5 madscenarier for plejecentre og boenheder i ÆHF

Transkript

1 Ældre- og Handicapforvaltningen 5 madscenarier for plejecentre og boenheder i ÆHF På ÆHUs møde d. 21. august 2018 blev den fremtidige mad- og måltidsindsats på plejecenterområdet drøftet. I sagen blev 3 mulige scenarier beskrevet. På baggrund af drøftelsen i ÆHU er der i det følgende beskrevet de 3 scenarier fra d. 21. august og yderligere 2 scenarier. Scenarierne er beregnet på baggrund af en række forudsætninger. Nogle af forudsætningerne er afprøvet i pilotprojektet på Albanigade og Ærtebjerghaven, mens andre er hentet fra tidligere rapporter eller beregnet mv. Det kan derfor være nødvendigt at justere forudsætningerne ved en evt. implementering af scenarierne. Scenarie 1 Lokal madlavning på alle plejecentre Økonomi og Effekt 2 Team Sundhed og Myndighed Ørbækvej 100B, Odense SØ Tlf DATO 13. september 2018 REF. CRJU Borgernes forventede oplevelse/forudsætninger Leve-bo plejecentre Borgerne vil opleve, at køkkenpersonalet tilbereder maden i leve-bo køkkenerne, og at borgerne spiser i eget køkken-alrum. Borgerne vil opleve at få mulighed for medinddragelse i madlavningen. Råvarer til det varme måltid laves på afdelingen i 4 ud af 7 dage Det køkkenfaglige personale vil være på arbejde på afdelingerne indenfor tidsrummet 7-19 Det varme måltid kan serveres enten til middag eller aften Der laves kun en menu hver dag Traditionelle plejecentre (Albanigade, Skt. Hans Parken, Korsløkkehaven, Havebæk, Hvenekilden, Frederiksbroen) Borgerne vil opleve, at køkkenpersonalet tilbereder maden i plejecentrets køkken, mens borgerne spiser i cafeen. Borgerne vil ikke, som udgangspunkt, opleve at kunne deltage i madfremstillingen. Alle måltider i døgnet laves i lokalt storkøkken alle dage Det køkkenfaglige personale vil være på arbejde i tidsrummet Det varme måltid serveres til middag Der laves kun en menu hver dag Scenarie 1 indebærer madlavning lokalt på alle kommunens plejecentre. Dette betyder også, at plejecentre og boenheder som lige nu driftes af Byens Køkken (døgnkost), selv skal varetage madlavningen. Lysningen er dog undtaget. Denne model medfører en markant øget madlavningsopgave på kommunens plejecentre, mens madlavningen i Byens Køkken falder tilsvarende. 629ed44c-8c2e-4011-b49f-33ecac5b3dc3.docx 1/13

2 Det er forudsat, at der udelukkende vil være madlavning til hjemmeboende, kommunale cafeer, Lysningen, arrangementer, dagcentre og enkelte af boenhederne på det specialiserede område (ikke-døgnkost) tilbage i Byens Køkken. Udgiften til boenhedernes drift i en model med lokal madlavning er baseret på BDOs tidligere vurdering af den nødvendige normering på henholdsvis en lille afdeling (8-17 beboere) og en stor afdeling (18-30 beboere). På en lille afdeling skal der være 42,6 effektive medarbejdertimer pr. uge, mens der på en stor afdeling skal være 56,6 effektive timer. I pilotprojektet har normeringen vist sig at være passende til at håndtere opgaven. Pilotprojektet har dog kun være afprøvet på plejecentre med små afdelinger (8-17 beboere). Den beregnede udgift til hvert plejecenter er derfor baseret på antallet af afdelinger på det enkelte plejecenter, og udgiften pr. borger vil således svinge meget afhængigt af plejecenterets indretning. Erfaringerne fra pilotprojektet viser, at udgiften til køkkenfagligt personale ikke er så høj som tidligere antaget. Med udgangspunkt i pilotprojektet er enhedsprisen på en ernæringsassistent sat til kr. pr. år. Medarbejderne i projektet arbejder i tidsrummet 11 19, så lønnen indeholder aftentillæg. Eftersom alle ansatte i pilotprojektet er nyansatte, er der dog en vis usikkerhed, om lønniveauet vil være det samme i en fuldt udrullet decentral model. Det forventes, at der i gennemsnit kan laves mad i alle afdelinger 4 ud af 7 dage i ugen. Derfor laves der på nogle afdelinger dobbeltportioner, som leveres til de afdelinger, som ikke har personale på arbejde den dag. Der er indregnet en udgift til særskilt ledelse af det køkkenfaglige personale på plejecentrene. Herudover vil der muligvis skulle omplaceres en niveau 5 leder fra Byens Køkken. I så fald bliver budgettet også omplaceret. Udgiften til råvarer er trukket ud af beregningerne for både boenheder og Byens Køkken, eftersom udgiften til råvarer forventes at være den samme ved henholdsvis central og decentral madlavning. Byens Køkkens nuværende udgifter er baseret på regnskab Omkostninger, som ligger i andre forvaltninger (el, vand, varme og renovation m.m.) eller lignende (central administration og afskrivninger), er dog ikke medtaget. De faste udgifter såsom husleje, ledelse og udstyr vil skulle fordeles på meget færre kunder (hjemmeboende), og derfor vil prisen pr. måltid stige. Som følge heraf vil fritvalgsprisen til den private leverandør stige med ca. 0,3 mio. kr. Leasingudgiften til Byens Køkken vil være uændret. Transportudgifterne for Byens Køkken vil falde, men eftersom den største udgift er kørslen til de hjemmeboende er besparelsen kun på ca. 0,7 mio. kr. 2/13

