Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og WMD.

Relaterede dokumenter
Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og JazzDanmark.

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Edition S..

RAMMEAFTALE. Rammeaftale for Storstrøms Kammerensemble. 1. Aftalens formål og grundlag

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Spot Festivalen.

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og ROSA Dansk Rock Samråd.

Væsentlige ændringer i aftalens forudsætninger, herunder dens økonomiske grundlag, kan give anledning til en genforhandling af aftalen.

Rammeaftale for det regionale spillested Det Musiske Hus for perioden

Rammeaftale for det regionale spillested Spillestedet Thy for perioden

Rammeaftale for det regionale spillested Studenterhuset for perioden

Statens tilskud ydes med hjemmel i 3 i musikloven (lovbekendtgørelse nr. 32 af 14. januar 2014).

Statens tilskud ydes med hjemmel i 3 i musikloven (lovbekendtgørelse nr. 32 af 14. januar 2014).

Rammeaftale for det regionale spillested Global/Jazzhouse for perioden

UDVIKLINGSAFTALE. Udviklingsaftale for Copenhagen Phil - hele Sjællands Symfoniorkester i Aftalens formål og grundlag

Rammeaftale om det regionale spillested Fermaten

Denne 4-rige rammeaftale er indget mellem Statens Kunstrds Musikudvalg og SNYK.

RAMMEAFTALE. 26. oktober Rammeaftale for Odense Symfoniorkester i Aftalens formål og grundlag

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Status og udviklingsmuligheder for JazzDanmark, ROSA og World Music Denmark

Rammeaftale om det regionale spillested Studenterhuset

Rammeaftale om det regionale spillested Godset

Rammeaftale om det regionale spillested Gimle

Rammeaftale om det regionale spillested Musikhuzet Bornholm

Rammeaftale om det regionale spillested Global Copenhagen

Rammeaftale om det regionale spillested Copenhagen JazzHouse

Rammeaftale om det regionale spillested Klaverfabrikken Live

Rammeaftale mellem Kunstrådets Musikudvalg og World Music Denmark (WMD) for perioden 1. januar 2009 til 31. december 2012

Rammeaftale om det regionale spillested Det Musiske Hus

Rammeaftale om det regionale spillested Radar

Rammeaftale om det regionale spillested Sønderborghus

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af World Music Denmarks virksomhed i

Rammeaftale om det regionale spillested Vega

INTERNATIONAL STØTTEGUIDE - MUSIK

Rammeaftale om det regionale spillested Train

Rammeaftale om det regionale spillested Stars

Rammeaftale om det regionale spillested Culture Box

Rammeaftale om det regionale spillested Fonden VoxHall

Rammeaftale om det regionale spillested Loppen

NYE TONER KULTURMINISTERIETS MUSIKHANDLINGSPLAN Vision

Rammeaftale om det regionale spillested Posten/Dexter

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Copenhagen Jazz Festival.

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

1. Aftalens formål og grundlag Denne aftale er indgået mellem Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik og Spot Festival.

Rammeaftale mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og SPOT Festivalen for perioden 1. januar 2010 til 31. december 2012

SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...

Ad. 2. og 3. Præsentation og dialog om Statens Kunstråds Musikudvalgs udspil for udpegningsperioden

Bestyrelsen har i oktober 2015 vedtaget budget for kalenderåret Budgettet ledsages af beskrivelse af forventninger samt uddybende bilag således:

Sådan søger du Det overraskende møde & alternative arenaer Puljen under KONTRAST

STRATEGI FOR RYTMISK MUSIK I AALBORG KOMMUNE. Forslag, udarbejdet marts 2018.

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Dansk Amatørmusik

Budget og forventninger for 2017

Indhold. Evalueringsrapport. Dansk deltagelse på Classical:NEXT maj Sammenfatning

STRATEGI FOR RYTMISK MUSIK I AALBORG KOMMUNE. Udarbejdet 2018.

EGNSTEATERAFTALE VEDR. HAMLETSCENEN

Statens tilskud ydes med hjemmel i 3 i musikloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 32 af 14. januar 2014.

Rammeaftale. September Den Hirschsprungske Samling

Der indgås 4-årige aftaler, dels mellem Københavns Kommune og Kulturministeriet og dels mellem Københavns Kommune og de enkelte teatre.

Resultatkontrakt for foreningen bag Forbrændingen

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Det Danske Suzuki Institut.

Egnsteateraftale vedr. Bornholms Teater

Bilag 1: Kulturaftalens bevillingsmæssige grundlag og vilkår Bilag 2: Vilkår for genforhandling, justering og opsigelse af kulturaftalen Bilag 3:

Formålet med rammeaftalen er at tilvejebringe et langsigtet og aftalt grundlag for Musikhuzet

Kulturforvaltningen Side 1 af 6. Behandling af 1. puljerunde for Kulturarrangementspuljen 2008 med ansøgningsfrist 1. oktober 2007

Rammeaftale for det regionale spillested Sønderborghus for perioden

Kære pladeselskaber, managements, bookingbureauer, kunstnere m.m.

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af MGK Sydjyllands virksomhed i

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af Dacapo Edition-S' virksomhed i

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af ROSA - Dansk Rock Samråds virksomhed i

file:///c:/adlib%20express/work/ t / t /91bb1f8c-cc

Egnsteateraftale mellem Hvidovre Kommune Hvidovrevej Hvidovre (i det følgende kaldet kommunen)

Forslag til folketingsbeslutning om at styrke den rytmiske musik

Egnsteateraftale for Black Box Theatre, Holstebro

Aftale om Det Kongelige Teater

REFERAT. Bente Dahl, Henrik Jansberg, Maria Frej, Henrik Marstal, Niels Rønsholdt og Søren B. Kristensen.

Strategi JazzDanmark Nybrogade Kbh K tlf

Egnsteateraftale vedr. Teatret OM

Marts Danmarks Kunstbibliotek

WOMEX Evalueringsrapport. Indhold. Sammenfatning

De kulturelle midler

Lokaludvalgenes puljer

Ansøgningsskema Mærk Næstved

Der er for aftaleperioden aftalt følgende økonomiske rammer for Kulturstyrelsen:

Egnsteateraftale

Egnsteateraftale vedr. Randers EgnsTeater

Scenekunst i København De små storbyteatre er en delmængde af offentligt støttede teatre i København. Samlet spænder de over:

Rammeaftale. December Slots- og Kulturstyrelsen

Tidsplan skal redegøre for igangsættelse, afslutning og de vigtigste aktiviteter.

REFERAT. Godkendt af udvalget den 5. november 2013.

BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder!

VISIONER DANSK LIVE 1

1. Økonomisk ramme Der er for aftaleperioden aftalt følgende økonomiske rammer for biblioteket:

DK som Nordens førende live-scene

Rammeaftale mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Concerto Copenhagen for perioden

Filmaftale

På baggrund af drøftelsen vil forvaltningen udarbejde en vision. Bilag: Notat: Formelle musikalske udviklingsveje januar 2017

Indstilling. Realisering af musikpolitiske initiativer. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice.

