FOA-undersøgelse om dokumentation, registrering og afbureaukratisering

August 2009 FOA-undersøgelse om dokumentation, registrering og afbureaukratisering INDHOLD 0. DET SIGER FOAS MEDLEMMER OM DOKUMENTATION, REGISTRERING OG AFBUREAUKRATISERING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 2 1. OMFANG OG HOLDNINGER TIL FORSKELLIGE FORMER FOR DOKUMENTATION OG REGISTRERING.... 5 OMRÅDER HVOR DER SKAL DOKUMENTERES OG REGISTRERES PÅ FORSKELLIGE TYPER ARBEJDSSTEDER... 5 OMFANGET AF DOBBELTREGISTRERINGER... 8 DE ANSATTES VURDERING AF DE STØRSTE TIDSRØVERE... 8 DEN OVERORDNEDE TILFREDSHED MED IT PÅ ARBEJDSPLADSEN... 10 BRUGEN AF OG TILFREDSHEDEN MED PDA (HÅNDHOLDT COMPUTER) I HJEMMEPLEJEN I 2007 OG 2009... 10 TIDSREGISTRERINGER OG REGISTRERINGER AF SPECIFIKT UDFØRTE OPGAVER... 11 FAGLIG DOKUMENTATION OG OPLYSNINGER TIL BORGERNE, PÅRØRENDE, FORÆLDRE MV.... 13 SÅ MEGET TID BRUGES PÅ DOKUMENTATION OG REGISTRERING PÅ FORSKELLIGE ARBEJDSOMRÅDER... 14 OMFANGET AF DOKUMENTATION OG REGISTRERING HAR VÆRET STIGENDE I DE SENESTE 5 ÅR... 14 Udviklingen i brug af tid på dokumentation og registrering fra 2007 til 2009 i hjemmeplejen... 16 REGISTRERING OG DOKUMENTATION: IKKE NØDVENDIGVIS MENING HVERKEN FOR DE ANSATTE ELLER BORGEREN.. 16 SVARPERSONER OG REPRÆSENTATIVITET... 18 2. FOAS MEDLEMMER OM MULIGHEDERNE FOR AFBUREAUKRATISERING UDEN KVALITETSTAB... 20 HJEMMEPLEJEN... 21 PLEJEHJEM/PLEJECENTER... 22 DAGPLEJEN... 22 DAGINSTITUTIONER/SFO ELLER LIGNENDE... 23 SYGEHUS (SOMATISK)... 23 BEHANDLINGS- OG SOCIALPSYKIATRIEN... 23 BETRAGTNINGER OM REPRÆSENTATIVITET... 24 1

FOA Kampagne & Analyse Juli 2009 0. Det siger FOAs medlemmer om dokumentation, registrering og afbureaukratisering FOA gennemførte i perioden 24. juni 5. juli en undersøgelse blandt de erhvervsaktive medlemmer, der er tilmeldt forbundets elektroniske medlemspanel MedlemsPulsen. En del af spørgsmålene som FOAs medlemmer blev stillet omhandlede dokumentation og registrering samt mulighederne for afbureaukratisering. Dette notat omhandler besvarelsen af netop disse spørgsmål. 1.979 af de 3.264 inviterede har valgt at deltage i hele eller dele af undersøgelsen. Dette giver en svarprocent på 60,6. Dette er på linie med andre undersøgelser, men må siges at være relativ høj, når det tages i betragtning, at undersøgelsen er gennemført i sommerferieperioden. Der kan ses mere om deltagerne i afsnittet svarpersoner og repræsentativitet i det følgende. Undersøgelsen inddeles i to hovedafsnit. I det ene afsnit analyseres besvarelsen af traditionelle lukkede spørgeskema-spørgsmål, der omhandler omfanget og holdning til forskellige former dokumentation og registrering. Andet afsnit behandler de uddybende forslag og kommentarer, der er kommet fra medlemmerne, da de blev spurgt om mulighederne for afbureaukratisering uden kvalitetsforringelser. Hovedkonklusioner Hovedkonklusionerne i denne undersøgelse er: 1. Om omfang og holdninger til dokumentation og registrering Ansatte i hjemmeplejen oplever at de tidsregistrerer væsentlig mere end FOAmedlemmer ansat på andre områder. I hjemmeplejen bruger over halvdelen (53 pct.) af de ansatte nogen eller meget tid på at tidsregistrere (fx komme- og gåtider), mens tallet for andre FOA-områder er cirka 8-14 pct. Næsten halvdelen (46 pct.) af de ansatte i hjemmeplejen bruger nogen eller meget tid til at registrere, at de har udført bestemte opgaver. På plejehjemmene og på sygehusene er tallet lige over en fjerdedel (26-27 pct.). Mest tid på faglig dokumentation findes i hjemmeplejen og på plejehjemmene samt i psykiatrien. 41 pct. og 51 pct. af de ansatte i henholdsvis hjemmeplejen og på plejehjem bruger nogen eller meget tid på faglig dokumentation. I behandlings- og socialpsykiatrien er tallene henholdsvis 61 pct. og 39 pct. For alle arbejdsområder gælder det dog, at den faglige dokumentation fylder relativt mest. Hjemmeplejen og plejehjem/-centre er dér, hvor man bruger mest tid på oplysning af borgerne/forældre/pårørende. 58 pct. af de ansatte bruger her nogen eller meget tid på at oplyse. Blandt ansatte i socialpsykiatrien bruger 46 pct. nogen eller meget tid på at oplyse, mens tallet er 44 pct. blandt ansatte i daginstitutionerne. 6 ud af 10 ansatte i behandlingspsykiatrien oplever ofte eller meget ofte at registrere det samme flere gange (dobbeltregistrere). For ansatte i hjemmeplejen og på plejehjemmene er det cirka hver anden (henholdsvis 51 pct. og 47 pct.). 2

