer, siger Arne Christensen. Frivillige brandmænd har præcis samme uddannelse og samme antal årlige øvelser som alle andre brandfolk. Det samme gælder efteruddannelse. Kun rutinen vil ikke være den samme hos frivillige brandmænd, der har få årlige udrykninger, som for deltids eller fuldtids brandmænd, der oftere kommer i skarp indsats. Men den mindre rutine har kun lille betydning for de daglige opgaver, siger Arne Christensen til BRANDVÆSEN. 18 BRANDVÆSEN

Strammere regler for F-gas Senest om tre år skal eksisterende anlæg opfylde de nye regler Af Erik Weinreich Beredskabsstyrelsen har ved årsskiftet skærpet reglerne for F-gas. Det er sket med direkte henvisning til gasulykken på Århus Travbane den 12. maj sidste år. Her blev en lovligt opstillet gastank påkørt, hvorved gasrøret blev revet over, og gassen strømmede ud. På baggrund af Århus-ulykken har Århus Brandvæsen været med til at udarbejde de nye regler for F-gas, der gennemføres nu, selv om en revision af de tekniske forskrifter for alle gasser er på vej og formentlig vil ligge klar i 2009. De nye regler for F-gas, der skal sikre mod tilsvarende ulykker i fremtiden, omfatter bedre værn om tankene, sikring mod overrivning af rør, samt en ventil, der lukker for gassen, hvis der alligevel skulle ske et brud på røret. Ansvaret hos brugerne Det er dem, der har søgt om tilladelse til opstilling af tankene (brugerne), der har ansvaret for, at reglerne overholdes, men i praksis vil det som regel være gasselskaberne, der ofte udlejer gastankene, der Selv om gastanken ved Århus Travbane var afskærmet af jord på tre sider og af et stendige ud mod vejen, kunne den ved uheldige omstændigheder rammes af rampen på en forbikørende hestetransport. Gastanken flyttede sig 15 cm, hvorved gasledningen i bunden af tanken blev revet over, så den flydende gas strømmede ud. Den slags uheld skulle de nye regler tage højde for. i hvert fald fortæller brugerne om de nye regler. Desuden er gastanke omfattet af brandsyn, så det lokale brandvæsen vil have mulighed for at kontrollere, at reglerne overholdes. De skærpede regler gælder straks for nye tanke, mens der er overgangsregler på to og tre år for allerede opstillede tanke. Der er opsat F-gastanke i masser af kommuner. Alene i Århus er der 86 anlæg. Tre sikringer De nye regler omfatter et fysisk værn i form af autoværn eller påkørselsstolper og mindst 50 cm fra tanken, så påkørsel skulle blive vanskeligere. Værnet skal ikke alene beskytte selve gastanken. Også et eventuelt fordamperanlæg skal sikres, hvis de står er sted med risiko for påkørsel. Man har ikke tidligere forestillet sig, at en gastank kunne blive påkørt, så den flyttede sig og herved rev en underjordisk gasledning over helt oppe ved tanken, sådan som det skete i Århus. Derfor indføres nu et krav om, at rørinstallationen fra tanken skal udføres, så tanken kan flyttes 20 cm, uden at der sker noget. Endelig skal der monteres en magnetventil på væskerøret så tæt på tanken som muligt. Ventilen skal lukke for gasforsyningen ved et kraftigt trykfald. Kravene gælder dog ikke, hvis tanken står, så den under ingen omstændigheder kan påkøres. Link: Søg på F-gas på www.brs.dk Brandtekniker Til forebyggelseskontoret i Birkerød søger vi en medarbejder til arbejde med udformning af regler for brandteknisk forebyggelse samt sagsbehandle og rådgive på brandområdet. Vil du vide mere så læs stillingsopslaget på www.brs.dk Send din ansøgning til Beredskabsstyrelsen, Personalekontoret, Datavej 16, 3460 Birkerød eller til brs@brs.dk senest 25. februar 2008, kl. 12.00. BRANDVÆSEN 19

Invitation I næsten 69 år har Bernstorff Slot været beredskabsskole. Statens Luftværnsskole flyttede ind på slottet den 12. august 1939. Nu er lejemålet opsagt og i løbet af foråret flyttes uddannelsesaktiviteterne til andre afdelinger under Beredskabsstyrelsen. Bernstorff Slot skal ikke længere danne ramme om statslige beredskabsuddannelser, og i den anledning inviteres alle, der gennem årene har haft tilknytning til redningsberedskabet til lukkereception. Receptionen vil blive krydret med udstilling af køretøjer, billeder mm. Vi håber, at mange nuværende og tidligere aktive i beredskabet vil være med til at slutte en epoke på Bernstorff Slot med maner. Med venlig hilsen Reception 10. marts 2008 Kl. 13 16 Bjarne Kjems Skolechef, Bernstorff Slot Jægersborg Alle 93, 2820 Gentofte