VIBORG KOMMUNE ANALYSE AF SCENARIER FOR MAD- TILBUDDET I SUNDHED OG OMSORG

VIBORG KOMMUNE ANALYSE AF SCENARIER FOR MAD- TILBUDDET I SUNDHED OG OMSORG Rapport om analysen og dens resultater pr. 3. marts 2017

VIBORG KOMMUNE ANALYSE AF SCENARIER FOR MADTILBUDDET I SUNDHED OG OMSORG RAPPORT OM ANALYSENS RESULTATER PR. 3. MARTS 2017 SIDE 2 Konsulenter fra BDO har sammen med en arbejdsgruppe fra Viborg Kommune i januar og februar 2017 foretaget en analyse af tre modeller for etablering af madtilbuddet på plejecentrene under Sundhed og Omsorg. Formålet har været synliggøre forskelle mellem de tre modeller i forhold til den nuværende model, således at der skabes et overblik over de økonomiske konsekvenser. Desuden skal de afsmittende økonomiske påvirkninger på Centralkøkkenets resterende produktion synliggøres. Denne rapport beskriver overordnet analysen og resultaterne heraf. I tilknytning til rapporten er der udarbejdet detaljeret beregningsgrundlag mv. i Excel, som er videregivet til kommunen. Desuden er analysens resultater beskrevet i en PowerPoint præsentation. De tre modeller er: Model A: Sansekøkkener Udrulning af den nu værende model til de sidste to plejecentre, der endnu ikke er omfattet, nemlig Overlundgaarden og Kildehaven. I denne model leverer Centralkøkkenet delkomponenter, der færdigtilberedes decentralt. Model B: Centerkøkkener Køkkendriften samles i ét køkken på hvert plejecenter. Centralkøkkenet leverer fortsat diætmad. Model C: Afdelingskøkkener Der etableres produktionskøkkener på alle afdelingerne, der skal forestå al maden på nær diætmaden, der stadig skal leveres fra Centralkøkkenet. Analysen hviler på kommunens materialer og vores erfaringer fra lignende opgaver. Vi har løbende sparret med lederen af Madservice Viborg og hendes medarbejdere samt med arkitekt fra Teknik & Miljø i Viborg Kommune. BDO har ikke i denne analyse besøgt de 16 plejecentre. Vi har valgt at tage hensyn til specifikke forhold ved enkelte af plejecentrene. Disse er: I model A begrænses investeringerne på Overlundgaarden sig til udvidelse af det nuværende serveringskøkken til et fælles sansekøkken for de 5 små afdelinger I model B etableres der ikke fælles centerkøkkener ved Klostertoften og Møllehuset pga. de fysiske forhold. Her vil leveringer fortsat ske fra Centralkøkkenet, der også vil levere til 2 dagcentre og spisegrupper I model C etableres ikke afdelingskøkkener på de 5 små afdelinger på Overlundgaarden. Af pladshensyn etableres i stedet ét samlet centerkøkken I model C vil Produktionskøkkenet levere til cafeerne på Klosterhaven og Blichergården, da afdelingskøkkenerne ikke vil kunne klare opgaven I alle scenarier bevares diætproduktionen i Centralkøkkenet Sjørups nye afdeling, der først starter i efteråret 2017, er medtaget i beregningerne. De økonomiske områder ved plejecentrene, som påvirkes i modellerne og som derfor er analyseret - er: Investeringer i bygninger og inventar Ændringer i lønudgifter til køkkenpersonale Ændringer i lønudgifter til transportpersonale Ændringer i driftsomkostninger til transportmateriel Ændringer i udgifter til emballage

