Sundhedstjek af anbragte børn



Relaterede dokumenter
Prisoverrækkelsen til Årets sundhedsplejerske 2017

Udsatte børn og unges trivsel anno 2016

Sundhedspleje. Kvalitetsstandard. Hvordan får du sundhedspleje? Hvem kan få sundhedspleje?

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse.

Almen indsats. Almen forebyggende indsats

Handlevejledning. for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune

Beredskabet i Bornholms Regionskommune. Ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge

KABU. - samarbejde mellem PPR og F&B omkring anbragte børns undervisning

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale

Kom i form med Barnets Reform. Barnets reform. v. Elisabeth Marian Thomassen, Servicestyrelsen Jessie Brender Olesen, KL

Bekendtgørelse om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere

VELKOMMEN TIL SUNDHEDSTJENESTEN

Hvorfor bryder unge-anbringelser så ofte sammen?

BESKRIVELSE. Sundhedsplejens TILBUD

Helhedsorienteret familie indsats 3-12 år (23) år

Herningmodellen. Stinne Højer Mathiasen, Børn & Unge, Herning Kommune Inspirationsdag Socialstyrelsen 4. februar 2016

HANDLEGUIDE. om underretninger

- en effektundersøgelse

BILAG 1. Lovgivning om de generelle sundhedsfremmende. forebyggende sundhedsydelser til børn og unge

Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Tilbudsoversigt Familieområdet

Samarbejdsaftale om elektronisk kommunikation mellem almen praksis og den kommunale sundhedstjeneste

Retningslinjer for det personrettede tilsyn

Godkendelse af handleplan i relation til Sundhedspolitik

Handleguide. om underretninger

Servicestandard for familieorienteret rådgivning, herunder tilbud om åben anonym rådgivning

Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator. Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn

Forebyggelsesmidler 2018

ANBRAGTE BØRNS SKOLEGANG OG LÆRING FRA AKTIONSFORSKNING TIL ÆNDRET PRAKSIS

Servicestandard for familieorienteret rådgivning herunder tilbud om åben anonym rådgivning

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:

EFTERVÆRN STØTTE TIL TIDLIGERE ANBRAGTE UNGE PÅ VEJ MOD VOKSENLIVET. Ida Hammen, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København

Evaluering af dagtilbudssocialrådgiverfunktionen

Mål for budget 2015 / Opfølgning Serviceområde 16: Børn og Unge

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Sammenhæng for børn og unge. Videndeling og koordination i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Bilag 1 - Skabelon til beskrivelse af indsatsen overfor spæd og småbørn 2010

Anbringelsesgrundlag for Aabenraa kommune 2015

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Sundhedsplejen arbejder løbende på at udvikle sine ydelser, så de bedst muligt tilpasses

Inddragelse af pårørende som informanter. Socialtilsynenes erfaringer fra projekt Inddragelse af pårørende

Skabelon for standard for sagsbehandling

Udfyldes af de sociale myndigheder

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

FAKTA OM: 4. Børn og familier med særlige behov og sundhed for børn og unge

Samarbejdssamtaler i Roskilde Kommune

Servicestandard for familieorienteret rådgivning, herunder tilbud om åben anonym rådgivning

Tidlig indsats og samarbejde. mellem daginstitutioner/dagplejen og Sundhedsplejen

Virksomhedsplan 2009 SUNDHEDSPLEJEN

04 Informeret samtykke til sundhedsplejerskens sundhedssamtaler og undersøgelser på skoler.

Helhedsorienteret Familie Indsats 0-3 år

Udfyldes af de sociale myndigheder

Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov

Standarder for sagsbehandling

Udfyldes af de sociale myndigheder Modtaget dato KLE G01 Sagsidentifikation

Den svenske model - DSM Dagsorden

Notat. Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats

Mere lighed i sundhed for børn, unge og voksne 9. SEPTEMBER 2016, ODENSE, V/ HELLE V. N. RASMUSSEN

1. Oprettelse af sag, 0-17årige

Status på Herningmodellen Herunder Socialstyrelsens evaluering af omlægningen af praksis i Partnerskabsperioden

