NYHEDSBREVET DANSKE REGIONER UDKOMMER HVER 14. DAG NR 6 17. APRIL 2013 GENERALFORSAMLING 2013 Særudgave af Nyhedsbrevet Danske Regioner den 18. april Torsdag den 18. april udkommer Nyhedsbrevet Danske Regioner i en særudgave med de helt friske nyheder fra generalforsamlingen i Herning. Husk også, at du kan følge generalforsamlingen på regioner.dk/gf, hvor der live-streames fra generalforsamlingens start kl. 10. MINI-ANALYSE Kun 30 procent af praktiserende lægers patienter behandles udelukkende i almen praksis En ny analyse af patienter i almen praksis og andre regionale sundhedstilbud viser, at kun en mindre del af de praktiserende lægers patienter i løbet af et år udelukkende behandles i almen praksis. De fleste patienter modtager også behandlinger i andre dele af det regionale sundhedsvæsen De allerfleste - nemlig knap 90 procent af danskerne - ser deres praktiserende læge mindst én gang i løbet af et år. Almen praksis udgør en vigtig del af det regionale sundhedstilbud til patienterne, i både dag- og vagttiden, med samlet over 41 millioner patientkontakter om året. Det bliver ofte fremhævet, at kun cirka 10 procent af patientkontakterne i almen praksis resulterer i en viderehenvisning. Nyhedsbrevet Danske Regioner 17. april 2013 1 Ansvarshavende: Kommunikationschef Jacob Winther Redaktør: Lars Herning
Men nye tal for antallet af behandlede patienter i almen praksis og andre regionale sundhedstilbud i 2012 viser, at knap 1,5 millioner af de praktiserende lægers patienter udelukkende behandles i almen praksis i løbet af et år. Det svarer til, at 30 procent af patienterne i almen praksis ikke ses andre steder i sundhedsvæsenet. Patienter i almen praksis og andre regionale sundhedstilbud Kilde: Danmarks Statistik og esundhed pr. 10. februar 2013 De fleste af patienterne i almen praksis - de resterende 70 procent - modtager også behandling hos andre end egen læge, enten hos speciallæge, en af de andre grupper i praksissektoren (fysioterapeut, kiropraktor, psykolog m.v.), på sygehusafdeling eller ambulatorium. Det svarer til, at 3,4 millioner danskere ses i både almen praksis og i andre dele af det regionale sundhedsvæsen i løbet af et år. Der er ikke noget forkert i, at en stor andel af patienterne ses i flere dele af det regionale sundhedsvæsen. Men det understreger vigtigheden af, at de praktiserende læger varetager rollen som tovholder, udveksler information om patienten og samarbejder med de andre grupper i sundhedsvæsenet om at tilbyde et sammenhængende, koordineret tilbud af høj kvalitet. Udfordringen med at skabe sammenhæng er relevant for en stor andel af patienterne i almen praksis, ikke mindst for de svageste og mest behandlingskrævende patienter. I den kommende tid vil Danske Regioner sætte fokus på, hvad der karakteriserer de 30 procent af patienterne, der udelukkende går i almen praksis. NYT MAGASIN Nyt analysemagasin fra Danske Regioner Torsdag d. 18. april udkommer Danske Regioners nye analysemagasin REGIO for første gang Et nyt analysemagasin ser dagens lys: I morgen torsdag d. 18. april 2013 udkommer Danske Regioners nye analysemagasin REGIO for første gang. Læs blandt andet om en ny analyse af genindlæggelser, om status for arbejdet med jordforureningen og om potentialet for mere samarbejde om sundhedsinnovation. Nyhedsbrevet Danske Regioner 17. april 2013 2