VIBORG KOMMUNE ANALYSE AF SCENARIER FOR MADTILBUDDET I SUNDHED OG OMSORG RAPPORT OM ANALYSENS RESULTATER PR. 3. MARTS 2017 SIDE 3 I dialog med kommunen er det valgt ikke at inddrage følgende områder: Fødevareudgifter BDO s vurdering er, at det samlede niveau for fødevareudgifter ikke vil ændre sig betydeligt i modellerne. Typisk ses der større madspild ved central produktion i forhold til lokal produktion. Dette vil dog modsvares af stordriftsfordele ved centrale indkøb. El, vand og varme Der er intet datagrundlag at basere beregningerne på, da der mangler separate målere samt registreringer af de enkelte køkkeners forbrug. BDO vurderer i øvrigt, at forbruget ikke vil stige synderligt, da der allerede i dag bruges energi til at opvarme kølemaden fra Centralkøkkenet. Stigningen i de decentrale køkkener vil modsvares af mindre forbrug i Centralkøkkenet. Serviceaftaler Der etableres typisk ikke serviceaftaler i mindre køkkener. BDO har i stedet medregnet afskrivninger på inventar, der vil dække nedslidningen. Ekstra udgifter mm. ved inddragelse af boliger ved etablering af køkkener på plejecentrene Det eneste sted, hvor det kunne komme på tale at skulle inddrage boligareal, er på Overlundgaarden. Da vi har valgt kun at etablere ét fælles køkken for de fem små afdelinger, vil det alene komme på tale at inddrage fælles- eller servicearealer. I det følgende præsenteres de overordnede resultater af analysen vedrørende de tre modeller. De underliggende detaljerede beregninger forefindes i de Excel-filer, der er udleveret til kommunen. Nedenstående tabel viser de overordnede investeringsbehov for de enkelte plejecentre i de tre modeller. I de underliggende beregninger er tallene specificeret mht. bygningsmæssige investeringer, rådgivningsbistand og inventar specifikt for hvert plejecenter. Opgørelserne viser, at der er behov for hhv. 4,46, 13,72 og 15,02 mio. kr. i investeringer i de tre modeller. Som det fremgår af tabellen er Kildehaven og Overlundgaarden særligt investeringskrævende, hvor de fx i Model C tilsammen er beregnet til at stå for ca. 40% af investeringerne. Det er valgt at begrænse investeringerne i Overlundgaarden i model A og C, som nævnt tidligere under specifikke hensyn. Investeringer mio. kr. Model A Model B Model C Sansekøkkener Centerkøkkener Afdelingskøkkener Birkegården 0,17 0,07 Blichergården 1,30 1,17 Højvangen 1,21 0,41 Kildedalscentret 0,76 0,66 Kildehaven 3,75 0,54 4,41 Klosterhaven 0,08 1,22 Klostertoften 1,05 Liselund 1,34 Møllehuset 0,07 Overlundgaarden 0,71 1,56 1,56 Pensionistgården 1,07 0,47 Sjørup Ældrecenter 1,69 0,18 Skovgården 0,74 0,74 Skovvænget 0,56 0,83 Toftegården 1,35 1,38 Åbrinken 1,37 0,81 Samlet 4,46 13,72 15,02

VIBORG KOMMUNE ANALYSE AF SCENARIER FOR MADTILBUDDET I SUNDHED OG OMSORG RAPPORT OM ANALYSENS RESULTATER PR. 3. MARTS 2017 SIDE 4 Disse investeringer er en engangsudgift, men vi har valgt at beregne afskrivninger - der er et udtryk for nedslidningen af bygninger og inventar - og medtage disse afskrivninger i opgørelsen af de årlige driftsomkostninger. Investeringer og afskrivninger mio. kr. Model A Model B Model C Sansekøkkener Centerkøkkener Afdelingskøkkener Investeringer, bygninger 3,39 6,95 9,68 Investeringer, Inventar inkl. levering og montering 0,56 5,62 4,50 Investeringer, rådgivning mm 0,51 1,15 0,85 Investeringer i alt, mio. kr. 4,46 13,72 15,02 Årlig afskrivning, bygninger (20 år) 0,17 0,35 0,48 Årlig afskrivning, inventar (10 år) 0,06 0,56 0,45 Årlig afskrivning af investeringer, mio. kr. 0,23 0,91 0,93 Omfanget af personalebehovet i køkkenerne i det forskellige modeller er opgjort for at synliggøre merbehovet i forhold til det nuværende behov, der er på ca. 36 fuldtidsstillinger. Der er indregnet afløsning svarende til 20% af bemandingsbehovet, der modsvarer fravær i forbindelse med ferie, feriefridage, sygdom mv. Stillinger svarende til de 20% kan fx samles i et afløserkorps. Opgørelse af merbehov for køkkenpersonale opgjort i antal fuldtidsstillinger Forskel i fht. i dag Fuldtidsstillinger Model A Model B Model C Sansekøkkener Centerkøkkener Afdelingskøkkener Større personaleforbrug i decentrale køkkener (netto) 0,2 20,6 47,7 Tillæg fravær (ferie, sygdom mv.) 0,0 4,1 9,5 I alt ekstra personale i decentrale køkkener 0,2 24,8 57,2 Mindre personaleforbrug i Centralkøkken (netto) 3,0 3,0 Tillæg fravær (ferie, sygdom mv.) 0,6 0,6 I alt mindre personale i Centralkøkken 3,6 3,6 Merbehov for fuldtidsstillinger, antal 0,2 21,2 53,6 Decentraliseringen af produktionen sparer kun 3,6 fuldtidsstilling i Centralkøkkenet, mens der er behov for hhv. ca. 25 og 57 ekstra stillinger, hvis produktionen skal foregå decentralt. Besparelsen falder ikke proportionalt med faldet i produktion, da mange funktioner ikke vil blive berørt af den mindre produktion. Fx planlægning, indkøb og rengøring. Også visse produktionsopgaver vil kun påvirkes minimalt der skal stadig røres lige meget i gryden lige meget om der er til 100 eller 50 portioner. Det er de tidligere indhentede stordriftsfordele der forsvinder. Desuden bibeholdes diætproduktionen, som er mere ressourcetung end normalproduktionen. I den efterfølgende tabel er merbehovet for fuldtidsstillinger omregnet til lønninger. Der er benyttet en gennemsnitsløn på 335.000 kr. pr. fuldtidsstilling. Størrelsen er fastsat efter det gennemsnitlige lønniveau på området i dag.