TOPI SAMMENHÆNGSKRAFT MELLEM SUNDHEDSPLEJEN OG DAGTILBUD 0-3 ÅR

LOVENDE INDSATS GIVER NYT HÅB FOR SVÆRT BELASTEDE BØRN

Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

Arbejdsgangsbeskrivelse TVÆRS ENHED

Kvalitetsstandard for aflastning på børn- og ungeområdet. Høringsmateriale juni 2015

Forskningsresultater om effekter af anbringelsestyper

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Retningslinje. for håndtering af bekymrende fravær

Supplerende aftale mellem Mariagerfjord Kommune og Region Nordjylland om udgående team i børne- og ungdomspsykiatrien

Den røde tråd i børn og unges liv

Kender du et barn, der mistrives? Eller en ung, der har brug for hjælp?

Politik for de mindste Radikalt småbørnsudspil

Standard for Familieafdelingens håndtering af underretninger:

Handleguide rådgivning i henhold til 11, stk. 1-2, 3, 4 og 5 i lov om social service

Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år

Den røde tråd i børn og unges liv

Generelt tilsyn. Medbring følgende til besøget: Seneste tilsynsrapport Seneste godkendelse Skema til brug ved Generelt tilsyn

Samarbejde mellem professionelle og forældre Hvorfor er det vigtigt?

Det ufødte barns udvikling og adfærd

Forældresamarbejde. Et værdifuldt samarbejde mellem forældre og plejefamilie SL Aalborg

Anbefalinger til ny forebyggelsesstrategi

Høringssvar til Region Syddanmarks fremtidige Fødeplan.

Indholdsfortegnelse Formål... 2 Overordnet om indholdet i tilsynet... 2 De enkelte bestemmelser... 2 Procedure... 3

Sundhedsplejens årsrapport 2012

Det har du ret til! Unge på år, som er anbragt på Godhavn

1.3 FORSLAGETS INDHOLD Det samlede effektiviseringsforslag for sundhedsplejen består af 3 dele.

i dagplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune

- en effektundersøgelse

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx. xxx 2017 om tilsyn med plejefamilier og døgninstitutioner

Notat. Aarhus Kommune. Emne Udviklingen i antal anbringelser Socialudvalget. Socialforvaltningen. Den 23. marts 2015

Med Ungeprofilundersøgelsen. Før Ungeprofilundersøgelsen

Graviditet og fødsel Hjemmefødsel eller fødsel på hospital?

Netværkspleje erfaringer

Transkript:

Sundhedstjek af anbragte børn

Program 1. Baggrund for at indføre sundhedstjek 2. Opstart (organisering/koordinering) 3. Kontakt forud for sundhedstjek 4. Sundhedstjek i praksis 5. Opfølgning på sundhedstjek 6. Hvilke helbredsmæssige problemer ser vi? 7. Forskning

Det startede med Bo Vinnerljung Et meget spændende foredrag Det gav stof til eftertanke Kommunen har en del anbragte børn, som vi har et overordnet ansvar for - kunne vi se de samme resultater, hvis vi undersøgte vores børn?

Sundhedsloven 119-126 omhandler kommunens opgaver i forhold til børn og unge. Det vil sige både en generel og specifik indsats I bekendtgørelsen fremhæves det, at kommunen skal gøre en særlig indsats for de svageste stillede børn

Børn og familier med behov for en ekstra indsats Særligt politisk fokus Indsatskatalog 125 anbragte børn i alderen 0-17 år og 30 unge i efterværn 85 af de anbragte børn er anbragt i kommunen, enten hos plejefamilier eller på opholdssteder

Mål for Sundhedstjek At sundhedsforhold, der har indvirkning på barnets og familiens trivsel, opdages i tide, så det kan afhjælpes og ikke vil påvirke barnets mulighed for at opnå sit potentiale.