3 Samlet set skønnes der en merudgift på ca. 33,9 mio. kr. om året ved at bringe den samlede madproduktion for plejecentre og botilbud ud på stederne. Se tabel 1. Det forudsættes i beregningerne, at plejecentrenes nuværende budget til mad- og måltidsopgaverne er en del af finansieringen af scenariet. Beregningerne er udelukkende fortaget på selve udgiftssiden. En stor del af udgifterne i Byens Køkken er finansieret af borgernes indtægter. I scenarie 1 vil disse indtægter blive omdirigeret til plejecentrene. Omlægningen vil dog ikke have nogen betydning for niveauet af borgernes egenbetaling. Tabel 1: Merudgifter ved scenarie 1 Scenarie 1 Udgifter scenarie 1 Udgifter pt. Merudgift Kr. Boenheder - løn og drift Ledelse af ernæringsassistenter på boenheder (1 niv. 4 og 1 niv. 5) Byens Køkken - boenheder - løn og drift Byens Køkken - øvrige leveringer - løn og drift Transport Øget udgift til privat leverandør I alt Note: I forhold til beregningerne fra d. 21. august bliver madlavningen på Lysningen ikke decentraliseret i denne udgave af scenarie 1. Derudover er afskrivninger på transporten pillet ud, og udgiften til øvrige medarbejderudgifter er opjusteret. Samtidig skal der afsættes ca kr. pr. leve-bo enhed til udstyr svarende til ca. 3,8 mio. kr. i anlæg. I den nedenstående tabel 2 er der givet eksempler på, hvor mange medarbejdere plejecentrene vil have til mad- og måltidsopgaven i scenarie 1. Plejecentrene har allerede i dag et mindre budget til mad- og måltidsopgaven, og dette personale er medregnet i tallene. Eftersom der skal tages højde for, at medarbejderne holder ferie m.m. vil antallet af medarbejdere på arbejde på en almindelig dag på plejecenteret være lavere. Tabel 2: Eksempler på antallet af medarbejdere til madopgaven i scenarie 1 Antal medarbejdere (ex.) Pladser Afdelinger Fuldtidsmedarbejdere Scenarie 3 Lille plejecenter (Sukkerkogeriet) ,6 Mellem plejecenter (Marienlund) ,2 Stort Plejecenter (Villestofte) ,3 I så fald der besluttes at indføre lokal madlavning på det specialiserede område (Munkehatten, Tornbjerggård og Bjørnemosen), skal forudsætningerne på dette område genberegnes. Scenarie 2 Lokal madlavning på 6 udvalgte plejecentre Borgerens forventede oplevelse/forudsætninger De 6 udvalgte plejecentre 3/13

