Guide til Menneskerettigheder og Verdensmål

Relaterede dokumenter
Lene Midtgaard, konsulent og fagjournalist.

Københavns Naturskole. - Vi skaber læring i naturen!

Virksomhedernes arbejde med FNs verdensmål

FN s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling

17 mål for en bedre verden

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 21 (Alm. del) af 4. oktober 2018 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)

Fra varm luft til verdensmål. Anna Porse Nielsen, adm. direktør i Seismonaut

RENT VAND OG SANITET

Europaudvalget EUU alm. del E 22 Offentligt

Mål 11 GØR BYER, LOKALSAMFUND OG BOSÆTTELSER INKLUDERENDE, SIKRE, ROBUSTE OG BÆREDYGTIGE.

Menneskerettighederne

Hvad betyder FN s 17 verdensmål om bæredygtig udvikling for arbejdsmiljøarbejdet?

Inden 2030 skal andelen af mænd, kvinder og børn i alle aldre, som alle dens dimensioner, halveres i henhold til nationale definitioner.

Handicappolitik

INSPIRATIONSOPLÆG OM FN S VERDENSMÅL

Region Hovedstaden og de 17 verdensmål Pernille Kernel, Center for Regional udvikling

FN s VERDENSERKLÆRING OM MENNESKERETTIGHEDERNE

UDKAST TIL BETÆNKNING

15573/17 jb/gng/ef 1 DG C 1

FN s VERDENSMÅL HVORDAN FÅR DIN VIRKSOMHED VÆRDI AF FN S 17 VERDENSMÅL I EN ETISK OG FORRETNINGSMÆSSIG KONTEKST?

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. februar 2017 (OR. en)

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

Globale offentlige goder

VERDE. fra fattigdom til fremtid

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. september 2017 (OR. en)

10279/17 ipj 1 DG C 1

Vi skal afskaffe alle former for fattigdom i verden

VERDENSERKLÆRINGEN OM MENNESKERETTIGHEDERNE

Hvordan er verdensmålene relevante for socialøkonomiske virksomheder?

AFSKAF FATTIGDOM. HVAD ER DET FATTIGSTE LAND I VERDEN? Den Centralafrikanske republik Nigera

15571/17 ef 1 DG C 1

Code of Conduct for leverandører

12950/17 ht/cos/hsm 1 DG B 2B

Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt

10416/16 hsm 1 DG B 3A

Kommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål

Danske virksomheder spiller vigtig rolle i at nå FN s mål for bæredygtighed

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15

5. Inden 2030 skal de fattige og udsatte gøres mere robuste overfor klima-relaterede katastrofer og andre økonomiske, sociale og miljømæssige shock

Udvalgspolitik Teknik- og Klimaudvalget

Visionsseminar Visionsseminar, marts 2019 :: Dag 1

UDKAST TIL UDTALELSE

FORSLAG TIL BESLUTNING

Om de fem segmenter. De overbeviste 24 % De tillidsfulde 15 % De positive 38 % De negative 9 % De skeptiske 14 %

Et kærligt hjem til alle børn

Bilag 4. CSR/Samfundsansvar

DSDW, Jobindsats og Refusionsløsningen

FN s Global Compact. Verdens største initiativ for ansvarlige virksomheder

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer

Sønderborg som bæredygtig læringsby

Guide til Menneskerettigheder og Verdensmål

Køn vikler sig ind i alt om køn og global bæredygtighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 30. november 2000 (01.12) (OR. fr) 14110/00 LIMITE SOC 470

IMCC s Grundholdninger

Udkast #3.0 til CISUs strategi

UDKAST TIL BETÆNKNING

2030-DAGSORDEN MÅL, DELMÅL OG INDIKATORER

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme

Et liv med rettigheder?

Bruxelles, den 28. maj 2009 (03.06) (OR. EN) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION 10435/09

FNs menneskerettighedserklæring

En lysere fremtid for fisk og fiskere

Kaffe til folket. Siden 1902.

CSR Politik for Intervare A/S

DA Forenet i mangfoldighed DA B8-0360/1. Ændringsforslag. Paolo De Castro, Ulrike Rodust, Isabelle Thomas for S&D-Gruppen

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en)

Verdensmålene SDG. The Sustainable Development Goals

ÆNDRINGSFORSLAG 1-26

KLIMA100 ANSØGNINGSSKEMA

Kontraktbilag 5 Samfundsansvar

En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan

Den Europæiske Union på den ene side og den grønlandske regering og den danske regering på den anden side (i det følgende benævnt "siderne")

Code of Conduct / Adfærdskodeks - leverandør

VISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID

CISUs STRATEGI

Om ældre mennesker og verdensmålene i Danmark og Globalt

FORSLAG TIL BESLUTNING

ÆNDRINGSFORSLAG 1-57

P7_TA(2013)0542. Indførsel af ris med oprindelse i Bangladesh ***I

Bilag [nr.] Arbejdstagerrettigheder og CSR

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0197/1. Ændringsforslag. Thomas Händel for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

14182/16 jn/pj/ikn/hm 1 DGG 1A

PRINT OG KLIP VERDENSMÅLENE UD LÆS INSTRUKTION PÅ SIDE 3 SÅ ER DU KLAR TIL AT SPILLE VEND VERDENSMÅLENE.

7514/12 aan/ams/gm/pfw/pj/hsm 1 DG I 1A

Udvikling Indledning Den ansvarlige udviklingsbistand

Bilag 3 CSR-Klausul. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. Femern A/S Vester Søgade København V

Strategi for HF & VUC Klar,

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Arktis, der blev vedtaget af Rådet den 20. juni 2016

UDKAST TIL BETÆNKNING

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 7. november 2008 (13.11) (OR. fr) 15116/08 TELECOM 180

De nye verdensmål for bæredygtig udvikling

pas menneskerettigheds RED LIV INDENFOR 24 TIMER TILMELD DIG AMNESTYS MOBILNETVÆRK:

ILO-KONVENTION NR. 94 OG LIGEBEHANDLING

UDKAST TIL BETÆNKNING

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0121/3. Ændringsforslag. Marco Valli, Laura Agea, Rosa D Amato for EFDD-Gruppen

Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/ Bilag 10 Offentligt

Transkript:

