Danmarks nye katastrofeberedskab under lup
|
|
- Christian Eriksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nr. 248 januar 2008 Danmarks nye katastrofeberedskab under lup En lang række tiltag er nødvendige, hvis SINE skal kunne leve op til forventningerne Tvivl om vi magter komplekse katastrofer > Sverige: Èn katastrofemyndighed styrer > Uddannelse og kontinuerlig læring > Borgerne skal have medejerskab > Håndtering af en situation med fx en terrorbombe på Nørreport Station forudsætter multifaglig koordination og tæt samspil mellem de involverede myndigheder. Flere eksperter sætter spørgsmålstegn ved, om danske myndigheder er i stand til at håndtere de krævende og svært forudsigelige opgaver, der følger med det nye og mere komplekse trusselsbillede. Inspiration kan hentes i Sverige, hvor man har valgt at have én national katastrofemyndighed, som får ting til at ske, som alle er enige om bør gøres. Svenskerne satser også på forskning i katastrofeberedskab, bl.a. hvordan man styrker samarbejdet indenfor og imellem beredskabets forskellige organisationer. I Danmark er der behov for en systematik, som sikrer kontinuerlig læring hos beredskabets nøglepersoner. Katastrofeberedskabets effektivitet afhænger også af, at borgerne ved, hvordan de skal agere under og efter en krisesituation. De skal inddrages i den fremtidige planlægning af beredskabet, mener bl.a. Forbrugerrådet. Dette nyhedsbrev tager afsæt i diskussionerne på Teknologirådskonferencen Katastrofeberedskabets fremtid, der blev afholdt i København den 6. december Det største problem med det nuværende kommunikationssystem i tilfælde af katastrofer er, at de forskellige danske myndigheder og institutioner typisk har unikke kommunikationsløsninger i alt over 100 forskellige hvoraf mange har år på bagen og er forældede og mangelfulde. Det er ikke muligt at omstille disse bedagede systemer til kommunikation på tværs af sektorer eller at genbruge komponenterne i et fremtidigt, integreret system. Derfor indfører Danmark nu et helt nyt radiosystem til beredskabet. Det nye system kaldet SINE (SIkkerhedsNEttet) skal anvendes af beredskabet både i hverdagen og ved større hændelser, der kan tænkes at involvere flere beredskabsmyndigheder. SINE skal ikke alene leve op til det nye trusselsbillede i verden, det skal også være gearet til, at truslerne må formodes hele tiden at ville ændre sig fremover. Der er bred enighed om, at effektiv kommunikation i en katastrofesituation er helt essentielt for myndighedernes succes med at håndtere katastrofen. Der er også enighed om, at der vil være store krav til multifaglig kommunikation med koordination på tværs af sektorer og eksperter i fremtidige komplekse og uforudsigelige katastrofer, som efter alt at dømme vil afspejle stor fantasifuldhed hos terroristerne. Men i Danmark er vi slet ikke parate til at håndtere store, kom- 1
2 plekse terrorangreb, ulykker eller naturkatastrofer i form af bl.a. oversvømmelser heller ikke efter indførelsen af SINE, mener Peter Kjær Jensen, forsker ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet. Det skyldes bl.a., at vi hidtil ikke har fokuseret på at uddanne specialister i tværfaglig, holistisk krisehåndtering. Der sidder mange dygtige folk rundt omkring i landet, som træder til i tilfælde af katastrofer, men de tænker ikke på tværs, fastslår han og bliver bakket op af Kurt Petersen, professor på LUCRAM Centret på Lunds Universitet. Mine studier af håndteringen af mange forskelligartede katastrofer og terrorhændelser viser, at ét bestemt problem går igen: Samspillet mellem de forskellige, involverede instanser har det med at svigte, siger han. Jørgen Holst Hansen, ansvarlig for koordination ved internationale katastrofer og atomuheld i Beredskabsstyrelsen, er enig. Jeg anser den overordnede koordination og styring af aktiviteterne på tværs af kommunegrænserne for at være en af de største udfordringer i forhold til det fremtidige danske katastrofeberedskab, siger Jørgen Holst Hansen, der stiller sig skeptisk over for, hvorvidt denne koordination og styring er en realitet i dag. Peter Kjær Jensen mener, at det nye trusselsbillede kræver nytænkning. Vi skal blive langt bedre til at opsuge den viden, der efterhånden er opbygget i udlandet på området, men vi skal også i gang med at uddanne medarbejdere direkte til nøglepositioner i katastrofeberedskabet. Personer, der er trænet i at tænke på tværs af beredskabets traditionelle opdelinger. Universiteterne i København og Lund nu gået sammen om at etablere en Master of Disaster Management, men vurderingen er dog, at det vil kræve en særlig indsats at målrette en sådan uddannelse til behovene herhjemme, siger han. Niels Henrik Helms, direktør for Knowledge Lab på SDU, pointerer, at det i denne forbindelse bl.a. er vigtigt at være opmærksom på, at brugen af nye teknologier i SINE ikke alene giver nye muligheder for at kommunikere, men også tilvejebringer et grundlag for nye samarbejdsmuligheder på tværs af beredskabet. Det er derfor afgørende, at alle interessenter nøje gransker, hvordan teknologierne ændrer deres arbejdsforhold og at de sørger for at tilpasse deres organisationer og kulturer, så der opstår et optimalt samspil med teknologierne, siger han. Teknologi er ikke nok Jeppe Juul-Andersen, kontorchef i Økonomistyrelsen og en af nøglepersonerne i etableringen af SINE, anerkender, at