Personlighedsforstyrrelser

Transkript

1 Personlighedsforstyrrelser Overlæge i psykiatri Jørn Sørensen

2 Personlighedsforstyrrelser Diagnoser: ICD10 Herunder afgrænsning i forhold til det normale og ift. andre psykiske lidelser/forstyrrelser Symptomer, relationer og adfærd Behandling Prognose, funktionsevne og arbejdsmarkedsperspektiv

3 Diagnoser Patologisk diagnose - syge? Overdiagnosticering? : ADHD 330 % stigning Stress 45 % stigning. Stress er ikke en sygdom (Z diagn.) (Men hvordan kan man så blive sygemeldt pga. stress?) 25 % af befolkningen kan få mindst 1 psyk. Diagn. pr år Individualisering af problemerne eller Syg arbejdsplads? Sygt samfund?

4 Hvorfor personlighedsdiagnoser? For at løse et problem må man vel starte med at identificere/analysere/forstå/beskrive problemet. Forskning Valg af behandlingsmetode Prognose, funktionsevne? Tilstedeværelse af en personlighedsforstyrrelse giver alt andet lige ringere behandlingsrespons og øger i øvrigt risiko for selvmord (faktor 7)

5 ICD - 10 F F F F F F F F F F 90 F 99 Center for Organiske lidelser. Demens og delir Lidelser forårsaget af alkohol og stoffer Skizofreni o. a. psykoser Affektive sindslidelser. Mani og depression, dystymi Nervøse lidelser, angst og stressrelaterede. uforklarede legemlige symptomer (funktionelle lidelser) Belastnings- og tilpasningsreaktioner Spiseforstyrrelser, søvnforstyrrelser, sexuelle forstyrrelser Personlighedsforstyrrelser Mental retardering Psykiske udviklingsforstyrrelser. Børn Adfærdsforstyrrelser m.m. Børn Uspecifik problemer med at klare tilværelsen

6 ICD - 10 Z 73.0 Udbrændthed Z 73.1 Accentuerede personlighedstræk Z 73.3 Stressbelastning Z Diagnoser beskriver nogle tilstande, som ikke er sygdomme

7 Personlighedsforstyrrelser Center for Prævalens: Generelt ca. 10 % (Oslo-undersøgelsen) Prævalens hos psykiatriske patienter 50 % Hvor mange klienter med personlighedsforstyrrelser er der tilknyttet Jobcentrene? Hvordan opdager man personlighedsforstyrrelser? Kønsfordelingen er ligelig: Kvinder: Især dependent, evasiv og borderline Mænd: Især tvangspræget, antisocial, skizotypal 20 % af pt. falder ud af diagnosen igen efter år

8 Andre relaterede diagnoser Center for F21 Skizotypisk sindslidelse F34.1 Dystymi (Depressiv personlighedsstruktur) F43 Belastnings- og tilpasningsreaktioner F62.0 Personlighedsændring efter katastrofeoplevelse F62.1 Personlighedsændring efter psykisk sygdom

9

10 F60 Specifikke forstyrrelser af personlighedsstrukturen Generelle kriterier: 1. Karakteristiske vedvarende mønstre for adfærd og oplevelsesmåde, som afviger fra det i kultursammenhængen forventede og accepterede. 2. Adfærden er gennemgribende unuanceret, utilpasset og uhensigtsmæssig. 3. Adfærden går ud over patienten selv eller omgivelserne 4. Varighed siden barndom eller adolescens 5. Ikke udtryk for eller følge af anden psykisk lidelse. 6. Organisk ætiologi udelukkes

11 Neuroser Overjeg Jeg Borderline/gr /grænsepsykotisk/ Dyssocial Drifter Selvet Separationsfase

12 Hvor blev neuroserne af? Betegnelserne karakterneurose, neurotisk karakter, karakterafvigelse, pseudoneurose og Casus limitares refererer til de samme tilstande, som i ICD-10 betegnes som Personlighedsforstyrrelser. Neurosis depressiva = Dystymi

13 OverEgo OverEgo Id Id Ego Ego Kompromis Kompromis Konflikt Konflikt - Aggression Aggression Libido Libido Forsvar Forsvar Reaktionsdannelse Reaktionsdannelse Intellektualisering Intellektualisering Emotionalisering Emotionalisering Fortr Fortrængning ngning Humor Humor Forskydning Forskydning Modstand Modstand Sekund Sekundærgevinst rgevinst Symptomer Symptomer Angst Angst Tvang Tvang Konversion Konversion Melankoli Melankoli Prim Primær gevinst r gevinst