Guide til Menneskerettigheder og Verdensmål Linking human rights with all Sustainable Development Goals and targets Menneskerettighedsinstrument Artikel / beskrivelse Mål Indikator UDHR Verdenserklæringen om menneskerettighederne 25.1 Enhver har ret til en sådan levefod, som er tilstrækkelig til hans og hans families sundhed og velvære, herunder til føde, klæder, bolig og lægehjælp og de nødvendige sociale goder og ret til tryghed i tilfælde af arbejdsløshed, sygdom, uarbejdsdygtighed, enkestand, alderdom eller andet tab af fortjenstmulighed under omstændigheder, der ikke er selvforskyldt. 3.8 (3. Sundhed og trivsel) Der skal opnås universel sundhedsdækning, herunder beskyttelse mod økonomiske risici, adgang til livsvigtige sundhedsydelser af høj kvalitet, og adgang til sikker og effektiv livsvigtig kvalitetsmedicin og vacciner til en overkommelig pris for alle. 7.1 (7. Bæredygtig energi) Inden 2030 skal alle sikres adgang til pålidelig og moderne energiforsyning til en overkommelig pris. 3.8.1 Dækningsgrad af livsvigtige sundhedsydelser (defineret som den gennemsnitlige dækning af livsvigtige ydelser i forhold til tracer interventioner, som omfatter reproduktiv sundhed og sundhed hos mødre, nyfødte og børn, smitsomme sygdomme, ikke-smitsomme sygdomme, og servicekapacitet og adgang for den generelle og de mest udsatte befolkningsgrupper) 3.8.2 Antal af mennesker, der er dækket af en sundhedsforsikring eller et offentligt sundhedssystem pr. 1.000 indbyggere 7.1.1 Andel af befolkning med adgang til elektricitet 7.1.2 Andel af befolkning, som primært anvender rene brændstoffer og ren teknologi 7.b (7. Bæredygtig energi) Inden 2030 skal infrastrukturen udvides og teknologien opgraderes til at kunne leverere moderne og bæredygtige energiforsyning til alle i udviklingslandene, især de mindst udviklede lande, udviklingslande bestående af små øer og udviklingslande uden adgang til havet, i overensstemmelse med deres respektive støtteprogrammer. 7.b.1 Investeringer i energieffektivitet som en procentdel af BNP og mængden af udenlandske direkte investeringer i finansiel overførsel til infrastruktur og teknologi til bæredygtige udvikling 9.1 (9. Industri, innovation og infrastruktur) Der skal udvikles god kvalitet, pålidelig, bæredygtig og robust infrastruktur, herunder regionale og grænseoverskridende infrastruktur, for at støtte den økonomiske udvikling og menneskelig trivsel, med fokus på fornuftig og lige adgang for alle. 9.1.1 Andel af landbefolkningen, der bor inden for 2 km af en helårsvej 9.1.2 Passager- og godsmængde, opdelt efter transportform 10.2 (10. Mindre ulighed) Inden 2030 social, økonomisk og politisk inddragelse af alle styrkes og fremmes, uanset alder, køn, handicap, race, etnicitet, oprindelse, religion eller økonomisk eller anden status. 10.2.1 Andel af mennesker, der lever for under 50% af medianindkomsten, fordelt på alder, køn og personer med handicap 10.3 (10. Mindre ulighed) Der skal sikres lige muligheder og samfundsforårsaget uligheder skal reduceres, bl.a. ved at afskaffe diskriminerende love, politikker og skikke, og ved at fremme hensigtsmæssig lovgivning, politikker og foranstaltninger til at imødegå dette. 10.3.1 Andel af befolkningen, som har rapporteret, at de personligt har følt sig diskrimineret eller chikaneret inden for de foregående 12 måneder på grundlag af en forskelsbehandling, der er forbudt ifølge den internationale menneskerettighedslovgivning 10.4 (10. Mindre ulighed) Der skal vedtages politikker, især finans-, løn og socialpolitik, og gradvist opnås større lighed 10.4.1 Arbejdskraftens andel af BNP, herunder løn og overførsler til social sikring 11.1 (11. Bæredygtige byer og lokalsamfund) Inden 2030 skal alle sikres adgang til egnede og sikre bolig til en overkommelige pris og grundlæggende tjenesteydelser og sanering af slumkvarterer. 11.1.1 Andel af bybefolkning, der lever i slumkvarterer, uformelle bebyggelser eller uegnede boligforhold 16.b (16. Fred, retfærdighed og stærke institutioner) Ikke-diskriminerende love og politikker til støtte for en bæredygtig udvikling skal fremmes og håndhæves. 16.b.1 Andel af befolkning, der rapporterer at have følt sig diskrimineret eller forfulgt indenfor de seneste 12 måneder som følge af ulovlig diskrimination i henhold til de internationale menneskerettigheder 1

26.1 Enhver har ret til undervisning. Undervisningen skal være gratis, i det mindste på de elementære og grundlæggende trin. Elementær undervisning skal være obligatorisk. Teknisk og faglig uddannelse skal gøres almindelig tilgængelig for alle, og på grundlag af evner skal der være lige adgang for alle til højere undervisning. 4.1 (4. Kvalitetsuddannelse) Inden 2030 skal det sikres, at alle piger og drenge gennemfører gratis, rummelig grundskoleuddannelse i høj kvalitet, der fører til relevante og effektive læringsresultater 4.2 (4. Kvalitetsuddannelse) Inden 2030 skal alle piger og drenge sikres adgang til tidlig barndomsudvikling, omsorg og førskoleundervisning af høj kvalitet, så de er klar til grundskoleundervisningen. 4.3 (4. Kvalitetsuddannelse) Inden 2030 skal alle kvinder og mænd sikres lige adgang til teknisk, erhvervs- og højere uddannelse, herunder universitet, i høj kvalitet og til en overkommelig pris. 4.1.1 Andel af børn og unge mennesker: (a) i klasser 2/3; (b) ved afslutning af grundskoleforløb og (c) ved afslutning af udskoling, hvor der mindst er opnået minimumsfærdigheder i (i) læsning og (ii) regning, opdelt på køn 4.2.1 Andel af børn under 5 år, der udviklingsmæssigt er aldersvarende i forhold til deres sundhedstilstand, læring og psykosociale trivsel, opdelt på køn 4.2.2 Deltagelsesrate i organiseret læring (et år før den officielle skolestartalder), opdelt på køn 4.3.1 Deltagelsesrate for unge og voksne i formel og uformel uddannelse og undervisning inden for de foregående 12 måneder, opdelt på køn 4.4 (4. Kvalitetsuddannelse) Inden 2030 skal antallet af unge og voksne, der har relevante færdigheder, herunder tekniske og erhvervsfærdigheder, for ansættelse, anstændige job og iværksætteri, øges væsentligt. 4.4.1 Andel af unge og voksne med faglige kvalifikationer inden for informations- og kommunikationsteknologi (ICT), opdelt efter kvalifikationstype 4.5 (4. Kvalitetsuddannelse) Inden 2030 skal ulighed mellem kønnene i uddannelse afskaffes, og der skal sikres lige adgang til alle niveauer af uddannelse og erhvervsundervisning for de mest udsatte, herunder mennesker med handicap, oprindelige folk og børn i sårbare situationer. 4.5.1 Paritetsindeks (mand/kvinde, land/by, bund/top formuekvintil og andet, såsom handicapstatus, oprindelig befolk og påvirkning af konflikter, når dataene bliver tilgængelige) for alle uddannelsesindikatorer på denne liste, som kan opdeles 4.6 (4. Kvalitetsuddannelse) Inden 2030 skal alle unge og en væsentlig del af voksne, både mænd og kvinder, have opnået færdigheder i at læse og regne. 4.6.1 Procentandel af befolkningen i en given aldersgruppe, som opnår mindst et fast færdighedsniveau for funktionel (a) læseevne og (b) regneevne, opdelt på køn 8.6 (8. Anstændige jobs og økonomisk vækst) Inden 2020 skal andelen af unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse væsentligt reduceres. 8.6.1 Gennemsnitlige timeløn for kvindelige og mandlige ansatte, opdelt efter type af beskæftigelse, alder og personer med handicap 26.2 Undervisningen skal tage sigte på den menneskelige personligheds fulde udvikling og på at styrke respekten for menneskerettigheder og grundlæggende friheder. Den skal fremme forståelse, tolerance og venskab mellem alle nationer og racemæssige og religiøse grupper, og den skal fremme De forenede Nationers arbejde til fredens bevarelse. 4.1 (4. Kvalitetsuddannelse) Inden 2030 skal det sikres, at alle piger og drenge gennemfører gratis, rummelig grundskoleuddannelse i høj kvalitet, der fører til relevante og effektive læringsresultater 4.2 (4. Kvalitetsuddannelse) Inden 2030 skal alle piger og drenge sikres adgang til tidlig barndomsudvikling, omsorg og førskoleundervisning af høj kvalitet, så de er klar til grundskoleundervisningen. 4.3 (4. Kvalitetsuddannelse) Inden 2030 skal alle kvinder og mænd sikres lige adgang til teknisk, erhvervs- og højere uddannelse, herunder universitet, i høj kvalitet og til en overkommelig pris. 4.1.1 Andel af børn og unge mennesker: (a) i klasser 2/3; (b) ved afslutning af grundskoleforløb og (c) ved afslutning af udskoling, hvor der mindst er opnået minimumsfærdigheder i (i) læsning og (ii) regning, opdelt på køn 4.2.1 Andel af børn under 5 år, der udviklingsmæssigt er aldersvarende i forhold til deres sundhedstilstand, læring og psykosociale trivsel, opdelt på køn 4.2.2 Deltagelsesrate i organiseret læring (et år før den officielle skolestartalder), opdelt på køn 4.3.1 Deltagelsesrate for unge og voksne i formel og uformel uddannelse og undervisning inden for de foregående 12 måneder, opdelt på køn 4.4 (4. Kvalitetsuddannelse) Inden 2030 skal antallet af unge og voksne, der har relevante færdigheder, herunder tekniske og erhvervsfærdigheder, for ansættelse, anstændige job og iværksætteri, øges væsentligt. 4.4.1 Andel af unge og voksne med faglige kvalifikationer inden for informations- og kommunikationsteknologi (ICT), opdelt efter kvalifikationstype 2

