Flygtninges introduktion til det danske sundhedsvæsen

Transkript

1 Flygtninges introduktion til det danske sundhedsvæsen Møde i Dansk Flygtningehjælp den 6. november 2013 Overlæge Bente Møller

2 Ny i Danmark Med opholdstilladelsen følger retten til sundhedsvæsenets ydelser herunder at vælge en praktiserende læge/lægehus

3 Behov for introduktion til sundhedsvæsenet? For flygtningen er det danske sundhedsvæsen nyt - og formentlig helt anderledes end, hvad flygtningen har været vant til For det danske sundhedsvæsen er flygtningen ny - Sundhedsvæsenet har meget få journaloplysninger om flygtningen og primært fra eventuelle akutte henvendelser i asylperioden Husk at flygtninge har forskellige ressourcer og forskellig forståelse af sygdom

4 Det danske sundhedsvæsen har mange aktører Almen praksis Den øvrige praksissektor - Speciallæger, fysioterapeuter, tandlæger, kiropraktorer, fodterapeuter, psykologer Kommunerne - Genoptræningscentre, hjemmesygepleje, forebyggelsestilbud, sundhedspleje, misbrugsbehandling Sygehusene - Stationære afsnit, ambulatorier, udgående funktioner, fødeklinikker Andre - Ambulancetjenester, apoteker, private sygehuse og leverandører, optikere, høreklinikker m.fl.

5 Almen praksis Den primære adgang til sundhedsvæsenet Varetager behandling af almindelige sygdomme og tilstande Gatekeeper til det specialiserede sundhedsvæsen - Sygehuse og den øvrige praksissektor Tovholder - Samler helbredsmæssige oplysninger fra andre aktører - Primær behandler for mange med kronisk sygdom Vigtig samarbejdspart for kommunen - I det social-lægelige samarbejde - I patientforløb

6 Det social-lægelige samarbejde Formidling af relevante sociale og lægelige oplysninger mellem kommuner og læger - med henblik på at opnå den optimale sagsbehandling for borgerne Kommunerne indhenter lægelige oplysninger via attester - Ikke ved aktindsigt i helbredsoplysninger (aftale mellem KL og Lægeforeningen) Attester afgives specielt til formålet efter en skriftlig fremsat anmodning - Anmodningen skal indeholde en præcis beskrivelse af, hvad oplysningerne skal bruges til - Lægen vil herefter kunne udfærdige en målrettet besvarelse

7 Samarbejde på tværs i kommunen I kommunen er der mange samarbejdsflader på tværs af forvaltningsområder Sundhedsindsatser leveres ofte sammen med indsatser på social-, beskæftigelses- og undervisningsområdet - Eksempel herpå er rehabilitering Kommunale rehabiliteringsteams skal samarbejde med sundhedskoordinatorer fra de kliniske funktioner i regionerne - Lovgivningen om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension Erfaringerne fra rehabilitering må også kunne anvendes til flygtninge

8 Den helbredsmæssige vurdering - set med Sundhedsstyrelsens øjne To formål: - At tilbyde flygtningen en helbredsundersøgelse mhp. efterfølgende udredning og behandling af eventuelle helbredsproblemer - At sikre kommunen de helbredsmæssige oplysninger, som er relevante i forhold til planlægning af integrationsforløbet Vigtigt - Hvis kommunen lader en anden læge end flygtningens praktiserende læge lave den helbredsmæssige vurdering, så er det vigtigt, at den praktiserende læge får alle oplysninger om eventuelle helbredsproblemer efterfølgende - Børn og t.o.m. skolealderen bør også introduceres til sundhedsplejen

9 Den helbredsmæssige vurdering kan ikke stå alene Flygtningen vil have et fortsat forløb i sundhedsvæsenet - For nogle vil det alene bestå i intermitterende kontakter til almen praksis - For andre vil der være fast tilknytning til sygehus, den øvrige praksissektor eller kommunale sundhedstilbud Kommunen vil have behov for nye lægelige oplysninger - I disse tilfælde kan aftalerne om social-lægeligt samarbejde anvendes Husk at der er vedvarende behov for introduktion til sundhedsvæsenet