Blandt ansatte i hjemmeplejen angiver 56 pct. at registrering af tid og 60 pct. at ustabile IT-systemer er en af de tre største tidsrøvere. For alle arbejdsområder undtagen rådhus/folkeskole er det dog dokumentationen, som flest anser som en af de tre største tidsrøvere. Der er flest, der er utilfredse med de IT-systemer, de anvender på arbejdspladsen, blandt ansatte i hjemmeplejen og i behandlingspsykiatrien. Næsten hver anden (45 pct.) angiver, at de i mindre grad eller slet ikke er tilfredse med det IT, de arbejder med. 81 pct. af de ansatte i hjemmeplejen angiver, at de bruger PDA (håndholdt computer). Ved en lignende undersøgelse i 2007 angav blot 43 pct. af de ansatte i hjemmeplejen, at de brugte PDA. Dette er en stigning på 38 procentpoint. Hele 57 pct. svarer nej til spørgsmålet om de er tilfredse med PDA en. FOAs medlemmer finder det generelt nødvendigt at bruge tid på den faglige dokumentation (74 pct. finder det i nogen eller i høj grad nødvendigt) og oplysning af borgere/pårørende mv. (61 pct. finder det i nogen eller i høj grad nødvendigt). Der er overordnet mindre forskelle blandt arbejdsområder. Derimod finder medlemmerne det unødvendigt at tidsregistrere (74 pct. finder det i mindre grad eller slet ikke nødvendigt) samt at registrere, når der er udført en bestemt opgave (65 pct. finder det i mindre grad eller slet ikke nødvendigt). Der er overordnet mindre forskelle blandt arbejdsområderne I gennemsnit bruger FOAs medlemmer 43 minutter på en typisk dag på registrering og dokumentation. Tallene for udvalgte områder er: hjemmeplejen: 39 min./dag, daginstitutioner: 24 min./dag, dagplejen: 23 min./dag, sygehuse (somatisk): 60 min./dag. Mest tid bruges i behandlingspsykiatrien med 79 min./dag og færrest på rådhuse/i folkeskoler med 15 min./dag. 70 pct. af FOAs medlemmer føler at omfanget af dokumentation og registrering har været stigende over de sidste 5 år. Det er især i hjemmeplejen, på plejehjemmene og i daginstitutionerne, at de ansatte føler at omfanget af dokumentation og registrering er stigende. Over 80 % af de ansatte i hjemmeplejen føler, at de bruger mere tid end for 5 år siden! Blot 8 pct. af FOAs medlemmer har tillid til at regeringens løfte om mindre dokumentation og registrering vil føre til reelt mindre tidsforbrug i løbet af de næste år. Ansatte i hjemmeplejen brugte i 2007 gennemsnitlig cirka 27 minutter pr. dag til dokumentation og registrering. I 2009 er tallet steget med cirka 12 minutter til 39 minutter pr. dag. Denne forskel er statistisk signifikant. Det er også især i hjemmeplejen og på plejehjemmene, at de ansatte mener, at de bruger tid på registrering og dokumentation som ikke giver mening for dem. Henholdsvis 70 pct. og 60 pct. føler i nogen eller i høj grad, at de bruger tid på registrering og dokumentation, der ikke giver mening. For de andre områder (bortset fra rådhuse/folkeskoler) ligger tallet lige omkring de 50 pct. De ansatte i hjemmeplejen og på plejehjemmene føler heller ikke at dokumentationen og registreringen giver mening for borgeren. Henholdsvis 70 pct. og 66 pct. oplever i nogen eller i høj grad at bruge tid på dokumentation og registrering, der ikke giver mening for borgeren. På daginstitutionsområdet og i psykiatrien ligger tallet på cirka 50 60 pct. 3

2. Om muligheden for og forslag til afbureaukratisering Cirka 60 pct. af FOAs medlemmer mener, at der er dokumentation og registrering, der kunne fjernes uden at det ville betyde kvalitetsforringelser. I hjemmeplejen er tallet så højt som 73 pct. og i behandlingspsykiatrien 71 pct. På daginstitutionsområdet, i dagplejen, på plejehjemmene og i socialpsykiatrien ligger tallet på 60 65 pct. Efter gennemlæsning af samtlige forslag og kommentarer kan man uddrage følgende hovedkonklusioner på tværs af arbejdsområder: Dobbeltregistreringer er ifølge de ansatte på alle arbejdsområder unødvendigt. Mange forstår ikke hvorfor man har fået nyt IT-udstyr til registreringer, men samtidig stadig skal notere ned på gammeldags papirlister. De ansatte mener det er unødvendigt at registrere ubetydelige dagligdagshændelser især dem som forekommer rigtig tit. Herunder er der specielt fokus på registrering af rengøring af specifikke ting i borgerens hjem, fx kaffemaskine o.a. Flere nævner også, at man med fordel kan droppe registrering af handlinger, der IKKE er foretaget. Hvorfor skal det fx registreres og dokumenteres, at fru Hansen altså IKKE har fået klippet negle. Mange siger, at man sagtens kan nøjes med at notere, når hun HAR fået klippet negle. Registreringer af komme- og gåtider hos den enkelte borger/patient mv. finder mange er unødvendigt og spild af tid. Flere nævner også, at når de nu er uddannede til at udføre det arbejde de har, hvorfor skal de så tjekkes efter hele tiden. Nogle fortæller også at det [kravene til dokumentation og registrering] på ingen måde ændrer den måde de udfører arbejdet på der bliver blot udført mindre af det. 4

1. Omfang og holdninger til forskellige former for dokumentation og registrering. Områder hvor der skal dokumenteres og registreres på forskellige typer arbejdssteder I dette afsnit ser vi på, hvor meget tid ansatte på forskellige typer af arbejdssteder bruger på forskellige former for dokumentation og registrering. Figur 1. Hvor meget tid bruger du på følgende: Registrere tiden på dit arbejde (fx komme- og gå-tider)? 7 6 5 68% 45% 47% 5 56% 69% 7 61% 48% 4 26% 28% 25% 6% 2% 2% 4% 32% 31% 22% 18% 12% 2% 4% 2% 2% 4% 7% 8% 3% 3% 4% 4% 1% 3% 33% 23% 9% 11% 5% 7% 2% 1% Slet ingen tid Lidt tid Nogen tid Meget tid Ved ikke Antal svarpersoner: 1.889. Det ses af figur 1, at: 53 % af de ansatte i hjemmeplejen bruger nogen eller meget tid på at tidsregistrere. For de andre arbejdsstedtyper ligger tallet mellem cirka 8 % og 14 %. Der er flest, der ikke tidsregistrerer overhovedet på plejehjemmene, på sygehusene samt i behandlingspsykiatrien. Over to-tredjedele af de ansatte på disse arbejdssteder tidsregistrerer slet ikke. Det ses af figur 2 nedenunder, at Hjemmeplejen, plejehjemmene/-centrerne samt sygehusene er de arbejdssteder, der i størst omfang registrerer om de ansatte har udført bestemte opgaver. I hjemmeplejen bruger 46 % nogen eller meget tid på at registrere om de har udført bestemte opgaver. For plejehjemmene er tallet 27 %, mens det er 26 % på sygehusene. Dagplejen, daginstitutioner samt rådhuse/folkeskoler er de arbejdssteder, hvor færrest bruger tid på at registrere om de har udført specifikke opgaver. Alle disse steder bruger over to-tredjedele slet ingen tid på at registrere udførelsen af bestemte opgaver. 5