4.7 (4. Kvalitetsuddannelse) Inden 2030 skal alle elever have tilegnet sig den viden og de færdigheder, som er nødvendig for at fremme en bæredygtig udvikling, herunder bl.a. gennem undervisning i bæredygtig udvikling og en bæredygtig livsstil, menneskerettigheder, ligestilling mellem kønnene, fremme af en fredelig og ikkevoldelig kultur, globalt borgerskab og anerkendelse af kulturel mangfoldighed og af kulturens bidrag til en bæredygtig udvikling. 4.7.1 Graden af integrering af (i) global borgerskabsuddannelse og (ii) uddannelse for bæredygtig udvikling, herunder ligestilling mellem kønnene og menneskerettigheder, på alle niveauer i: (a) nationale uddannelsespolitikker, (b) læseplaner, (c) læreruddannelse og (d) elevbedømmelse 12.8 (12. Ansvarligt forbrug og produktion) Inden 2030 skal det sikres, at mennesker alle steder, har den relevante information og viden om bæredygtig udvikling og livsstil i harmoni med naturen. 13.3 (13. Klimaindsats) Forbedre undervisning, viden, og den menneskelige og institutionelle kapacitet til at modvirke, tilpasse, begrænse skaderne og tidlig varsling af klimaændringer. 8.2 (8. Anstændige jobs og økonomisk vækst) Der skal opnås højere økonomisk produktivitet gennem diversificering, teknologisk opgradering og innovation, blandt andet gennem fokus på høj værditilførsel og arbejdskraftintensive sektorer. 12.8.1 Omfang af (i) uddannelse i globalt medborgerskab og (ii) uddannelse i bæredygtig udvikling (herunder uddannelse i klimaændringer) er integreret i a) nationale uddannelsespolitikker, b) læseplaner, c) læreruddannelse og d) vurdering af de studerende 13.3.1 Antal af lande, der har integreret modvirkning, tilpasning, begrænsning af skaderne og tidlig varsling ind i læseplaner på både grund-, mellem- og højuddannelsesniveau. 13.3.2 Antal af lande, der har meddelt en styrkelse af den institutionelle, systematiske og individuelle kapacitetsopbygning til at gennemføre tilpasning, modvirkning og teknologioverførsel, og udviklingstiltag 8.2.1 Antal af kommercielle bankfilialer og pengeautomater pr. 100.000 voksne 8.a (8. Anstændige jobs og økonomisk vækst) 8.a.1 Forpligtelser og udbetalinger af handelsrelateret bistand Handelsrelateret bistand til udviklingslandene skal øges, især til de mindst udviklede lande, bl.a. gennem den Styrkede Integrerede Ramme for Handelsrelateret Teknisk Bistand til de Mindst Udviklede Lande. 9.4 (9. Industri, innovation og infrastruktur) 9.4.1 CO2-udledning pr. merværdienhed Inden 2030, skal infrastrukturen og eftermonteringsindustrien opgraderes for at gøre dem bæredygtige, med mere effektiv udnyttelse af ressourcer og øget brug af rene og miljøvenlige teknologier og industrielle processer. Alle lande skal handle ud fra deres respektive kapacitet. 9.5 (9. Industri, innovation og infrastruktur) Videnskabelig forskning skal udvides og den teknologisk kapacitet i de industrielle sektorer i alle lande skal opgraderes, især i udviklingslandene, ved bl.a. inden 2030, at fremme innovation og væsentlig forøge det samlede antal forsknings- og udviklingsmedarbejdere pr. 1 million indbyggere, samt ved at øge de offentlige og private midler til forskning og udvikling. 9.5.1 Udgifter til forskning og udvikling som en andel af BNP 9.5.2 Forskere (i fuldtidsbeskæftigelse eller tilsvarende) pr. million indbyggere 9.a (9. Industri, innovation og infrastruktur) Facilitere en bæredygtig og robust infrastrukturudvikling i udviklingslandene gennem øget økonomisk, teknologisk og teknisk støtte til afrikanske lande, de mindst udviklede lande, udviklingslande uden adgang til havet, og små østater under udvikling. 9.a.1 Samlede officielle internationale støtte (officiel udviklingsbistand og anden offentlig finansiering) til infrastruktur 9.b (9. Industri, innovation og infrastruktur) Støtte national teknologiudvikling, forskning og innovation i udviklingslande, bl.a. ved at sikre et gunstigt politisk miljø for bl.a. industriel diversificering og højere merværdi for varer. 9.b.1 Andel af merværdien for mellem- og højteknologi industri af den samlede værditilvækst 9.c (9. Industri, innovation og infrastruktur) Adgang til informations- og kommunikationsteknologi skal øges betydeligt og det skal tilstræbes at tilbyde alle adgang til Internettet, til en overkommenlig pris, i de mindst udviklede lande, inden 2020. 9.c.1 Andel af befolkning dækket af et mobilt netværk, opdelt på type af teknologi 3