4 Borgerne vil opleve, at køkkenpersonalet tilbereder maden i plejecentrets køkken, mens borgerne spiser i cafeen. Borgerne vil ikke, som udgangspunkt, opleve at kunne deltage i madfremstillingen i det lokale storkøkken. Alle måltider i døgnet laves i lokalt storkøkken alle dage Det køkkenfaglige personale vil være på arbejde i tidsrummet Det varme måltid serveres til middag Der laves kun en menu hver dag Scenarie 2 indebærer lokal madlavning på 5 traditionelle plejecenter og 1 leve-bo plejecenter. På de 6 udvalgte plejecentre vil der blive etableret/reetableret et mindre storkøkken, som laver alle måltider til hele plejecentret. Disse plejecentre er udvalgt, på baggrund af, at de har mulighed for, at etablere et centralt køkken i den eksisterende ejendom. De udvalgte plejecentre er: Albanigade Skt. Hans Parken Korsløkkehaven Havebæk Hvenekilden Frederiksbroen Udgiften til lokal madlavning på 6 udvalgte plejecentre er beregnet med de samme normeringsforudsætninger m.m. som pilotprojektet. Udgiften til boenhedernes drift i en model med lokal madlavning er baseret på BDOs tidligere vurdering af den nødvendige normering på henholdsvis en lille afdeling (8-17 beboere) og en stor afdeling (18-30 beboere). På en lille afdeling skal der være 42,6 effektive medarbejdertimer pr. uge, mens der på en stor afdeling skal være 56,6 effektive timer. I pilotprojektet har normeringen vist sig at være passende til at håndtere opgaven. Pilotprojektet har dog kun være afprøvet på plejecentre med små afdelinger (8-17 beboere). Den beregnede udgift til hvert plejecenter er derfor baseret på antallet af afdelinger på det enkelte plejecenter, og udgiften pr. borger vil således svinge meget afhængigt af plejecenterets indretning. Udgiften til råvarer er trukket ud af beregningerne for både boenheder og Byens Køkken, eftersom udgiften til råvarer forventes at være den samme ved henholdsvis central og decentral madlavning. Byens Køkkens nuværende udgifter er baseret på regnskab Omkostninger, som ligger i andre forvaltninger (el, vand, varme og renovation m.m.) eller lignende (central administration og afskrivninger), er dog ikke medtaget. De faste udgifter såsom husleje, ledelse og udstyr vil skulle fordeles på færre kunder (hjemmeboende), og derfor vil prisen pr. måltid stige. Leasingudgiften til Byens Køkken vil være uændret. 4/13

5 Transportudgifterne for Byens Køkken vil falde en smule. Det køkkenfaglige personale på plejecentrene skal organiseres i en fælles enhed med en særskilt niveau 4 leder. Samlet set skønnes der en merudgift på ca. 3,3 mio. kr. om året. Se tabel 3. Det forudsættes i beregningerne, at plejecentrenes nuværende budget til mad- og måltidsopgaverne er en del af finansieringen af scenariet. Beregningerne er udelukkende fortaget på selve udgiftssiden. En stor del af udgifterne i Byens Køkken er finansieret af borgernes indtægter. I scenarie 2 vil disse indtægter blive omdirigeret til plejecentrene. Omlægningen vil dog ikke have nogen betydning for niveauet af borgernes egenbetaling. Tabel 3: Merudgifter ved scenarie 2 Scenarie 2 Udgifter scenarie 2 Udgifter pt. Merudgift Kr. De 6 traditionelle - løn og drift Niveau Byens Køkken - De 6 traditionelle - løn og drift Byens Køkken - øvrige leveringer - løn og drift Transport I alt Note: I forhold til beregningerne fra d. 21. august er afskrivninger på transporten pillet ud af bruttobeløbene. Scenarie 3 Ansættelse af køkkenfagligt personale til styrkelse af eksisterende tilbud om tilberedning af mad på plejecentre og i levebomiljøer Borgeren forventede oplevelse/forudsætninger Borgere, der bor på plejecentre med leve-bomiljøer, vil opleve, at køkkenpersonalet tilbereder maden i leve-bo køkkenerne, og at borgerne spiser i eget køkken-alrum. Borgere, der bor på et plejecenter uden leve-bomiljø, vil opleve, at køkkenpersonalet tilbereder maden i plejecentrets køkken, mens borgerne spiser i cafeen. Borgerne vil opleve at få mulighed for medinddragelse i madlavningen. Råvarer til det varme måltid leveres fra Byens Køkken Det køkkenfaglige personale vil være på arbejde i tidsrummet Det varme måltid kan serveres enten til middag eller aften Der er fortsat menuvalg fra Byens Køkken Der er ikke dækning ved ferie og øvrigt fravær I scenarie 3 er der fokus på, at benytte de rå komponenter fra Byens Køkken og højne kvaliteten af færdigtilberedningen. Det er en fuld udrulning af 5/13