Figur 2. Hvor meget tid bruger du på følgende: Registrere om du har udført bestemte opgaver (bad, rengøring, o.l.)? 8 7 6 5 4 38% 31% 31% 25% 23% 21% 19% 73% 68% 65% 57% 53% 53% 49% 12% 7% 8% 2% 3% 5% 2% 2% 1% 9% 8% 6% 4% 17% 17% 4% 25% 23% 23% 14% 14% 8% 8% 8% 8% 4% 2% 3% Slet ingen tid Lidt tid Nogen tid Meget tid Ved ikke Antal svarpersoner: 1.885. Det ses af figur 3 nedenunder, at: Ansatte i hjemmeplejen, plejehjemmene samt behandlings- og socialpsykiatrien bruger meget tid på faglig dokumentation. Tallene er henholdsvis 41 %, 51 %, 61 % samt 39 % Dog gælder det for ansatte fra alle arbejdssteder, at den faglige dokumentation er den der bruges mest tid på relativt til andre områder. Det ses af figur 4 nedenunder, at: Hjemmeplejen og plejehjemmene er igen de arbejdssteder, hvor der bruges mest tid på oplysninger til borgerne/forældre/pårørende: 58 % af de ansatte på begge områder angiver, at de bruger nogen eller meget tid. Socialpsykiatrien og daginstitutionerne er også godt med, med henholdsvis 46 % og 44 %. Mindre tid bruger man især på rådhus/i folkeskolen samt sygehusene (somatisk), hvor henholdsvis 78 % og 58 % angiver, at de slet ingen tid bruger på oplysninger til borgerne/forældre/pårørende. 6

Figur 3. Hvor meget tid bruger du på følgende: Faglig dokumentation (journal, ændringer i en borgers tilstand, læreplaner, børnemiljøvurderinger, sprogvurdering mv.)? 8 7 6 5 4 77% 61% 51% 39% 41% 39% 35% 38% 4 32% 33% 26% 22% 24% 22% 24% 21% 22% 15% 16% 18% 12% 12% 7% 5% 5% 6% 8% 5% 1% 2% 2% 2% 3% 4% 6% 9% 3% 2% Slet ingen tid Lidt tid Nogen tid Meget tid Ved ikke Antal svarpersoner: 1.887. Figur 4. Hvor meget tid bruger du på følgende: Borgerens bog/oplysninger til borgerne/forældrene/pårørende o.l.? 8 7 6 5 4 78% 58% 42% 42% 36% 37% 36% 33% 34% 27% 26% 23% 22% 24% 25% 18% 21% 16% 15% 16% 17% 13% 14% 15% 11% 7% 8% 12% 9% 9% 12% 7% 7% 2% 4% 2% 2% 2% Slet ingen tid Lidt tid Nogen tid Meget tid Ved ikke Antal svarpersoner: 1.859. 7

Omfanget af dobbeltregistreringer I figur 4.1.1. nedenunder er svarpersonerne blev bedt om at angive i hvilket omfang, de er ude for at skulle dobbeltregistrere. I behandlingspsykiatrien angiver 6 ud af 10 (60 %), at de ofte eller meget ofte skal registrere/dokumentere det samme flere gange. Det samme siger omkring hver anden i hjemmeplejen (51 %) og på plejehjemmene (47 %). Figur 4.1.1. Hvor ofte er du ude for at skulle registrere/dokumentere det samme flere gange? 45% 4 35% 25% 15% 5% 42% 38% 37% 34% 34% 31% 29% 29% 28% 26% 27% 24% 24% 24% 24% 25% 22% 21% 17% 16% 16% 16% 18% 19% 16% 15% 13% 13% 14% 14% 13% 16% 12% 11% 11% 11% 7% 8% 9% 9% 5% 4% 4% 5% 5% 5% 2% 3% 1% 2% 2% 2% Meget ofte Ofte Sommetider Sjældent Aldrig Ved ikke Antal svarpersoner: 1.769 De ansattes vurdering af de største tidsrøvere I undersøgelsen er respondenterne blevet spurgt om at angive de tre største tidsrøvere i det daglige arbejde. Altså det der tager mest tid og ligger udenfor selve kerneydelsen. Respondenterne har kunnet angive op til 3 tidsrøvere, og man bør derfor ikke sammenligne procentforskelle mellem arbejdsområder, idet forskelle kan fremkomme alene af den grund, at respondenter i ét arbejdsområde i gennemsnit har sat flere krydser end ansatte fra et andet arbejdsområde. Fordelingen på arbejdsområder kan ses i figur 4.1.2 og 4.1.3 nedenunder Blandt de fire arbejdsområder angivet i figur 4.1.2. (nedenunder) er det dokumentationen, som de fleste angiver som den største tidsrøver. I hjemmeplejen springer det i øjnene, at registrering af tid kommer ind på en tredjeplads. Næsten 6 ud af 10 (56 %) af de ansatte i hjemmeplejen angiver registrering af tid som en af de tre største tidsrøvere. I hjemmeplejen og på plejehjemmene er det dog ustabile IT-systemer, der kommer ind på andenpladsen. 6 ud af 10 i hjemmeplejen (60 %) og 4 ud af 10 på plejehjemmene angiver ustabile IT-systemer som en af de tre største tidsrøvere. 8

Figur 4.1.2. De ansatte vurdering af de tre største tidsrøvere for hjemmeplejen, plejehjem/-center, daginstitution/sfo samt dagplejen 7 6 5 4 68% 61% 6 59% 56% 49% 42% 43% 37% 33% 34% 28% 27% 29% 19% 15% 15% 11% 5% 6% 7% 6% 7% 6% 7% 5% 3% 3% 2% Administrativt arbejde Dokumentation Registrering af tid Mødevirksomhed Ustabile IT systemer Kontakt til andre myndigheder (fx lægen, hospitalet, PPR) Andet Ved ikke/ikke relevant Antal svarpersoner: 1.203. Procenterne summerer ikke til 100, da hver respondent kunne angive op til 3 tidsrøvere. I figur 4.1.3 nedenunder ses fordelingen for de resterende fem arbejdsområder. Her er konklusionen igen dokumentation tager mest tid (bortset fra på rådhus/i folkeskolen.). Også igen er ustabile IT-systemer nævnt som en stor tidsrøver. Hver anden på sygehusene og i behandlingspsykiatrien (henholdsvis 50 % og 51 %) nævner IT-systemerne som en af de tre største tidsrøvere. I socialpsykiatrien er det i især administrativt arbejde og mødevirksomhed, der tager tiden fra kerneydelserne. Figur 4.1.3. De ansatte vurdering af de tre største tidsrøvere for rådhus/folkeskole, sygehus (somatisk), behandlingspsykiatrien, socialpsykiatrien samt andre områder. 6 57% 58% 6 5 4 36% 36% 25% 9% 9% 7% 2% 5 41% 34% 27% 51% 5 42% 41% 36% 33% 32% 33% 29% 27% 25% 17% 18% 16% 17% 12% 6% 6% 7% 9% 9% 7% 5% 2% Administrativt arbejde Dokumentation Registrering af tid Mødevirksomhed Ustabile IT systemer Kontakt til andre myndigheder (fx lægen, hospitalet, PPR) Andet Ved ikke/ikke relevant Antal svarpersoner: 557. Procenterne summerer ikke til 100, da hver respondent kunne angive op til 3 tidsrøvere. 9