14 F60 Forstyrrelse af Personlighedsstrukturen F60.0 Paranoid personlighedsstruktur F60.1 Skizoid personlighedsstruktur F60.2 Dyssocial personlighedsstruktur F60.3 Emotionel ustabil personlighedsstruktur F60.4 Histrionisk personlighedsstruktur F60.5 Tvangspræget personlighedsstruktur F60.6 Ængstelig (evasiv) personlighedsstruktur F60.7 Dependent personlighedsstruktur

15 Behandlingsmuligheder I forhold til lette middelsvære svære personlighedsforstyrrelser Behandling vanskeliggøres med stigende alder Medicin virker det? Psykoterapi hvilke metoder er gode til hvad? Pædagogik/adfærdstræning/arbejdsmarkedstræning

16 Behandlingsmuligheder Gratis tilbud De psykiatriske specialklinikker (klinik for angst og OCD, klinik for personlighedsforstyrrelser) GAB Gruppeanalytisk behandlingstilbud Privatpraktiserende psykiater Privatpraktiserende læger Betalingstilbud Tilskudsordning til psykologer, i forbindelse med kriser og depressioner (< 37 år) Behandlingsprogrammer ved psykologcentre (Fobiskoler)

17 Prognose En personlighedsforstyrrelse er ret stationær, og med begrænsede behandlingsmuligheder Prognosen er særlig dårlig ift. de svære og middelsvære personlighedsforstyrrelser Prognosen forværres med alderen Der kan gøres noget hvis der kan findes langvarige behandlingstilbud Der kan i korterevarende behandling gøres noget ift. justering af copingstrategier og tilstødende krisereaktioner

18 Prognose og livsbegivenheder Personlighedsforstyrrelsen dekompenserer og symptomerne træder frem eller forværres ved belastende livsbegivenheder (psykosociale forhold, helbredsforhold) Copingstrategierne (forsvarsmekanismerne) er utilstrækkelige ift. alvorlige problemer (som f.eks. ikke kan fejes ind under gulvtæppet )

19 Arbejdsevne Personer med lette personlighedsforstyrrelser kan have stabil tilknytning til arbejdsmarkedet på normale vilkår men kan vælte ved belastninger Personer med middelsvære personlighedsforstyrrelser vil typisk have ustabil tilknytning til arbejdsmarkedet Personer med svære personlighedsforstyrrelser vil typisk have en sporadisk eller meget begrænset tilknytning til arbejdsmarkedet

20 Skånehensyn Center for Lette moderate personlighedsforstyrrelser Jeg-styrke næsten intakt. Overjeg overdimensioneret. De overkontrollerede/neurotiske skal have hjælp til at sige nej, at få afsluttet arbejdsopgaverne, undgå overbelastning fordi de typisk er pligtopfyldende, perfektionistiske og omsorgsfulde. Dvs. gode resourcer ift omsorg overfor andre, men de er ikke gode til at passe på sig selv. Bliver udbrændte ved for store belastninger.

21 Skånehensyn Middelsvære personlighedsforstyrrelser Jeg-svage og emotionelt ustabile. Evt. stærke drifter - utilpassede ift. alm sociale normer. Er ikke udholdende ift. ikke lystbetonet beskæftigelse. Belastningstærskel nedsat. Relationsforstyrret. Skal have mere basal hjælp til at strukturere arbejdet og til f.eks. at møde om morgenen, melde afbud, følge/forstå alm. spilleregler på arbejdsmarkedet - osv. Mentor/tæt støtte kan være relevant eller nødvendig.

22 Skånehensyn Svære personlighedsforstyrrelser Meget jeg - svage. Kaotiske i deres tankegang. Psykosenære dvs på kanten af kompromitteret realitetsopfattelse. Socialt utilpassede, mistroiske eller uden basal tillid til andre. Tendens til isolation. Tåler dårligt krav, lav frustrations- og belastningstærskel. Arbejdsevnen varigt nedsat eller meget nedsat. I ethvert erhverv.

23 F43 Reaktioner på svær belastning, tilpasningsreaktioner F43.0 Akut belastnings-(stress-)reaktion F43.1 Posttraumatisk belastnings-(stress)reaktion - PTSD F43.2 Tilpasningsreaktioner

24