det er en yderst kompleks proces at implementere et nyt fælles system for hele det danske beredskab. Han understreger samtidig, at SINE er et tværoffentligt projekt, og at implementeringen sker i et tæt samarbejde med beredskaberne. Jeg betragter det som en styrke i den danske model, at vi aktivt involverer mange forskellige myndigheder i katastrofeberedskabet, siger han og peger på, at der vil ske en løbende udvikling af SINE i takt med, at beredskabet hele tiden bliver bedre til at udnytte teknologien. Den underliggende beredskabsarkitektur skal også løbende tilpasses de nye teknologiske muligheder. Udviklingen vil ske i dialog mellem de interessenter, der også har været med hele vejen igennem udviklingen af SINE det vil sige repræsentanter fra de statslige beredskaber, kommunerne, regionerne og relevante styrelser og ministerier, siger han. Jeppe Juul-Andersen fortæller, at beredskabsmyndighederne har forskellige, specifikke behov. Når SINE er implementeret, kan systemet suppleres med andre tillægssystemer, der styrker arbejdet i det enkelte beredskab. Han forudser, at det bliver en stor udfordring at integrere disse tillægssystemer med det landsdækkende SINE en opgave, som de enkelte myndigheder ude i landet har ansvaret for. Men det er vigtigt at understrege, at SINE skal fungere i alle krisesituationer også, hvor de andre systemer måske ikke vil virke, siger Jeppe Juul-Andersen. Hvorvidt det kan lade sig gøre i praksis, sætter flere af de eksperter, som gav oplæg på Teknologirådets konference, spørgsmålstegn ved. Er det de rigtige nøglepersoner, som bliver sat til at håndtere de nye teknologiske muligheder, som SINE giver? Vil alle disse nøglepersoner forstå at udnytte den nye teknologi optimalt med henblik på at håndtere en kompleks katastrofesituation? Eller vil den nye teknologi blive brugt som et gammeldags telefonsystem i en ny, moderne forklædning? Ét er sikkert: Vi er i Danmark i dag ikke tilstrækkeligt opmærksomme på, hvordan vi sikrer optimal udnyttelse af teknologien i SI- NE, lyder det fra flere sider. Fungerer ikke over grænser Niels Johan Juhl-Nielsen, formand for PMR- Brugergruppen en forening, der varetager brugerinteresser i forbindelse med professionelle mobile radioer beklager, at kommunikationen i beredskabet ikke er en del af en statslig, tværgående myndighed, men er etableret på et privat, udenlandsk ejet net i det, han betegner som en teknologisk monopolløsning. Det er meget uheldigt, da man erfaringsmæssigt ved, at der i et monopol ikke er den samme tilskyndelse til løbende videreudvikling i tilstrækkelig grad, siger Niels Johan Juhl- Nielsen, der endvidere påpeger det problemati- 2
3 ske i, at SINE, efter hans opfattelse, ikke sikrer integration og samarbejde over grænserne i det nye Europa selv ikke til Danmarks nabolande. Sofie Krogh Holm, Forbrugerrådet, sætter også spørgsmålstegn ved, om der er en kommunikationsstruktur og tekniske redskaber indbygget i SINE, som muliggør koordination i forbindelse med grænseoverskridende katastrofer inden for EU. Et problem kunne fx være tvetydige budskaber, hvis EU fx overruler nationale beslutninger i en katastrofesituation, fremhæver hun. Ifølge Jeppe Juul-Andersen har man i opbygningen af SINE taget ved lære af udenlandske erfaringer. Vi benytter en åben og fleksibel teknologisk løsning, som kan skaleres op og ned og spille sammen med andre teknologier og integreres med andre systemer. Men det er lige nu svært helt præcist at svare på, hvordan interaktionen bliver mellem det danske beredskab og beredskaber i nabolandene. Nu skal vi først have SINE implementeret i Danmark, siger han. På Teknologirådets konference fremgik det, at Danmark kun i begrænset omfang har gennemført katastrofeberedskabsøvelser sammen med vores nabolande. Der har dog fundet øvelser sted og et eksempel på en sådan er EU Danex 2006, hvor der deltog redningshold fra seks lande og observatører fra 17 forskellige lande. I evalueringen af EU Danex fremgår det, at det var et major problem, at radio communication means were insufficient and had to be replaced by mobile telephones. Nødvendig videreuddannelse Jeppe Juul-Andersen oplyser, at der i SINEaftalen er taget højde for, at der er behov for uddannelse af brugerne af katastrofeberedskabet. Men hvordan uddannelsen skal foregå i praksis og hvordan den skal finansieres, er endnu ikke afklaret. Der er relativt uklart, hvem der på dette område skal tage bolden og bringe den videre. Der er stor forskel på uddannelsesbehovet i de forskellige myndigheder, men vi har planer om at have en række kørekort på hylden, som svarer til de forskellige roller i beredskabet, siger Jeppe Juul-Andersen. Jørgen Holst Hansen supplerer: Økonomien er endnu ikke på plads, men planen er, at vi vil indarbejde den nødvendige videreuddannelse på området i vores eksisterende uddannelser af beredskabsfolk og indsatsledere. Så må vi se, hvem der skal betale for det. Jesper Nielsen, chef for Operationssektionen i Center for Biologisk Beredskab på Statens Seruminstitut, finder det helt afgørende, at man etablerer en systematik, som sikrer konstant læring hos beredskabets nøglepersoner. Når SINE er gået i drift er det vigtigt, at der konstant og ikke alene efter store katastrofer indløber feedback fra dem, der bruger systemerne, til et centralt sted fx i form af nye, hensigtsmæssige måder at