Bygnings- og energirenovering Hvorfor og hvordan? Leo Pedersen EC Network 1 UNI VERSITET
Program Introduktion af kurset generelt: Læringsmål, kursusindhold, forventningsafstemning, fagligt udgangspunkt Introduktion til gennemførelse af et renoveringsprojekt 1. Hvorfor energirenovering? Introduktion til forundersøgelser. 1. Forundersøgelse og tilstandsvurdering af et byggeri Introduktion til byggeskik Opgaver undervejs
Hvad er renovering og energirenovering? Vedligeholdelse og renoveringstiltag, der har formål at undgå skader, samt at bevare og genoprette til samme tilstand som ved aflevering. Renoveringstiltag, der har formål at forbedre/transformere bygningers medførte standard til en erhvervet standard, der er tidsvarende, altså en fornyelses- eller foryngelsesproces. Renoveringstiltag, der omfatter sammenhængende by- eller erhvervsområder (byfornyelse eller bydelsfornyelse) Kilde: Hvidbog om bygningsrenovering
Opretholdelse af oprindelig standard Bygninger fra det tidlige 20. århundrede Uforandret, men vedligeholdt
Opdatering af bygningers standard Bygninger fra det 20. århundrede Løbende tilpasning
Område- eller bydelsfornyelse Bygninger fra det 19. århundrede Løbende tilpasning
Energirenovering Energi Klima Bæredygtighed
Effekter ved renovering Renoveringen af etageboliger giver normalt følgende kvaliteter: Forbedring af sundhed og komfort Reduktion af energiforbruget Opnå miljørigtig løsning Forøgelse af bygningsværdien Bevarelse af bykultur Energirigtig og sund renovering, IHA og AAA 2009
7 Perspektiver på renovering 1. RENOVERING ER IKKE BARE EN SLAGS NYBYGGERI 2. VÆRDI OG FORVENTNINGSAFSTEMNING 3. FORUNDERSØGELSER OG RISIKOVURDERING 4. BEBOERE OG BRUGERE 5. AKTØRER OG KOMPETENCER 6. SAMARBEJDE OG STYRINGSREDSKABER 7. ARKITEKTUR OG BYGNINGSKULTUR PERSPEKTIVER PÅ RENOVERINGSPROCESSER ET DEBATOPLÆG. www.værdibyg.dk
Opgave Gå sammen i 2 grupper, der hver tager fire perspektiver fra debat-oplægget. Gruppe 1: Perspektiv 1 4 Gruppe 2: Perspektiv 4 7 Læs jeres perspektiver og diskuter emnet ud fra DEBAT-BOBLEN Lav en note Fremlæg jeres resultater for den anden gruppe, suppler jeres notat med eventuelle kommentarer fra den anden gruppe. Opsamling af noterne på Kursist mappe på dropbox: 30 min læsning og diskussion 30 min fremlæggelse og kommentering.
VEDLIGEHOLDELSE OG RENOVERING ER DER ET EFTERSLÆB? Hvidbog om renovering I princippet har bygninger et evigt liv, så længe at de vedligeholdes og renoveres, så de følger tidens standard. Bygninger behøver en løbende vedligeholdelsesindsats for at opretholde deres kvalitet. I de første år af en bygnings levetid er behovet for vedligeholdelse minimalt. Derefter stiger behovet gradvis i de følgende 20-30 år Hvis der ikke sker løbende vedligeholdelse, vil der opstå et vedligeholdelsesefterslæb, som vil kræve en efterfølgende større genopretning. En stigende standard inden for nybyggeriet eller målsætninger om mindre CO2-udledning kan også skabe et behov for renovering.