Den overordnede tilfredshed med IT på arbejdspladsen Det blev bemærket ovenstående (figur 4.1.2 og 4.1.3), at mange angiver IT-systemerne som en stor tidsrøver. I undersøgelsen har man derfor også spurgt til tilfredsheden med ITsystemerne Figur 4.1.4. Hvor tilfreds er du overordnet med det IT, du anvender på arbejdet (computer, PDA, mm.)? 6 5 4 46% 5% 35% 49% 5 33% 6 53% 24% 23% 21% 21% 18% 18% 14% 8% 9% 11% 9% 12% 9% 9% 7% 5% 5% 6% 6% 5% 6% 7% 4% 1% 3% 2% 2% 1% 47% 29% 55% 16% 13% 21% 2% 2% 2% 42% 19% 19% 8% 8% 9% 3% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Anvender ikke IT på arbejdet Antal svarpersoner: 1.754 Størst overordnet utilfredshed med IT-systemerne er der blandt ansatte i hjemmeplejen og i behandlingspsykiatrien. Her angiver næsten hver anden (45 %), at de i mindre grad eller slet ikke er tilfredse med det IT, de anvender på arbejdet. For ansatte på plejehjemmene gælder dette for 1 ud af 3 (32 %). Overordnet set angiver 31 % af FOAs medlemmer, at de i mindre grad eller slet ikke er tilfredse. Brugen af og tilfredsheden med PDA (håndholdt computer) i hjemmeplejen i 2007 og 2009 Mere specifikt er ansatte i hjemmeplejen blevet spurgt om deres brug og tilfredshed med PDA. Figur 4.2 nedenunder viser udviklingen i brugen af PDA blandt ansatte i hjemmeplejen fra 2007 til 2009 1. Der er tilsyneladende sket en kraftig vækst i brugen af PDA fra 43 % af de ansatte i 2007 til cirka 81 % af de ansatte i 2009. Det er en stigning på 38 procentpoint. 1 Tallene for 2007 er fra en FOA-undersøgelse fra juli 2007. Denne undersøgelse kan findes på: http://www.foa.dk/graphics/medlemsservice/medlemsunders%f8gelser/2007/dokumentation%20juli%202007_.pdf 10

Figur 4.2. Andel af ansatte i hjemmeplejen, der bruger PDA (håndholdt computer) i 2007 og 2009 9 80,5 6 43% 2009 2007 Antal svarpersoner 2007: 476 Antal svarpersoner 2009: 339 Figur 4.3. nedenunder viser tilfredsheden med PDA i 2009. Næsten 6 ud af 10 (57 %) svarer nej til spørgsmålet om de er tilfredse med PDA en 2. Figur 4.3. Er du tilfreds med PDA en? (2009-tal) 7 6 5 4 57,1% 37, 5,9% Ja Nej Ved ikke Ja Nej Ved ikke Antal svarpersoner: 273. Kun de svarpersoner, der har svaret ja til brugen af PDA er blevet stillet dette spørgsmål. Tidsregistreringer og registreringer af specifikt udførte opgaver I dette afsnit undersøges, hvad de ansatte på forskellige arbejdsstedtyper finder nødvendigt (henholdsvis unødvendigt) at bruge tid på at registrere. Det ses af figur 5, at: Langt de fleste ansatte på alle mulige arbejdsområder finder det slet ikke eller i mindre grad nødvendigt at registrere om, der er blevet udført specifikke opgaver. På stort set alle arbejdsområder finder mindst to-tredjedele (el. ca. 66 %) af de ansatte det slet ikke eller i mindre grad nødvendigt at registrere om, der er blevet udført specifikke opgaver. Undtaget herfra er sygehusene (somatisk) hvor kun 57 % finder det slet ikke eller i mindre grad nødvendigt at registrere om, der er blevet udført specifikke opgaver. 2 Til sammenligning svarede 41 % i 2007, at de var utilfredse eller meget utilfredse med PDA en. Grundet forskel i spørgsmålkonstruktionen bør man ikke umiddelbart sammenligne tilfredsheden med PDA en i 2007 og i 2009. 11

Figur 5. I hvor høj grad mener du, at følgende er nødvendigt i dit arbejde? Registrere om du har udført bestemte opgaver (bad, rengøring ol.). 7 64% 6 5 4 55% 38% 44% 36% 37% 39% 41% 41% 29% 29% 28% 21% 23% 19% 19% 19% 19% 18% 18% 17% 18% 18% 14% 13% 13% 15% 13% 12% 11% 13% 9% 9% 6% 6% 4% 5% 5% 7% 1% 3% Slet ikke nødvendigt I mindre gradnødvendigt I nogen gradnødvendigt I høj grad nødvendigt Ved ikke/ikke relevant Antal svarpersoner: 1.858. Endnu værre ser FOAs medlemmer på tidsregistreringer. Af figur 6 ses, at for alle arbejdssteder gælder det, at mindst 67 % af de ansatte finder tidsregistreringer (fx registreringer af komme- og gåtider) i mindre grad eller slet ikke nødvendige. For hjemmeplejen, plejehjemmene og rådhus/folkeskole, bliver tallet så højt som op imod 80 % af de ansatte! Figur 6. I hvor høj grad mener du, at følgende er nødvendigt i dit arbejde? - Registrere tiden på dit arbejde (fx komme- og gå-tider)? 7 6 5 52% 59% 48% 44% 48% 49% 61% 52% 47% 4 32% 27% 21% 21% 19% 21% 17% 15% 17% 15% 13% 12% 12% 13% 11% 12% 11% 12% 8% 8% 8% 9% 8% 5% 6% 7% 9% 6% 7% 7% 7% 4% 1% Slet ikke nødvendigt I mindre gradnødvendigt I nogen gradnødvendigt I høj grad nødvendigt Ved ikke/ikke relevant Antal svarpersoner: 1.858. 12