12.8 (12. Ansvarligt forbrug og produktion) Inden 2030 skal det sikres, at mennesker alle steder, har den relevante information og viden om bæredygtig udvikling og livsstil i harmoni med naturen. 12.a (12. Ansvarligt forbrug og produktion) Støtte udviklingslande i at styrke deres videnskabelige og teknologiske kapacitet til at bevæge sig i retning af mere bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre. 12.8.1 Omfang af (i) uddannelse i globalt medborgerskab og (ii) uddannelse i bæredygtig udvikling (herunder uddannelse i klimaændringer) er integreret i a) nationale uddannelsespolitikker, b) læseplaner, c) læreruddannelse og d) vurdering af de studerende 12.a.1 Størrelse af støtte til udviklingslande, der går til forskning og udvikling af bæredygtigt forbrug og produktion og miljørigtige teknologier 27.1 Enhver har ret til frit at deltage i samfundets kulturelle liv, til kunstnydelse og til at blive delagtiggjort i videnskabens fremskridt og dens goder. 13.3 (13. Klimaindsats) Forbedre undervisning, viden, og den menneskelige og institutionelle kapacitet til at modvirke, tilpasse, begrænse skaderne og tidlig varsling af klimaændringer. 3.b (3. Sundhed og trivsel) Forskning og udvikling af vacciner og medicin til behandling af smitsomme og ikke-smitsomme sygdomme skal støttes, og primært indenfor områder, som påvirker udviklingslandene, fremmer adgang til livsvigtig medicin og vacciner til en overkommelig pris i overensstemmelse med Dohaerklæringen om TRIPS-aftalen og Offentlig Sundhed, og som bekræfter udviklingslandenes ret til i fuldt omfang at anvende bestemmelserne i Aftalen om Handelsrelaterede Intellektuelle Ejendomsrettigheder vedrørende fleksibilitet i beskyttelsen af offentlig sundhed, og især at sikre adgang til medicin for alle 13.3.1 Antal af lande, der har integreret modvirkning, tilpasning, begrænsning af skaderne og tidlig varsling ind i læseplaner på både grund-, mellem- og højuddannelsesniveau. 13.3.2 Antal af lande, der har meddelt en styrkelse af den institutionelle, systematiske og individuelle kapacitetsopbygning til at gennemføre tilpasning, modvirkning og teknologioverførsel, og udviklingstiltag 3.b.1 Andel af befolkning med adgang til medicin og vacciner til en overkommelig pris, og på et bæredygtigt grundlag 3.b.2 Samlet offentlig nettoudviklingsbistand til medicinsk forskning og til basale sundhedssektorer 5.b (5. Ligestilling mellem kønnene) Øge brug af teknologi, som hjælpemiddel, især informations- og kommunikationsteknologi, for at fremme kvinders rettigheder og muligheder. 5.b.1 Andel af enkeltpersoner, som ejer en mobiltelefon, opdelt på køn 6.a (6. Rent vand og sanitet) Inden 2030 skal det internationale samarbejde og støtte til kapacitetsopbygning i udviklingslande udvides indenfor vand- og sanitetsrelaterede aktiviteter og programmer, herunder opsamling af vand, afsaltning, vandeffektivitet, spildevandsbehandling, genbrug og genanvendelsesteknologier. 6.a.1 Mængde af vand- og sanitetsrelaterede officiel udviklingsbistand, som er del af en regeringskoordineret udgiftsplan 7.a (7. Bæredygtig energi) Inden 2030 skal det internationale samarbejde udvides for at lette adgang til forskning i ren energi og teknologi, herunder vedvarende energi, energieffektivitet og avanceret og renere teknologi indenfor fossile brændstoffer, og for at fremme investeringer i energiinfrastruktur og ren energiteknologi. 7.a.1 Mobiliseret kapital i US-dollars pr. år, med start i 2020, mod en forpligtelse på 100 mia. US-dollars 8.2 (8. Anstændige jobs og økonomisk vækst) Der skal opnås højere økonomisk produktivitet gennem diversificering, teknologisk opgradering og innovation, blandt andet gennem fokus på høj værditilførsel og arbejdskraftintensive sektorer. 8.2.1 Antal af kommercielle bankfilialer og pengeautomater pr. 100.000 voksne 8.a (8. Anstændige jobs og økonomisk vækst) 8.a.1 Forpligtelser og udbetalinger af handelsrelateret bistand Handelsrelateret bistand til udviklingslandene skal øges, især til de mindst udviklede lande, bl.a. gennem den Styrkede Integrerede Ramme for Handelsrelateret Teknisk Bistand til de Mindst Udviklede Lande. 4