VIBORG KOMMUNE ANALYSE AF SCENARIER FOR MADTILBUDDET I SUNDHED OG OMSORG RAPPORT OM ANALYSENS RESULTATER PR. 3. MARTS 2017 SIDE 5 Merudgifter til løn til køkkenpersonale Forskel i fht. i dag Mio. Kroner Model A Model B Model C Sansekøkkener Centerkøkkener Afdelingskøkkener Større personaleforbrug i decentrale køkkener (netto) 0,06 6,92 15,97 Tillæg fravær (ferie, sygdom mv.) 0,01 1,39 3,20 I alt ekstra personale i decentrale køkkener 0,08 8,30 19,17 Mindre personaleforbrug i Centralkøkken (netto) 1,01 1,01 Tillæg fravær (ferie, sygdom mv.) 0,20 0,20 I alt mindre personale i Centralkøkken 1,21 1,21 Samlede årlige meromkostninger til løn, mio. kr. 0,08 7,09 17,95 Som det fremgår vil de årlige merudgifter til lønninger til køkkenpersonalet beløbe sig til hhv. ca. 7 og 18 mio. kr. for model B og C. Opgørelsen af påvirkningen af udgifter til kørsel viser, at der alene kan spares lønudgifter svarende til ca. 0,5 fuldtidsstilling. Dette skyldes, at der stadig vil foregå transport mellem Centralkøkkenet og plejecentrene med diætkosten. Besparelsen vedrørende bildrift og emballage er beregnet til i alt ca. 225.000 kr. årligt. Det samlede overblik over de økonomiske konsekvenser vedrørende den kommunale plejecenterforplejning fremgår af tabellen nedenfor. Økonomisk overblik Model A Model B Model C Mio. kr. Sansekøkkener Centerkøkkener Afdelingskøkkener Investeringer 4,46 13,72 15,02 Ekstra årlig drift Afskrivninger 0,23 0,91 0,93 Ekstra lønudgifter 0,08 7,09 17,95 Transport, emb. mv. -0,39-0,39 Ekstra årlig drift i alt 0,30 7,60 18,49 Analysens konklusion er således, at de årlige meromkostninger til de tre modeller vil være hhv. ca. ½, 7½ og 18½ mio. kr. samt at det vil kræve investeringer på hhv. ca. 4½, 14 og 15 mio. kr. Hertil kommer afledte merudgifter i forbindelse med afregninger til de private leverandører af madservice til hjemmeboende samt til døgnforplejningen på friplejehjemmene. Disse omkostninger beløber sig til ca. 1,15 og 2,45 mio. kr. for hhv. model B og C. Beregningen af disse er vist senere i denne rapport.