Faglig dokumentation og oplysninger til borgerne, pårørende, forældre mv. Figur 7. I hvor høj grad mener du, at følgende er nødvendigt i dit arbejde? Faglig dokumentation (journal, ændringer i en borgers tilstand, læreplaner, børnemiljøvurderinger, sprogvurdering mv.)? 7 6 5 4 64% 62% 59% 53% 51% 52% 44% 39% 39% 36% 32% 28% 27% 21% 18% 18% 17% 17% 17% 12% 12% 14% 11% 12% 11% 6% 8% 9% 9% 6% 7% 7% 6% 7% 7% 8% 2% 1% 2% 3% 2% 2% Slet ikke nødvendigt I mindre gradnødvendigt I nogen gradnødvendigt I høj grad nødvendigt Ved ikke/ikke relevant Antal svarpersoner: 1.858. Af figur 7 ses, at ansatte på alle arbejdsområder, undtaget ansatte på rådhus/folkeskoler, finder det i nogen eller i høj grad nødvendigt med faglig dokumentation. Flest har denne holdning i hjemmeplejen (91 %), Socialpsykiatrien (88 %) samt på plejehjem/plejecentre (85 %). Kun 18 % af ansatte på rådhus/i folkeskole mener, at faglig dokumentation er nødvendig i nogen eller høj grad. Figur 8. I hvor høj grad mener du, at følgende er nødvendigt i dit arbejde? Borgerens bog/oplysninger til borgerne/forældrene, pårørende ol.? 7 6 5 4 62% 42% 4 41% 36% 32% 31% 26% 28% 28% 23% 24% 24% 22% 23% 17% 17% 18% 19% 18% 17% 18% 17% 18% 14% 12% 14% 14% 11% 12% 12% 13% 13% 11% 3% 5% 6% 6% 6% 1% Slet ikke nødvendigt I mindre gradnødvendigt I nogen gradnødvendigt I høj grad nødvendigt Ved ikke/ikke relevant Antal svarpersoner: 1.858. 13

Af figur 8 nedenunder ses, at mange finder det nødvendigt med dokumentation overfor borgeren/forældrene/pårørende eller lignende. Dér hvor nødvendigheden anses for størst er i hjemmeplejen og på plejehjem, hvor henholdsvis 81 % og 73 % i nogen eller høj grad finder det nødvendigt at bruge tid på at give oplysninger til borgerne/forældrene/pårørende eller lignende. Blandt ansatte i daginstitutioner/dagpleje samt behandlings- og socialpsykiatrien er tallet lidt lavere for disse arbejdsområders vedkommende er tallet lidt over 50 %. Så meget tid bruges på dokumentation og registrering på forskellige arbejdsområder Figur 9 nedenunder viser det samlede tidsforbrug på dokumentation og registrering på en typisk arbejdsdag fordelt på arbejdsområder. Overordnet blandt FOAs medlemmer bruges i gennemsnit på en typisk arbejdsdag 43 minutter på registreringer og dokumentation. Figur 9 sammenligner tidsforbruget på forskellige typer af arbejdssteder. Mest tid bruges i behandlingspsykiatrien (79 minutter pr. dag), mens der bruges mindst tid på rådhusene og i folkeskolerne (15 minutter pr. dag). Figur 9. Gennemsnitligt antal forbrugte minutter på dokumentation og registrering på en arbejdsdag fordelt på arbejdssteder. Gennemsnitlig antal minutter på en typisk arbejdsdag 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 39 47 15 24 23 60 79 55 41 43 Antal svarpersoner i alt: 1.840. Omfanget af dokumentation og registrering har været stigende i de seneste 5 år I figur 10 nedenunder ses FOA-medlemmernes oplevelse af udviklingen i omfanget af dokumentation og registrering i de seneste fem år. På stort set alle områder bliver dokumentationen og registreringen set som stigende i omfang. I hjemmeplejen er det hele 81 %, der oplever at dokumentationen og registreringen er blevet mere omfattende. På plejehjemmene er det 77 % og på daginstitutionerne 75 %. De andre områder ligger på omkring to-tredjedele, bortset blandt ansatte på rådhus/i folkeskole, hvor næsten halvdelen (47 %) mener, at der ikke er sket ændringer. 14

Figur 10. Oplever du, at du bruger mere eller mindre tid på at registrere/dokumentere i dag end du gjorde for fem år siden? 8 7 6 5 4 9 81% 77% 75% 69% 69% 66% 66% 5 47% 26% 22% 24% 25% 19% 18% 12% 14% 14% 9% 11% 8% 8% 5% 6% 5% 7% 8% 9% 9% 8% 4% 5% 5% 1% 2% Mere tid Mindre tid Uændret tid Ved ikke Antal svarpersoner: 1.789 Oplevelsen af stigende registrering giver sig også til udtryk i de ansattes tillid til at regeringen kan reducere tidsforbruget til dokumentation og registrering. Overordnet set har blot 8 % af FOAs medlemmer tillid til at regeringen kan sørge for, at der bliver mindre tid til dokumentation og registrering på netop deres arbejdsplads. Der er ingen store forskelle i denne andel henover arbejdsområder. Fordelingen kan ses i figur 10.1 nedenunder: Figur 10.1. Har du tillid til regeringens løfte om at der på dit arbejde vil komme mindre registrering/dokumentation i løbet af de næste par år? 9 8 7 6 5 4 8 74% 18% 13% 7% 8% 79% 53% 42% 17% 4% 3% 67% 6 31% 8% 24% 82% 71% 63% 29% 11% 7% 9% 8% Ja Nej Ved ikke Antal svarpersoner: 1.774 15