bruge systemerne på. Det vil give en systematisk vidensopbygning, som sikrer, at man både på individniveau og organisatorisk hele tiden bliver klogere og dygtigere og kan videreudvikle systemerne på baggrund af brugernes erfaringer. Problemet er, at der i dag ikke er udsigt til, at man vil gøre noget sådant og det er kritisabelt, siger han. Jørgen Holst Hansen mener også, at ansvarsfordelingen i opgaveløsningen er langt det vigtigste aspekt i forhold til katastrofeberedskabet. Facts om SINE SINE (SIkkerhedsNEttet) åbner for, at politi, brandvæsen, ambulancer og forsvaret med flere, uanset et eventuelt nedbrud af elforsyning og mobiltelefonnet, får et teknologisk grundlag for uhindret kommunikation, koordinering og overblik over indsatser i tilfælde af naturkatastrofer, terrorangreb og store ulykker. SINE, der er baseret på den åbne digitale teknologiske standard TETRA (Terrestrial Trunked Radio, hvor trunked betyder, at flere deles om den samme radiokanal), vil også fungere som kommunikationsværktøj i det daglige arbejde i bl.a. politi og brandvæsen. Hele Danmarks beredskab på kommunalt, regionalt og statsligt niveau skal anvende systemet, der får ca brugere hos politi og det øvrige beredskab på landsplan. En vigtig del af SINE udgøres af den såkaldte kontrolrumssoftware det er den software, som skal installeres i de kontrolrum, der etableres i relation til beredskabet rundt om i landet, og den it-arkitektur, der binder hele systemet sammen. Det er i kontrolrummene, at man via GPS vil kunne overvåge og disponere ambulancer, brandbiler og andre køretøjer, og koordinere indsatsen både ved mindre hændelser og i en katastrofesituation. Ordren med at levere kontrolrumssoftwaren er p.t. i udbud. Selve radionettet er en infrastruktur med flere hundrede radiosendere, der skal opbygges og testes. Økonomistyrelsen oplyser, at udrulningen af SINE bliver indledt med en pilotdrift på Lolland- Falster i april Ansvaret for SINE overgives herefter til politiet, hvorefter SINE vil blive implementeret region for region i hele landet. Læs mere om SINE på Økonomistyrelsens hjemmeside og på 3
4 Vi er vant til at håndtere ildebrande og måske et enkelt kemikalieudslip, men ikke de omfattende katastrofer. Der er stor brug for uafhængig forskning på området, som bl.a. kan overvåge og sikre, at katastrofeberedskabet består af de rigtige aktører. Vi må også bringeforskningen og det operative langt tættere på hinanden end tilfældet er i dag, så vi får en udveksling, hvor ny viden udnyttes i praksis og hvor praksis genererer ideer til nye forskningsinitiativer, siger han og påpeger samtidig, at man skal være varsom med, fra den ene dag til den anden, at ændre på de nuværende strukturer i Danmarks katastrofeberedskab, da de sidder på rygmarven ude hos de enkelte ansvarlige myndigheder og hos institutioner som fx DR og TDC og folk vil handle derudfra i en katastrofesituation. Ændringer må derfor indføres gradvist af hensyn til stabiliteten og effektiviteten i beredskabet, mener Jørgen Holst Hansen. Niels Henrik Helms er enig i, at forskningen på området i Danmark skal opprioriteres ligesom det bl.a. er sket i Sverige. Der er brug for forskning, som skaber grundlag for, at praktikere kan kommunikere på den bedst mulige måde det vil sige høre, forstå og handle i et optimalt samspil på baggrund af den kommunikation, der finder sted, pointerer han. Den svenske model Kurt Petersen undrer sig over, at der er så begrænset forskningsinteresse for det danske katastrofeberedskab. Han opfordrer myndighederne til at skele til Sverige, hvor man for nogle år siden valgte at intensivere forskningen på området, så den bl.a. fik mere fokus på, hvordan man styrker samarbejdet indenfor og imellem de forskellige organisationer i beredskabet. Det mener han også vi bør gøre i Danmark. Derudover foreslår han, at Danmark lader sig inspirere af den svenske katastrofeberedskabsstruktur. I Sverige har de siden 2002 haft én samlende, national overvågningsmyndighed kaldet Krisberedskapsmyndigheten. Den nationale myndighed har ansvar for at sikre et effektivt samarbejdet på tværs af de dele af katastrofeberedskabet, hvor der ikke er fastlagt en ansvarsfordeling mellem de forskellige myndigheder. Derudover tager de initiativer, som er nødvendige for samarbejdet og som ingen andre er i stand til. Populært sagt får de ting til at ske, som alle er enige om bør gøres. De kan dog ikke diktere noget, men kun komme med forslag og ideer, siger han. Kurt Petersen oplyser videre, at alle myndigheder i Sverige har pligt til at udarbejde og løbende opdatere en risikovurdering af deres ansvarsområde og en vurdering af, om de har personel og ressourcer til at håndtere forskelligartede risikosituationer. Han mener, at den svenske model har flere fordele. Den overordnede myndighed kan fx rejse vigtige spørgsmål i forhold til beredskabet og foranledige, at der bliver udarbejdet uvildige rapporter. Krisberedskapsmyndigheten har bl.a. også kanaliseret penge til videreuddannelse. Et af deres store fokusområder har været at få krisehåndteringen til at fungere på alle niveauer også ude i de mindre lokalsamfund, siger han og fortsætter: Vi bør også i Danmark have stor fokus på provinsen. For der vil med stor sandsynlighed også komme katastrofer uden for storbyerne. Derfor skal de lokale brandmænd og politifolk i provinsbyerne være lige så