Personlighedsforstyrrelse. i et psykiatrisk perspektiv. Morten Kjølbye Borderline Konference 1. Diagnosticering - perspektiver og udfordringer

Relaterede dokumenter
Mødet med mennesker med borderline

Personlighed. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling. PsykInfo Horsens 1. Personlighedsforstyrrelser og psykiatri. Horsens 18.

Personlighedsforstyrrelser. v/ Jeanette Vestby Krog, Cand.psych

Hvad vil det sige at have en personlighedsforstyrrelse?

Personlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling. ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved

Personlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis. Claus Rendtorff Læge Lotte Starch Sørensen Psykolog

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis

Personlighedsforstyrrelser

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning

Personlighedsforstyrrelser. Møde med praktiserende læger den 9/ Overlæge, professor Elsebeth Stenager 2. Psykoterapeutisk team, Afd P, Odense

Morten Kjølbye Kbh 2017

Undervisning Speciallæger almen medicin 2016

Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG

Borderline og dyssocial Personlighedsforstyrrelse

FORSTYRRELSER AF PERSONLIGHEDSSTRUKTUREN

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Personlighedsforstyrrelser

Personlighedsforstyrrelser

Angst og særlig sensitive mennesker

Psykinfoarrangement. Psykoterapeuter: Kirsti H. Andersen og Lone Thygesen

Regionsfunktion: Regionsfunktionens målgruppe Funktion:

Misbrug eller dobbeltdiagnose?

DIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016

At genopbygge psyken - når "genoptræning" er fast arbejde

Diagnosticering og behandling af borderline

Personlighedsforstyrrelser

Selvet som begreb. Og hvordan forholder det sig til vores forståelse af personlighedsforstyrrelser?

Generelle diagnostiske kriterier for en personlighedsforstyrrelse

Information om PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER hos voksne

AUTISME OG BORDERLINE FORSKELLE, LIGHEDER, KONSEKVENSER

MAGNUS PETERSEN PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER OVERSIGT. Hvad er en personlighed? Eksempler på personlighedsforstyrrelser.

Udvikling i behandlingsindsatsen for patienter med skizofreni

Personlighedsforstyrrelser. Undervisning den 5/ Overlæge, professor Elsebeth Stenager. Den fokuserede forskningsenhed for psykiatri, Åbenrå

Forældre med personlighedsforstyrrelser og utrygge tilknytningsmønstre konsekvenser for opvækstvilkår og forældresamarbejde

Borderline. Erik Simonsen. 5. December 2012

Vingsted Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København

Affekternes affekt. Angst og personlighedsforstyrrelser 2018

Patienter med Personlighedsforstyrrelser i Sundhedsvæsenet

Arbejdsgruppe vedrørende personlighedsforstyrrelser

Udvikling i beskæftigelse blandt psykiatriske patienter

Psykiatrisk afdeling, Odense. Håndtering af psykisk sygdom i den ambulante alkoholbehandling Bent Nielsen

Borderline forstået som mentaliseringssvigt

ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri

Personlighedstyper. Baseret på MCMI-III og Disorders of Personality af Millon, 3rd ed.

Bidrag til besvarelse af SUU alm. del, spg 588

personlighedsforstyrrelser

Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst

Screeningsprojektet for psykisk sygdom Oplæg på Kriminalistforeningens temadag Oktober 2014

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF EMOTIONEL USTABIL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR, BORDERLINE TYPE

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser

Normalitet & Psykiatri

Personlighedsforstyrrelser diagnostik og behandling i almen praksis

personlighedsforstyrrelser

Bipolar Affektiv Sindslidelse, Borderline og ADHD. Robert Elbrønd

Personlighedsforstyrrelser

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D.

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline)

Bag om borderline diagnosen og behandlingen Pårørendeaften. Indhold

Information om PSYKOTERAPI

Screening spørgsmål Eksempler

Første del af aftenens oplæg

Afdelings- og funktionsbeskrivelse for overlæge Afdeling Q for Depression og Angst, Århus Universitetshospital Risskov

Projektive test

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN

Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine

Ingrid Kristensen. Personlighedsforstyrrelser

01/01/15. Strukturelle forstyrrelser STRUKTURELLE FORSTYRRELSER ICD-10. Generelle Diagnostiske Kriterier. Svær personlighedsforstyrrelse

Borderline BENT KAWA OVERL ÆGE, UNGDOMSPSYKIATRISK AFSNIT, ROSKILDE BENTKAWA 2018

Viden om og behandling af borderline

Behandlingsmuligheder i Herstedvester, lovovertrædere med personlighedsforstyrrelser og aggressiv adfærd.

Projektive test. Selskabet for Psykologisk Psykiatri Birgitte Bechgaard Ledende psykolog Psyk.Center Hvidovre

SOLISTEN - psykose på det store lærred

Dansk Psykologforenings selskab for misbrugspsykologi Hvilken gruppe borgere drejer det sig om?