Fra ide til handling. At få alle med kræver, at man som ledelse/chef tror på ideen at det giver mening Det er en lang proces, for der er mange, der skal involveres Der skal afsættes nok ressourcer

Organisering og koordinering Sundhedsplejerskerne udfører sundhedstjekket Tjekliste for hvad der skal spørges om/undersøges under hensyntagen til barnets/den unges alder Udarbejdelse af en guide line for arbejdsgangen

Hvem gør hvad? Sekretær giver besked til sundhedsplejen om, at et barn er anbragt. Sundhedsplejen giver rådgiver besked om, hvem der er sundhedsplejer ske for barnet Rådgiver sender brev til barnets forældre med orientering og anmoder om samtykke. Rådgiver sender kontaktoplysnin ger til sundhedsplejer ske. Rådgiver formidler kontakt mellem plejefamilie/oph oldssted, forældre og sundhedsplejer ske og aftaler et møde.

Samarbejde Samarbejde med biologiske forældre Samarbejde med plejeforældre eller opholdssted Samarbejde med socialrådgiver (indhentelse af tilladelser) Støtte til biologiske forældre eller evt. søskende

Information om sundhedstjek. Udarbejdelse af en folder/pjece (http://www.mariagerfjord.dk/borger/boern%20unge%20og%20familie/sundhedspleje/sarlige%20tilbu d/~/media/5c7920fbc1f74d1c8d0269f846459418.ashx) Interesse fra andre kommuner Artikler i tidsskrifter SFI

Kontakt til socialrådgiver: Besked til socialrådgiver om sundhedstjek Anmodning om samtykke til sundhedstjek fra biologiske forældre Ventetid max. 3 uger Opfølgning på samtykke

Kontakt til plejefamilien/opholdssted: Telefonisk kontakt og aftale tidspunkt for sundhedstjek Børn over 15 år bestemmer selv, om de vil have sundhedstjek Sundhedsplejersken kender evt. barnet via småbørnsbesøg eller via skolen Børn/unge på institution

Standard spørgsmål 0-23 årige Graviditet/fødsel Matur Ernæring Motorisk udvikling Søvn Højde og vægt Hygiejne

Standard spørgsmål 0-23 årige Syn og hørelse Ryg og fødder Vaccinationer og lægeundersøgelser Hospitalindlæggelser Sygdomme/allergi Tandstatus

Standard spørgsmål 0-23 årige Forhold til plejefamilie/opholdssted Forhold til biologiske forældre Forældres forhold til tobak, alkohol, narkotika Generel trivsel

Sundhedstjek 0-6 årige Amning Tilknytningen/samspil med mor/far/søskende Barnets kontakt til sundhedsplejersken Hvordan fungerer barnet ifølge forældre og sundhedsplejerske Passes barnet i hjem/daginstitution? Socialt netværk

Sundhedstjek 6-16 årige Pubertetsudvikling Kærester/seksuel debut/prævention Barnets egen opfattelse af trivsel i hjemmet/institution/skole Legekammerater/venner Ensomhed Sportsaktiviteter Andre interesser Forbrug af alkohol, tobak, narkotika

Sundhedstjek 16-23 årige Pubertetsudvikling Kontakt til læge/tandlæge Seksuel aktivitet/sundhed/prævention Fritids/sportsaktiviteter Den unges syn på egen sundhed Forbrug alkohol, tobak, narkotika Ensomhed, kammerater, socialt netværk Uddannelsesplaner

Opfølgning på sundhedstjek Dokumentation Besked til socialrådgiver Opfølgning og evaluering på sundhedstjek

Overvejelser og dilemmaer ved sundhedstjek Skal biologiske forældre deltage? Hvordan påvirker det barnet? Hvilke interesser er der fra plejefamilien kontra biologiske forældre? Oplysninger som giver bekymring og håndtering af disse

Hvad finder vi ved sundhedstjekkene: -Manglende vaccinationer -Skæv ryg -Overvægt -Synsproblemer -Skelen -Overspisning m.m.

SFI Det nationale forskningscenter for velfærd. Forskningsprojekt om Sundhedstjek Andre kommuner med Gør det en forskel for barnets trivsel at vi tilbyder et sundhedstjek? Er der forskel på de resultater man finder i Danmark og i Sverige? Og hvis der er, hvorfor?

Spørgsmål

Kontakt Sundhedsplejerske Mette Ejby Bjørnvig: mebjo@mariagerfjord.dk Ledende sundhedsplejerske Pia Ballentin: pibal@mariagerfjord.dk