Først Gavin Brian skriver til

Kulturpulje

Nota Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder

Ansøgningsskema Mærk Næstved

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af MGK Sjællands virksomhed i

Samarbejdsaftale. for perioden mellem Svendborg Kommune og Svendborg Teater

Transkript:

Marts 2013 Rammeaftale 2013-2016 for WMD World Music Denmark 1. Aftalens formål og grundlag Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og WMD. WMD World Music Denmark er en selvejende institution, der modtager driftstilskud fra staten til at løse opgaver som genreorganisation for verdensmusik og beslægtede genrer. Der kan findes yderligere oplysninger om WMD på www.worldmusic.dk. 1.1. Aftalens formål m.v. Rammeaftalen er ikke en kontrakt i almindelig juridisk forstand. Aftalen har hjemmel i 9 i lov nr. 1531 af 21. december 2010 om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet. Formålet med rammeaftalen er at tilvejebringe et langsigtet og aftalt grundlag for WMDs strategi og økonomi, der hviler på det lovgrundlag og de politiske og økonomiske forudsætninger, der eksisterer på tidspunktet for aftalens indgåelse. Aftalen er en gensidig tilkendegivelse af de ønskede resultater af WMDs virksomhed i aftaleperioden. Statens tilskud ydes med hjemmel i 3 i musikloven (jf. lovbekendtgørelse nr. 184 af 3. januar 2008 af lov om musik). Med tilskuddet og aftalen vedkender staten sig sit overordnede kulturpolitiske ansvar for WMD som en kulturinstitution af national betydning. Aftalen har virkning fra den 1. januar 2013 og løber indtil 31. december 2016, hvor den ophører, med mindre andet aftales. I 2016 indledes drøftelser om en evt. ny rammeaftale fra 2017. Væsentlige ændringer i aftalens forudsætninger, herunder dens økonomiske grundlag, kan give anledning til en genforhandling af aftalen. Gældende lovgivning og hjemmelskrav, budget- og bevillingsregler, overenskomster mv. skal følges, med mindre der er tilvejebragt hjemmel til fravigelse. CVR-nr: 11 87 69 27

Side 2 1.2. Økonomisk grundlag WMDs virksomhed finansieres af offentlige driftstilskud, egenindtægter og eventuelt bidrag fra private fonde og sponsorer. Statens driftstilskud fastsættes af Statens Kunstråds Musikudvalg på baggrund af de årlige bevillingslove. Oversigten nedenfor omfatter de kendte indtægter i 2011, som de fremgår af institutionens årsrapport, og af de budgetterede indtægter i hvert af aftaleårene, oplyst i niveau 2013. Kr. 2011- niveau 2013-niveau 2011 2013 2014 2015 2016 Driftstilskud fra staten 1.945.769 2.040.985 2.040.985 2.040.985 2.040.985 Øvrige tilskud fra staten 31.600 0 0 0 0 Tilskud fra kommuner og regioner 0 0 0 0 0 Tilskud fra fonde 323.000 50.000 50.000 50.000 50.000 Sponsorindtægter 0 0 0 0 0 Egenindtægter 16.730 12.000 12.000 12.000 12.000 Finansielle indtægter 72 0 0 0 0 Nettoindtægter andre virksomhedsområder 0 0 0 0 0 Indtægter i alt 2.317.171 2.121.043 2.121.043 2.121.043 2.121.043 Egenkapital, ultimo 62.904 60.000 60.000 60.000 60.000 Driftstilskuddet ydes af Statens Kunstråds tilskudsbevilling på finansloven, konto 21.21.47.30. Musikformål. Tilskuddet forventes de følgende aftaleår opregnet med satsen for tilskudsbevillingen på finansloven. Hvis bevillingsområdet pålægges besparelser, kan Statens Kunstråds Musikudvalg uden varsel reducere tilskuddets størrelse. 2. Formål m.v. 2.1. Musikudvalgets formål og vision for WMD Kunstrådets Musikudvalg har besluttet følgende formål og vision for genreorganisationerne: Formål: Genreorganisationerne skal bidrage til at styrke og udvikle musiklivet i Danmark og dansk musik i udlandet. Dette sker gennem projektvirksomhed, netværksvirksomhed, rådgivning, formidling og tilskudsvirksomhed inden for de rytmiske musikgenrer og den nye kompositionsmusik. Vision: Genreorganisationerne skal være netværksbaserede, musikalske og dynamiske kraftcentre, som hver for sig og i fællesskab fremmer et rigt og mangfoldigt musikliv af høj kunstnerisk kvalitet. 2.2. WMDs mission og vision: WMD har formuleret følgende mission og vision for sin virksomhed i aftaleperioden: Mission World Music Denmark er den centrale, samlende genreorganisation for worldscenen i Danmark World Music Denmark sikrer de bedst mulige vilkår for worldscenen i Danmark World Music Denmark sikrer udbredelse, viden og kendskab til den danske worldscene World Music Denmark assisterer alle professionelle aktører på worldscenen i Danmark og dansk world i udlandet

Side 3 World Music Denmark er med til at skabe og forme den kunstpolitiske debat World Music Denmark er den selvfølgelige kontakt for udenlandske aktører, der ønsker viden, rådgivning og samarbejde om dansk verdensmusik og beslægtede genrer. Vision At styrke hele worldscenen på alle niveauer fra vækstlag til eksport ud over landets grænser, ved at skabe en bred vifte af aktiviteter, støttepuljer og rådgivning rettet mod både musikere og arrangører. World Music Denmark skal gennem formidling, kommunikation og publikumsudvikling, sikre de bedst mulige vilkår for worldscenen i Danmark. Her igennem skal worldscenens position og salgbarhed styrkes overfor bl.a. spillesteder, festivaler, samt i forhold til massemedierne. World Music Denmarks skal stå som den centrale, samlende genreorganisation, der gennem netværksbaserede initiativer fremstår som den naturlige samarbejdspartner for alle aktører på worldscenen, der ønsker at præsentere, promovere eller på anden måde støtte dansk world. WMD har som grundlag for denne rammeaftale udarbejdet en strategi, jf. bilag 1. Strategien, som løbende kan revideres, er tilgængelig på www.worldmusic.dk. 3. Opgaver og resultatmål for WMD Genreorganisationerne modtager driftstilskud til løsning af følgende fem opgaver (1) Projektvirksomhed, (2) Netværksvirksomhed, (3) Rådgivning, (4) Formidling og (5) Tilskudsvirksomhed. Med udgangspunkt i mission og vision og på grundlag af WMDs strategi er der aftalt nedenstående resultatmål for de fem opgaver: Opgave Projektvirksomhed Netværksvirksomhed Rådgivning Formidling Tilskudsvirksomhed Resultatmål Fremme en professionalisering af danske world-orkestre gennem sparring og coaching, der imødekommer de forskelligartede behov hos henholdsvis upcoming bands, etablerede bands, og bands der satser på en international karriere. Fremme omfanget og kvaliteten af eksporten af danske worldorkestre gennem talentudviklingsprojekter, ved at indgå i samarbejdsprojekter med andre genreområder og udenlandske samarbejdspartnere m.v. Fremme en professionalisering af vækstlaget på den danske world-scene. Fremme dannelsen af varige netværk og publikumsudvikling gennem samarbejde med aktører og organisationer på world-scenen i Danmark og i udlandet, samt med de øvrige genreorganisationer og andre kulturelle institutioner. Styrke musikeres og arrangørers professionelle virke i Danmark og i udlandet ved at tilbyde information og rådgivning, der afspejler stor faglig indsigt i world-scenen og alle world-genrerne. Styrke kendskabet til worldscenens kvaliteter gennem udformning af en samlet kommunikationsstrategi for World Music Denmark. Støtte og styrke professionelle world-musikeres virke i Danmark såvel som i udlandet. Støtte initiativer der har til formål at skabe varige netværk og publikumsudvikling. Støtte initiativer der sætter fokus på mødet mellem verdensmusikken og børn/unge.