6 Odensemodellen, som indebærer, at råvarerne til det varme måltid bliver leveret fra Byens Køkken og færdigtilberedt lokalt. I scenariet fokuseres på at udnytte mulighederne i at anvende rå komponenter fra Byens Køkken, som bliver færdigtilberedt på det enkelte plejecenter, mens særligt krævende komponenter (supper, simreretter m.m.) stadig leveres færdige fra Byens Køkken. Specialdiæter bliver også leveret fra Byens Køkken. Denne model kræver ekstra køkkenfagligt personale på de enkelte plejecentre. Det forudsættes, at modellen vil kræve en 1/5 af normeringen i forhold til fuld udrulning af lokal madlavning (udover det eksisterende personale). Foruden lønudgiften (inkl. pension og feriepenge) skal der medregnes en øget udgift til arbejdsskadeforsikring, jobtøj og øvrige personaleudgifter til de nye medarbejdere. Det køkkenfaglige personale skal organiseres i en fælles enhed med en særskilt niveau 4 leder. Alle plejecentre får min. en fultidsmedarbejder så der vil være en medarbejder tilstede på plejecenteret fra ca på alle hverdage undtaget ved ferie m.m. Det vil være hensigtsmæssigt med et samarbejde mellem plejecentrene, så der kan sikres dækning i ferieperioder. De nuværende døgnkoststeder får ikke ekstra personale i dette scenarie, da de allerede i dag i høj grad færdigtilbereder maden. Scenariet medfører ikke ændringer i forhold til madlavningen i Byens Køkken, da måltiderne stadig leveres herfra i komponenter efter samme priser. Samlet set skønnes der en merudgift på ca. 11,6 mio. kr. om året ved scenarie 3. Se tabel 4. Tabel 4: Merudgifter ved scenarie 3 Scenarie 3 Udgifter scenarie 3 Kr. Boenheder ex. døgnkost - løn Niveau Arbejdsskadeforsikring Jobtøj Øvrige personaleudgifter I alt Scenarie 4 Lokal madlavning i alle leve-bomiljøer / Lokal madlavning på 8 udvalgte plejecentre Borgerens forventede oplevelse/forudsætninger Leve-bo plejecentre 6/13

7 Borgerne vil opleve, at køkkenpersonalet tilbereder maden i leve-bo køkkenerne, og at borgerne spiser i eget køkken-alrum. Borgere, der bor på plejecentre med leve-bomiljøer, vil opleve at få mulighed for medinddragelse i madlavningen. Det varme måltid laves på afdelingen i 4 ud af 7 dage Det køkkenfaglige personale vil være på arbejde på afdelingerne indenfor tidsrummet 7-19 Det varme måltid kan serveres enten til middag eller aften Der laves kun en menu hver dag De 8 udvalgte plejecentre Borgerne vil opleve, at køkkenpersonalet laver maden i plejecentrets køkken, mens borgerne spiser i cafeen. Borgerne vil ikke, som udgangspunkt, opleve at blive inddraget i madfremstillingen Det køkkenfaglige personale vil være på arbejde 7 19 alle dage inkl. ferie Det varme måltid kan serveres enten til middag eller aften Der laves kun en menu hver dag Scenariet indebærer, at der laves mad lokalt på alle kommunens plejecentre. Dette betyder også, at døgnkoststeder som lige nu driftes af Byens Køkken skal lave maden lokalt. Lysningen er dog undtaget. Denne model medfører en øget madlavningsopgave på kommunens plejecentre, mens madlavningsopgaven i Byens Køkken falder tilsvarende. Det er forudsat, at der udelukkende vil være madlavning til hjemmeboende, kommunale cafeer, Lysningen, arrangementer, dagcentre og enkelte af boenhederne på det specialiserede område (ikke-døgnkost) tilbage i Byens Køkken. På 8 udvalgte plejecentre vil der blive etableret/reetableret et mindre storkøkken, som laver alle måltider til hele plejecentret. Disse plejecentre er udvalgt, på baggrund af, at de har mulighed for, at etablere et centralt køkken i den eksisterende ejendom. De udvalgte plejecentre er: Albanigade Skt. Hans Parken Korsløkkehaven Havebæk Hvenekilden Frederiksbroen Sanderum Hjallese 7/13