Læs mere i særudgaven af Nyhedsbrevet Danske Regioner torsdag den. 18. april REGIONSVALG 2013 Flere unge til stemmeboksene Danske Regioner og ungdommens tænketank YouGlobe vil motivere førstegangsvælgere til at stemme ved regionsvalget i november 2013. Derfor sætter regionspolitikere og YouGlobe i løbet af efteråret gang i den politiske debat på 100 ungdomsuddannelser Halvdelen af landets unge holdt sig væk fra stemmeboksene, da der sidst var regionsog kommunalvalg. Men nu skal det være slut med unges lave valgdeltagelse. Det mener Danske Regioner og ungdommens tænketank YouGlobe. I samarbejde med de fem regioner rykker de derfor ud til 100 af landets uddannelsesinstitutioner op til regions- og kommunalvalget den 19. november 2013. Målet er at få flere unge til at stemme til valget. - Det har stor betydning for unge, om bussen stopper tæt ved gymnasiet, om der mangler uddannelsestilbud til særligt kvikke elever, og hvordan vi hjælper frafaldstruede elever med at gennemføre deres uddannelse. Blot for at nævne nogle af de områder, som regionen har indflydelse på. Derfor er det problematisk, at halvdelen af landets unge ikke benytter deres stemmeret til at præge de beslutninger, der bliver truffet i regionerne - også fordi unge på sigt skal overtage samfundet, siger Steen Bach Nielsen, der er formand for Danske Regioners Demokratiudvalg. Unge skal involveres Regionerne ønsker at vise unge førstegangsvælgere, at regionspolitik i høj grad handler om deres hverdag og fremtid. Det skal ske via Valgmødet, som titusindvis af elever på landets ungdomsuddannelser over hele landet vil blive præsenteret for i løbet af efteråret. Konceptet er udviklet i samarbejde med YouGlobe, der arbejder for at styrke unges deltagelse i demokratiet. - Landets unge interesserer sig i høj grad for samfundets udvikling. Men hvis ikke de benytter sig af deres stemmeret, er der tale om et stort problem for fremtidens demokrati. For vi ved, at hvis ikke man kommer i gang med at stemme som ung, er der stor risiko for, at man heller ikke vil stemme senere i livet, siger Olav Hesseldahl, talsmand for YouGlobe. Nyhedsbrevet Danske Regioner 17. april 2013 3
Live-debat med regionspolitikere Ideen med Valgmødet er at involvere de unge i en debat med regionspolitikere. Via deres smartphone eller laptop får de unge mulighed for at stille spørgsmål, komme med kommentarer og deltage i afstemninger, der projiceres live på salens storskærm. Debatten fortsætter derefter på Facebook. Debatten bygges blandt andet op om en række kortfilm, som illustrerer de dilemmaer, som regionspolitikerne står overfor, når de skal prioritere skattekronerne. Filmene skal tydeliggøre for unge, at deres stemme har betydning for hvilke beslutninger, der bliver truffet i landets regioner. SOCIAL Handicap-undersøgelse peger på behov for specialisering Kommunalreformen er mislykkedes på det specialiserede socialområde - dér, hvor man hjælper borgere med de mest komplekse handicap og sociale problemer, siger Danske Regioners formand Bent Hansen Handicappede og udsatte borgere har fået det sværere efter kommunalreformen. Det viser en ny Gallup-undersøgelse, som organisationerne FOA, Danske Handicaporganisationer, Socialpædagogerne, Dansk Socialrådgiverforening, foreningen Det Sociale Netværk og HK/Kommunal har fået lavet som indspil til regeringens evaluering af kommunalreformen. Værst ser det ud på det specialiserede socialområde. Her svarer 49 procent af danskerne, at de er uenige eller helt uenige i, at kommunalreformen har skabt bedre forhold for landets borgere med handicap. Det tal stiger til 63 procent, når man spørger de respondenter, der har egentlig erfaring med området - dem, der selv har eller er tæt på nogen, der har et handicap. Ifølge Bent Hansen, formand for Danske Regioner, viser undersøgelsen, at kommunalreformen er mislykkedes på det specialiserede socialområde - dér, hvor man hjælper borgere med de mest komplekse handicap og sociale problemer. - Min oplevelse er, at det