Side 4 I tilknytning til strategi og mål har WMD opstillet en række nøgletal og indikatorer, som illustrerer den ønskede udvikling. Disse nøgletal, som ikke har karakter af resultatkrav, er vedlagt som bilag 3 og anvendes i øvrigt i den årlige resultatopfølgning. 4. Rapportering og tilsyn WMD er omfattet af Lov nr. 1531 af 21. december 2010 om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet samt Bekendtgørelse nr. 1701 af 21. december 2010 om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet. Der henvises desuden til Kulturstyrelsens til enhver tid gældende retningslinjer og vejledninger. 4.1. Evaluering Statens Kunstråds Musikudvalg gennemfører sammen med WMD en evaluering i 2015. Evalueringen gennemføres som et møde mellem repræsentanter fra Statens Kunstråds Musikudvalg og WMD. Til brug for mødet indsender WMD en midtvejsstatus, som gør rede for organisationens virksomhed de første to år af aftalen, status på målopfyldelsen og beskriver eventuelle ønsker om justering og nye udviklingsmuligheder de resterende to år af aftaleforløbet. Statens Kunstråds Musikudvalg udarbejder en kortfattet skriftlig evalueringsrapport, som indeholder en beskrivelse og vurdering af WMDs virksomhed. Rapporten kan inddrages i drøftelserne om en evt. ny rammeaftale fra 2017. 4.2. Åbenhed og gennemsigtighed WMD kommunikerer åbent om sit virke. Det betyder blandet andet, at følgende oplysninger skal gøres tilgængelige via internettet: Vedtægter Bestyrelsens sammensætning og virksomhedsoplysninger Rammeaftale med bilag Årsrapporter Tilskudsvirksomhed 4.3. Løbende dialog WMD har til enhver tid pligt til at underrette Kulturstyrelsen om forhold, der indebærer en væsentlig risiko for, at institutionen ikke vil kunne leve op til indgåede aftaler og forpligtelser, herunder forventninger og krav fastsat i nærværende rammeaftale. 4.4. Tilsyn Det offentlige tilsyn med WMD efter lov om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet varetages af Kulturstyrelsen, jf. bekendtgørelse nr. 1701 af 21. december 2010 om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet. På baggrund af institutionens årlige rapporteringer og midtvejsevalueringen følger parterne op på de aftalte faglige resultater.

Side 5 5. Underskrifter Den 11. marts 2013 For Statens Kunstråds Musikudvalg Erik Bach, formand Henrik Wenzel Andreasen, Kulturstyrelsen For WMD Maria Carelse, bestyrelsesformand Flemming Harrev, sekretariatsleder Bilag: 1. WMDs strategi for 2013-2016 2. Budget for 2013 3. Nøgletal og indikatorer

World Music Denmark STRATEGI 2013-2016 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1. Formål, mission og politiske målsætninger 2 Kapitel 2. Aktuelle muligheder og udfordringer...3 Den danske worldscene anno 2012 Målgruppeanalyse World som eksportvare World orkestre/komponister og andre kunstneriske sfærer Nuancering af autenticitetsbegrebet Ny musik, kulturmøde og nyskabelser på worldscenen Opsamling på worldscenens aktuelle udfordringer Kapitel 3. Vision.6 Overordnet vision for World Music Denmarks for 2013-2016 Kapitel 4. Opgaver og resultatmål 7 4.1. Projektvirksomhed 4.2. Netværksvirksomhed 4.3. Rådgivning 4.4. Formidling 4.5. Tilskudsvirksomhed Kapitel 5. Fokusområder og metoder...8 Model for de 8 fokusområder i World Music Denmarks strategi for 2013-2016 1. Styrkelse af worldscenen i Danmark 2. Styrkelse af kvalitet og kvantitet af danske world orkestre i udlandet 3. Styrket samarbejde mellem worldscenens aktører og deres omverden 4. Fortsat øget publikumsudvikling og fastholdelse af nye målgrupper 5. Styrkelse af WMD s kommunikations- og informations strategi og kanaler 6. Styrkelse af den danske worldscenes vækstlag 7. Styrkelse af World Music Denmarks organisation 8. Styrkelse af formidling af worldscenen i det offentlige rum

Kapitel 1. Formål, mission og politiske målsætninger World Music Denmark fungerer efter aftale med Statens Kunstråds Musikudvalg som landsdækkende genreorganisation for verdensmusik og beslægtede genrer i Danmark, i det følgende kaldet world. World Music Denmark bidrager til at styrke og udvikle worldscenen i Danmark og dansk world i udlandet, gennem projektvirksomhed, netværksvirksomhed, rådgivning, formidling og tilskudsvirksomhed. World Music Denmark er den centrale, samlende genreorganisation for worldscenen i Danmark World Music Denmark sikrer de bedst mulige vilkår for worldscenen i Danmark World Music Denmark sikrer udbredelse, viden og kendskab til den danske worldscene World Music Denmark assisterer alle professionelle aktører på worldscenen i Danmark og dansk world i udlandet World Music Denmark er med til at skabe og forme den kunstpolitiske debat World Music Denmark er den selvfølgelige kontakt for udenlandske aktører, der ønsker viden, rådgivning og samarbejde om dansk verdensmusik og beslægtede genrer Som genreorganisation for worldscenen i Danmark, støtter World Music Denmark musik, der tager udgangspunkt i en eller flere stilarter af ikke vestlig oprindelse. Dvs. musik der stammer fra verdensdele uden for Europa og Nordamerika. Genremæssigt omfatter det musik fra Afrika, Latinamerika og Caribien, samt musik fra Mellemøsten og Asien. Af historiske grunde støtter World Music Denmark også en række transnationale europæiske stilarter. Det gælder bl.a. klezmer, flamenco, gipsy/roma og andre musikformer fra Balkanlandene. Eftersom World Music Denmark er genreorganisation for worldscenen i bred forstand, vil organisationen kunne yde støtte til kunstnere og arrangører inden for alle worldscenens stilarter. Worldscenen er inde i en hastig udvikling i disse år med inspiration fra øvrige genrer i ind- og udland. Genreområdet world omfatter i forlængelse heraf en række stilarter, der kan have berøring med eller overlapper andre genrer som rock, elektronica, jazz, folk etc. World Music Denmark har som formål, at udbrede forståelsen for og kendskabet til, samt fremme udfoldelsesmulighederne for verdensmusik som har base i Danmark. Arbejdet omfatter en bred organisationsmæssig og musikpolitisk indsats samt flest mulige praktiske initiativer, hvor organisationen vil give musikerne kompetent vejledning og service. World Music Denmark vil desuden stå som initiativtager til nyskabende aktiviteter i forhold til karriere- og talentudvikling af musikere, samarbejde med spillesteder og festivaler, og vil herunder indgå innovativt med udspil til nye aktiviteter i forhold til massemedierne og for at skabe publikumsudvikling. Gennem sin virksomhed ønsker World Music Denmark også at stå som den centrale, samlende midtpunkt for alle aktører på worldscenen samt alle andre, der ønsker at præsentere, promovere eller på anden måde støtte dansk world. Der arbejdes altid ud fra et kriterium om at præsentere eller støtte projekter af høj kunstnerisk kvalitet. Dette gælder både de projekter, der gennemføres i Danmark og i udlandet. Kun ved at lægge vægt på det bedste inden for hver stilart, skabes en optimal promovering af hovedgenren. Dette betyder ikke, at det er muligt at støtte alt, der har kvalitet, World Music Denmarks strategi 2013-2016 2