8 I pilotprojektet er der ikke indhentet erfaringer vedr. bemandingen i lokale storkøkkener. Forudsætningen for bemandingen i de lokale storkøkkener er en vurdering fra BDO, som har arbejdet med området i andre kommuner. De vurderer, at behovet for personale i et mindre lokalt køkken til beboere er på 153,8 timer pr. uge ex. ferie og fravær stigende til 292 timer i et større lokalt køkken til beboere. Disse normeringer danner forudsætning for det vurderede udgiftsniveau på de 8 udvalgte plejecentre. På de øvrige plejecentre skal madlavningen foregå på de enkelte afdelinger. Udgiften til boenhedernes drift i en model med lokal madlavning er baseret på BDOs tidligere vurdering af den nødvendige normering på henholdsvis en lille afdeling (8-17 beboere) og en stor afdeling (18-30 beboere). På en lille afdeling skal der være 42,6 effektive medarbejdertimer pr. uge, mens der på en stor afdeling skal være 56,6 effektive timer. I pilotprojektet har normeringen vist sig at være passende til at håndtere opgaven. Pilotprojektet har dog kun være afprøvet på plejecentre med små afdelinger (8-17 beboere). Den beregnede udgift til hvert plejecenter er derfor baseret på antallet af afdelinger på det enkelte plejecenter, og udgiften pr. borger vil således svinge meget afhængigt af plejecenterets indretning. Erfaringerne fra pilotprojektet viser, at udgiften til køkkenfagligt personale ikke er så høj som tidligere antaget. Med udgangspunkt i pilotprojektet er enhedsprisen på en ernæringsassistent sat til kr. pr. år. Medarbejderne i projektet arbejder i tidsrummet 11 19, så lønnen indeholder aftentillæg. Eftersom alle ansatte i pilotprojektet er nyansatte, er der dog en vis usikkerhed, om lønniveauet vil være det samme i en fuldt udrullet decentral model. Det forventes, at der i gennemsnit kan laves mad i alle afdelinger 4 ud af 7 dage i ugen. Derfor laves der på nogle afdelinger dobbeltportioner, som leveres til de afdelinger, som ikke har personale på arbejde den dag. Der er indregnet en udgift til særskilt ledelse af det køkkenfaglige personale på plejecentrene. Herudover vil der muligvis skulle omplaceres en niveau 5 leder fra Byens Køkken. I så fald bliver budgettet også omplaceret. Udgiften til råvarer er trukket ud af beregningerne for både boenheder og Byens Køkken, eftersom udgiften til råvarer forventes at være den samme ved henholdsvis central og decentral madlavning. Byens Køkkens nuværende udgifter er baseret på regnskab Omkostninger, som ligger i andre forvaltninger (el, vand, varme og renovation m.m.) eller lignende (central administration og afskrivninger), er dog ikke medtaget. De faste udgifter såsom husleje, ledelse og udstyr vil skulle fordeles på meget færre kunder (hjemmeboende), og derfor vil prisen pr. måltid stige. Som følge heraf vil fritvalgsprisen til den private leverandør stige med ca. 0,3 mio. kr. Leasingudgiften til Byens Køkken vil være uændret. 8/13