er lykkedes fint at lægge 80 procent af de tidligere amters opgaver ud til kommunerne. Men i de sidste 20 procent er fagligheden og ekspertisen gået tabt. Man har oversolgt reformen og undervurderet, at man altså ikke kan lægge alle svære opgaver fra det sociale område ud til hver enkelt kommune, siger Bent Hansen. Christiansborg må handle Undersøgelsen er, ifølge FOA s formand Dennis Kristensen, den dårligste anmeldelse af kommunal service nogensinde - noget, der må få Christiansborg til at handle. Med kommunalreformen har man, ifølge Dennis Kristensen, skabt en decentralisering, som Nyhedsbrevet Danske Regioner 17. april 2013 4
er gået hårdt ud over det specialiserede område. Han opfordrer derfor til en ny debat om, hvorvidt noget af servicen skal fjernes fra kommunerne og samles i færre enheder. Også Bent Hansen opfordrer Christiansborg til at tænke nøje over det specialiserede socialområdes fremtid: - Når borgerne oplever så store forringelser på de her områder, skyldes det, at man har lavet en kommunalreform, der ikke giver mulighed for at opretholde viden og ekspertise til de borgere, der har de mest komplekse problemer. Vi ved fra sundhedsvæsenet, at det at opnå ekspertise på et kompliceret felt kræver, at der kommer mange borgere igennem systemet. Derfor skal indsatsen ske i en stor enhed med et vist befolkningsunderlag og et klart politisk ansvar. Her er det helt oplagt at tænke på regionerne, siger Bent Hansen. Danske Regioner har i udspillet "Klart ansvar for de svageste" foreslået, at ansvaret for den højt specialiserede sociale indsats placeres i regionerne. EFFEKTIVISERINGER I REGIONERNE Fleksibel behandling af kronisk syge ved hjælp af telemedicin sparer tid i Region Midtjylland Ny telemedicinsk løsning betyder at ventetider til kontrol for epilepsi i ambulatorier i Region Midtjylland er faldet, og personalet er frigjort til patienter med større behov. Nu skal metoden spredes til at dække andre sygdomsområder Ambulant kontrol med fremmøde på hospitalet foregår i dag med bestemte intervaller. Men det har vist sig, at nogle af disse besøg helt kan undværes, hvis personalet i ambulatoriet forinden har haft adgang til ganske få og vigtige data om patientens tilstand. Den mulighed har 1.952 epilepsipatienter nu haft i et år i Region Midtjylland. Patienter indberetter selv via nettet Tilbuddet hedder AmbuFlex, og kernen er et webbaseret dialogredskab, der giver patienterne mulighed for at indberette oplysninger til hospitalet om blandt andet helbred og symptomer over nettet. En patient uden behov kan derved undgå at skulle tage fri fra arbejde eller uddannelse for at møde op til kontrol i ambulatoriet - vel og mærke uden at kvaliteten af behandlingen sænkes. På den anden side kan der også indtræde en forværring, som gør, at patienten har behov for en snak med lægen eller sygeplejersken inden et aftalt besøg i ambulatoriet. Patienter med sådanne akutte behov kommer nu lettere til. Samlet betyder det at ventetiderne på at komme til i ambulatoriet er faldet, og personalet er samtidig frigjort til patienter med større behov. Nyhedsbrevet Danske Regioner 17. april 2013 5