veludrustede rent teknologisk og have samme vidensniveau i forhold til, hvordan de skal reagere i en katastrofesituation, som deres kolleger i de større byer, siger han. Ifølge Kurt Petersen står Rigsrevisionen i Sverige foran at igangsætte en undersøgelse af, hvorvidt der i det svenske samfund er et tilstrækkeligt grundlag for at bedømme, om det nuværende svenske katastrofeberedskab fungerer optimalt det vil bl.a. sige, om alle interessenter er rustet til at agere korrekt og hensigtsmæssigt i en krisesituation. Han mener, at man med fordel kunne gennemføre en lignende undersøgelse i Danmark. De ustyrlige borgere Sofie Krogh Holm mener ikke, at man i tilstrækkelig grad tager højde for, hvordan der før, under og i fasen efter en katastrofesituation bliver skabt et hensigtsmæssigt samspil med borgerne. Det er nødvendigt med en meget mere målrettet inddragelse af borgerne, end der er lagt op til. Hvordan sikrer man, at borgerne får medejerskab til beredskabet? Hvorfor har man ikke involveret interesseorganisationer som medspillere? Hvorfor ikke inddrage borgerne proaktivt i stedet for det hemmelighedskræmmeri, der hidtil har kendetegnet SINE-processen? spørger hun. Ifølge Kurt Petersen er kommunikation med borgerne i forbindelse med en katastrofesituation et emne, der diskuteres meget i Sverige. Det er et gennemgående synspunkt og i øvrigt også en erfaring fra bl.a. terrorbomberne i London for et par år siden at det er meget vanskeligt eller måske endda umuligt at styre borgernes adfærd i en katastrofesituation. Informationer, som ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med virkeligheden, spreder sig lynhurtigt via internettet og mobiltelefoner. Det er svært at hamle op med for et beredskab, der skal kommunikere til befolkningen via public service medier, siger Kurt Petersen. 4
5 Jørgen Holst Hansen finder det i den forbindelse vigtigt, at den almindelige befolkning generelt får en større beredskabsmæssig forståelse. Jeg mener, vi skal strække os langt og bruge flere ressourcer på at sikre, at borgerne får det nødvendige medejerskab til katastrofeberedskabet, siger han og erkender samtidig, at det i dag er svært at nå ud til den sidste borger i samfundet. Også dér har vi en vigtig opgave fremover, siger han. Niels Henrik Helms supplerer: Vi kan i det mindste glæde os over, at borgerne i Danmark har væsentligt større tillid til myndighederne, end de har i de fleste andre lande og at der derfor er gode muligheder for, at borgerne rent faktisk vil følge myndighedernes påbud i en krisesituation. Teknologirådets paneldeltagere ifm. konferencen Jeppe Juul-Andersen, Økonomistyrelsen Jørgen Holst Hansen, Beredskabsstyrelsen Jan Nørtved, Region Hovedstaden Niels Henrik Helms, Knowledge Lab, SDU Kurt Petersen, Lunds Universitet Jesper Nielsen, Center for Biologisk Beredskab Niels-Johan Juel Nielsen, PMR-brugergruppen Anders Henten, DTU Sofie Krogh Holm, Forbrugerrådet Thomas Lemke, Ingeniøren Fra Rådet til tinget udgives af Teknologirådets sekretariat. Redaktør Ida Leisner. Dette nummer er skrevet af freelancejournalist Jakob Vedelsby. De sidste fem numre af Fra rådet til tinget: Nr. 247: Nej til Big Brother mod terror Nr. 246: Grundlag for prioriteringer skal frem i lyset Nr.245:Energi for fremtiden Nr.244: Åbne og aktive innovationsprocesser er nødvendige Nr. 243: Lægeordineret heroin nu Fra rådet til tinget stilles alene til rådighed for visning/læsning. Det er ikke tilladt at kopiere, hverken på papir, elektronisk eller i digital form. Der må dog tages kopi til egen personlig brug, jf. Ophavsretslovens 12. Der må kun citeres med kildeangivelse og kun linkes til visninger på måder, der fører hen til Teknologirådets hjemmeside. Yderligere rettigheder til materialet kan aftales ved henvendelse til redaktør Ida Leisner. Indleder Peter Kjær Jensen, leder af Master of Disater Management på KU Projektleder i Teknologirådet Søren Gram Læs mere om konferencen på Læs også nyhedsbrev nr. 235, Katastrofeberedskabet savner klar kurs, 5
Fakta om SINE SINE Landgreven 4 1017 København K
Side 1 af 5 Fakta om SINE SINE Landgreven 4 1017 København K T: +45 3392 9169 E: sine@sikkerhedsnet.dk W: www.sikkerhedsnet.dk SINE - det nye fælles radiosystem for det danske beredskab Maj 2008 Hvad er
Læs mereStatsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014
Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN 2. september 2014 MINISTERREDEGØRELSE TIL STATSREVISORERNES BERETNING NR. 16/2013 OM STATENS PLANLÆGNING OG
Læs mereIndstilling. Radiokommunikationssystemet SINE. Tillægsbevilling til anskaffelse af radiokommunikationssystemet SINE (SIkkerhedsNEttet)
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 8. januar 2013 Radiokommunikationssystemet SINE Tillægsbevilling til anskaffelse af radiokommunikationssystemet SINE (SIkkerhedsNEttet)
Læs mereAktuelt fra Danmark. Regeringens prioriteter for beredskabet
Aktuelt fra Danmark Regeringens prioriteter for beredskabet Samling af beredskab og forsvar Status på arbejdet med samlingen Fokus på udviklingen af et CBRN-institut Tværfaglig koordination ved kriser
Læs mereSINE. Danmarks nye digitale radiosystem for beredskabet
SINE Danmarks nye digitale radiosystem for beredskabet Orientering om SINE for Beredskabskommissionen Emner 1. Grundlaget 2. Hvad er SINE? 3. Hvem er ansvarlig? 4. Fællesoffentligt projekt organisation