9 Transportudgifterne for Byens Køkken vil falde, men eftersom den største udgift er kørslen til de hjemmeboende er besparelsen kun på ca. 0,7 mio. kr. Samlet set skønnes der en merudgift på ca. 35,9 mio. kr. om året ved scenariet. (Se tabel 5). I tabellen er merudgifterne til henholdsvis de 8 udvalgte plejecentre og de øvrige plejecentre/boenheder opgjort hver for sig. Det forudsættes i beregningerne, at plejecentrenes nuværende budget til mad- og måltidsopgaverne er en del af finansieringen af scenariet. Beregningerne er udelukkende fortaget på selve udgiftssiden. En stor del af udgifterne i Byens Køkken er finansieret af borgernes indtægter. I scenarie 4 vil disse indtægter blive omdirigeret til plejecentrene. Omlægningen vil dog ikke have nogen betydning for niveauet af borgernes egenbetaling. Tabel 5: Merudgifter ved scenarie 4 Scenarie 4 Udgifter scenarie 4 Udgifter pt. Merudgift Kr. Øvrige plejecentre og boenheder - løn og drift udvalgte plejecentre - løn og drift Ledelse af ernæringsassistenter på boenheder (1 niv. 4 og 1 niv. 5) Byens Køkken - boenheder - løn og drift Byens Køkken - øvrige leveringer - løn og drift Transport Øget udgift til privat leverandør I alt Samtidig skal der afsættes ca kr. pr. leve-bo enhed til udstyr svarende til ca. 3,3 mio. kr. i anlæg. I så fald der besluttes at indføre lokal madlavning på det specialiserede område (Munkehatten, Tornbjerggård og Bjørnemosen), skal forudsætningerne på dette område genberegnes. Scenarie 5 - Lokal madlavning på 8 udvalgte plejecentre / Ansættelse af køkkenfagligt personale til styrkelse af eksisterende tilbud om tilberedning af mad Borgernes forventede oplevelse/forudsætninger De 8 udvalgte plejecentre Borgerne vil opleve, at køkkenpersonalet tilbereder maden i plejecentrets køkken, mens borgerne spiser i cafeen. Alle måltider i døgnet laves i lokalt storkøkken alle dage Det køkkenfaglige personale vil være på arbejde 7 19 alle dage inkl. ferie Det varme måltid kan serveres enten til middag eller aften Der laves kun en menu hver dag Øvrige plejecentre ex. døgnkost 9/13

10 Borgerne vil opleve, at køkkenpersonalet tilbereder maden i leve-bo køkkenerne, og at borgerne spiser i eget køkken-alrum. Råvarer til det varme måltid leveres fra Byens Køkken Det køkkenfaglige personale vil være på arbejde i tidsrummet Det varme måltid kan serveres enten til middag eller aften Her er der fortsat menuvalg fra Byens Køkken Der er ikke dækning ved ferie og øvrigt fravær Scenariet er en kombination af en fuld udrulning af Odensemodellen (som beskrevet i scenarie 3) samt lokal madlavning på de udvalgte 8 plejecentre (som beskrevet i scenarie 4). I dette scenarie bliver der stadig lavet mad lokalt på 8 plejecentre, og derudover tilføres der køkkenfagligt personale til yderligere 15 plejecentre. De nuværende døgnkoststeder, som ikke er en del af de 8 udvalgte plejecentre (5 plejecentre/bosteder) får ikke ekstra personale i dette scenarie, da de allerede i dag i høj grad arbejder med de rå komponenter fra Byens Køkken. På 8 udvalgte plejecentre vil der blive etableret/reetableret et mindre storkøkken, som laver alle måltider til hele plejecentret. Disse plejecentre er udvalgt, på baggrund af, at de har mulighed for, at etablere et centralt køkken i den eksisterende ejendom. De udvalgte plejecentre er: Albanigade Skt. Hans Parken Korsløkkehaven Havebæk Hvenekilden Frederiksbroen Sanderum Hjallese I pilotprojektet er der ikke indhentet erfaringer vedr. bemandingen i lokale storkøkkener. Forudsætningen for bemandingen i de lokale storkøkkener er en vurdering fra BDO, som har arbejdet med området i andre kommuner. De vurderer, at behovet for personale i et mindre lokalt køkken til beboere er på 153,8 timer pr. uge ex. ferie og fravær stigende til 292 timer i et større lokalt køkken til beboere. Disse normeringer danner forudsætning for det vurderede udgiftsniveau på de 8 udvalgte plejecentre. På de øvrige plejecentre ex. døgnkost fokuseres der på at udnytte mulighederne i at anvende rå komponenter fra Byens Køkken, som bliver færdigtilberedt på det enkelte plejecenter, mens særligt krævende komponenter (supper, simreretter m.m.) stadig leveres færdige fra Byens Køkken. Specialdiæter bliver også leveret fra Byens Køkken. 10/13