men at det, der støttes, altid udtrykker kunstnerisk kvalitet. World Music Denmark er genreorganisation for de professionelle aktører på worldscenen og for worldområdets vækstlag med professionelt potentiale. World Music Denmark vil af omverdenen gerne opfattes som: En samarbejdspartner med stor faglig indsigt i alle world genrerne. En pålidelig og transparent organisation med en klart defineret politik og et klart defineret grundlag. En dynamisk og innovativ organisation, der udover de langsigtede projekter også er i stand til at etablere ad hoc løsninger, når spontane behov eller problemstillinger opstår. Den naturlige samarbejdspartner for alle aktører verdensmusikmiljøet i Danmark og de forskellige aktører, der har interesse for genreområdet. En professionel organisation med velfungerende sekretariat og bestyrelse. Kapitel 2. Aktuelle muligheder og udfordringer Den danske worldscene anno 2012 Den danske worldscene er i disse år i en rivende udvikling, både hvad angår kunstnerisk kvalitet og kommerciel kvantitet. World-genrerne er gennem de seneste år blomstret bredt frem over hele musikbranchen, både i undergrunds- og klub-miljøerne og på mainstreamscenen. De forskellige worldgenrer har generelt fået et mere hipt image hos et stadigt mere nysgerrigt dansk publikum, der ikke er så genreloyale som tidligere. Der har gennem de seneste år også været en stor vækst i udbredelse i kendskabet til verdensmusikgenrerne i Danmark, hvilket kan ses i sammenhæng med dels at den internationale verdensmusikmesse og -festival WOMEX har været i Danmark gennem de sidste 3 år, dels at flere world musikere og world orkestre er begyndt at indgå aktivt i det offentlige rum i form af optrædener på både landsdækkende Tv-programmer og på små og store festivaler. Orkestrene fra enkelte genrer (primært reggae/dancehall, balkan/klezmer og afro-beat- og caribisk inspirerede orkestre) er endda begyndt at blive spillet på de større danske radiokanaler, i takt med at de som en ny tendens bliver signet på større pladeselskaber. Selve begrebet verdensmusik, som dækker over en bred skare af musikgenrer, har tidligere haft en udfordring i forhold til at få gennemslagskraft overfor de mere enslydende genreområder så som jazz, pop og rock. I dag - mens vores omverden bliver stadigt mere globaliseret - har begrebet world imidlertid fået fodfæste, som fællesbetegnelse for en open-minded og legesyg musikscene, hvor musikere og komponister lader sig inspirere af musikgenrer fra hele verden, og ikke er bange for at lave deres helt egne kombinationer af musik, eller for at lade sig inspirere af hinanden. Som følge heraf er selve antallet af musikere og orkestre, der spiller musik i en eller flere worldgenrer, samt af festivaler og spillesteder i både ind- og udland, der booker danske og udenlandske worldorkestre, også steget radikalt gennem de seneste år. World Music Denmarks strategi 2013-2016 3

I 2012 var World Music Denmark i kontakt med mere end 800 herboende world musikere, fordelt på mere end 250 forskellige dansk-baserede orkestre. Forventningen er, jf. nøgletallene, at antallet af orkestre og musikere på worldområdet vil stige med min. 40 % gennem den næste 4-årige periode, svarende til udviklingen i den forudgående periode. Målgruppeanalyse Worldscenen er gennem de seneste år i stadigt større grad blevet et genreområde, der henvender sig til et uhyre bredt felt målgruppemæssigt på såvel udøver- som modtagersiden. Danske festivaler i alle genrer er derfor også begyndt at booke world orkestre. Det gælder en bred vifte af festivaler fra folkemusikfestivaler som Tønder Festival og Skagen Festival, til elektroniske ungdomsmindede festivaler som STRØM og Distortion, til de større festivaler så som Skanderborg og ikke mindst i stadigt større grad Roskilde Festivalen, hvor de sidste års programmer talte omkring 30-40 % world navne fra ind- og udland. Det danske musikliv, der igennem mange år har været primært optaget af amerikanske og engelske musikstrømninger, har pludselig fået øjnene op for resten af verdens musikstilarter. Som følge heraf har flere af world genrerne for alvor slået igennem på mainstreamscenen i løbet af de sidste 3-4 år. Både med afrobeat/caribisk (f.eks. The Eclectic Moniker, BliGlad, Karen Mukupa) og reggae/dancehall (f.eks. EaggerStunn, Raske Penge, Von Dü, Wafande, Lil Kaka) og i klubmiljøet, hvor der er dukket mange nye DJ- og livenavne op, ikke mindst i balkan/klezmer-genren (f.eks. Tako Lako, Mames Babegenush, Klezmofobia, Bjonko & Copenhagen Chalgija). Gennem de seneste år er der en del helt nye områder i Danmark, der har taget world genrerne til sig. F.eks. i Nordjylland og i Vestjylland, er helt nye initiativer opstået og world er blevet sat på landkortet i folks bevidsthed. Samtidig tiltrækker worldscenen også fortsat et ældre og meget trofast publikum i 30års-alderen og op efter. Der er dog i høj grad brug for støtte til både orkestrene og arrangørerne på worldområdet. For det kan fortsat bedre betale sig økonomisk for bookerne at booke mainstream pop/rock orkestre i den rene form og i disse år, hvor musikbranchen generelt er presset økonomisk, tager bookerne ofte det sikre valg i forhold til booking. Der er derfor fortsat stort behov for at, der støttes op om efterspørgslen på musik i world genrerne. World som eksportvare Igennem de seneste år er det også blevet tydeligt, at danske world orkestre i høj grad er en god eksportvare. I 2010 var det world orkestre der lå på både 1. og 7. pladsen på KODAs lister over de mest udenlandsturnerende danske orkestre igennem 2009. Flere og flere danske world orkestre har succes med deres musik udover landets grænser og flere af dem har lange turnéer, spillejobs på små og store festivaler og orkestrene lukker herudover store kontrakter med internationale samarbejdspartnere i forhold til både pladeudgivelse, distribution og booking/management. Endelig har flere danske world orkestre gennem de seneste år oplevet at ligge øverst på hitlisterne i udlandet, f.eks. Columbia, Dubai og Vestafrika. Den store internationale verdensmusikmesse og -festival WOMEX, som blev afholdt i Danmark fra 2009-2011, har også været en stor succes for mange danske orkestre. Både DMF København, Folkemusikkens Fælles Sekretariat og World Music Denmark satte mange showcases op med danske orkestre i forbindelse med WOMEX, som sammen med repræsentationen af en stor mængde danske orkestre i det danske standområde på Womex, har ført til mange kontrakter med kommercielle samarbejdspartnere, samt turnerækker i nye territorier. World Music Denmarks strategi 2013-2016 4