Selvskadende adfærd Personlighedsforstyrrelser

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29

DAGENS PROGRAM. Modul L: Organisering, lovgivning og tvang (kl ) Organisation Psykiatriloven Eksamensøvelse SPV, JAKOB SØNDERGAARD

Neurofysiologi og Psykiatrisk co-morbiditet

CVI BUC Region Hovedstaden

ADHD i almen praksis

Henvisning. Assessment

Psykiatri og misbrug: Udredning og screening

At forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012

Dokumentation og udredning af komplekse posttraumatiske reaktioner hos bosniske flygtninge i danske behandlingscentre.

Arbejdsmarkedskonference. EN AF OS 3.november 2014 Helena Galina Nielsen Tidl. Praktiserende læge

NOTATARK. Statistisk materiale til brug for høring.

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Piger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte

Personlighed og psykose

BORGERE MED PSYKISKE LIDELSER I DE ALMENE BOLIGER GREVE, 11. MARTS 2017 V/ PSYKOLOG HENRIETTE CRANIL

HVAD ER ADHD kort fortalt

Personlighedsforstyrrelser ved rusmiddelproblematik PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE VED IKKE-PSYKOTISKE LIDELSER OG BEHANDLINGEN AF DET HELE MENNESKE

Personlighedsforstyrrelse belyst udfra DAT

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Velkommen Arbejde med sindslidende med misbrug Fag og lærings konsulent Tine Sørensen SOPU København & Nordsjælland

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen

Tilbagevisning Skal visiteres ind til udredning OFTE AKUTTE HENVISNINGER ELLER TIL INDLÆGGELSE

Angst diagnosen. Underviser: Majbrith Schioldan Kusk, April 2017

Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning)

Transkript:

Diagnosticering - perspektiver og udfordringer Konference om borderline København 7. februar 2017 Psykiatrien i Nordjylland Morten Kjølbye Uddannelseskoordinerende overlæge Psykiatrien i Region Nordjylland Klinisk lektor i psykiatri ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Aalborg Universitet Ekstern lektor ved Det Humanistiske Fakultet, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Personlighedsforstyrrelser i et psykiatrisk perspektiv Personlighedsforstyrrelser er psykiske lidelser Skizofreni Bipolar Depression ADHD Symptom lidelse PTSD Depression Personlighedsforstyrrelse Personligheds organisation Bio miljø Konference 1

Personlighedsforstyrrelser og psykiske lidelser Produktet af grundlæggende Deskriptiv afgrænsning Symptom lidelse Personlighedsforstyrrelse Symptom behandling Medikamentel Kortvarig og symptomfokuseret psykoterapi Grundlæggende Dynamiske organisering Personligheds organisation Psykoterapeutisk behandling Tilknytningsstil Reguleringsmekanismer Mentaliseringsevne Bio miljø Vedvarende ændring af grundlæggende Behandling af personlighedsforstyrrelser Produktet af grundlæggende Deskriptiv afgrænsning Symptom lidelse Personlighedsforstyrrelse Symptomer Adresserer ikke tilstrækkeligt de problemer patienten skal arbejdes med i terapi Grundlæggende Dynamiske organisering Tilknytningsstil Reguleringsmekanismer Mentaliseringsevne Personligheds organisation Bio miljø Psykoterapi Det kræver en oversættelse fra symptom til problemformulering Deskriptiv afgrænsning af personlighedsforstyrrelser Konference 2

Fordele og ulemper ved det deskriptive diagnosesystem Sikre at vi taler om det samme Diagnosen siger ikke noget om årsag eller centrale problemstillinger, der er vigtig for behandling Alle patienter ikke blot dem med personlighedsforstyrrelse har en personlighed, som har betydning for behandling ICD-10 kriterier for personlighedsforstyrrelse Karakteristiske vedvarende mønstre for adfærd og oplevelsesmåde som afviger fra det i kultursammenhængen forventede og accepterede for mindst 2 af følgende områder: erkendelse, holdning følelsesliv impulskontrol og behovstilfredsstillelse interpersonelle forhold Adfærden gennemgribende unuanceret, utilpasset, uhensigtsmæssig. Adfærden går ud over patienten selv eller omgivelserne. Varighed siden barndom eller adolescens. Ikke udtryk for eller følge af anden psykisk lidelse Organisk ætiologi udelukkes. Personlighedsforstyrrelsernes parkeringsplads 1. Paranoid 2. Narcissistisk 3. Dependent 4. Passiv-aggressiv 5. 6. Antisocial 7. Histrionisk 8. Tvangspræget 9. Evasiv 10. Skizoid 11. Skizotypisk Konference 3