Udviklingen i brug af tid på dokumentation og registrering fra 2007 til 2009 i hjemmeplejen I figur 9 ovenover så vi, at ansatte i hjemmeplejen i 2009 bruger estimerede 39 min./dag til dokumentation og registrering. Ud fra data fra en lignende undersøgelse foretaget af FOA i 2007 3 kan det gennemsnitlige tidsforbrug til dokumentation og registrering estimeres til lige under 27 min./dag. Således er det gennemsnitlige tidsforbrug til dokumentation og registrering i hjemmeplejen steget med estimerede 12 min./dag. Denne stigning er statistisk signifikant 4. Figur 10.2. Det gennemsnitlige tidsforbrug til dokumentation/registrering i hjemmeplejen i 2007 og 2009. 45 Minutter pr. dag pr. ansat 40 35 30 25 20 15 10 27 39 Det gennemsnitlige antal forbrugte minutter på dokumentation og registrering i hjemmeplejen 5 0 Antal svarpersoner 2007: 476 Antal svarpersoner 2009: 343 2007 2009 Registrering og dokumentation: Ikke nødvendigvis mening hverken for de ansatte eller borgeren I figur 11 betragtes omfanget af registrering og dokumentation som for de ansatte ikke giver mening for de ansatte. Klart flest i hjemmeplejen føler, at de bruger tid på registrering som ikke giver mening. Hele 70 % af ansatte i hjemmeplejen mener i nogen eller i høj grad, at de udfører dokumentation og registrering som ikke giver mening. Ligeledes føler 60 % af de ansatte på plejehjemmene/- centrerne, 53 % i socialpsykiatrien samt 51 % i behandlingspsykiatrien som er de områder, hvor flest føler, at de bruger tid på dokumentation og registrering, der ikke giver mening. 3 Denne kan som tidligere nævnt findes på: http://www.foa.dk/graphics/medlemsservice/medlemsunders%f8gelser/2007/dokumentation%20juli%202007_.pdf 4 95 % -konfindensintervallet for 2007-estimatet er 26,63 min ±1,50 min. og 95 % -konfindensintervallet for 2009- estimatet er 39,08 min. ± 3,10 min. Vi kan altså med 95 % sandsynlighed sige, at stigningen i tidsforbruget pr. ansat befinder sig i intervallet [7,9 min./dag ; 17,1 min./dag]. 16

Figur 11. I hvor høj grad oplever du at bruge tid på registrering/dokumentation, som ikke giver mening for dig? 5 45% 4 35% 25% 15% 5% 47% 48% 43% 43% 32% 32% 33% 31% 31% 33% 29% 27% 28% 25% 27% 26% 24% 22% 19% 21% 18% 18% 15% 16% 16% 13% 11% 12% 11% 9% 7% 7% 7% 7% 8% 4% 2% 3% 3% 4% 2% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Antal svarpersoner: 1.783 I figur 12 betragtes omfanget af registrering og dokumentation som de ansatte ikke mener giver mening for borgeren. Det er i høj grad i hjemmeplejen og på plejehjemmene, at de ansatte føler, at dokumentationen og registreringen tit er uden mening for borgeren. I hjemmeplejen angiver næsten 7 ud af 10 (69 %), at de i høj grad eller i nogen grad bruger tid på dokumentation og registrering, der ikke giver mening for borgeren. For ansatte på plejehjem er det 2 ud af 3 (66 %). På daginstitutionsområdet og i psykiatrien ligger tallet på cirka 50 60 %. Figur 12. I hvor høj grad oplever du at bruge tid på registrering/dokumentation, som ikke giver mening for borgeren 5 45% 4 35% 25% 15% 5% 46% 49% 4 38% 35% 33% 31% 31% 33% 27% 25% 26% 26% 22% 23% 24% 23% 24% 19% 18% 21% 18% 18% 17% 18% 16% 16% 14% 11% 12% 13% 7% 13% 7% 7% 5% 4% 4% 5% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Antal svarpersoner: 1.775 17

Svarpersoner og repræsentativitet Følgende beregninger gælder kun for undersøgelsens første del om omfang og holdninger til forskellige former for dokumentation og registrering. Tabel 1 viser hvor mange svarpersoner var der fra hver af de forskellige arbejdsstedtyper: Tabel 1. Antal respondenter fordelt på arbejdssteder 5 Hjemmeplejen Plejehjem/ -center Rådhus/folkeskole (ikke SFO) Daginstitution og SFO Dagpleje Sygehus (somatisk) Behandlingspsykiatrien Socialpsykiatrien 343 563 52 141 251 225 51 92 218 Andet Det giver, sammen med 43, der for tiden ikke er i arbejde, en total på 1.979 respondenter, der har deltaget i hele eller dele af undersøgelsen. I tabel 2 nedenunder kan vi se i hvilken grad de 1.979 respondenter ligner de erhvervsaktive medlemmer som helhed: Tabel 2. Sammenligning af undersøgelsens deltagere med FOAs erhvervsaktive medlemmer som helhed. Pct. blandt svarpersoner Pct. blandt erhvervsaktive i forbundet* Relativ afvigelse (pct.) 6 Alder 15-19 0,0 % 1,2 % ** 20-24 0,3 % 4,5 % -1410,9 % 25-29 1,5 % 5,8 % -289,1 % 30-34 3,9 % 8,7 % -124,1 % 35-39 6,2 % 10,8 % -74,1 % 40-44 12,4 % 13,7 % -10,2 % 45-49 18,5 % 15,9 % 13,9 % 50-54 27,1 % 17,4 % 35,9 % 55-59 23,2 % 15,8 % 31,8 % 60+ 6,9 % 6,2 % 10,7 % Køn Kvinder 90,8 % 87,8 % 3,4 % Tillidshverv Intet tillidshverv 79,3 % 92,4 % -16,5 % Sektor Kost- og Service 7,2 % 6,6 % -9,8 % Pædagogisk Sektor 29,1 % 21,3 % -36,6 % Social- og 58,2 % 68,2 % Sundhedssektoren 14,7 % Teknik- og Service 5,4 % 3,9 % -39,1 % Uden sektor 0,0 % 0,1 % 66,0 % Region Nordjylland 13,0 % 12,1 % 7,2 % Midtjylland 24,0 % 22,0 % 8,5 % Syddanmark 24,6 % 22,5 % 8,4 % Hovedstaden 23,5 % 28,6 % -21,6 % Sjælland 14,9 % 14,9 % 0,22 % *Kilde: FOAs Nøgletal pr. 30. juni 2009 **Afvigelsen kan ikke beregnes pga. division med 0. 5 Hertil kommer 43, der ikke for tiden er i arbejde. Disse er udeladt som selvstændig gruppe, men tæller med i den samlede total, når denne nævnes. Respondenter, der har angivet, at de for tiden ikke er i arbejde er blevet bedt om at tænke tilbage på deres seneste arbejde. 6 Beregning: Afvigelsen defineres som forskellen mellem procentdel blandt svarpersoner og i forbundet som helhed set % stikprøve % population 10 % stikprøve % population % stikprøve i forhold til procentdelen blandt svarpersonerne: = 10 1 18