Womex er den vigtigste internationale messe og udstillingsvindue for dansk world i orkestrenes løbende netværksarbejde i udlandet. I oktober 2011 spillede Fatma Zidan & Band en showcase på Womex i Thessaloniki. Orkestrets havde på forhånd kontaktet 30 udenlandske festivaler, 20 bookingbureauer og 20 spillesteder. Det lykkedes at holde personlige møde på messen med 10 kontakter og der blev lavet 5 interviews til forskellige radiostationer. Efterfølgende er der blevet fulgt op på alle kontakter og 3 måneder efter showcasen arbejdes der konkret med aftaler om job på 3 festivaler i Sverige og 2 i Canada. Tallene illustrerer, at det kræver en stor og vedvarende målbevidst indsats fra orkestret selv, at omsætte efterspørgslen efter dansk world til en reel karrieremæssig gevinst for det enkelte orkester, såvel som rådgivning og økonomisk støtte til dannelse af varige internationale netværk. World orkestre/komponister og andre kunstneriske sfærer En anden tendens, som er blevet tydelig de seneste år er, at der ligger mange muligheder for at skabe publikumsudvikling og nye afsætningsmuligheder for verdensmusikerne ved at samarbejde med danse-, teater- og filmmiljøerne. Herudover giver det i høj grad mening, at samarbejde med andre smalle genrer så som jazz og folkemusik og sammen brande og sætte fokus på ikke-mainstream-musik af høj kvalitet. Nuancering af autenticitetsbegrebet De kulturradikale 1 gjorde tilbage i 1930 erne op med opfattelsen om den sorte mand, der var født med en særlig rytme i kroppen. Herved opløstes også den noget forstokkede grundholdning om musik som værende en medfødt evne, og synet på evnen til at spille forskellige musikgenrer, som noget der kun kan tilegnes i bestemte geografiske dele af verden. Det eneste forhold, som stadig står tilbage, som et krav hos både publikum, bookere og musikerne selv, er ønsket om autenticitet eller en fornemmelse af noget ægte. I forhold til world orkestrene gælder autenticitetskravet både inden for visse genrer, f.eks. ofte i forhold til salsa og tango, om at være tro mod den musiktradition, som ligger til grund for de forskellige stilarter. Men blandt de mest kvalitetsbevidste bookere, musikere og publikummer ses herudover en tendens til at sætte fokus på, at autenticiteten også indfries i besætningen af musikere. I mange af worldgenrerne er der - udover standard besætningen med bas, trommer, guitar, piano og vokal - en tradition for, at benytte både blæsere, kor, diverse strengeinstrumenter med forskellig geografisk og etnisk oprindelse og perkussion m.m. Derfor kan den ægte eller autentiske oplevelse med et world orkester blive en dyrere oplevelse end de fleste pop/rock bands og der ses en tendens til at størrelsen af orkestret og ikke kvaliteten af musikken eller den oplevelse den kan tilvejebringe, er grunden til at musikken til tider ikke bookes. World Music Denmark ser derfor en stor udfordring i at sikre kulturel mangfoldighed ved at arbejde for at også store orkestersammensætninger får deres gang på de danske musikscener, således at autenticitet, mangfoldighed og musikalsk udfordring forbliver fokus i det danske musikliv. Ny musik, kulturmøde og nyskabelser på worldscenen I og med at world genrerne i Danmark spilles primært af herboende musikere midt i en nordeuropæisk kultur, er det kendetegnende for en større del af musikken på worldscenen, at elementer fra flere forskellige musiktraditioner fusioneres, hvorved der opstår nye 1 Blandt andre Bernhard Christensen og Astrid Gøssel. World Music Denmarks strategi 2013-2016 5

musikalske udtryk. I både ind- og udland er der i dag stor interesse for netop disse kulturmøder, som opstår igennem musikken, når world-genrerne spilles midt i en nordeuropæisk kultur. Opsamling på worldscenens aktuelle udfordringer I ovenstående er worldscenens aktuelle situation beskrevet. Til trods for en generelt meget positiv udvikling i kvantitet og kvalitet på worldscenen, er der fortsat et stort uudnyttet potentiale, store udfordringer og mange udviklingsmuligheder. Orkestrene kæmper fortsat deres vej igennem en kultur, der er primært mainstream-orienteret og en musikbranche, som er nødsaget til at lade sig diktere af markedskræfterne og som derfor som oftest har deres primære fokus på kommercialitet og økonomi, frem for på kunstnerisk kvalitet. Der er derfor for musikerne på worldscenen fortsat mange udfordringer forbundet med at skaffe nok spillejobs, at få mediebevågenhed og at finde kommercielle samarbejdspartnere i ind- og udland. Som organisation for et genreområde, der overordnet set har mere fokus på kunst og kultur end kommercialitet, ligger der derfor fortsat en stor opgave i, at hjælpe med at sørge for mangfoldighed og kvalitet på den danske musikscene. I selve den positive udvikling ligger også en udfordring og en opgave. World Music Denmark ønsker at være genreorganisation og samarbejdspartner for hele genreområdet. Dette er en udfordring, når man har at gøre med et så bredt felt af musikmiljøer og -kulturer, fordelt over 12 vidt forskellige undergenrer, der har ligeså differentierede publikumsmiljøer, der spænder fra helt unge til voksne i alle aldre, og som i nogle tilfælde appellerer til et bredt poporienteret publikum og i andre til et snævert. Dette set i sammenhæng med de økonomiske vilkår som orkestrene fortsat har som konsekvens af at spille smal eller ikke-mainstream musik og en ringe mediebevågenhed, stiller World Music Denmark over for store udfordringer i den kommende kontraktperiode. Kapitel 3. Vision En af de største udfordringer, der forbundet med at arbejde for en fortsat positiv udvikling på worldscenen er det forhold, at der er tale om et genreområde, der dækker over en bred skare af forskellige musikmiljøer og dertilhørende publikummer. World Music Denmark anser det derfor for væsentligt, at organisationen i den kommende kontraktperiode i endnu højere grad end tidligere, arbejder mod at have en bred vifte af forskelligartede tilbud, med det formål at tilgodese hele områdets behov. Nogle aktiviteter bør derfor fremadrettet være eksportorienterede, nogle skal rettes mod at få kendskabet til og interessen for worldgenrerne bredere ud i provinsen i Danmark, nogle rettes mod bedre vilkår for de store orkestre på worldscenen, andre aktiviteter skal rettes imod en stadigt bedre imageprofilering af den danske worldscene, for at gøre op mod de fordomme som alle dage har eksisteret omkring diverse smalle genrer. Nogle projekter skal rettes mod de orkestre, der har mulighed for at blive en del af mainstreamscenen, mens andre rettes imod undergrunden, hvor der kræves en anden type hype, inden fra selve miljøet, for at slå igennem. World Music Denmark vil også have projekter rettet mod en bredere kommunikation med hele genreområdet og et fokus på at samle miljøerne på worldscenen, for at skabe varige netværk på tværs og herigennem publikumsudvikling, samt på skabelsen af nye platforme for world musikerne, f.eks. ved at samarbejde med andre kunstarter og genreområder. Endelig vil information om den høje kvalitet på den danske worldscene være et centralt fokus i den kommende periode. World Music Denmarks strategi 2013-2016 6

Overordnet vision for World Music Denmarks for 2013-2016 At styrke hele worldscenen på alle niveauer fra vækstlag til eksport ud over landets grænser, ved at skabe en bred vifte af aktiviteter, støttepuljer og rådgivning rettet mod både musikere og arrangører. World Music Denmark skal gennem formidling, kommunikation og publikumsudvikling, sikre de bedst mulige vilkår for worldscenen i Danmark. Her igennem skal worldscenens position og salgbarhed styrkes overfor bl.a. spillesteder, festivaler, samt i forhold til massemedierne. World Music Denmarks skal stå som den centrale, samlende genreorganisation, der gennem netværksbaserede initiativer fremstår som den naturlige samarbejdspartner for alle aktører på worldscenen, der ønsker at præsentere, promovere eller på anden måde støtte dansk world. Kapitel 4. Opgaver og resultatmål World Music Denmark har fem opgaver, (1) Projektvirksomhed, (2) Netværksvirksomhed, (3) Rådgivning, (4) Formidling og (5) Tilskudsvirksomhed. På grundlag af World Music Denmarks strategi vil der blive arbejdet med realiseringen af følgende resultatmål inden for de fem opgaver: 4.1. Projektvirksomhed Resultatmål 4.1.1. Fremme en professionalisering af danske world orkestre gennem sparring og coaching der imødekommer de forskelligartede behov, hos henholdsvis upcoming bands, etablerede bands, og bands der satser på en international karriere. 4.1.2. Fremme omfanget og kvaliteten af eksporten af danske world orkestre, gennem talentudviklingsprojekter, ved at indgå i samarbejdsprojekter med andre genreområder og udenlandske samarbejdspartnere m.v. 4.1.3. Fremme en professionalisering af vækstlaget på den danske worldscene 4.2. Netværksvirksomhed Resultatmål 4.2.1. Fremme dannelsen af varige netværk og publikumsudvikling gennem samarbejde med aktører og organisationer på worldscenen i Danmark og i udlandet, samt med de øvrige genreorganisationer og andre kulturelle institutioner. 4.3. Rådgivning Resultatmål 4.3.1. Styrke musikeres og arrangørers professionelle virke i Danmark og i udlandet ved at tilbyde information og rådgivning, der afspejler stor faglig indsigt i worldscenen og alle world genrerne. 4.4. Formidling Resultatmål 4.4.1. Styrke kendskabet til worldscenens kvaliteter gennem udformning af en samlet kommunikationsstrategi for World Music Denmark. 4.5. Tilskudsvirksomhed Resultatmål 4.5.1. Støtte og styrke professionelle world musikeres virke i Danmark såvel som i udlandet. 4.5.2. Støtte initiativer der har til formål at skabe varige netværk og publikumsudvikling. 4.5.3. Støtte initiativer der sætter fokus på mødet mellem verdensmusikken og børn/unge. World Music Denmarks strategi 2013-2016 7