17.6 (17. Partnerskab for handling) Forbedre Nord-Syd-, Syd-Syd- og det regionale trekantssamarbejdet samt det internationale samarbejde omkring, og adgang til, videnskab, teknologi og innovation, og øge vidensdeling igennem gensidige aftalevilkår, herunder forbedret koordinering af eksisterende mekanismer, især på FN niveau, og gennem en global teknologi-faciliteringsmekanisme. 17.6.2 Antal af lande, der rapporterer fremskridt indenfor multistakeholder udviklingseffektive monitoreringsrammer, der støtter opnåelse af verdensmålene for bæredygtig udvikling 17.6.1 Udstrækning af brug af landes egne resultatbaserede rammer og planlægningsværktøjer opdelt efter, hvem der leverer udviklingssamarbejdet 17.7 (17. Partnerskab for handling) Fremme udvikling, overførsel, udbredelsen og spredning af miljømæssig fornuftige teknologier til udviklingslande på gunstige vilkår, herunder koncessionsvilkår og begunstigede vilkår, efter gensidig aftale. 17.7.1 Mængden af US dollars, der afsættes til offentligtprivate partnerskaber og civilsamfundspartnerskaber 17.8 (17. Partnerskab for handling) Teknologibanken og videnskab-, teknologi- og innovation kapacitets-opbygningsmekanismer skal operationaliseres for de mindst udviklede lande inden 2017 og der skal ske en øget brug af støtteteknologier, især informations- og kommunikationsteknologier. 17.8.1 Andel af bæredygtige udviklingsindikatorer produceret på nationalt niveau med komplet opdeling, hvor relevant i henhold til målet, og i overensstemmelse med de grundlæggende principper for officiel statistik 13.b (13. Klimaindsats) Fremme mekanismer, der kan øge kapaciteten til effektiv planlægning og forvaltning, som relaterer sig til klimaændringer i de mindst udviklede lande og små østater, og med fokus på kvinder, de unge samt lokale og marginaliserede samfund. 15.a (15. Livet på land) Mobilisere og betydeligt øge de finansielle ressourcer fra alle kilder til at beskytte og bruge biodiversitet og økosystemer bæredygtigt 13.b.1 Antal af mindst udviklede lande og små østater, der modtager specialiseret støtte, og størrelsen af støtte, herunder til finansiel, teknologisk og kapacitetsopbygning, til at øge kapaciteten til effektiv planlægning og forvaltning, som relaterer sig til klimaændringer, herunder med fokus på kvinder, unge samt lokale og marginaliserede samfund 15.a.1 Officiel udviklingsbistand og offentlige udgifter til beskyttelse og bæredygtigt brug af biodiversitet og økosystemer 15.b (15. Livet på land) Mobilisere betydelige ressourcer fra alle kilder og alle niveauer til at finansiere bæredygtig skovforvaltning og til at give tilstrækkelige incitamenter for udviklingslande til at fremme denne form for forvaltning, herunder beskyttelse og genplantning af fældede skovområder. 15.b.1 Officiel udviklingsbistand og offentlige udgifter til beskyttelse og bæredygtigt brug af biodiversitet og økosystemer 27.2 Enhver har ret til beskyttelse af de moralske og materielle interesser, der hidrører fra en hvilken som helst videnskabelig, litterær eller kunstnerisk frembringelse, som vedkommende har skabt. 8.2 (8. Anstændige jobs og økonomisk vækst) Der skal opnås højere økonomisk produktivitet gennem diversificering, teknologisk opgradering og innovation, blandt andet gennem fokus på høj værditilførsel og arbejdskraftintensive sektorer. 8.2.1 Antal af kommercielle bankfilialer og pengeautomater pr. 100.000 voksne 9.4 (9. Industri, innovation og infrastruktur) Inden 2030, skal infrastrukturen og eftermonteringsindustrien opgraderes for at gøre dem bæredygtige, med mere effektiv udnyttelse af ressourcer og øget brug af rene og miljøvenlige teknologier og industrielle processer. Alle lande skal handle ud fra deres respektive kapacitet. 9.4.1 CO2-udledning pr. merværdienhed 9.5 (9. Industri, innovation og infrastruktur) Videnskabelig forskning skal udvides og den teknologisk kapacitet i de industrielle sektorer i alle lande skal opgraderes, især i udviklingslandene, ved bl.a. inden 2030, at fremme innovation og væsentlig forøge det samlede antal forsknings- og udviklingsmedarbejdere pr. 1 million indbyggere, samt ved at øge de offentlige og private midler til forskning og udvikling. 9.5.1 Udgifter til forskning og udvikling som en andel af BNP 9.5.2 Forskere (i fuldtidsbeskæftigelse eller tilsvarende) pr. million indbyggere 9.a (9. Industri, innovation og infrastruktur) Facilitere en bæredygtig og robust infrastrukturudvikling i udviklingslandene gennem øget økonomisk, teknologisk og teknisk støtte til afrikanske lande, de mindst udviklede lande, udviklingslande uden adgang til havet, og små østater under udvikling. 9.a.1 Samlede officielle internationale støtte (officiel udviklingsbistand og anden offentlig finansiering) til infrastruktur 5

9.b (9. Industri, innovation og infrastruktur) Støtte national teknologiudvikling, forskning og innovation i udviklingslande, bl.a. ved at sikre et gunstigt politisk miljø for bl.a. industriel diversificering og højere merværdi for varer. 9.b.1 Andel af merværdien for mellem- og højteknologi industri af den samlede værditilvækst 9.c (9. Industri, innovation og infrastruktur) Adgang til informations- og kommunikationsteknologi skal øges betydeligt og det skal tilstræbes at tilbyde alle adgang til Internettet, til en overkommenlig pris, i de mindst udviklede lande, inden 2020. 9.c.1 Andel af befolkning dækket af et mobilt netværk, opdelt på type af teknologi 12.8 (12. Ansvarligt forbrug og produktion) Inden 2030 skal det sikres, at mennesker alle steder, har den relevante information og viden om bæredygtig udvikling og livsstil i harmoni med naturen. 12.a (12. Ansvarligt forbrug og produktion) Støtte udviklingslande i at styrke deres videnskabelige og teknologiske kapacitet til at bevæge sig i retning af mere bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre. 12.8.1 Omfang af (i) uddannelse i globalt medborgerskab og (ii) uddannelse i bæredygtig udvikling (herunder uddannelse i klimaændringer) er integreret i a) nationale uddannelsespolitikker, b) læseplaner, c) læreruddannelse og d) vurdering af de studerende 12.a.1 Størrelse af støtte til udviklingslande, der går til forskning og udvikling af bæredygtigt forbrug og produktion og miljørigtige teknologier 17.6 (17. Partnerskab for handling) Forbedre Nord-Syd-, Syd-Syd- og det regionale trekantssamarbejdet samt det internationale samarbejde omkring, og adgang til, videnskab, teknologi og innovation, og øge vidensdeling igennem gensidige aftalevilkår, herunder forbedret koordinering af eksisterende mekanismer, især på FN niveau, og gennem en global teknologi-faciliteringsmekanisme. 17.6.2 Antal af lande, der rapporterer fremskridt indenfor multistakeholder udviklingseffektive monitoreringsrammer, der støtter opnåelse af verdensmålene for bæredygtig udvikling 17.6.1 Udstrækning af brug af landes egne resultatbaserede rammer og planlægningsværktøjer opdelt efter, hvem der leverer udviklingssamarbejdet 17.8 (17. Partnerskab for handling) Teknologibanken og videnskab-, teknologi- og innovation kapacitets-opbygningsmekanismer skal operationaliseres for de mindst udviklede lande inden 2017 og der skal ske en øget brug af støtteteknologier, især informations- og kommunikationsteknologier. 17.8.1 Andel af bæredygtige udviklingsindikatorer produceret på nationalt niveau med komplet opdeling, hvor relevant i henhold til målet, og i overensstemmelse med de grundlæggende principper for officiel statistik 28 Enhver har krav på en social og international orden, i hvilken de i denne erklæring nævnte rettigheder og friheder fuldtud kan virkeliggøres. 13.3 (13. Klimaindsats) Forbedre undervisning, viden, og den menneskelige og institutionelle kapacitet til at modvirke, tilpasse, begrænse skaderne og tidlig varsling af klimaændringer. 1.b (1. Afskaf fattigdom) Skabelse af solide politiske rammer på nationalt, regionalt og internationalt plan, baseret på udviklingsstrategier med særlig fokus på de fattige og på ligestilling, for at fremskynde investeringer i tiltag til udryddelse af fattigdom. 13.3.1 Antal af lande, der har integreret modvirkning, tilpasning, begrænsning af skaderne og tidlig varsling ind i læseplaner på både grund-, mellem- og højuddannelsesniveau. 13.3.2 Antal af lande, der har meddelt en styrkelse af den institutionelle, systematiske og individuelle kapacitetsopbygning til at gennemføre tilpasning, modvirkning og teknologioverførsel, og udviklingstiltag 1.b.1 Andel af offentlige drift- og kapitaludgifter rettet mod sektorer, som uproportionalt tilgodeser kvinder, fattige og udsatte grupper 3.b (3. Sundhed og trivsel) Forskning og udvikling af vacciner og medicin til behandling af smitsomme og ikke-smitsomme sygdomme skal støttes, og primært indenfor områder, som påvirker udviklingslandene, fremmer adgang til livsvigtig medicin og vacciner til en overkommelig pris i overensstemmelse med Dohaerklæringen om TRIPS-aftalen og Offentlig Sundhed, og som bekræfter udviklingslandenes ret til i fuldt omfang at anvende bestemmelserne i Aftalen om Handelsrelaterede Intellektuelle Ejendomsrettigheder vedrørende fleksibilitet i beskyttelsen af offentlig sundhed, og især at sikre adgang til medicin for alle 3.b.1 Andel af befolkning med adgang til medicin og vacciner til en overkommelig pris, og på et bæredygtigt grundlag 3.b.2 Samlet offentlig nettoudviklingsbistand til medicinsk forskning og til basale sundhedssektorer 6.a (6. Rent vand og sanitet) Inden 2030 skal det internationale samarbejde og støtte til kapacitetsopbygning i udviklingslande udvides indenfor vand- og sanitetsrelaterede aktiviteter og programmer, herunder opsamling af vand, afsaltning, vandeffektivitet, spildevandsbehandling, genbrug og genanvendelsesteknologier. 6.a.1 Mængde af vand- og sanitetsrelaterede officiel udviklingsbistand, som er del af en regeringskoordineret udgiftsplan 6