Der kan ud fra tabel 2 konkluderes følgende om stikprøvens repræsentativitet De helt unge 15 24 årige - er meget underrepræsenterede. Kønsfordelingen er pæn der er kun svag overvægt til fordel på for kvinder. Tillidsvalgte er en smule overrepræsenterede. Social- og Sundhedssektoren er overrepræsenteret. Den geografiske spredning er pæn, dog er Region Hovedstaden en smule underrepræsenteret. Af andre overvejelser børn man også nævne, at man skal være varsom med at sammenligne oplevelsen af omfanget af dokumentation og registrering på tværs af arbejdsområde. Lidt, nogen og meget kan have forskellige betydninger for ansatte på forskellige områder, alt afhængig af arbejdets art, traditioner for dokumentation og registrering, mv. 19

2. FOAs medlemmer om mulighederne for afbureaukratisering uden kvalitetstab. I denne del af undersøgelsen har respondenterne haft mulighed for at angive områder, hvor de mente, at man med fordel kunne reducere/fjerne krav til dokumentation og registrering. Der ses overordnet på hvor mange, der mener, at det kan lade sig gøre at fjerne krav om registrering og dokumentation uden at få kvalitetsforringelser. Derefter samles op på de forslag og andre kommentarer, der er indkommet for at se om der kan trækkes nogle overordnede tråde fra de ansattes individuelle udsagn. Da arbejdsgangene er meget forskellige fra arbejdsområde til arbejdsområde vil udsagnene/forslagene fra hvert arbejdsområde blive behandlet for sig. Nedenunder forsøges det dog at samle op på alle arbejdsområder på én gang. I figur 13 nedenunder ses, hvor mange på forskellige arbejdsområder, der mener, at man kan finde noget dokumentation og registrering uden at det ville betyde kvalitetsforringelser. Overordnet set blandt FOAs medlemmer svarer 6 ud af 10 (59 %), at dette er muligt. Den største gruppe findes blandt hjemmeplejen, hvor 73 % mener, at der er dokumentation og registrering, der kunne fjernes uden kvalitetsforringelser. Tallet er 71 % i behandlingspsykiatrien og 60 65 % i daginstitutioner, på plejehjem, i dagplejen og socialpsykiatrien. Figur 13. Er der registrering/dokumentation i dit arbejde, som du mener, man kunne fjerne uden at det vil gå ud over kvaliteten af dit arbejde? 8 73% 7 65% 6 5 4 15% 12% 15% 16% 38% 47% 6 63% 47% 24% 23% 23% 16% 15% 71% 9% 64% 18% 17% 39% 34% 28% Ja Nej Ved ikke Antal svarpersoner: 1.807 Spørgsmålet i figur 13 blev fulgt op af følgende åbne spørgsmål, som dem, der svarede ja til det foregående fik stillet: Kan du give eksempler på registrering/dokumentation, der kan fjernes, uden at det går udover kvaliteten af dit arbejde? 20

Det var helt frivilligt, om man ville skrive noget i dette kommentarfelt. I det følgende behandles arbejdsområderne: hjemmeplejen, plejehjem/-center, dagplejen, daginstitutioner/sfo, sygehus (somatisk) samt behandlings- og socialpsykiatrien. Ansatte på rådhuse/i folkeskoler er udeladt på grund af manglende kommentarer. På tværs af arbejdsområderne, skal man bemærke at: Dobbeltregistreringer er et udbredt problem, der med fordel kan afvikles. Især både elektronisk registrering og registrering på papir Registreringer af mindre vigtige dagligdagshændelser (fx rengøring af en specifik køkkengenstand) kan med fordel afvikles Lad være med at registrere handlinger/ting, der IKKE har fundet sted. Fx at registrere at hr. Jensen altså IKKE har fået vasket hår i dag Registreringer af komme- og gåtider hos den enkelte bør afvikles. Endvidere kan data på baggrund af disse registreringer være mangelfulde af forskellige årsager Hjemmeplejen Det helt overordnede billede man får fra de ansatte i hjemmeplejen er, at registreringen af komme- og gåtider er spild af tid og irriterende. 77 ud af 117 kommentarer omhandlede registrering af komme- og gåtider. Omkring 66 procent. Og ingen kommentar er positiv. Som én ansat i hjemmeplejen skriver: Vi registrerer på pda når vi ankommer til en borger og når vi stopper besøget igen. Samtidig registrerer vi i borgerens bog, hvor mange minutter besøget tager. Ingen har endnu haft brug for registreringsskemaerne og hvis registrering af komme og gåtider på pda ikke skulle udføres ville jeg have ca 20 mere til borgerne dagligt En anden skriver: Jeg mener man bør stole på at folk gør deres arbejde, så man ikke kontrolleres i min., selv når man går på toilettet. Mange er utilfredse med brugen af PDA herunder påpeger en del, at der er mange tekniske problemer med dem. Medarbejderne har svært ved at se hvor de som ansatte og borgerne får noget ud af den: pda, den ville, hvis den fjernes kunne give et meget bedre arbejdsmiljø og gladere medarbejdere. Der er jo ingen kvalitet i den! Det er især også dobbeltregistrering på pda og papir som mange ansatte føler er fuldstændig unødvendig. En enkelt foreslår dog en eventuel teknisk løsning på problematikken omkring komme- og gåtider. Og påpeger i samme ombæring de enorme validitetsproblemer, der er forbundet med brugen af data indsamlet fra de ansattes PDA: Man kunne i mine øjne lave en elektronisk chip, der scanner vores PDA, når vi kommer og går, det er svært at huske start/stop besøg og derved kommer der ikke det rigtige resultat ud af denne registrering. Én medarbejder kunne desuden berette om positive effekter af at have droppet registreringen af komme- og gåtider: Registrering af komme og gå hos borgeren dét har vi fjernet på min arbejdsplads, og det lettede utrolig meget for personalet, og det smittede af på borgerne Flere ansatte i hjemmeplejen mener dog fortsat er registrering er en god ting i forhold til demente, så man er helt sikker på, at de får den fornødne pleje. Én siger: 21