Kapitel 5. Fokusområder og metoder I det følgende afsnit er ovenstående resultatmål samlet i 8 overordnede fokusområder. De 8 fokusområder danner tilsammen rammen om World Music Denmark s strategi for den kommende kontraktperiode. Under hvert fokusområde beskrives kort med hvilke metoder World Music Denmark s resultatmål søges løst. Model for de 8 fokusområder i World Music Denmarks strategi for 2013-2016: Modellen nedenfor giver et overblik over sammenhængen mellem World Music Denmark s resultatmål og strategier/fokusområder. De 8 fokusområder og plan for metodevalg beskrives uddybende nedenfor i ikke-prioriteret rækkefølge. 8. Styrkelse af formidling af worldscenen i det offentlige rum Formål: At løse resultatmålet 4.1.4 1. Styrkelse af worldscenen i Danmark. Formål: At løse resultatmålene 4.1.1, 4.3.1. og 4.5.1 2. Styrkelse af kvalitet og kvantitet af danske world orkestre i udlandet. Formål: At løse resultatmålene 4.1.2, 4.3.1 og 4.5.2. 7. Styrkelse af WMD s organisation Formål: At løse resultatmålene 4.1., 4.2., 4.3., 4.4., 4.5. Hvert af de 8 foki har til formål at løse 1-3 af WMD s resultatmål. 3. Styrket samarbejde mellem worldscenens aktører og deres omverden. Formål: At løse resultatmålet 3.2. 6. Styrkelse af den danske worldscenes vækstlag Formål: At løse resultatmålene 4.1.3, 4.3.1, 4.5.3 5. Styrkelse af WMD s kommunikations- og informationsstrategi og -kanaler Formål: At løse resultatmålene 4.4.1. 4. Fortsat øget publikums-udvikling og fastholdelse af nye målgrupper Formål: At løse resultatmålet 4.2.1 1. Styrkelse af worldscenen i Danmark Kombinationen af, at mange orkestre gennem de seneste år har fået nye internationale jobmuligheder, åbenheden fra andre kunstneriske miljøer, samt det at det danske publikum og derved også de danske spillesteder og festivaler i langt højere grad end tidligere er tunet World Music Denmarks strategi 2013-2016 8

ind på world genrerne, giver World Music Denmark som genreorganisation en stor forpligtelse og opgave i den kommende 4-årige aftaleperiode. Vi ser det som vores vigtigste opgave, at sørge for, at støtte aktivt op om denne positive udvikling og at iværksætte nye projekter, der kan støtte positivt op om og formidle denne udvikling, samt ved at sørge for at kvaliteten følger med kvantiteten hos de danske orkestre. World Music Denmark anser det desuden som en forudsætning for en succesfuld musikeksport, at der til stadighed eksisterer en stærk og innovativ hjemmescene. Uden kompetente musikere, der har gode muligheder for at optræde professionelt i Danmark, vil der i fremtiden ikke være noget at eksportere. Styrkelsen af worldscenens udbredelse på de danske spillesteder, inddragelse af nyt publikum, styrkelsen af mulighederne for vækstlaget samt en indsats for en større geografisk spredning af genren, vil derfor være indsatsområder i årene fremover. Endvidere vil World Music Danmark fortsat have genreområdets bedste karriereudviklings- og efteruddannelsestilbud til musikere, samt arbejde mod en professionalisering af resten af worldscenens aktører. 2. Styrkelse af kvalitet og kvantitet af danske world orkestre i udlandet Når musikeksporten og det internationale arbejde prioriteres højt, skyldes det den meget store mængde af kompetente danske musikere, der har et niveau, hvor de er klar til, eller allerede er i gang med, en international karriere. Det vil derfor også i de kommende år være en klar prioritering at få skabt gode afsætningsmuligheder for dansk world i udlandet. Herunder at få etableret nye netværk i områder som for eksempel Tyskland, som anses for at være Europas dør mod Skandinavien og at benytte de muligheder der ligger i fortsat at have en dansk stand under den internationale WOMEX messe. World Music Denmark ønsker at tage initiativet til nye aktiviteter, der fremmer orkestrenes karriereudvikling med henblik på at forbedre deres eksponering og markedsføring i udlandet. Mange af de orkestre World Music Denmark har støttet f.eks. igennem talent- og karriereudviklingsprogrammer på forskellige niveauer, får et kraftigt og vigtigt skub i deres karriere efterfølgende, f.eks. mod jobs på de helt store festivaler i Danmark eller i udlandet, udgivelse af musik og aftaler med kommercielle samarbejdspartnere i udlandet. For at fortsætte og videreudvikle de gode erfaringer med eksportorienteret karriereudvikling for orkestre og samtidig støtte op om den store interesse i udlandet for danske world orkestre, ser World Music Denmark det som en vigtig opgave at lave en pendant til de eksportprogrammer pop- og rockscenen har i mange år haft igennem Music Export Denmark og folkemusikken gennem Danish Roots. World Music Denmark lancerer derfor bl.a. fra 2013 i samarbejde med JazzDanmark et større eksportprojekt ved navn Danish Vibes, hvor fokus er på at eksportere dansk kvalitetsnichemusik. 3. Styrket samarbejde mellem worldscenens aktører og deres omverden World Music Denmark samarbejder med en række andre organisationer og institutioner, der også arbejder politisk med de danske musikeres vilkår. I første række er det de andre genreorganisationer og de musikfaglige organisationer DMF, DAF, DJBFA, DPA og KODA. Men også pladebranchens organisationer IFPI og Kopifon. World Music Denmark ønsker i den kommende 4-årige periode at skabe øget dialog og samarbejde med de andre genreområder og musikmiljøer, samt med musikbranchens institutioner og organisationer i bred forstand med henblik på at styrke worldområdets position i musikbranchen. World Music Denmarks strategi 2013-2016 9