Personlighedsforstyrrelses grupper Schizotypisk Schizoid Paranoid Tilbagetrukket Passiv Aggressiv Dependent Evasiv Dependent PD Hæmmet Emotionel Dramatisk Tvangspræget Depressiv Histrionisk Narcissistisk Dyssocial Personlighedsforstyrrelsesspekteret (DSM-IV) Antisocial Narcissistisk Histrionisk Skizoid Skizotypal Paranoid Cluster A Sære Cluster B Dramatiske Spiller sig åbenlyst ud i det Social Grundlæggende interpersonelle tilbagetrækning felt utilstrækkelighedsfølelse -behov og optagethed for anerkendelse af indre -forestillingsverden og krav ængstelighed om behovstilfredsstillelse Cluster C Anxiøse Tvangspræget Dependent Evasiv Dominerende problemstillinger bag diagnosen Konference 4

Eksempler på dominerende Paranoid Histrionisk Evasiv Projektiv - vrede konverteres til mistænksomhed Reaktiv traumepatologi Overset kamufleres ved at ville ses Vreden vendes indad usikker Diagnosticering af personlighedsforstyrrelser Har patienten en personlighedsforstyrrelse? Har patienten en eller flere specifikke personlighedsforstyrrelser? Anvend strukturerede instrumenter Ny dansk oversættelse af SCID-II på vej Har patienten en symptomlidelser Høj grad af comorbiditet EMOTIONEL USTABIL PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE Konference 5

Hvor kommer borderline begrebet fra? Neurose personligshedsorganisation Psykose De fire borderline grundproblemer Identitetsproblemer Relations problemer Impulsivitet Svingende humør Hvad karakteriserer borderline personlighedsforstyrrelse? Relationer Problemer med intime relationer Ustabile, intense og stormfulde forhold Angst for at være alene Affekt regulering Stormfulde og ustabile følelser Kronisk følelse af tomhed Tendens til selvdestruktiv adfærd Impulskontrol/ opmærksomhedskontrol Identitetsfølelsen Tænkningen (periodiske/ reaktive) Handler uoverlagt og impulsivt Manglende udholdenhed Upassende, intens vrede Svingende oplevelser af sig selv Svingende oplevelse af andre Skiftende mål Tomhedsfølelse Mistænksomhed Dissociation Konference 6

kriterier Undgår at være alene Impulsiv Svingende humør Upassende vrede Identitetsproblemer Relationsproblemer Selvdestruktiv og suicidal adfærd Dissociativ tænkning Stresser Reaktiv adfærd Coping strategi Akutte og kroniske symptomer Akutte symptomer: Selvdestruktiv Selvmordsforsøg Psykoselignende tanker Kan let fjernes eller intensiveres Kroniske (temperament) symptomer Aggressive følelser og handlinger Mistillid og mistænksomhed Angst for svigt Tomhedsfølelse og depressivitet Kræver en langtidsindsats og er central for borderline Problemer omkring diagnosticering af borderline personlighedsforstyrrelse Diagnosen er ofte ikke stillet eller forkert Stol aldrig en stillet diagnose hverken af dig selv eller andre Mange fejlkilder til diagnostiske problemstillinger Sekund opinion Diagnoser skaber forventninger Ofte negative Konference 7

Hvorfor er det vanskeligt at diagnostisere og behandle patienter med personlighedsforstyrrelse? Vi skifter perspektiv fra syg/rask til et kontinuum fra normal til problematisk Det er lettere at tage stilling til om en patient er psykotisk end om patienten har en adfærd som ses hos alle med som giver problemer Enten/eller er lettere end både og problemstillinger Personlighedsdimensioner - + syg rask syg Personlighedsforstyrrelsesspekteret (DSM-IV) Antisocial Narcissistisk Histrionisk Skizoid Skizotypal Paranoid Cluster A Sære Cluster B Dramatiske Cluster C Anxiøse Tvangspræget Dependent Evasiv Konference 8

Hvorfor er det vanskeligt at diagnosticere og behandle patienter med personlighedsforstyrrelse? Tvunget til at forholde os til os selv Når man peger fingre skal man huske at der er tre fingre der peger mod en selv Mange overførings og modoverføringsproblemstillinger Hvordan ser patienten mig og hvad fortæller mine tanker og følelser om (mig) og patienten Hvorfor er det vanskeligt at diagnostisere og behandle patienter med personlighedsforstyrrelse? Skift af behandlingsmodel Primær biologisk til primær psykologisk Naturvidenskabelig og humanvidenskabelig referenceramme klassifikation af en fællesmængde til beskrivelse af en unik historie Dilemmaet mellem deskriptiv diagnose og individuel behandling At stille en borderline personlighedsforstyrrelses diagnose Vanskeligt en specialist oplevelse Vanskeligt for speciallæge i almen medicin Kræver tid Psykiatrien er presset af udredningsgarantien Mange overvejelser om differentialdiagnose og comorbide lidelser Et system i forandring Ændringer blev forkastet i DSM-5 Der er lagt op til ændringer i ICD-11 Impulsiv og borderline til aggressiv, borderline og explosive Konference 9

Forskellig diagnoseopfattelse Tegning: Mette Dreyer Konference 10