11 Denne model kræver ekstra køkkenfagligt personale på de enkelte plejecentre. Det forudsættes, at modellen vil kræve en 1/5 af normeringen i forhold til fuld udrulning af lokal madlavning (udover det eksisterende personale). Foruden lønudgiften (inkl. pension og feriepenge) skal der medregnes en øget udgift til arbejdsskadeforsikring, jobtøj og øvrige personaleudgifter til de nye medarbejdere. Det køkkenfaglige personale skal organiseres i en fælles enhed med en særskilt niveau 4 leder. Alle de medtagede plejecentre får min. en fultidsmedarbejder så der vil være en medarbejder tilstede på plejecenteret fra ca på alle hverdage undtaget ved ferie m.m. Det vil være hensigtsmæssigt med et samarbejde mellem plejecentrene, så der kan sikres dækning i ferieperioder. Scenariet medfører en nedgang i aktiviteten hos Byens Køkken, eftersom de 8 udvalgte plejecentre ikke længere køber det varme måltid hos Byens Køkken. Samlet set skønnes der en merudgift på ca. 16,6 mio. kr. om året ved scenariet. Se tabel 6. Det forudsættes i beregningerne, at plejecentrenes nuværende budget til mad- og måltidsopgaverne er en del af finansieringen af scenariet. Beregningerne er udelukkende fortaget på selve udgiftssiden. En stor del af udgifterne i Byens Køkken er finansieret af borgernes indtægter. I scenarie 5 vil disse indtægter blive omdirigeret til plejecentrene. Omlægningen vil dog ikke have nogen betydning for niveauet af borgernes egenbetaling. Tabel 6: Merudgifter ved scenarie 5 Scenarie 5 Merudgifter scenarie 5 Kr. Lokal madlavning på 8 plejecentre ex. ledelse Køkkenfagligt personale på de øvrige ex. døgnkost Niveau I alt Aftentillæg I pilotprojektet har køkkenpersonalets arbejdstid været kl Dermed har de fået aftentillæg fra kl På baggrund af denne arbejdstid er deres årsløn opgjort til gns kr. Hvis personalet i stedet arbejdede fra kl og dermed ikke fik aftentillæg, ville den gns. årsløn falde til kr. Anlægsudgifter BKF har beregnet anlægsudgiften på de 8 udvalgte plejecentre på grundlag af en besigtigelse og snakke med stedets personale samt budgetter på inventar, maskiner og udstyr m.m. fra leverandør af industrikøkkener. 11/13

12 Køkkenerne er etableret samtidig med plejecentrenes opførelse og er af ældre dato. Nogle har ikke været i brug til madlavning i 10 år. Der er enkelte hvor der er foretaget lidt renovering. Fælles for dem er, at de skal renoveres og ombygges, således de lever op til nutidige krav til et industrikøkken med hensyn til flow, indretning, ergonomi, udstyr og installationer. De steder, det er muligt, etableres åbninger / glaspartier mod cafeområde. Budgetterne er ex moms, evt. miljøsanering, drift og vedligehold og inkl. miljø screeninger, diverse ombygninger, køkkener, maskiner og inventar samt øvrige omkostninger samt uforudsete udgifter. Inventar og udstyr genbruges i anvendeligt omfang. Tabel 7: Anlægsudgift på de 8 udvalgte plejecentre Plejecenter Anlægsudgift Albanigade Skt. Hans Parken Korsløkkehaven Havebæk Hvenekilden Frederiksbroen Sanderum Hjallese I alt I så fald der besluttes at indføre lokal madlavning på det specialiserede område (Munkehatten, Tornbjerggård og Bjørnemosen), skal anlægsudgifterne også vurderes på dette område. Nøgletal for scenarierne Tabel 8: Oversigt over antal borgere, som påvirkes af scenarierne samt antallet af medarbejdere til de beskrevne madopgaver (beregnet) Madscenarier Antal borgere Antal medarbejdere til madopgaven Heraf eksisterende medarbejdere (berørt af scenariet) (fuldtid) (fuldtid) Scenarie Scenarie Scenarie Scenarie Scenarie Tabel 9: Oversigt over boenheder i ÆHF som berøres af scenarierne 12/13

13 Boenhedstype Antal boenhedssteder Antal beboere Traditionelle ældreplejecentre Leve-bo for ældre Boenheder på medfødt hjerneskade 2 72 Boenheder på sindslidelse 1 42 Samlet Madfremstillingsgebyr I de fleste af scenarierne er de nuværende ressourcer til mad- og måltidsopgaven indregnet som en del af finansieringen. Alle plejecentre får i dag et budget pr. borger om året ( kr.) til deres madog måltidsopgave som en del af plejeboligmodellen. En del af dette budget er finansieret af borgernes madfremstillingsgebyr. Plejecentrene har frihed til selv at disponere deres samlede budget, og derfor er det muligt, at det enkelte plejecenter bruger flere- eller færre ressourcer på selve mad- og måltidsopgaven end budgetteret. 13/13