Et fokusområde i den kommende periode vil også være samarbejde med andre kunstformer, såsom dans, film, billedkunst, litteratur og design, samt nye partnerskaber med erhvervslivet. Eksempler på konkrete nye samarbejdsprojekter som påbegyndes fra 2013: Filmmusik-projekt i samarbejde med Filminstituttet, KODA, JazzDanmark, Instruktørforeningen og Folkemusikken Press-kit i samarbejde med JazzDanmark Danish Vibes i samarbejde med JazzDanmark og Heart-Link Management Nordisk showcases på WOMEX i samarbejde med eksport-organisationer i de andre nordiske lande Samarbejder mellem worldscenen og erhvervslivet Danish Vibes på SPOT i samarbejde med JazzDanmark og SPOT Festival Opsøgende arbejde og publikumsudvikling i samarbejde med CPH World Music Festival Deltagelse på Bremen messe I samarbejde med JazzDanmark World-workshop-samarbejde med Strøm Festival World-crossover-samarbejde med Distortion Festival World-workshopsamarbejde med Ohoi World-crossover-samarbejde med Wundergrund og SNYK Samarbejder med andre kunstformer, bl.a. film, dans, litteratur m.v. 4. Fortsat øget publikumsudvikling og fastholdelse af nye målgrupper En af de vigtigste opgaver er, at følge med den positive udvikling, der er sket i forhold til udbredelsen af worldgenrerne både på mainstream-scenen og på klubber, spillesteder og festivaler. I denne forbindelse, skal der holdes en tæt kontakt og dialog med de enkelte genrers musikmiljøer, for herigennem at sørge for, at det er den højeste kvalitet fra worldscenen, der præsenteres og at de navne som dukker op på mainstreamscenen ikke bliver døgnfluer, men at interessen bevares. I dag ses bredt i musikbranchen en tendens til at folk ikke er så genre-loyale som de var engang. Folk går ikke op i hvilke musikgenrer, der passer ind som markører for deres identitet, men går i højere grad op i hvad de synes er god musik. De elektroniske mediers muliggørelse af single-download har også skabt en tendens til at folk efter et nummer med Beatles, hører et klassisk stykke og derefter cubansk reggaeton eller den nyeste single fra en kunstner på reggae-scenen. Denne tendens ønsker World Music Denmark at udnytte, ved at arbejde målrettet for publikumsudvikling både ud i provinsen og i de mange undergrundsmiljøer, herunder med fokus på bl.a. at ungdommen, som er musikkens fremtidige indtægtskilde, for alvor tager genrerne til sig. Til dette formål vil World Music Denmark bl.a. benytte lokale samarbejdspartnere der kan være med til at åbne dørene for de nye målgrupper. 5. Styrkelse af World Music Denmarks kommunikations- og informations strategi og kanaler World Music Denmark ønsker at være en central organisation bredt blandt worldmiljøets undergenrer og aktører. World Music Denmark ønsker i den kommende kontraktperiode at sætte særligt fokus på kontinuerligt opsøgende arbejde og kommunikation med alle aktører inkl. musikere og arrangører fra alle worldscenens musikmiljøer i hele Danmark. World Music Denmarks strategi 2013-2016 10

I denne forbindelse vil World Music Denmark også udarbejde og gennemføre en tydelig kommunikationsstrategi, bl.a. gennem design af en ny hjemmeside for organisationen, forbedring af nyhedsbrev og optræden på diverse sociale medieplatforme. 6. Styrkelse af den danske worldscenes vækstlag World Music Denmark ønsker at støtte vækstlaget og nyt talent på worldscenen i Danmark. World Music Denmarks metodiske tilgang til styrkelse af vækstlaget vil i den kommende periode være fokuseret primært omkring professionalisering og talentudvikling. 7. Styrkelse af World Music Denmarks organisation World Music Denmark ønsker at være en dynamisk, professionel og innovation organisation. World Music Denmark ønsker derfor i den kommende 4-årige kontraktperiode, at udvikle sine arbejdsmetoder i sekretariat og bestyrelse, bl.a. gennem strategi-visionsseminarer og temamøder for bestyrelse og ansatte, samt ved at sætte fokus på en optimering af organisationsstrukturen og på de interne forretningsgange på sekretariatet, mellem sekretariat og bestyrelse og internt i bestyrelsen. 8. Styrkelse af formidling af worldscenen i det offentlige rum World Music Denmark ønsker i den kommende kontraktperiode at arbejde mod en styrkelse af formidlingen af dansk world og worldscenens kvaliteter i det offentlige rum. Dette vil bl.a. ske ved at støtte op om initiativer, der medvirker til at skabe en professionel journalistisk formidling af en eller flere worldgenrer eller af worldscenen samlet set, gennem f.eks. websites, sociale medier, streaming, radio, TV, artikler m.v. World Music Denmarks strategi 2013-2016 11

World Music Denmark s tilskudsvirksomhed INDLAND Musikere 1. Markedsføring: Video + PR materiale 2. Ekstern sparring: efteruddannelse + præproduktion Arrangører 3. Provinsprojekter (projektstøtte til publikumsudvikling) 4. Festivaler UDLAND Musikere 5. Showcase 6. PR fremstød 7. Kontraktforhandlinger og netværksmøder 8. Konsulentordning 9. International transportstøtte ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- INDLAND - MUSIKERE Projektnavn 1. MARKEDSFØRING - VIDEO OG PR-MATERIALE Type Tilskudsvirksomhed (og evt. projektvirksomhed, hvis vi skal indgå i video-projektet) Målgruppe Musikere / orkestre Formål/målsætning/forventet effekt En professionalisering af musikerne på markedsføringsområdet, ved at støtte dem til at få professionelt præsentationsmateriale i form af video, website, plakater og pressemeddelelse. Tilskudskriterier 1. Ansøgningen skal indeholde et budget for alle udgiftsposter for den planlagte markedsføringsaktivitet. Det anbefales, at man ved hæfter en mp3-fil med et musikeksempel. 2. Dokumentation for afholdte udgifter skal indsendes senest 3 måneder efter at støtten er blevet bevilget. Hvis det ikke sker, bortfalder tilsagnet om støtte automatisk. 3. Ansøgningen skal indsendes inden den planlagte aktivitet finder sted. Evt. krav til medfinansiering og / eller udenlandsk pull-effekt Markedsføringsstøtte gives som rammebeløb med minimum 50% egenfinansiering. Forventet antal støttede projekter Ca. 10 pr. år

Projektnavn 2. EKSTERN SPARRING EFTERUDDANNELSE OG PRÆPRODUKTION Type Tilskudsvirksomhed (og evt. projektvirksomhed, hvis vi skal indgå i præproduktions-coaching) Målgruppe Musikere / orkestre Formål/målsætning/forventet effekt Professionalisering og udvikling gennem ekstern sparring fra en konsulent/banddokter/producer/ musiker eller lignende, som kan komme ind med friske ører og give bandet udefrakommende input, som udvikler og/ellers professionaliserer bandet yderligere. Tilskudskriterier 1. Orkestrene skal selv kontakte den pågældende musiker/instruktør/lærer og herefter ansøge til et konkret coaching formål. 2. Orkestret skal sammensætte et budget (inkl. transport, hotel & diæter etc.) og skrive en motiveret begrundelse for hvorfor der ønskes coaching. 3. Ansøgningen skal indsendes inden undervisningen forventes afholdt. Evt. krav til medfinansiering og / eller udenlandsk pull-effekt Orkestrene skal selv betale minimum 20 % af coachens honorar. Forventet antal støttede projekter 15 pr. år INDLAND - ARRANGØRER Projektnavn 3. PROJEKTSTØTTE TIL PUBLIKUMSUDVIDENDE WORLD ARRANGEMENTER Type Tilskudsvirksomhed og projektvirksomhed Målgruppe Arrangører i provinsen (udenfor København, Frederiksberg og Århus kommune) Formål/målsætning/forventet effekt Publikumsudvikling på worldscenen og at få flere arrangører og spillesteder til at præsentere verdensmusik og at få dem til at tænke kreativt i forhold til publikumsudvikling. Tilskudskriterier At en eller flere koncerter præsenteres på utraditionel vis, eksempelvis i form af nye former for målrettet markedsføring overfor nye målgrupper, eller ved at inddrage flere kunstformer i arrangementet, f.eks. dans, foredrag, billedkunst, mad m.v. Evt. krav til medfinansiering og / eller udenlandsk pull-effekt Det er et krav at arrangørerne selv forestår udgifter til tariffer til alle medvirkende musikere. Forventet antal støttede projekter 5-10 pr. år