Hvorfor energirenovere? 6 gode argumenter. www.boligejer.dk Du sparer på energien og sparer dermed penge Indeklimaet bliver sundere og du kan bruge rummene bedre Du øger boligens værdi og gør den mere attraktiv på boligmarkedet Du sikrer dig bedre mod fremtidige prisstigninger på energi Du hjælper klimaet og fremtidige generationer Energiforbedringer kan medvirke til at finansiere en generel modernisering af din bolig
Renovering følger de sædvanlige faser I kender Danske Ark og FRI ydelsesbeskrivelser:
Forundersøgelser i renoveringsprojekter Forundersøgelser har til formål at afdække eksisterende forhold og planlægge renoveringstiltagene således at: Gældende myndighedskrav til udførelse opfyldes Mindske den økonomiske og tidsmæssige usikkerhed ved at begrænse omfanget af uforudsete arbejder Der efter ibrugtagning ikke opstår skader på bygningen Myndighederne tillader ibrugtagning Anderledes fokus end Hussynsordningen formål! www.værdibyg.dk
10 typer forundersøgelser / risikoområder 1. Opmåling 2. Tilstand af el, vand og afløb 3. Funktion af tekniske anlæg 4. Miljøundersøgelser 5. Råd/svamp og fugtundersøgelser 6. Indeklima 7. Konstruktive / statiske undersøgelser 8. Geoteknik og jordmiljø 9. Energikrav 10. Myndighedskrav Skemaer til brug til dette findes på www.værdibyg.dk
10 typer forundersøgelser / risikoområder 1. Opmåling, tjek at faktiske forhold 2. Tilstand af el, vand og afløb, Restlevetidsvurdering 3. Funktion af tekniske anlæg, tjek af om anlægget opfylder kraverne fra afleveringen? 4. Miljøundersøgelser, tjek for farlige stoffer, og håndtering 5. Råd/svamp og fugtundersøgelser, tjek og vurdering af eventuelle skader, der vil fremkomme i byggeprocessen 6. Indeklima, tjek af kvaliteten af eksisterende indeklima 7. Konstruktive / statiske undersøgelser, tjek af eksisterende forhold og vurdering om eventuelle nye laster vil ændre styrken 8. Geoteknik og jordmiljø, tjek af statiske og forureningsmæssige forhold omkring bygningen. 9. Energikrav, vurdering af de gældende krav og ønskede forhold 10. Myndighedskrav, BR-krav, lokalplankrav, særlige brandkrav, lyd
En lille opgave 5 min. Gå ind på www.værdibyg.dk og download værktøjer og skemaer til forundersøgelser og risikovurdering, Gem dem på din egen computer.
Udregning af Risikotallet Størstedelen af uforudsete arbejder henfører til mangelfulde forundersøgelser. Risikovurdering ved hjælp af risikotalberegning har til formål at indentificere mulige risici Beregning af risikotallet: Risikotal = Sandsynlighed (S) x Konsekvens (K)
En ny lille opgave, 5 min. Gå ind på www.værdibyg.dk Download Risikohaandtering_WEB_vejledning til egen computer. Læs introduktionen: USIKKERHED OG RISIKO
Niveauer af forundersøgelser FASE FORUNDERSØGELSE MÅLSÆTNING Dispositionsforslag Granskning af gamle tegninger Tale med brugerne Besigtigelse Indledende screening Undersøgelse af typiske og generelle problemstillinger Destruktiv prøvetagning Projektforslag Kortlægning Mock-up Prøverenovering Hoveprojekt Afdækning og opfølgning på oversete/glemte forhold Opfølgning på væsentlige projektændringer Afgøre om projektet er muligt Omfangsbestemme, detaljere og præcisere Begrænse omfanget af uforudsete omkostninger
Forundersøgelser og bygningsregistering Enfamiliehuse: Hussynsordningen. Tilstandsrapport. www.huseftersyninfo.dk Bygningsgennemgangen har til formål at vise i hvilket omfang, bygningernes fysiske tilstand er ringere end tilstanden af tilsvarende intakte bygninger af samme alder. Bygningsgennemgangen har til formål, at afklare, i hvilket omfang den gennemgåede bygnings fysiske tilstand er ringere end tilstanden af tilsvarende intakte bygninger af samme alder. Ved bygningsgennemgangen skal afdækkes skader eller tegn på skader, såsom brud, lækager, deformeringer, svækkelser, revnedannelser og ødelæggelser. Som skader eller tegn på skader regnes også manglende bygningsdele og andre fysiske forhold, når disse forhold giver nærliggende risiko for skader, hvis der ikke sættes ind med særlig omfattende vedligeholdsarbejder eller andre forebyggende foranstaltninger.
Skadesbegrebet Skadesbegrebet er defineret i 5 hovedgrupper: 1. fysiske skader, 2. fysiske mangler, 3. fejl, 4. åbenlyse afvigelser fra bygningslovgivningen 5. forhold der medfører en risiko for personskade.
Skadesbegrebet definering1-3 1. Fysiske skader, som kan konstateres ved en visuel gennemgang af ejendommen, herunder ved hjælp af enkle tekniske redskaber til ikke destruktive undersøgelser og orienterende målinger. 2. Manglende bygningsdele og andre fysiske forhold, der kan føre til en skade, eller som i sig selv må betragtes som en skade. 3. Fejl, der kan føre til en skade, eller som i sig selv må betragtes som en skade. Det vil f.eks. kunne være: udførelsesfejl (f.eks. bagfald i vådzone og afvigelser fra almindeligt kendte monteringsforskrifter m.v., hvis dette kan have negativ betydning for bygningsdelens levetid m.v.) materialefejl (f.eks. udviklingsskader/de første asbestfri eternitplader) konstruktionsfejl (f.eks. dampspærre på den kolde side af konstruktionen)
Skadesbegrebet definering 4-5 4. Åbenlyse afvigelser fra bygningslovgivningen. Skal registreres, også selv om der ikke kan konstateres en fysisk skade. En bygning eller bygningsdel er ulovlig, hvis den var ulovlig på tidspunktet for opførelsen, eller da et eventuelt bygningsteknisk indgreb blev foretaget. 5. Personskaderisiko. Man skal registrere forhold, der ud fra en konkret vurdering indebærer personskaderisiko.