VIBORG KOMMUNE ANALYSE AF SCENARIER FOR MADTILBUDDET I SUNDHED OG OMSORG RAPPORT OM ANALYSENS RESULTATER PR. 3. MARTS 2017 SIDE 6 I tilknytning til denne konklusion skal ses konsekvenserne for økonomien i Centralkøkkenet. Som det fremgår af nedenstående tabel, så falder Centralkøkkenets leveringer til plejecentrene med 70%, hvilket medfører, at den samlede produktion i Centralkøkkenet halveres. Leveringer fra Centralkøkkenet opgjort i kostenheder Leveringer 2016 Leveringer Model A Leveringer Model B og C Leveringer til plejecentre 139.049 139.049 40.549 Leveringer til hjemmeboende 55.480 55.480 55.480 Leveringer i alt 194.530 194.530 96.029 Konsekvensen er, at den resterende produktion skal bære alle de faste omkostninger, som ikke ændrer sig ved faldet i aktiviteter. Der er stadig uforandrede udgifter til husleje, lokaleomkostninger, administration, ledelse mv., der skal bæres af den halverede produktion. Desuden går lønomkostningerne til produktionspersonale ikke ned proportionalt med nedgangen i produktionen langt fra. Der kan kun spares ca. 3½ fuldtidsstilling i køkkenet. Der er mange funktioner, der ikke påvirkes, fx planlægning, indkøb, rengøring mv. men også selve madproduktionen, fx skal der jo røres i gryden, uanset om der er 100 eller 50 portioner i den. Det er tidligere års indhentede stordriftsfordele, der forsvinder i model B og C. I modellen nedenfor er vist, hvad det medfører i stigning i omkostninger pr. leveret kostenhed. Udgift pr. leveret kostenhed Nuværende produktion Model B og C Stigning pr. kostenhed Antal leverede kostenheder pr. år 194.530 96.029 Lokaler og inventar, årlige udgifter 1.850.003 1.850.003 Udgift pr. kostenhed 9,51 19,26 9,75 Lønudgifter, produktion 4.522.777 3.308.472 Udgift pr. kostenhed 23,25 34,45 11,20 Samlet stigning pr. kostenhed 20,96 Udhulingen af aktiviteter i Centralkøkkenet i model B og C betyder således, at hver leveret kostenhed skal bære ekstra udgifter svarende til ca. 21 kr. I den følgende tabel er dette omregnet til de enkelte produkter til de hjemmeboende.

VIBORG KOMMUNE ANALYSE AF SCENARIER FOR MADTILBUDDET I SUNDHED OG OMSORG RAPPORT OM ANALYSENS RESULTATER PR. 3. MARTS 2017 SIDE 7 Beregning af stigning i produktionsomkostninger vedr. Madservice til hjemmeboende Kostenhedsvægt Stigning pr. kostenhed Stigning pr. portion Leverede portioner Stk. Samlet stigning Hovedret 0,3750 20,96 7,86 63.513 499.160 Hovedret, diæt 0,4219 20,96 8,84 61.491 543.677 Biret 0,1250 20,96 2,62 13.322 34.900 Biret, diæt 0,1350 20,96 2,83 17.809 50.387 Stigning i alt 1.128.124 Stigningen på de 1,13 mio. kr. er et udtryk for forøgelsen af de årlige produktionsomkostninger ved leveringerne af madservice til de hjemmeboende pensionister. Stigningen er et udtryk for en forhøjelse af det kommunale tilskud til madservice til de hjemmeboende. Det kan hvis kommunen ønsker det - delvist hentes hjem via forhøjelse af borgertaksterne. Her til kommer en forøget udgift til den private leverandør af madservice, der jo skal afregnes med kommunens egen reelle omkostninger til ordningen. Den ekstra regning til den private kan opgøres til cirka 200.000 kr. pr. år. Beregningen fremgår af tabellen nedenfor. Beregning af stigning i afregninger til privat leverandør Stigning pr. hovedret Leverede portioner Stk. Samlet stigning Hovedret 7,86 15.549 122.202 Hovedret, diæt 8,84 7.880 69.672 Biret 2,62 1.442 3.778 Biret, diæt 2,83 752 2.128 Stigning i alt pr. år 197.779 Den forhøjede afregning kan muligvis afstedkomme en større interesse fra andre private leverandører til at søge om godkendelse til ordningen, således at omkostningerne til de private kan stige yderligere med deraf følgende yderligere nedgang i Centralkøkkenets aktiviteter med deraf yderligere stigende priser. Det er ikke kun madservicen til de hjemmeboende pensionister, der bliver dyrere i model B og C. De større omkostninger i de decentrale køkkener på plejecentrene medfører en stigning i omkostninger pr. plads på hhv. 1.000 og 2.475 kr. for hver af de 615 kommunale plejecenterpladser pr. måned for hhv. model B og C. Beregningen er vist i den efterfølgende tabel.