Bedre mulighed for individuel behandling Patienten udfylder korte spørgeskemaer hjemme i ro og mag om eksempelvis anfald, symptomer, funktionsevne og bivirkning ved medicin. Den form for dialogredskab mellem behandler og patient giver også bedre plads til den individuelle behandling end et mere standardiseret kontrolforløb. Det er et formål at sygdom skal fylde mindst muligt for de kronisk syge, og at patienten er en aktiv medspiller i forløbet. Morten Freil, direktør for patientforeningernes paraplyorganisation, Danske Patienter, bakker op om, at brugeren i højere grad skal styre kontakten med sundhedsvæsenet: - Det kan give større livskvalitet og kan udbredes til patienter med f.eks. gigt, sklerose eller Parkinson. Det er patienter, som ikke har grund til at komme til faste kontrolbesøg, men hvor patienten selv kan melde ind med symptomer. De vil gerne leve et normalt liv og finder, at unødvendige kontrolbesøg kan være en belastning. Overlæge og projektleder for AmbuFlex, Niels Henrik Hjøllund, siger: - Vi bibeholder muligheden for papirskema. Det er en betingelse for at nå vores dækningsgrad på over 90 procent. Patienten kan også i hvert skema angive ønske om at blive kontaktet af ambulatoriet. Der er således ikke tale om at fratage patienterne et tilbud. Udvikling af AmbuFlex AmbuFlex er udviklet på Hospitalsenheden i Vest i Herning fortrinsvist til patienter med epilepsi i Aarhus-området, men vil snart blive tilbudt i hele regionen. Systemet kan tilpasses vidt forskellige sygdomsområder og patientgrupper. Næste skridt er at udvide til grupper med nyresvigt, neurologiske lidelser og søvnbesvær. SUNDHED Regioner skal støtte kommunernes forebyggelsesindsats Kommunerne er kommet langt med at etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne, men der er forskelle på, hvor stor vægt kommunerne lægger på de enkelte indsatser Statsrevisionen har i dag offentliggjort en rapport om den borgerrettede forebyggelsesindsats i kommunerne. Rapporten beskæftiger sig med Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses rolle med hensyn til at sætte rammer, overvåge området og formidle viden til kommunerne. Den handler også om regionernes forpligtelse til at yde rådgivning om forebyggelse til kommunerne. - Det er positivt, at Rigsrevisionen har taget initiativ til at undersøge understøttelsen af kommunernes forebyggelsesindsats. Kommunerne har med strukturreformen fået en Nyhedsbrevet Danske Regioner 17. april 2013 6
meget stor opgave, der ikke bliver mindre de kommende år, og der er behov for, at sundhedsvæsenets parter i fællesskab påtager sig et ansvar i den sammenhæng, siger Ulla Astman, formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg. Rapporten konkluderer, at kommunerne er kommet langt med at etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne, men at det er forskelligt, hvor stor vægt kommunerne har på de enkelte indsatser. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse kritiseres i den sammenhæng for ikke at have haft tilstrækkeligt fokus på at sætte nationale mål for og følge op på kommunernes indsatser. Regionernes rådgivningsforpligtigelse kan styrkes Regionernes rådgivningsforpligtelse har også været i søgelyset i forbindelse med evalueringen af strukturreformen, og Danske Regioner er enig i rapportens anbefaling om, at regionernes rådgivningsforpligtelse kan styrkes: - Det er oplagt, at vi ser nærmere på, hvordan regionerne kan understøtte den kommunale indsats. Regionerne har i kraft af lokalkendskabet til kommunerne og folkesundhedsprofilen i nærområdet en særlig mulighed for at yde en målrettet rådgivning efter lokale behov og ønsker, siger Ulla Astman. Rapporten peger fremadrettet på, at kommunerne desuden skal understøttes i at kunne måle på udgifter og effekter forbundet med borgerrettet forebyggelse, herunder få hjælp til systematisk vidensopsamling på området. EFFEKTIVISERING I REGIONERNE Solceller sikrer flere penge til patienterne i Region Syddanmark Solceller på sygehustage i Region Syddanmark frigør cirka 7 millioner kroner om året på strømbudgettet. Det kommer patienterne til gode og giver et boost til både miljø og beskæftigelse Regionsrådet i Region Syddanmark besluttede som led i regionens klimastrategi i juni 2012 at investere 82 millioner kroner i solcelleanlæg på regionens sygehustage, enkelte sociale institutioner samt fem parkeringshuse. Det er tale om Danmarks hidtil største enkeltinvestering i solcelleanlæg. Nyhedsbrevet Danske Regioner 17. april 2013 7