Skadesbegrebet; Eksempler på skader: Bemærk, at disse eksempler kun er vejledende og ikke normgivende: 1. Begroninger eller tilsmudsning af facader kan indikere problemer med tagnedløb eller problemer med afvanding af tagkonstruktionen, så der kan opstå risiko for opfugtning. 2. Revner i vægge kan indikere stabilitetsproblemer i huset i form af mangelfuld vindafstivning 3. Kalkudfældninger eller andre udfældninger ved rørsamlinger eller andre steder på den synlige del af installationerne kan indikere utætheder i rørsystemet. 4. Afskalninger af tegltagsten eller mursten kan indikere en frostsprængning i materialet. 5. Insektangreb i f.eks. træværk eller murværk, som kan reducere konstruktionens stabilitet.
Skadesbegrebet; Eksempler på indikatorer: Bemærk, at disse eksempler kun er vejledende og ikke normgivende: 1. Hyppig påfyldning af vand på varmesystemet kan indikere en utæthed i de skjulte rør. 2. Sjuskede udførte VVS-installationer kan indikere, at de ikke er udført af en fagmand, og dermed være fejlbehæftede. 3. Fugtpletter på væg, f.eks. bag møbler eller gardiner, kan indikere kuldebro eller vandindtrængning. 4. Lukkede ventilationshuller i krybekælder eller i tagkonstruktionen indikerer begrænsning i udluftning og efterfølgende fare for svampe eller rådangreb.
Skadesbegrebet; Karakterskala: Der er tre forhold, som påvirker bedømmelsen af en bygningsdel i forhold til den forventede intakte tilstand: Alder, Vedligeholdstilstand skader (eller tegn på skader). Når den bygningssagkyndige har registreret en skade, skal han foretage en vurdering af, om forholdet er stabilt, eller det vil udvikle sig. OBS! En selvstændig bedømmelse af restlevetid og almindeligt slid ligger uden for huseftersynsordningen.
Skadesbegrebet; Karakterskala K0: K0: Kosmetiske skader Karakteren K0 beskriver skader eller forhold, som kan påvirke købers indtryk af bygningen. Der vil være tale om overfladiske skader eller forhold, hvor der ikke er sket en egentlig molestering af byggematerialer. Eksempler (eksemplerne er kun vejledende og ikke normgivende): Usædvanlig slidte og skjoldede gulve Misfarvninger eller skjolder, der er opstået ved, at der f.eks. er spildt vand på et gulv Malerstænk Små ujævnheder i bygningsdele Små skævheder i bygningsdele Løse dørhåndtag Ridser på døre, karme eller bygningsdele Manglende eller defekte tætningslister på døre eller vinduer, uden følgeskader.
Skadesbegrebet; Karakterskala K1: K1: Mindre alvorlige skader Karakteren K1 beskriver skader, som ikke har nogen indflydelse på bygningens eller bygningsdelens funktion. Der vil være tale om skader som ikke forværres med tiden, men hvis de ikke Eksempler (eksemplerne er kun vejledende og ikke normgivende): Sætnings- og stabilitetsrevner, der er opstået i forbindelse med bygningens opførelse eller kort tid herefter og skønnes at være i ro Fine netrevner i sokkelpuds (udtørringsrevner) Fine revner (der ikke skyldes sætnings-og/eller stabilitetsrevner) Kalkspringere i mursten Revner i indervægge af letbeton, som ikke fortsætter videre i konstruktionen og ikke skyldes sætnings- og/eller stabilitetsrevner Slidte og skjoldede gulve Defekter på dørplader (huller) Væg, der er skæv Overfladerust på VVS installationer.
Skadesbegrebet; Karakterskala K2: K2: Alvorlige skader Karakteren K2 beskriver skader i udvikling, som medfører, at bygningsdelens funktion svigter inden for overskuelig tid. Dette vil ikke medføre skader på andre bygningsdele. Eksempler (eksemplerne er kun vejledende og ikke normgivende): Sætnings- og stabilitetsrevner, der ikke skønnes at være i ro, men som ikke vurderes at give anledning til skader på andre bygningsdele Nedbrudte trækonstruktioner % risiko for skader på andre bygningsdele Nedbrudte døre eller vinduer Utætte tagrender, hvis bygningen eller bygningsdele ikke kan tage skade Tærede beslag på døre eller vinduer Punkterede termoruder og nedbrudte glaslister Fugtproblemer i forbindelse med beklædning på kældervægge Defekte gulve Fliser med markant mangelfuld vedhæftning og utætte fuger uden for vandbelastet vådzone.