Læs mereBrønderslev Kommune. Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol
Brønderslev Kommune Beredskabskommissionen Beslutningsprotokol Dato: 31. januar 2008 Lokale: Falck-stationen i Dronninglund Tidspunkt: 15.30 19.00 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/15 Besøg
Læs mereGeodatastyrelsens strategi
Geodatastyrelsens strategi 2013 2016 Geodatastyrelsens strategi 2013 2016 Geodatastyrelsen er en del af Miljøministeriet og har som myndighed ansvaret for infrastruktur for geografisk information, opmåling,
Læs mereTERROR TERRORIS TERRORISM
DI SERVICE SÅDAN SIKKERHED I EN USIKKER VERDEN TERROR TERRORIS TERRORISM Virksomheder og terrorisme SIKKERHED I EN USIKKER VERDEN VIRKSOMHEDER OG TERRORISME Maj 2005 Forord Terrorismens uforudsigelighed
Læs mereSocial-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi
Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs mereDIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune
DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt
Læs mereHR-Strategi for Gladsaxe Kommune
HR-Strategi for Gladsaxe Kommune Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats, for dermed at sikre, at de HR-indsatser der gennemføres i dag og fremover understøtter den strategiske
Læs mereNÆSTVED KOMMUNE GENERELLE BEREDSKABSPLAN. Senest ajourført: Senest afprøvet:
Sagsnr.: 2009-3912 Dato: 07-10-2009 Dokumentnr.: 2009-244589 Sagsbehandler: Flemming Nygaard- Jørgensen NÆSTVED KOMMUNE GENERELLE BEREDSKABSPLAN Senest ajourført: Senest afprøvet: Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse
Læs mereARBEJDSFORM: Dialog, samarbejde på tværs og partnerskaber
2019 COI S STRATEGI FORMÅL Center for Offentlig Innovation (COI) er et nationalt center, der arbejder for øget kvalitet og effektivitet i den offentlige sektor gennem innovation. COI samarbejder med innovations
Læs mereKonference om Inspire den 20. marts 2007
Konference om Inspire den 20. marts 2007 Digital forvaltning når det skal gå stærkt Beredskabsområdet belyst med eksempler Kontorchef Henrik G. Petersen, Beredskabsstyrelsen When Technology is Master we
Læs mereVejen til mere kvalitet og effektivitet
INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget
Læs mereKORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.
KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige
Læs mereKURS KOORDINERING ENGAGEMENT
Ledelsesgrundlag KURS KOORDINERING ENGAGEMENT Udgivet af: Faxe Kommune 2013 Redaktion: Center for Udvikling Layout: Rune Brandt Hermannsson Foto: Colourbox.com, Faxe Kommune Tryk: HellasGrafisk www.faxekommune.dk
Læs mereDirektør Henning Thiesens tale Øvelsesseminaret den 26. maj 2016
TALE ØVELSESSEMINAR 2016 Direktør Henning Thiesens tale Øvelsesseminaret den 26. maj 2016 20160526 Velkommen til øvelsesseminar 2016. Det glæder mig, at så mange er mødt frem til dagens arrangement. Vi
Læs mereFaxe Kommune - dit liv, din fremtid, dit job. Kurs Koordinering Engagement. Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse
Faxe Kommune dit liv, din fremtid, dit job Kurs Koordinering Engagement Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse Faxe Kommunes Ledelsesgrundlag Faxe Kommunes ledelsesgrundlag er en fælles beskrivelse
Læs mereDirektionens årsplan
Direktionens årsplan 2019 Indhold Indledning 3 Fortælling, vision og pejlemærker 3 Fokusområder i Direktionens årsplan 2019 4 Mål for 2019 med central forankring 7 Mål for 2019 for institutioner og afdelinger
Læs mereLedelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.
Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Ledelses- og Styringsgrundlag Opdateret via proces i 2012-2013 hvor blandt andre koncernledelsen og MEDsystemet har været inddraget
Læs mereIntro 2 Dækningsprøve 3 Testsystem 4 Specialrapporter 5 Radioer 6 Kontaktinfo 8
Servicekatalog 2014 I dette servicekatalog håber vi, at du vil lade dig inspirere af de forskellige serviceydelser indenfor tekniske løsninger og tests som Dansk Beredskabskommunikation (DBK) tilbyder.
Læs mereBeredskabsstyrelsens Personalepolitik
Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs merestrategi for Hvidovre Kommune 2015-2017
DIALOG 1 ÅBENHED strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 ENGAGEMENT INDHOLD Forord 3 Indledning 4 Strategisk kompetenceudvikling 6 HR-fokusområder 2015 17 8 Ledelse af velfærd og borgerinddragelse 8 Innovation
Læs mereUnge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner
1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse
Læs mereSammenhæng for børn og unge. Videndeling og koordination i overgangen mellem dagtilbud og grundskole
Sammenhæng for børn og unge Videndeling og koordination i overgangen mellem dagtilbud og grundskole Undersøgelsens baggrund og formål Børn og unge møder i deres første leveår mange forskellige fagprofessionelle
Læs mere15. januar 2018 Udvalget for Tværgående Politik
15. januar 2018 Udvalget for Tværgående Politik Afsæt For i bedst mulig grad at kunne møde fremtidens udfordringer og få fuld effekt af arbejdet med Kerneopgaverne, er der behov for en politisk arbejdsform,
Læs merePolitik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune
Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune 2014-2017 Direktionen Indledning Silkeborg Kommune har ansvaret for at drive en række kritiske funktioner med direkte påvirkning af borgere og virksomheder.