Det drejer sig om i alt 17 anlæg. De 14 anlæg er placeret på over 100 forskellige tagflader på sygehusene i regionen. Samtidig monteres der anlæg på både Regionshuset i Vejle og enkelte institutioner. De fleste af anlæggene er allerede sat i drift. Næste fase er solcelleanlæg på de øverste dæk af parkeringshusene ved fem af regionens sygehuse, der forventes i drift fra slutningen af maj 2013. I alt bliver cirka 600 p-pladser overdækkede solcellecarporte. Samlet bliver der monteret cirka 27.000 kvadratmeter solceller, hvilket svarer til knap syv fodboldbaner. Den årlige forventede besparelse på strømregningen er knap 7 millioner kroner. Tilbagebetalingstiden er beregnet til 12 år. Den samlede årlige strømproduktion fra anlæggene forventes at blive 3.275 mwh, hvilket svarer til en årlig besparelse i strømforbruget på de berørte sygehuse på 6,8 procent. Region Syddanmarks samlede årlige strømforbrug i 2012 var 89.000 mwh. De samlede anlæg forventes derfor at reducere regionens samlede årlige strømforbrug med 3,7 procent, som svarer til strømforbruget for omkring 1.050 husstande. Ud over at anlæggene sparer penge og skåner miljøet, giver energiinvesteringen et boost til både væksten og beskæftigelsen. Sideløbende med monteringen af solcellerne er 42.000 kvm. tage blevet renoveret med ekstraisolering og nyt tagpap for i alt 56,7 millioner kroner. MEDICIN KRIS anbefaler regionerne at tage nye lægemidler i brug KRIS (Koordineringsrådet for ibrugtagning af sygehusmedicin) har besluttet at anbefale national ibrugtagning af en række nye lægemidler til behandling af kræftsygdomme mv. Rådet er samtidig skeptisk overfor godkendelse af to andre nye lægemidler Danske Regioners bestyrelse har nedsat Koordineringsrådet for ibrugtagning af sygehusmedicin (KRIS), som vurderer, hvorvidt ny medicin og nye godkendte indikationer skal tages i brug som standardbehandling i hele landet. Rådet har netop afholdt sit tredje møde. På mødet drøftede KRIS seks nye ansøgninger om ibrugtagning af sygehusmedicin. KRIS var positivt indstillet overfor at anbefale national ibrugtagning af lægemidlerne Zytiga til behandling af visse patienter med prostatakræft, Perjeta til behandling af en gruppe patienter med avanceret brystkræft og Kalydeco til behandling af få patienter med cystisk fibrose samt lægemiddelstofferne Cisplatin og Gemcitabin til behandling af kræft i galdeveje. Nyhedsbrevet Danske Regioner 17. april 2013 8
Efter at have indhentet supplerende oplysninger hos ansøger besluttede KRIS at anbefale ibrugtagning af Xalkori til behandling af patienter med ikke-småcellet lungekræft. KRIS formand Steen Werner Hansen udtaler: - Vi var i KRIS enige om at anbefale ibrugtagning af Zytiga, Perjeta, Cisplatin og Gemcitabin, Kalydeco og Xalkori. Rådets anbefaling sendes nu til regionerne, så lægemidlerne kan tages i brug som standardbehandling på de behandlende afdelinger. Behov for flere oplysninger KRIS drøftede også to ansøgninger om at anvende lægemidlerne Zaltrap og Avastin i behandlingen af nogle grupper af patienter med tyk- og endetarmskræft, der har spredt sig. Rådet kunne dog ikke umiddelbart imødekomme ansøgningen. KRIS formand Steen Werner Hansen uddyber rådets beslutning: - KRIS var umiddelbart skeptiske overfor ibrugtagning af lægemidlerne Zaltrap og Avastin som standardbehandling, idet effekten er beskeden og bivirkningerne