Kandidatuddanelsen Pensum i Grundfag B: Pædagogisk Psykologi Forår 2009

Kandidatuddanelsen Pensum i Grundfag B: Pædagogisk Psykologi Forår 2009 Grundbog Hundeide, K. (2004). Børns livsverden og sociokulturelle rammer (s. 17-223). København: Akademisk Forlag. [206 sider]. Bogen handler om kulturens betydning for mellemmenneskelige relationer og magtforhold. Et af budskaberne er, at man skal se børns udvikling i et socio-kulturelt perspektiv at forudsætningen for at forstå børns handlinger, reaktioner og færdigheder er, at man kender deres kulturelle baggrund og opvækstrammer. Bogen byder på et kritisk alternativt supplement til den traditionelle udviklingspsykologi. Anden del af bogen tager fat på metodologiske problemer omkring interviewsituationer fra vidneafhøring til testning, og viser hvor galt det kan gå, hvis ikke man sikrer sig, at interviewer og interviewperson har samme opfattelse af, hvad situationen går ud på. Bogkapitler Argyris, C. (1999). On Organizational Learning. Oxford: Blackwell Publishers. (pp. 67-91, 127-138). [37 sider]. Bogen der allerede er en klassiker er en redigeret samling af Chris Argyris tidligere udgivelser, hvoraf kapitel 3 og 6 er udvalgt til pensum. Kapitel 3 Why individuals and organizations have difficulty in double-loop learning introducerer nøglebegreberne espoused theories, theories in use, single-loop learning og double-loop learning. Kapitel 6 Teaching smart people how to learn. Begge kapitler omhandler læring og kan endvidere anvendes i retning af at forstå systemisk forandring i videre forstand. Biggs, J. (2003). Teaching for quality learning at university: What the student does (2nd ed.). Buckingham: Society for Research into Higher Education and Open University Press, S.1-32 (kap.1 & 2) [32 sider] Bogen giver anledning til selvrefleksion over, hvad universitetsundervisning kan give de studerende i dag i, hvad der er blevet betegnet masseuniversitetets tidsalder. Kapitel 1 argumenterer for nødvendigheden af refleksiv praksis som bygger på forskningsbaseret viden om undervisning. Kapitel 2 giver konkrete bud på, hvordan læring skabes gennem konstruktiv alignment. Selvom bogens fokus er universitetsundervisning kan flere af bogens ideer om læring bruges i andre uddannelsesmæssige sammenhænge Brockbank, A. & McGill (1998). Facilitating Reflective learning in Higher Education (s.32-55) Philadelphia: Society for Research into Higher Education & Open University Press. [22 sider]. I kapitlet præsenteres vi for læringsstrategier og teorier bag disse. Forfatterne tilstræber endvidere at lave en kobling mellem teorierne og filosofien bag, og beskriver derudover hvilke faktorere der har betydning for de studerendes viden og kunnen.

Brown, A.L. & Campione, J.C. (1996). Psychological theory and the design of innovative learning environments: On procedures, principles and systems. In L. Schauble & R. Glaser (eds.), Innovations in learning: New environments for education (pp. 289-325). Mahwah, NJ: Lawrence Erlbaum. [37 sider]. Kapitlet beskriver den teoretiske baggrund (situaret læringsteori) for et uddannelsesprogram (fostering communities of learnes FCL) designed og implementeret i en storbyskole med henblik på at udvikle skolebørnenes kritiske tænkning og evne til refleksion. Bruner, J. (1998). Uddannelseskulturen. (S. Søgaard, oversætter). København: Munksgaard. (Oprindeligt arbejde udgivet 1996). (Kap. 7 - Den narrative konstruktion af virkeligheden). [25 sider] Hvad taber man, og hvad vinder man, når mennesker skaber mening i verden ved at fortælle historier om den? Med dette spørgsmål indledes Jerome Bruners essayistiske kapitel om den narrative tænkemåde og dennes plads i den pædagogiske psykologi. Kapitlet diskuterer det paradoks, at vi lever det meste af vores liv i en verden, der konstrueres efter narrative regler og strategier og alligevel ofrer en kolossal mængde pædagogisk energi på at undervise i videnskabens og den rationelle tænknings metoder. Carner, K.L. A. (1982). Developing a consultative contract. In J. L. Alpert (Ed.). Psychological consultation in educational settings (pp. 8-32). San Francisco: Jossey-Bass. [25 sider] Kapitlet giver et teoretisk funderet praktisk råd i forhold til, hvordan man forfatter en konsultativ kontrakt Cole, E. & Siegel, J.A. (eds.). (2003). Effective Consultation in School Psychology (2.ed., chap. 1, 5, 9, pp. 3-23, pp. 87-106, pp.167-184). Toronto: Hogrefe & Huber Publishers. [60 sider]. Denne reviderede version af Cole & Siegel s Effective consultation in school psychology inkluderer en række nye kapitler samt opdateringer af gamle kapitler som afspejler central forandringer og udviklingstendenser i det skolepsykologiske felt. De udvalgte kapitler sætter fokus på konsultationsbegrebet og bevægelsen i retning at inklusion af konsultative ydelser i det skolepsykologiske arbejde. Der stilles spørgsmål som, hvordan kan skolepsykologer arbejde med at forbedre elevernes læring, psykologiske udvikling og tilpasning? Hvorfor er det tilrådeligt at udvikle konsultative modeller for skolepsykologiske serviceydelser? Hvordan kan psykologen assisterer lærere og pædagoger med at udvikle inkluderende skolemiljøer og undervisningsprogrammer som kan støtte elevens læring og udvikling? Forskellige former for konsultation præsenteres som alternativ til skolepsykologens traditionelle testrolle. Med udgangspunkt i skolepsykologiske arbejdsopgaver redegøres for forskellige aspekter af konsultationsprocessen og forskellige målgrupper for konsultation. Betydning af konsulentens vurderingsevne og færdigheder i rådgivning fremhæves. Der argumenteres for en reduceret betoning af psykologens ekspertstatus samt kollaborativ problemløsning. De udvalgte kapitler sætter bl.a. fokus på psykologens rolle som forandringsagent i skolen; som konsulent for lærernes arbejde, som tester og intervener overfor børn og unge og som mediator i lærer-forældre samarbejdet. Foucault, M. (1991/1979). Governmentality. In Burchell, Gordon, & Miller (Eds.), The Foucault effect: Studies in governmentality (pp. 87-104). Chicago: The University of Chicago Press [18 sider] Foucaults arbejder har i de senere år udøvet stor indflydelse på pædagogisk tænkning. Teksten handler ikke direkte om pædagogik, men begreberne er relevante for at forstå pædagogisk