Læs mereHvidbog om dansk forskningsformidling. Viden giver velstand
Hvidbog om dansk forskningsformidling Viden giver velstand Hvidbog om dansk forskningsformidling Viden giver velstand af Jørgen Burchardt Dansk forskningsformidling Copyright - forfatteren 2007/2014. Forlaget
Læs mereFremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé
Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,
Læs mereFødevarestyrelsen. Evaluering af Salmonella Typhimurium U292 udbruddet. Den 19. april 2010
Fødevarestyrelsen Evaluering af Salmonella Typhimurium U292 udbruddet Den 19. april 2010 Baggrund Udbruddet af Salmonella Typhimurium U292, som startede i 2008, har været det største i dansk historie og
Læs mereKatastrofeberedskab mangler klar kurs
Nr. 235 februar 2007 Katastrofeberedskab mangler klar kurs Ønsket om ét sammenhængende katastrofeberedskab kræver flere svar end TETRA Beredskab til milliarder > Mobil radiokommunikation er ikke hele svaret
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016
LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. Ledelsesgrundlaget viser ledelsesfunktionerne i Guldborgsund
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2
LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 27. juni 2003 RN A304/03
RIGSREVISIONEN København, den 27. juni 2003 RN A304/03 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 5/02 om søredningstjenestens effektivitet
Læs mereSamarbejde på tværs der sikre en koordineret indsats
Samarbejde på tværs der sikre en koordineret indsats Fælles borger, fælles praksis v/ Anja U. Lindholst Hjerneskadekoordinator i Gribskov kommune VUM superbrugerseminar 7. maj 2014 Program Præsentation
Læs mereKANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011
KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN
Læs mereRigspolitiet 1. februar 2007 Forsvarskommandoen Beredskabsstyrelsen Hjemmeværnskommandoen
Rigspolitiet 1. februar 2007 Forsvarskommandoen Beredskabsstyrelsen Hjemmeværnskommandoen Vejledning om det lokale og regionale beredskabssamarbejde i forbindelse med større ulykker og katastrofer m.v.
Læs mereGeodatastyrelsens strategi 2013 2016
Geodatastyrelsens strategi 2013 2016 Geodatastyrelsen er en del af Miljøministeriet og har som myndighed ansvaret for infrastruktur for geografisk information, opmåling, land- og søkortlægning samt matrikel-
Læs meregladsaxe.dk HR-strategi
gladsaxe.dk HR-strategi HR-strategi Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats og har derfor formuleret en HR-strategi. Strategien skal understøtte udviklingen af organisationen,
Læs mereHærens Kommunikationspolitik
2014-2017 Hærens Kommunikationspolitik Hærens Kommunikationspolitik 2014-2017 Vi er imødekomne og offensive Vi udtaler os, hvor det er relevant Vi afstemmer vores budskaber, inden vi udtaler os officielt
Læs mereSpørgeskema til effektmåling projekt Apovideo
Spørgeskema til effektmåling projekt Apovideo Indledning: Dette spørgeskema har til formål at indhente input til vurdering af effekterne af Projekt Apovideo. Projekt Apovideo er et projekt der har deltagelse
Læs mereSamråd i SAU den 28. april 2016 Spørgsmål Å-Ø stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S) og Peter Hummelgaard Thomsen (S).
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 427 Offentligt [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] 21. april 2016 Samråd i SAU den 28. april 2016 Spørgsmål Å-Ø stillet efter ønske fra Jesper Petersen
Læs mereLægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk
1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,
Læs mereIngeniørforeningen 20. maj 2014
Ingeniørforeningen 20. maj 2014 Statens planlægning og koordinering af beredskabet for større ulykker og katastrofer Oplæg ved Gitte Korff, sekretariatschef for statsrevisorerne Lene Schmidt, kontorchef
Læs mereUdviklingsstrategi 2015
Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde
Læs mereNyt om brugen af SINE i dansk beredskab
Nyt om brugen af SINE i dansk beredskab Carsten Mau, sektionsleder i CFB 28. januar 2015 Dagsorden Fakta om SINE Regionale koordinationsgruppemøder, ny form Superbrugere og vidensdelere Automatisk tildeling
Læs mere/SQQYRMOEXMSRWTSPMXMO
/SQQYRMOEXMSRWTSPMXMO Kommunikationspolitik 2010 til 2013 Udgiver Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K Telefon: 33 92 00 00 Fax: 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk Internet: www.um.dk Design
Læs mereMålrettet og integreret sundhed på tværs
Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om
Læs mereSammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE
Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE for Kære medarbejder i Holbæk Kommune Vores personalepolitik har til formål at udvikle Holbæk Kommune som en attraktiv arbejdsplads.
Læs mereBeredskabstesten Vurdering af niveauet for en organisations samlede beredskabsplan Revideret 2009
Vurdering af niveauet for en organisations samlede beredskabsplan Revideret 2009 Introduktion Introduktion Hvad er Beredskabstesten Beredskabstesten er en metode til at få et indtryk af organisationens
Læs mereService og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune
Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.
Læs mereAktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling
Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Ambitionen Det er MacMann Bergs vision at være dagsordensættende
Læs mereDigitaliseringsstrategi
gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem
Læs mereStrategisk. Guide til strategisk kompetenceudvikling. for strategisk kompetenceudvikling
Guide til strategisk kompetenceudvikling Som myndighedschef er det dit ansvar at sørge for, at din myndighed har en kompetenceudviklingsstrategi. Vi har udarbejdet en guide, hvor du kan få inspiration
Læs mereKommissorium for Redningsberedskabets Strukturudvalg
Forsvarsministeriet Finansministeriet Kommissorium for Redningsberedskabets Strukturudvalg 11. oktober 2013 Baggrund Det fremgår af Aftale om redningsberedskabet i 2013 og 2014 mellem regeringen, Venstre,
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereVelkommen til Workshop 2
Velkommen til Workshop 2 Kvalitet i ressourceforløb hvad skal der til? Direktør Niels Kristoffersen, mploy a/s Afdelingschef Dorte Jarratt, Lyngby-Taarbæk Kommune Beskæftigelsestræf 2014 KVALITET I ARBEJDET
Læs mereMin ledelsesevaluering
Min ledelsesevaluering Ledelse: Kurs 1 1. Min nærmeste leder melder klart ud om arbejdspladsens mål og prioriteringer % () 15 2. Min nærmeste leder er åben over for nye ideer og feedback % () 15 3. Min
Læs mereIntroduktion Fokusområde: Kendskab Fokusområde: Kompetencer Fokusområde: Succes sammen Fokusområde: Politisk dagsorden...