7.a (7. Bæredygtig energi) Inden 2030 skal det internationale samarbejde udvides for at lette adgang til forskning i ren energi og teknologi, herunder vedvarende energi, energieffektivitet og avanceret og renere teknologi indenfor fossile brændstoffer, og for at fremme investeringer i energiinfrastruktur og ren energiteknologi. 7.a.1 Mobiliseret kapital i US-dollars pr. år, med start i 2020, mod en forpligtelse på 100 mia. US-dollars 8.a (8. Anstændige jobs og økonomisk vækst) 8.a.1 Forpligtelser og udbetalinger af handelsrelateret bistand Handelsrelateret bistand til udviklingslandene skal øges, især til de mindst udviklede lande, bl.a. gennem den Styrkede Integrerede Ramme for Handelsrelateret Teknisk Bistand til de Mindst Udviklede Lande. 9.5 (9. Industri, innovation og infrastruktur) Videnskabelig forskning skal udvides og den teknologisk kapacitet i de industrielle sektorer i alle lande skal opgraderes, især i udviklingslandene, ved bl.a. inden 2030, at fremme innovation og væsentlig forøge det samlede antal forsknings- og udviklingsmedarbejdere pr. 1 million indbyggere, samt ved at øge de offentlige og private midler til forskning og udvikling. 9.5.1 Udgifter til forskning og udvikling som en andel af BNP 9.5.2 Forskere (i fuldtidsbeskæftigelse eller tilsvarende) pr. million indbyggere 9.a (9. Industri, innovation og infrastruktur) Facilitere en bæredygtig og robust infrastrukturudvikling i udviklingslandene gennem øget økonomisk, teknologisk og teknisk støtte til afrikanske lande, de mindst udviklede lande, udviklingslande uden adgang til havet, og små østater under udvikling. 9.a.1 Samlede officielle internationale støtte (officiel udviklingsbistand og anden offentlig finansiering) til infrastruktur 10.6 (10. Mindre ulighed) Udviklingslandene skal sikres øget repræsentation og stemme i beslutningstagning i de internationale økonomiske og finansielle institutioner med henblik på at opnå mere effektive, troværdige, ansvarlige og legitime institutioner. 10.6.1 Andel af medlemmer og stemmerettigheder fra udviklingslande i internationale organisationer 10.a (10. Mindre ulighed) Implementering af princippet om særlig og differentieret hensyn til udviklingslandene, især de mindst udviklede lande, i overensstemmelse med Verdenshandelsorganisationen WTO-aftalerne. 10.a.1 Andel af toldpositioner gældende for import fra de mindst udviklede lande og udviklingslande, der er fritaget for told 10.b (10. Mindre ulighed) Der skal opmuntres til at give officiel udviklingsbistand og finansielle tilførsler, herunder direkte udenlandske investeringer, til lande, hvor behovet er størst, og især til de mindst udviklede lande, de afrikanske lande, udviklingslande uden adgang til havet, små udviklings-østater. Bidrag og investeringer skal gives i overensstemmelse med udviklingslandenes nationale planer og programmer. 10.b.1 Total ressourcetilførsel til udvikling opdelt efter modtager- og donorlande, og type af finansiel tilførsel (f.eks. officiel udviklingsbistand, direkte udenlandske investeringer og andre tilførsler) 16.8 (16. Fred, retfærdighed og stærke institutioner) Udviklingslandenes deltagelse i globale mellemstatslige institutioner skal udbygges og styrkes. 16.8.1 Andel af medlemmer og stemmerettigheder fra udviklingslande i internationale organisationer 17.1 (17. Partnerskab for handling) National ressourcemobilisering skal styrkes, blandt andet gennem international støtte til udviklingslande, for at forbedre den nationale kapacitet til skatte- og andre indtægtsopkrævninger. 17.1.1 Statens samlede indtægter som andel af BNP, opdelt på kilde 17.1.2 Andel af det nationale budget, der finansieres af nationale skatteindtægter 17.2 (17. Partnerskab for handling) 17.2.1 Globalt vægtet tarifgennemsnit Udviklede lande skal leve fuldt op til deres officielle forpligtelser til at give udviklingsbistand, herunder mange udviklede landes løfte om at nå målet på 0,7% af bruttonationalproduktet i udviklingsbistand (ODA/BNI) til udviklingslande og 0,15% til 0,20% af ODA/BNI til de mindst udviklede lande. ODAstøtter tilskyndes til at sætte et mål om at give mindst 0,20% af ODA/BNI til de mindst udviklede lande 7