psykologiske problemstillinger omkring magt. Foucault anvender I denne analyse af regering og stat begrebet governmentality (styringsmentalitet) som værende bade indre og ydre I forhold til staten, dvs. regering beskrives som andet og mere end en teknik brugt af statsautoriteter; staten beskrives som en taktik til subjektivering. Greenewood, D.J. & Levin, M. (2005). Reform of the Social Sciences, and of Universities Through Action Research. In N.K. Denzin & Y.S. Lincoln (eds.), The Sage Handbook of Qualitative Research (3.ed., pp. 43-65). Thousand Oaks: Sage Publications. [22 sider]. Artiklen diskuterer forholdet mellem teori og praksis og mellem universiteterne og samfundet indenfor socialvidenskaberne. Det hævdes, at dette forhold er karakteriseret ved en uhensigtsmæssig adskillelse, og det foreslås at forholdet kan rekonstrueres gennem aktionsforskning. Højholt, C. (2005). Samarbejde på børneområdet. I Højholt, C. (red.). Forældresamarbejde: Forskning i fællesskab (s. 47-69). København: Dansk Psykologisk Forlag. I alt 23 sider. Temaerne er: Forskning i fællesskab, fællesskaber om børn og mellem børn, professionalisme, familieliv og hvordan man kan organisere forskningssamarbejde som praksisforskning, dvs. gennem fællesskab mellem forskere og professionelle. Hvorfor og hvordan har børn brug for, at deres forældre og deres professionelle voksne finder sammen? Hvad betyder forholdet mellem de voksne for børnene og deres relationer? Hvordan analyserer man lovgivningsmæssige krav om forældresamarbejde og brugerindddragelse og tværfagligt samarbejde på børneområdet? Kristensen, O.S. & Andersen, T. (2006).Det er mere sprog end metode. I Kristensen, O.S. (red): Mellem Omsorg og Metode. [32 sider] Viborg: forlaget PUC Kapitlet diskuterer, hvordan en døgninstitutionel pædagogik kan se ud. Kapitlet rejser spørgsmålet: Hvordan tales der om børn i sociale institutioner, og hvilken betydning har det for barnet? Kristensen, O.S. (2008). Hvordan kan man håndtere den vanskelige balance mellem pædagogik og målinger?. I Tuft, K. & Aabro, C. (red.): Faget Pædagogik. København: Billesø & Baltzer [25 sider] Forskning i børns vanskeligheder (anbragte børn etc.) og denne forsknings anvendelighed er naturligt nok blevet gjort til genstand for betragtninger om effektivitet og kvalitet. Kapitlet diskuterer, hvilke overvejelser der bør gøres i forbindelse med (social) pædagogik og målinger. McGill, I. & Beaty, L. (2001). Action Learning. A Guide for Professional, Management & Educational Development. London: Routledge-Falmer. Pp. 11-14 (første del af kapitlet "What is Action Learning?" samt pp. 184-193 (Chapter 11: "Continuing Professional Develoment"). I alt 14 sider. Aktionslæring er en lærings- og reflektionsproces som foregår med støtte fra en arbejdsgruppe. Ideen bruges til at forbedre pædagogisk praksis gennem eksempelvis iagttagelse, refleksion, dialog og aktion til løsning af en aktuel problemstilling. De første sider giver en introduktion til guiden og kapitel 11 introducerer til de praktiske aspekter involveret når man udfører aktionslæring i pædagogisk kontekst og søger at skabe en proaktiv indstilling til liv og arbejde. Nygren, P. (1999). Udvikling og kvalitet i psykosocialt arbejde (kap.6, s. 159-175; kap.8, s. 193-236) København: DPF [60 sider]. Hvordan sikrer man kvalitet indenfor det psykologiske, pædagogiske og sociale felt? Hvilke standarder, produkter, kvalitetssikringer kan og bør finde indpas i forhold til fagkultur og sprogbrug, når vi som psykologer arbdjer med psykosociale systemer, klienter og professionelle?