Skadesbegrebet; Karakterskala K3: K3: Kritiske skader Karakteren K3 beskriver skader i udvikling, som vil medføre, at bygningsdelens funktion svigter inden for overskuelig tid. Dette svigt risikerer at medføre skader på andre bygningsdele. Eksempler (eksemplerne er kun vejledende og ikke normgivende): Sætnings- og stabilitetsrevner, der ikke skønnes at være i ro, og som vurderes til at medføre skader på andre bygningsdele Mangelfuld udluftning af krybekælder, når det vurderes, at det har betydning for konstruktionerne Revner i bærende konstruktionsdele Nedbrudte trækonstruktioner, hvor der er risiko for skader på andet Vandindsivning ved døre eller vinduer Mangelfulde (f.eks. bagfald) eller utætte tagrender, hvis bygningen eller bygningsdele kan tage skade Nedbrydninger eller deformationer af tagbelægning Utætte tagflader, inddækninger og samlinger
Skadesbegrebet; Karakterskala K3: Flere eksempler (eksemplerne er kun vejledende og ikke normgivende): Skumunderstrøgne tagsten, når taget er / kan blive utæt, eller når lægter er eller kan blive opfugtet Nedbrydning eller deformation af undertag Mangelfuld udluftning af tagrum, når det vurderes, at have betydning for konstruktionerne Utætte fuger i vådzoner, når der ikke er vådrumsmembran Afløb, der ikke er udført efter forskrifterne, så det skønnes, at der er risiko for følgeskader, f.eks en forvitret rå betonudstøbning i gulvafløb i vådzone Fliser med markant mangelfuld vedhæftning til underlaget i vandbelastet vådzone Galvanisk tæring i installationer Synlige tæringer i VVS-installationer Kedler, hvor manglende ekspansionsmuligheder medfører risiko for sprængning af installationer (disse er endvidere åbenbart ulovlige) Konstruktioner, som direkte eller indirekte kan forvolde personskade, og som er åbenbar og visuel, herunder organiske/fugtabsorberende materialer i fugtige miljøer, der kan danne grobund for skimmelvækst.
Skadesbegrebet; Karakterskala UN: UN: Bør undersøges nærmere Karakteren UN beskriver forhold, hvis konsekvens ikke kan fastlægges tilstrækkeligt ved den visuelle gennemgang. Det kan være en alvorlig skade, hvorfor art, omfang og konsekvenser altid bør afklares. Det kan dog også være en ubetydelig lille skade, eller slet ikke nogen skade. Der vil i alle tilfælde være tale om forhold, som det kræver særlig specialviden at afkode. Eksempler (eksemplerne er kun vejledende og ikke normgivende): Enkelte eller flere revner i fundamenter eller vægge, hvor det ikke kan afklares, om de skyldes blød bund, differenssætninger, udtørring eller rystelser fra trafik Skæve bygninger eller gulve, der har karakter af sætninger eller andre uafklarede årsager Sætningsrevner og stabilitetsrevner, når årsagen ikke kan afklares/sandsynliggøres Indikationer på manglende udluftning af krybekælder, som bl.a. kan medføre råd eller svampeangreb i gulvkonstruktionerne
Eksemple på anvendelsen af karakterskalaen Eksempel 3: Sætnings- og stabilitetsrevner i vægge Karakteren K1 eller K0 hvis det skønnes, at revnen er gået i ro, og ikke giver anledning til andre skader. Mange huse har revner af denne type, som opstår kort efter, at huset eller tilbygningen er opført, hvorefter de normalt går i ro. De kræver dog stadig vedligeholdelse, men de giver normalt ikke anledning til skader. Karakteren K2 hvis det skønnes, at sætnings- og stabilitetsrevner ikke er gået i ro, men at revnen ikke skønnes til at give skader på andre bygningsdele. Dette vil sige, at revnen i huset er under stadig udvikling og ikke vil stabilisere sig, samt at det kun er nævnte bygningsdel, der med tiden skades. Karakteren K3 anføres, hvis det skønnes, at sætnings- og stabilitetsrevner ikke er gået i ro, og at revnerne giver anledning til skader på andre bygningsdele. Dette vil f.eks. sige aktive sætnings- og stabilitetsrevner, der forplanter sig op gennem bygningerne. Karakteren UN anføres, hvis årsagen til revnerne i bygningen ikke kunne afdækkes visuelt af den bygningssagkyndige ved gennemgangen af ejendommen.
Gruppeopgave Gå ind på www.danskbyggeskik.dk\undervisning Løs de forskellige opgaver, Undersøg alle forhold omkring Rosenhøj. Fordel opgaverne mellem jer, og lav et lille kompendium omkring byggeriet.
Byg-erfa Tjek forskellige