N OT AT Kriterier for evaluering af indsatserne i Kommunernes It-Arkitekturråd det første år Introduktion... 2 Kendskab... 2 Kompetencer... 4 Succes sammen... 5 Politisk dagsorden... 7 Dagsorden i medierne...
Læs mereFSOR. Årsberetning 2016 FINANSIELT SEKTORFORUM FOR OPERATIONEL ROBUSTHED
FSOR FINANSIELT SEKTORFORUM FOR OPERATIONEL ROBUSTHED 3. MARTS 2017 Årsberetning 2016 I foråret 2016 tog Nationalbanken initiativ til at etablere et finansielt sektorforum for operationel robusthed også
Læs mere»BIM Universe - Håndtering og deling af information. Jette Bakgaard Stolberg BIM supervisior, fagleder
»BIM Universe - Håndtering og deling af information Jette Bakgaard Stolberg BIM supervisior, fagleder as Kort om ALECTIA A/S Vores opfattelse af BIM Vores fokus Vores erfaringer Vores ønsker »Fakta om
Læs mereDansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013
Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk
Læs mere1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag
UDKAST Indhold 1. Formål og grundlag 2. Platform 3. Mål 4. Målgrupper 5. Kommunikationsprincipper 6. Budskaber 7. Kanaler 8. Governance 9. Prioriterede indsatser 2 1.0 Kommunikationsstrategiens formål
Læs merePOLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...
POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren
Læs mereRigsrevisionens strategi
Rigsrevisionens strategi 2018-2020 Januar 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE Rigsrevisors forord 1 Strategien et overblik 2 Værdi 3 Mission, løfter og indsatser 4 Resultatkrav 9 RIGSREVISORS FORORD 1 Rigsrevisors
Læs mereMake it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold
Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen
Læs mereFokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle
Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet
Læs mereSBH, d. 4. okt v/janne Seemann, Aalborg Universitet
SBH, d. 4. okt. 2018 v/janne Seemann, Aalborg Universitet Der findes ikke én sektor eller én Afdeling for Menneskebehandling. Vores velfærdsorganisationer er præget af specialisering og arbejdsdeling,
Læs mereLedelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009
Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil
Læs mereEt integrerende sundhedsvæsen
Et integrerende sundhedsvæsen Arbejdsgrundlag for sundhedsområdet 2013 www.regionmidtjylland.dk Arbejdsgrundlag for sundhedsområdet 2013 Udarbejdet af Koncernledelsen Fælles afsæt for strategisk arbejde
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG. Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre.
LEDELSESGRUNDLAG Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre. Du sidder nu med Greve Kommunes ledelsesgrundlag. Ledelsesgrundlaget er en del af ledelseskonceptet, som sætter retning for Greve
Læs mereMaj Rigsrevisionens notat om beretning om. universiteternes beskyttelse af forskningsdata
Maj 2019 Rigsrevisionens notat om beretning om universiteternes beskyttelse af forskningsdata Notat til Statsrevisorerne, jf. rigsrevisorlovens 18, stk. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 8/2018
Læs mereG4S ACADEMY EDUCATION DAYS 2018 FREMTIDENS SIKRING
G4S ACADEMY EDUCATION DAYS 2018 FREMTIDENS SIKRING Fremtidens Sikring Sikkerhedsbranchen er inde i et paradigmeskifte, hvor teknologier der ikke eksisterede for få år siden, har skabt nye sikkerhedsmæssige
Læs mereKalundborg Kommunes. Ledelses- og styringsgrundlag
Kalundborg Kommunes Ledelses- og styringsgrundlag Velkommen til Kalundborg Kommunes nye ledelsesog styringsgrundlag Det beskriver, hvordan vi skaber fælles retning og samarbejde for bedre resultater. Vi
Læs mereNy organisering af beredskabsområdet 15. september 2014. Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne
Ny organisering af beredskabsområdet 15. september 2014 Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne Krav og nye muligheder Beredskabsreformen stiller krav om større kommunale beredskabsenheder,
Læs mereHvordan håndterer Danske Regioner registerdata og Big Data?
Hvordan håndterer Danske Regioner registerdata og Big Data? Personlig Medicin og Datainfrastruktur en lige, sikker og transparent adgang! Lars Onsberg Henriksen Koncerndirektør Region Sjælland Formand
Læs mereDET TALTE ORD GÆLDER
DET TALTE ORD GÆLDER 1. Indledning Kristeligt Dagblad bragte d. 26. januar 2009 en artikel, hvor i der blev efterspurgt en national indsats mod skoleskyderier. Uddannelsesudvalget har i den forbindelse
Læs mereGod arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen
LEDELSES- GRUNDLAG KÆRE LEDER I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj faglig kvalitet, og samtidig skal vi være i front med effektive og innovative løsninger.