[notere komme og gåtider kan] ikke undlades ved demente for de kan ikke huske. vi har været [der] så det er meget nødvendigt at skrive det. Plejehjem/Plejecenter For ansatte på plejehjem/plejecentre går det igen blandt rigtig mange udsagn, at der er udbredt utilfredshed med at skulle registrere og dokumentere selv de mindste ting/handlinger. Som én skriver om registrering: Ved piller og aff[ørrings-] middel, er vi faglært arbejdskraft, så det er ikke nødvendigt. og en anden: Vi krydser af ved alt for mange ting, som er en selvfølge ved vores arbejde. Som eksempel på registreringer, der er overflødige skriver én ansat: Registrering af rengøring ex køleskab, ovn, kaffemaskine, osv.. Der er også mange, der ikke kan se fornuften i stadig at registrere på papir, når nu, der ér indført it-redskaber. Altså at dobbeltregistrere: Når man indføre[r] elektronisk journalføring, burde det ikke være nødvendigt at skulle føre dokumentation i papirform, såsom afkrydsningsskemaer. Og en del giver som ovenstående udtryk for at dokumentation og registrering i nogle tilfælde er unødvendig fordi man er uddannet til at varetage netop denne jobfunktion. Som én der f.eks. skriver: Jeg arbejder professionelt og sikkert i min daglige arbejdsudførelse, så når der er udarbejdet handleplaner på diverse ydelser, og disse føres ajour burde det være nok ( ) og en anden mener: ansvaret skal ligge på personalesiden ikke den overordnede. Dagplejen Når de ansatte i dagplejen spørges om, hvad der med fordel kunne fjernes af dokumentation og registrering uden at det ville gå ud over kvaliteten, nævner 29 ud af 51 læreplaner. Det svarer til 57 % af dem, der har villet give en skriftlig kommentar med. Derudover kommenterer en del dagplejere også, at dokumentationen og registreringen overhovedet ikke ændrer den måde, hvorpå arbejdet med børnene udføres. Derfor tager det udelukkende tid som ellers ville kunne bruges på børnene: Én skriver det meget tydeligt: ( ) For mange registreringer = for lidt tid med børnene En anden føler sig simpelthen nødsaget til at tage sin fritid i brug for at kunne nå at lave læreplaner: Den tid man bruger på at skrive gøres tit i ens fritid for man synes ikke det kan lade sig gøre, når der er 4 til 5 børn. En anden i dagplejen beskriver også hvorledes dokumentationskravene kommer helt uafhængigt af, hvad der efterspørges af de primære interessenter medarbejder/(forældre/barn): Alt hvad vi laver, skal dokumenteres, det går ud over tiden med børnene, mindre dokumentation. Førhen var alle tilfredse med det arbejde vi gjorde og de[t] er jo ikke forældrene, der beder om dokumentation 22

Et par stykker nævner herudover ligeledes problematikken med dobbeltregistreringer. Fx at flere personer skal registrere samme handling. I den forbindelse kan også nævnes (hvad flere i de foregående arbejdsområder også nævner), at flere finder det mystisk, at man skal registrere en handling, der IKKE har fundet sted. Fx at man SKAL notere, at fru Hansen altså IKKE har fået klippet negle i dag. Mange finder det rigeligt at registrere NÅR en handling har fundet sted fx fru Hansen har i dag fået klippet negle. Daginstitutioner/SFO eller lignende For ansatte i daginstitutioner og SFO er det ligeledes læreplaner, som fleste mener, kunne afskaffes uden, at det går ud over kvaliteten. Ligesom med dagplejen skriver én: Der bruges megen tid på læreplaner, og i virkeligheden laver vi jo det samme arbejde vi altid har gjort, nu skal det blot dokumenteres Nogle er nævner også igen dokumentation af små dagligdagshandlinger i arbejdet, som noget der med fordel kunne fjernes: Vi skal dokumentere, at vi har gjort noget, fx gået en tur med børnene eller lavet musik. Det kommer ikke aktiviteten ved, og føles kun som om, jeg skal tjekkes. En anden påpeger fyndigt, hvorledes de ansatte gennem deres dokumentation og registrering nærmest pålægges af kommunen at overtage børnenes fortællerolle i forhold til forældrene: Vi er via kommunen blevet påduttet at skulle skrive logbog hver dag. Førhen skrev vi på en tavle, hvad der var sket i løbet af dagen. I dag skal vi notere det ned i en bog og gerne sætte billeder i og f.eks. blade, vi har fundet på en tur i skoven. Det kunne børnene jo sidde ved aftensmadsbordet og fortælle forældrene i stedet for at vi skal bruge tid til at skrive en hel roman. Sygehus (somatisk) 7 ud af de 25 ansatte på sygehuse, der har valgt at komme med forslag har nævnt, at der findes mange dobbeltregistreringer sted. Det svarer til 28 %. En del påpeger også unødvendigheden i at registrere dagligdagshandlinger. Derudover er der også et par stykker, der nævner problemer med samarbejdspartnere og problemer med teknikken. Én skriver: Som ansat på sygehus har vi tit brug for at kontakte hjemmeplejen. Men hjemmeplejen i de forskellige kommuner har IKKE ens telefontid, og tit ved man ikke hvortil, der skal ringes. Der bruges rigtig meget tid hver dag på at blive stillet om fra den ene til den anden, da ingen vil vedkende sig et ansvar fra patienterne. Håbløst gammeldags. Desuden er computersystemet nok købt for billigt. I hvert fald bruges der hver gang man skal logge sig på o[c]eaner af tid på at vente. Når man så bliver smidt af, skal der ringes til Hotline, og her er ventetid på op til ½ time. Man skal godt nok have tålmodighed. Dette ville ingen finde sig i hjemme hos sig selv. Behandlings- og socialpsykiatrien På dette område er det svært at finde et validt entydigt billede fordi der er relativt få individer, der er kommet med en skriftlig kommentar på dette spørgsmål. Nogle nævner dog at de synes, at der er overdreven kontrol i forbindelse med medicin. Fx registrering af, at man fundet en tabt pille og analysen af denne tabte pille, som én fra socialpsykiatrien skriver. 23

Igen er dobbeltregistreringer nævnt af flere. Igen problematikken med at man på den ene side har fået udstyr til elektronisk registrering, men på den anden, at de ansatte samtidig stadig skal notere på papir. Én ansat i behandlingspsykiatrien foreslår, at man slår sygeplejejournal og lægejournal sammen, da de ansatte skal notere, hvad lægen har ordineret (som allerede er noteret i lægejournalen) for derefter at registrere, at de rent faktisk har givet patienten det ordinerede lægemiddel. Betragtninger om repræsentativitet Følgende gælder kun for undersøgelsens anden del om forslag og kommentarer til muligheder for afbureaukratisering. Der er ikke udført en egentlig repræsentativitetsundersøgelse af de respondenter, der har valgt at komme med forslag/kommentarer til det åbne afbureaukratiseringsspørgsmål. Der er dog ingen grund til at tro, at disse personer er repræsentative for FOAs medlemmer som helhed. Dog kan ensheden i kommentarer/forslag fra de mange forskellige personer rundt omkring i landet (som vitterlig er til stede) vise, at der er nogle tendenser i hvad medlemmerne anser for muligt og ønskværdigt i forhold til afbureaukratisering af deres hverdag. 24