betydelige hos mange patienter. Vi vil derfor rette henvendelse til ansøger med henblik på at få tilsendt yderligere oplysninger. Herefter er det planen, at vi vil behandle ansøgningerne på ny på rådets næste møde. Lægemidler, der ikke anbefales af KRIS som standardbehandling, kan fortsat benyttes til behandling af den enkelte patient, hvis der er en særlig sundhedsfaglig grund. KOMMUNALREFORM Høringssvar vedrørende evalueringen af kommunalreformen Danske Regioner har fremsendt høringssvar til afrapportering fra udvalget om evaluering af kommunalreformen Evaluering af kommunalreformen marts 2013. Høringssvaret er udarbejdet med bidrag fra de fem regioner Høringssvaret kan hentes fra regioner.dk. Nyhedsbrevet Danske Regioner 17. april 2013 9
ARRANGEMENT Danske Regioners Generalforsamling 2013 18. april 2013, Herning På regioner.dk/gf kan du hente praktiske oplysninger og program samt læse om generalforsamlingens paneldebat om kvalitet og incitamenter i fremtidens sundhedspolitik med deltagelse af blandt andre forebyggelses- og sundhedsminister Astrid Krag. Tid og sted: Torsdag den 18. april 2013, Herning Kongrescenter. ARRANGEMENT Sundheds Agenda 2013 15. maj 2013, København Dansk Kommunikationsforening inviterer i samarbejde med blandt andre Danske Regioner til en konference i Regionernes Hus. På konferencen vil oplægsholderne give et indblik i dilemmaerne vedrørende fremtidens sundhedspolitik. Pressens blik på sundhedsbranchen vil blive behandlet, blandt andet med en debat om sundhedskampagner. En konference med mange spændende oplæg samt mulighed for networking. Tid og sted: Onsdag den 15. maj kl. 8.30-18.00, Dampfærgevej 22, København ARRANGEMENT Temadag om data på akutområdet 17. maj 2013, København Danske Regioner holder temadag om brugen af data på akutområdet. Hensigten med dagen er at dele ud af de erfaringer, der allerede nu er gjort nogle steder i landet i forhold til brugen af data, dels til logistikstyring og styring af flow og dels til kvalitetsmonitorering. Der vil blandt andet være oplæg fra de fem regioner, oplæg om arbejdet med at etablere en klinisk database på akutområdet, samt oplæg fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed omkring bedre patientflow fra akutmodtagelserne. Nyhedsbrevet Danske Regioner 17. april 2013 10
Tid og sted: Fredag den 17. maj 2013 kl. 9.30-16.00 på CfL, Center for Ledelse, Folke Bernadottes Allé 45, 2100 København Ø. ARRANGEMENT Kvalitetskonference 28. maj 2013, København. Danske Regioner og Lægeforeningen inviterer til en rigtig spændende konferencedag om kvalitet i sundhedsvæsenet. Tid og sted: Tirsdag den 28. maj 2013 kl. 08.15 17.45 i DGI-byen, København. ARRANGEMENT Seminar om nyt sygehusbyggeri 20. juni 2013, København Danske Regioner og DI inviterer til seminar om byggeri af nye sygehuse i Danmark. På seminaret fortæller både regioner og virksomheder om deres samarbejde. På seminaret kan du få indsigt i udvikling og innovation til de nye sygehuse med særligt fokus på, hvordan et samarbejde kommer i stand. Tid og sted: Torsdag den 20. juni 2013 kl. 12.00-17.00, Industriens Hus på Rådhuspladsen, København LEDIGE STILLINGER Stagiaire til Bruxelles-kontoret Er du interesseret i EU politik? Har du lyst til at arbejde i et europæisk miljø i Bruxelles og lære mere om politisk interessevaretagelse i EU s beslutningsproces? Så er et praktikophold på Danske Regioners Bruxelleskontor måske noget for dig Vi søger stud.scient.pol, stud.scient.adm. eller lign. til praktikophold ved Bruxelleskontoret for efterårssemestret 2013 med start ca. 1. september. Ansøgningsfristen er mandag den 22. april. Nyhedsbrevet Danske Regioner 17. april 2013 11