Projektnavn 4. AKTIVITETSSTØTTE FESTIVALER OG SÆRLIGE WORLD ARRANGEMENTER Type Tilskudsvirksomhed Målgruppe Arrangører og mindre festivaler Formål/målsætning/forventet effekt At få arrangører og spillesteder til at arbejde mod at eksponere, fremme og skabe publikumsudvikling på worldscenen. Tilskudskriterier 1. At der er et væsentligt indslag af dansk verdensmusik. 2. Alle støttede koncerter skal være almindelig balforretninger med offentlig adgang, hvor der tages entré. (Der gives ikke støtte til udenlandske orkestres turnevirksomhed i Danmark). Evt. krav til medfinansiering og / eller udenlandsk pull-effekt Det er et krav at der gives tariffer til alle medvirkende musikere og at arrangøren selv forestår alle udgifter hertil. Forventet antal støttede projekter 5-8 pr. år UDLAND - MUSIKERE Projektnavn 5. SHOWCASE Type Tilskudsvirksomhed Målgruppe Musikere / orkestre Formål/målsætning/forventet effekt At styrke orkestres eller solisters internationale netværksopbygning og jobmuligheder i form af showcasekoncerter i udlandet, der er specifikt målrettet mod udenlandske festivaler, plade- og publishingselskaber, booking bureauer, musikjournalister og radiomedarbejdere. Tilskudskriterier Ansøgningen skal indeholde en beskrivelse af det konkrete karrieremål og egne succeskriterier for showcasen og gøre rede for de udenlandske samarbejdspartneres indsats. Ansøgningen skal desuden vedlægges en aktivitets- og tidsplan for markedsføring af showcasen inden koncerten. Evt. krav til medfinansiering og / eller udenlandsk pull-effekt Der stilles krav om de udenlandske samarbejdspartneres aktive medvirken og et eventuelt økonomisk bidrag. Der gives kun tilskud til musikernes rejse- og opholdsudgifter. Forventet antal støttede projekter 2-4 pr. år

Projektnavn 6. PR FREMSTØD Type Tilskudsvirksomhed Målgruppe Musikere / orkestre Formål/målsætning/forventet effekt At styrke markedsføringen af danske orkestre eller solister i udlandet i form af interviews såvel som omtale på radiostationer, trykte og digitale medier. F.eks. i forbindelse med plade-release eller som indledning til en turné. Tilskudskriterier Ansøgningen skal vedlægges en detaljeret plan over, hvem der er planlagt møder med. Evt. krav til medfinansiering og / eller udenlandsk pull-effekt Der stilles krav om de udenlandske samarbejdspartneres aktive medvirken og inddragelse af deres lokale netværk, samt tilrettelæggelse af en mødeplan og et eventuelt økonomisk bidrag. Der gives kun tilskud til musikernes rejse og opholdsudgifter. Forventet antal støttede projekter 2-4 pr. år Projektnavn 7. KONTRAKTFORHANDLINGER OG NETVÆRKSMØDER Type Tilskudsvirksomhed Målgruppe Musikere / orkestre Formål/målsætning/forventet effekt At styrke orkestrenes opbygning af relationer med kommercielle samarbejdspartnere i udlandet til fremme af international karriere. Tilskudskriterier Ansøgningen skal godtgøre, at der er tale om møder med kontrakter for øje med kommende eller nuværende samarbejdspartnere f.eks. pladeselskaber eller bookingbureauer. Der gives kun tilskud til musikernes rejse- og opholdsudgifter. Evt. krav til medfinansiering og / eller udenlandsk pull-effekt Der skal foreligge dokumentation for de udenlandske samarbejdspartneres interesse for et samarbejde. Forventet antal støttede projekter 3-6 pr. år

Projektnavn 8. KONSULENTORDNING Type Tilskudsvirksomhed Målgruppe Musikere / orkestre Formål/målsætning/forventet effekt At styrke orkestrenes opbygning af kommercielle relationer i udlandet til fremme af international karriere i form af vejledning fra en Tilskudskriterier Evt. krav til medfinansiering og / eller udenlandsk pull-effekt Ansøgeren skal være indstillet på at bruge egne ressourcer til at iværksætte projektet. Forventet antal støttede projekter 2-4 pr. år Projektnavn 9. INTERNATIONAL TRANSPORTSTØTTE Type Tilskudsvirksomhed Målgruppe Musikere / orkestre Formål/målsætning/forventet effekt At styrke international turnévirksomhed for grupper og solister med høj kunstnerisk kvalitet og et internationalt potentiale. Tilskudskriterier Ordningen kan søges af en gruppe eller solist, der har mindst to betalte koncerter med offentlig adgang uden for Danmark. Evt. krav til medfinansiering og / eller udenlandsk pull-effekt Tilskud er baseret på kontrakter, der er indgået med udenlandske koncertarrangører. Kopi af kontrakter eller bekræftede aftaler skal vedlægges ansøgningen. Der gives tilskud men ikke fuld finansiering af transportudgifter. Forventet antal støttede projekter 30-40 pr. år

WORLD MUSIC DENMARK - BUDGET 2013 *) Note B2013 B2012 R2011 R2010 Indtægter Driftstilskud fra staten 2.040.985 1.950.966 1.908.969 1.870.011 Øvrige tilskud fra staten 0 50.000 68.400 0 Tilskud fra kommuner og regioner 0 0 0 0 Fonde 50.000 100.000 260.000 10.031 Sponsorer 0 0 63.000 25.000 Egenindtægter 12.000 20.000 16.730 15.833 Indtægter i alt 2.102.985 2.120.966 2.317.099 1.920.875 Indtægter som vedrører andre virksomhedsområder 0 0 0 0 Finansielle indtægter 0 77 72 4.385 Indtægter, total 2.102.985 2.121.043 2.317.171 1.925.260 Udgifter 1 Løn fast ansatte 846.000 773.000 733.442 837.255 Løn løst ansatte 30.000 35.000 49.657 29.299 Administration 225.000 212.000 212.485 129.354 Produktion 414.485 576.500 794.565 424.069 2 Tilskudsudbetaling 455.000 417.966 347.870 476.617 Lokaleudgifter 125.000 75.000 145.160 117.150 Øvrige udgifter 5.000 2.000 6.675 53.752 Udgifter i alt 2.100.485 2.091.466 2.289.854 2.067.496 Udgifter som vedrører andre virksomhedsområder 0 0 0 0 Finansielle udgifter 2.500 1.000 2.501 229 Udgifter, total 2.102.985 2.092.466 2.292.355 2.067.725 RESULTAT 0 28.577 24.816-142.465 Nøgletal for personale B2013 B2012 R2011 R2010 Personale, fastansatte årsværk 2,00 2,20 1,90 2,00 Personale, løstansatte årsværk 0,17 0,17 0,15 0,10 Personale, frivillige årsværk 0 0 0 0 Personale, årsværk i alt 2,17 2,37 2,05 2,10 Side 1 af 2