VIBORG KOMMUNE ANALYSE AF SCENARIER FOR MADTILBUDDET I SUNDHED OG OMSORG RAPPORT OM ANALYSENS RESULTATER PR. 3. MARTS 2017 SIDE 8 Beregning af stigning i produktionsomkostninger vedr. døgnforplejning Kostenheder pr. år Stigning pr. kostenhed Model B Samlet årlig stigning Model C Samlet årlig stigning Model B Model C Stigning pr. Stigning pr. plads pr. måned plads pr. måned Diætkost: Stigning vedr. diætmad fra Centralkøkken 40.549 20,96 849.816 849.816 115 115 Normalkost: Stigning, decentralt køkken (løn) 8.300.631 19.165.760 1.125 2.597 Tidligere normalkost fra Centralkøkken (løn) 98.500-23,25-2.290.115-2.290.115-310 -310 Besparelse vedr. kørsel -391.634-391.634-53 -53 Afskrivninger af investeringer 909.625 933.372 123 126 Stigning i alt 7.378.324 18.267.200 1.000 2.475 Da de 79 pladser på kommunens friplejehjem afregnes efter samme beløb, så vil der være en afledt ekstra udgift til disse, der kan opgøres til 0,9 og 2,3 mio. kr. for hhv. model B og C. Beregningen er vist nedenfor. Beregning af stigning i afregninger til friplejehjem Model B Model C Stigning pr. plads pr. måned (hele kr.) 1.000 2.475 Stigning pr. år i alt for 79 pladser (mio. kr.) 0,95 2,35 De samlede stigninger i årlige omkostninger kan dermed opgøres til: Økonomisk overblik Model A Model B Model C Mio. kr. Sansekøkkener Centerkøkkener Afdelingskøkkener Investeringer 4,46 13,72 15,02 Ekstra årlig kommunal drift i alt 0,30 7,60 18,49 Ekstra afregning til privat leverandør 0,20 0,20 Ekstra afregning til friplejehjem 0,95 2,35 Ekstra driftsudgifter pr. år 0,30 8,75 21,04 Synliggørelsen af de økonomiske konsekvenser forbundet med de enkelte modeller bør ses i sammenhæng med kostfaglige og beboermæssige hensyn. Alle modellerne indebærer gode vilkår for at give borgerne mulighed for sanseoplevelser og inddragelse i madlavningen. I model B er denne dog afgrænset til et enkelt køkken pr. plejecenter, hvorved effekten minimeres. I de to øvrige modeller er etableret mulighed for sanseoplevelser i køkkener i de enkelte afdelinger.

VIBORG KOMMUNE ANALYSE AF SCENARIER FOR MADTILBUDDET I SUNDHED OG OMSORG RAPPORT OM ANALYSENS RESULTATER PR. 3. MARTS 2017 SIDE 9 Der er mere kostfagligt personale helt ude på afdelingerne i model C, hvilket giver et godt grundlag for at integrere køkkenet i afdelingens aktiviteter med større fleksibilitet end ved leveringer fra Centralkøkken eller centerkøkken. I model C undgås også dobbelthåndteringer ved at dele af maden skal varmebehandles i to køkkener. Omvendt er køkkenerne i model C mere sårbare overfor fravær end de to andre modeller grundet de små enheder. Dette giver også udfordringer i forbindelse med vagtplanlægningen og vedligeholdelse af kostfagligheden, idet der er en risiko for, at de små køkkener kan blive øde øer i forhold til det kostfaglige niveau. Større enheder, som central- og centerkøkkener, vil give et bedre grundlag for vagtplanlægningen samt for udvikling og vedligeholdelse af kostfaglighed. Borgere på plejecentre er blevet dårligere gennem de senere årtier. Derfor har omfanget af involvering i selve madlavningen også været faldende, desuden vil nogle sensitive borgere opleve madlavningen som uro og have svært ved at håndtere det. Et centralt punkt i al ernæring er vejen fra tallerkenen og ned i maven. Lige meget hvor god og nærende mad, der bliver produceret, så bliver den først til ernæring, når den ligger i maven. Derfor bør der også være fokus på selve måltidet. Det kan overvejes at bruge ressourcer på at skabe gode og appetitgivende forhold omkring måltidet i forhold til at bruge ressourcerne på potter, pander og ovne. Med andre ord at flytte de decentrale personaleressourcer fra gryderne til bordet. BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Consulting København, den 3. marts 2017 Mette Aaltonen Senior Manager Anne-Mette Houtved Manager

KONTAKT METTE AALTONEN Senior Manager m: +45 2429 5075 e: mao@bdo.dk BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, en danskejet rådgivnings- og revisionsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og del af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger godt 1.100 medarbejdere, mens det verdensomspændende BDO netværk har godt 64.000 medarbejdere i 154 lande. Copyright - BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, cvr.nr. 20 22 26 70. www.bdo.dk