17.3 (17. Partnerskab for handling) Afsætte yderligere finansielle ressourcer til udviklingslandene fra flere kilder. 17.4 (17. Partnerskab for handling) 17.3.2 Gennemsnitstariffer, som udviklingslande, de mindst udviklede lande og små østater under udvikling, står overfor 17.3.1 Udviklingslande og de mindst udviklede landes andel af den globale eksport 17.4.1 Makroøkonomiske instrumenter Udviklingslande skal hjælpes til at opnå langsigtede gældsstabilitet gennem koordinerede politikker, der skal fremme gældsfinansiering og gældssanering, alt efter hvad der er passende, og den eksterne gæld for meget gældsatte fattige lande skal addresseres med henblik på at nedsætte gældspresset. 17.5 (17. Partnerskab for handling) Der skal vedtages og implementeres investeringsfremmende tiltag for de mindst udviklede lande. 17.5.1 Antal af lande, der har mekanismer på plads til at øge policy-kohærens i forhold til bæredygtig udvikling 17.7 (17. Partnerskab for handling) Fremme udvikling, overførsel, udbredelsen og spredning af miljømæssig fornuftige teknologier til udviklingslande på gunstige vilkår, herunder koncessionsvilkår og begunstigede vilkår, efter gensidig aftale. 17.7.1 Mængden af US dollars, der afsættes til offentligtprivate partnerskaber og civilsamfundspartnerskaber 17.9 (17. Partnerskab for handling) Øge international støtte til implementering af effektiv og målrettet kapacitetsopbygning i udviklingslande for at støtte nationale planer til implementering af verdensmålene for bæredygtig udvikling, herunder gennem Nord-Syd-, Syd-Syd- og trekantssamarbejde. 17.9.1 Antallet af lande, der har national lovgivning, der retter sig efter de grundlæggende principper for officiel statistik 17.10 (17. Partnerskab for handling) Fremme et universelt, regelbaseret, åbent, ikke-diskriminerende og retfærdigt multilateralt handelssystem under Verdenshandelsorganisationen (WTO), bl.a. gennem forhandlingskonklusionerne fra "Doha-udviklingsdagsordenen" 17.10.1 Antal af lande med en national plan for statistisk data, der er fuldt finansieret og i gang med at blive implementeret, opdelt efter finansieringskilde 17.11 (17. Partnerskab for handling) Udviklingslandenes eksport skal øges betydeligt, og der skal særligt stiles efter at fordoble de mindst udviklede landes andel af den globale eksport inden 2020. 17.11.1 Dollarværdien af alle ressourcer, der er afsat til at støtte den statistiske kapacitet i udviklingslande 17.12 (17. Partnerskab for handling) Der skal implementeres vedvarende toldfri og kvotefri markedsadgang for alle de mindst udviklede lande, i overensstemmelse med Verdenshandelsorganisationens beslutninger, bl.a. ved at sikre at regler vedrørende præferenceoprindelsesland, gældende for import fra de mindst udviklede lande, er gennemsigtige og enkle, og bidrager til at give lettere markedsadgang. 17.12.1 17.19.2 Andel af lande som (a) har udført mindst én befolknings- og husoptælling inden for de seneste 10 år og som (b) har opnået 100% fødselsregistrering og 80% dødsfaldsregistrering 17.13 (17. Partnerskab for handling) Den globale makroøkonomiske stabilitet skal forbedres, bl.a. gennem koordination og kohærens af politikker. 17.13.1 Netto officiel udviklingsbistand, samlet og til de mindst udviklede lande, som andel af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings (OECD) udviklingskomites donorers samlede bruttonationalindkomst (BNI) 17.16 (17. Partnerskab for handling) Det globale partnerskab for bæredygtig udvikling skal styrkes, suppleret af partnerskaber med mange forskellige interessenter, der mobiliserer og deler og viden, ekspertise, teknologi og finansielle ressourcer, for at støtte alle lande i at nå verdensmålene for bæredygtig udvikling, især udviklingslandene 17.16.1 Gældydelse som en andel af eksport af varer og tjenesteydelser 15.a (15. Livet på land) Mobilisere og betydeligt øge de finansielle ressourcer fra alle kilder til at beskytte og bruge biodiversitet og økosystemer bæredygtigt 15.a.1 Officiel udviklingsbistand og offentlige udgifter til beskyttelse og bæredygtigt brug af biodiversitet og økosystemer 8

15.b (15. Livet på land) Mobilisere betydelige ressourcer fra alle kilder og alle niveauer til at finansiere bæredygtig skovforvaltning og til at give tilstrækkelige incitamenter for udviklingslande til at fremme denne form for forvaltning, herunder beskyttelse og genplantning af fældede skovområder. 15.b.1 Officiel udviklingsbistand og offentlige udgifter til beskyttelse og bæredygtigt brug af biodiversitet og økosystemer ICCPR International konvention om borgerlige og politiske rettigheder 1.1 Alle folk har selvbestemmelsesret. I kraft af denne kan de frit bestemme deres politiske stilling og frit varetage deres egen økonomiske, sociale og kulturelle udvikling. 10.6 (10. Mindre ulighed) Udviklingslandene skal sikres øget repræsentation og stemme i beslutningstagning i de internationale økonomiske og finansielle institutioner med henblik på at opnå mere effektive, troværdige, ansvarlige og legitime institutioner. 10.6.1 Andel af medlemmer og stemmerettigheder fra udviklingslande i internationale organisationer 16.8 (16. Fred, retfærdighed og stærke institutioner) Udviklingslandenes deltagelse i globale mellemstatslige institutioner skal udbygges og styrkes. 16.8.1 Andel af medlemmer og stemmerettigheder fra udviklingslande i internationale organisationer 17.15 (17. Partnerskab for handling) Der skal udvises respekt for hvert lands politiske handlerum og lederskab i forhold til at indføre og implementere politikker til udryddelse af fattigdom og bæredygtig udvikling. 17.15.1 Størrelsen af pengeoverførsler til hjemland fra emigranter (i US dollars) som andel af samlet BNP 1.2 Alle folk kan til deres egne formål disponere frit over deres naturgivne rigdomskilder og ressourcer uden derved at gøre indgreb i forpligtelser hidrørende fra internationalt økonomisk samarbejde, der er baseret på princippet om gensidig fordel i folkeretten. Et folk må aldrig berøves sine eksistensmuligheder. 1.4 (1. Afskaf fattigdom) Inden 2030 skal det sikres, at alle mænd og kvinder, især de fattige og de udsatte, har lige ret til de økonomiske ressourcer samt adgang til basale serviceydelser, ejerskab og kontrol over land og andre former for ejendom, arv, naturressourcer, passende ny teknologi og finansielle tjenesteydelser herunder mikrofinansiering. 1.4.1 Andel af befolkningen, der bor i husstande med adgang til basale service ydelser 1.4.2 Andel af den samlede voksne befolkning, der har sikre jordrettigheder, juridisk anerkendt dokumentation på dette, og som opfatter deres ret til jord som sikker, opdelt på køn og type af jordrettigheder 12.2 (12. Ansvarligt forbrug og produktion) Inden 2030 skal der opnås en bæredygtig forvaltning og effektiv udnyttelse af naturressourcer. 12.2.1 Materielle fodspor, materielle fodspor pr. indbygger og materielle fodspor pr. BNP 12.2.2 Indenlandsk materialeforbrug, indenlandsk materialeforbrug pr. indbygger og indenlandsk materialeforbrug pr. BNP 14.2 (14. Livet i havet) Inden 2020, skal hav- og kystnære økosystemer beskyttes og forvaltes bæredygtigt for at undgå større negativ indvirkning, bl.a. ved at styrke deres modstandskraft og ved at genoprette dem for at opnå sunde og produktive have. 14.2.1 Andel af eksklusive nationale økonomiske zoner, der administreres på basis af en økosystem-tilgang 14.6 (14. Livet i havet) Inden 2020, skal vise former for fiskeristøtte, der forårsager overkapacitet og overfiskeri, forbydes, og støtteordninger, der bidrager til ulovlig, urapporteret og ureguleret fiskeri, skal fjernes, og der skal afstås fra at indføre nye lignende støtteordninger, idet det erkendes at passende og effektiv specialog differentieret behandling af udviklingslande og de mindst udviklede lande bør være en integreret del af Verdenshandelsorganisationens forhandlinger om fiskeristøtteordninger. 14.6.1 Hvert lands fremskridt i forhold til graden af implementering af internationale instrumenter til at bekæmpe ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri 14.7 (14. Livet i havet) Inden 2030, skal de økonomiske fordele øges for små østater under udvikling og de mindst udviklede lande i forhold til bæredygtig brug af havressourcer, herunder bæredygtig forvaltning af dambrug, akvakultur og turisme. 14.7.1 Bæredygtigt fiskeri som procentdel af BNP for små østater under udvikling, for de mindst udviklede lande og for alle lande 14.c (14. Livet i havet) Øge beskyttelse og bæredygtigt brug af havene og deres ressourcer ved at implementere den internationale lovgivning, som afspejlet i De Forenede Nationers Havretskonvention, som angiver de juridiske rammer for bevarelse og bæredygtigt brug af havene og deres ressourcer, som anført i paragraf 158 i "The future we want". 14.c.1 Antal af lande, der gør fremskridt i forhold til at ratificere, acceptere og implementere retlige-, policy- og institutionelle rammer, og hav-relateret instrumenter, som implementerer international lovgivning, som angivet i De Forenede Nationers Havretskonvention, for bevarelse og bæredygtigt brug af havet og dets ressourcer 9