Læs mereBornholms Regionskommune. Generel beredskabsplan 2018
Bornholms Regionskommune Generel beredskabsplan 2018 Maj 2018 1 Indholdsfortegnelse 0.0 Indledning 0.1 Formål 0.2 Ansvar for beredskabsplanlægning 0.3 Beredskabssamarbejde 0.4 Regionskommunens daglige
Læs mere2017 STRATEGISK RAMME
2017 STRATEGISK RAMME FORMÅL Center for Offentlig Innovation (COI) er et nationalt center, der arbejder for øget kvalitet og effektivitet i den offentlige sektor gennem innovation. COI samarbejder med
Læs mereNyt tilbud til hjerneskadede bilister
Nyt tilbud til hjerneskadede bilister Annette Kjærsgaard og kollegaerne på Hammel Neurocenter leder efter forsøgspatienter til pilotprojektet i foråret 2014. FOTO: Simon Thinggaard Hjortkjær Et nyt tilbud
Læs mereATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018
ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi samler hele ATP Koncernen om en række initiativer og pejlemærker for digitalisering i ATP. Den støtter op om ATP Koncernens målsætning
Læs mereBilag 1.Talepapir ved samråd i KOU den 8. oktober
Kommunaludvalget 2014-15 KOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Bilag 1.Talepapir ved samråd i KOU den 8. oktober Samrådsspørgsmål: Finansministeren bedes redegøre for kritikken af sikkerheden
Læs mereDialogbaseret styring
Dialogbaseret styring Indledning Furesø er kendetegnet ved aktive, kreative borgere og velfungerende stærke lokalsamfund. Den politiske styring afspejler en tradition og kultur i Furesø, der bygger på
Læs merePÅ FORKANT MED FREMTIDENS VELFÆRD
DIGITALISERING, NY TEKNOLOGI OG DATA MARTS 2019 STRATEGI PÅ FORKANT MED FREMTIDENS VELFÆRD STRATEGI FOR KL S ARBEJDE MED DIGITALISERING, NY TEKNOLOGI OG DATA 2 Forord Hvad kan jeg hjælpe dig med? Den digitale
Læs mereBeredskabspolitik for Dahmlos Security [OFF] Gyldig fra d INDLEDNING TILTAG FOR AT OPFYLDE POLITIKKENS FORMÅL...
BEREDSKABSPOLITIK Gyldig fra d. 01-12-2017 Indhold 1 INDLEDNING... 2 1.1 FORMÅLET MED BEREDSKABSPOLITIKKEN... 2 1.2 GYLDIGHEDSOMRÅDE... 2 1.3 VÆRDIGRUNDLAG OG PRINCIPPER... 2 2 TILTAG FOR AT OPFYLDE POLITIKKENS
Læs mereOversigt over de indkomne høringssvar vedrørende evalueringen af branden på Toelt Losseplads samt instituttets bemærkninger.
NOTAT 17. juni 2011 CSB Sagsnr.: 2010/019843 Sagsbehandler: phs Oversigt over de indkomne høringssvar vedrørende evalueringen af branden på Toelt Losseplads samt instituttets Evalueringsrapporten vedrørende
Læs mereLad os ikke en krise DANSK SELSKAB FOR RISIKOLEDELSE DSFR
Lad os ikke spilde en krise DANSK SELSKAB FOR RISIKOLEDELSE DSFR ledelse forpligter Der er ingen grund til at udvikle en frygtkultur, selv om der tales om både pandemier, klimaændringer, ressourcemangel,
Læs mereKompetencestrategi for Styrelsen for Patientsikkerhed April 2017
Kompetencestrategi for Styrelsen for Patientsikkerhed April 2017 1. april 2017 31. december 2019 Indhold 1 Indledning 2 2 Kompetencestrategiens kontekst 3 2.1 Styrelsens aktuelle situation 3 2.2 Kompetencebehov
Læs mereOplæg til indstillinger i kommunalbestyrelsen/borgerrepræsentationen. Fastlæggelse af serviceniveauet for redningsberedskabet. BM03 pkt.
BM03 pkt. 2 bilag 6 Oplæg til indstillinger i kommunalbestyrelsen/borgerrepræsentationen i ejerkommunerne. Fastlæggelse af serviceniveauet for redningsberedskabet Hovedstadens Beredskab Vedtagelse af den
Læs mereAccelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up
Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende
Læs mereBeredskabets rolle ved drikkevandsforureninger
Beredskabets rolle ved drikkevandsforureninger Det nye landkort for beredskaber fra 2016 En kommune ét beredskab Beredskabet er en del af forvaltningen typisk i teknik og miljø Beredskabskommission med
Læs mereMINIUDGAVE AF DIGITALISERINGS- POLITIKKEN
MINIUDGAVE AF DIGITALISERINGS- POLITIKKEN 2014-17 Visionen Visionen for politikken er: DETTE ER EN KORT GENNEMGANG AF DIGITALISERINGSPOLITIKKENS FORMÅL, OPBYGNING OG INDHOLD, SOM SKAL ANSES SOM ET SUPPLEMENT
Læs mereFælles afrapportering af arbejdet i Samarbejdsforum om patienter/borgere med psykisk sygdom
25. april 2017 Fælles afrapportering af arbejdet i Samarbejdsforum om patienter/borgere med psykisk sygdom 1. Indledning Dette notat indeholder Københavns Kommunes, Roskilde kommune, Region Hovedstadens
Læs merePolitik for Fortsat Drift Holstebro, Skive, Lemvig og Struer kommuner
Politik for Fortsat Drift Holstebro, Skive, Lemvig og 2019-2021 Indledning Holstebro, Skive, Lemvig og har ansvaret for at drive en række samfundsvigtige og kritiske funktioner med direkte påvirkning for
Læs mereMiljøstrategisk Årsmøde: På vej. vej mod et mere bæredygtigt Danmark?.
Rammepapir februar 2015 om grundlag, elementer, organisation og økonomi: Miljøstrategisk Årsmøde: På vej mod et mere bæredygtigt Danmark? Grundlag Baggrund for initiativet I 2014 blev der taget initiativ
Læs mereEt dansk elitemiljø et dansk MIT
Et dansk elitemiljø et dansk A f f o r s k n i n g s c h e f C h a r l o t t e R ø n h o f, c h r @ d i. d k o g k o n s u l e n t M o r t e n Ø r n s h o l t, m o q @ d i. d k Dansk forskning kan blive
Læs mere