15.1 (15. Livet på land) Inden 2020, sikre bevarelse, genoprettelse og bæredygtigt brug af økosystemer på land og i ferskvand, specielt skove, vådområder, bjerge og tørområder i henhold til forpligtigelser under internationale aftaler. 15.1.1 Skovområde som andel af samlede landområde 15.1.2 Andel af vigtige økosystemer på land og for ferskvandsbiodiversitet, som er del af beskyttet områder, opdelt efter form for økosystem 15.2 (15. Livet på land) 15.2.1 Fremskridt i forhold til bæredygtig skovforvaltning Inden 2020, fremme bæredygtig forvaltning af alle typer af skove, stoppe skovrydning, genskabe forringede skove og væsentlig øge skovrejsning og skovplantning globalt set. 15.3 (15. Livet på land) Inden 2030, bekæmpe ørkendannelse, genoprette forringet land og jord, herunder land påvirket af ørkendannelse, tørke og oversvømmelse, og forsøge at opnå en jord forringelses-neutral verden. 15.3.1 Andel af land, der er forringet i forhold til totalt landområde 15.4 (15. Livet på land) Inden 2030, sikre beskyttelse af bjergøkosystemer, herunder deres biodiversitet, for at kunne øge deres evne til at bidrage til bæredygtig udvikling. 15.4.1 Omfang af beskyttede områder af vigtige steder i forhold til bjerg biodiversitet 15.4.2 Indeks over grønne bjergområder 15.5 (15. Livet på land) 15.5.1 Rødliste-indeks (Red List Index) Tag omgående og væsentlig handling for at begrænse forringelsen af naturlige levesteder, stoppe tab af biodiversitet og, inden 2020, beskytte og forhindre udryddelse af truede arter. 2.1 Enhver i denne konvention deltagende stat forpligter sig til at respektere og tilsikre alle personer, der befinder sig inden for dens område og er undergivet dens jurisdiktion, de i denne konvention anerkendte rettigheder uden forskelsbehandling af nogen art, herunder som følge af race, hudfarve, køn, sprog, religion, politisk eller anden anskuelse, national eller social herkomst, formueforhold, fødsel eller anden stilling. 10.1 (10. Mindre ulighed) Inden 2030 skal der opnås og fastholdes en indkomststigning for de nederste 40% af befolkningen, der er højere end landsgennemsnittet. 10.2 (10. Mindre ulighed) Inden 2030 social, økonomisk og politisk inddragelse af alle styrkes og fremmes, uanset alder, køn, handicap, race, etnicitet, oprindelse, religion eller økonomisk eller anden status. 10.1.1 Væksten i husholdningsudgifter eller indtægt pr. indbygger blandt de nederste 40% af befolkningen og den samlede befolkning 10.2.1 Andel af mennesker, der lever for under 50% af medianindkomsten, fordelt på alder, køn og personer med handicap 10.3 (10. Mindre ulighed) Der skal sikres lige muligheder og samfundsforårsaget uligheder skal reduceres, bl.a. ved at afskaffe diskriminerende love, politikker og skikke, og ved at fremme hensigtsmæssig lovgivning, politikker og foranstaltninger til at imødegå dette. 10.3.1 Andel af befolkningen, som har rapporteret, at de personligt har følt sig diskrimineret eller chikaneret inden for de foregående 12 måneder på grundlag af en forskelsbehandling, der er forbudt ifølge den internationale menneskerettighedslovgivning 16.b (16. Fred, retfærdighed og stærke institutioner) Ikke-diskriminerende love og politikker til støtte for en bæredygtig udvikling skal fremmes og håndhæves. 16.b.1 Andel af befolkning, der rapporterer at have følt sig diskrimineret eller forfulgt indenfor de seneste 12 måneder som følge af ulovlig diskrimination i henhold til de internationale menneskerettigheder 17.18 (17. Partnerskab for handling) Inden 2020, skal støtten til kapacitetsopbygning i udviklingslandene øges, herunder til de mindst udviklede lande og små østater under udvikling, for i væsentlig grad at øge tilgængeligheden af høj kvalitet, opdatereret og pålidelig data, der er sorteret efter indkomst, køn, alder, race, etnicitet, migrationsstatus, handicap, geografisk placering og andre relevante kendetegn i en national kontekst. «first previous 1 2 3 4 5 6 7 8 9 næste sidste» The Human Rights Guide to the SDGs is made by Institute for Human Rights in Denmark. The guide is provided as a free service under Creative Commons. Please report errors or missing elements to info@humanrights.dk. 17.18.1 Antal af videnskabelige- og/eller teknologiske samarbejdsaftaler og programmer mellem lande, opdelt efter type af samarbejde 17.18.2 Fastnet internet abonnementer pr. 100 indbyggere, opdelt på hastighed 17.18.3 Den samlede størrelse af godkendt finansiering til udviklingslande, der er afsat til at fremme udvikling, overførsel, udbredelse og spredning af miljømæssig fornuftige teknologier 10