Hvilke ideologier og praksisser forholder sig hertil? De to kapitler belyser hvordan kvalitet udvikles og vedligeholdes. Riber, J. (2004). Gennem forståelse til anerkendelse. In B. Hertz & F. Iversen (red.), Anerkendelse i børnehøjde (s. 55-84). Virum: Psykologisk Forlag. [29 sider]. Teksten stiller spørgsmålet: Hvordan kan man anerkende børn med en meget voldelig og mobbende adfærd? Det besvares udfra en teoretisk diskussion af anerkendelsesbegrebet samt et case studie af en supervisionspraksis omhandlende en udagreagerende dreng. Tetler, Susan (2004). Delagtighed et specialpædagogisk kernebegreb? I: Egelund, Niels (red.) Specialpædagogisk praksis indspil og udspil. Danmarks Pædagogiske Universitet. København. s. 57-68 [12 sider] Kapitlet undersøger, hvor ansvaret ligger for integrationens succes: På den enkelte elev eller på læringsmiljøet? En elevs sociale integration knyttes med inklusionsbegrebet og relationelle forklaringer an til de betingelser og muligheder, som den konkrete skolehverdag giver den enkelte for at deltage fuldt og helt. Vygotsky, L. S. (1994/1934). The development of academic concepts in school aged children. In R. van der Veer & J. Valsiner (Eds.), The Vygotsky reader p. 355-370. Oxford, England: Blackwell. [16 sider] Vygotsky (1896-1934), hvis tanker har været med til at nytænke pædagogisk psykologi indenfor det sidste årti, præsenter her på kort plads, i et af sine sidste arbejder, nogle grundlæggende ideer omkring videnskabelige- versus hverdags-begreber hos skolebørn. Artikler Andersen, T. (1987). The Reflecting Team: Dialogue and Meta-Dialogue in Clinical Work, Family Process, 26(4): 415-428 [14 sider] Psykologer arbejder med systemer, heriblandt familier med problemer. Denne artikel introducerer begrebet/teknikken reflekterende teams. Formålet med teknikken er at indføre nye ideer i et fastlåst system. Artiklen diskuterer to cases med familier i terapi. Anderson, J.R., Greeno, J.G., Reder, L.M., & Simon, H.A. (2000). Perspectives on learning, thinking, and activity. Educational Researcher, 29, 11-13. [3 sider] Artiklen kan læses som en opfølger på debatten i 1996 (pensum bachelor pædagogisk psykologi). Forfatterne forsøger at enes om, hvad kognitive og situerede perspektiver på læring har til fælles. Barnhill, G. (2005). Intervention in School and Clinic. 40: 131-143 [13 sider] Functional behavioral assessments (FBAs) udspringer af behavioristisk psykologi og er i USA, men ikke Danmark, en lovpligtig teknik til beskrivelse af adfærd. FBA beskrives i artiklen med eksempler og det illustreres, hvordan teknikken kan være et proaktivt program til at skabe fundamentet for intervention i forhold til skolebørns adfærd. Clarke, E.A. & Kiselica, M.S. (1997). A systemic counselling approach to the problem of bullying. Elementary School Guidance & Counseling. 31(4), 310-325. [16 sider]. Artiklen definerer mobning og diskuterer karakteristika ved mobbere, implikationer af mobning og intervention I forhold til mobning.

Coperrider, D.L. & Srivastva, S. (1987). Appreciative Inquiry in Organizational Life. Research in Organizational Change and Development, vol. 1, 129-169 [38 sider]. Artiklen præsenterer en begrebslig genfortolking af aktions-forskning baseret på et sociorationalistisk perspektiv på forskning. Positionen der udvikles kan beskrives som følger: For at aktions-forskning kan realisere sit potentiale som redskab for social innovation må der udvikles teoretisk viden om konsekvenserne. God teori er en af de bedste muligheder mennesker har for at påvirke forandringer i en postindustriel verden. Disciplinens fastholdelse af en problemløsningstilgang til verden er den største begrænsning for dens forestillingsevne og bidrag til ny viden. Appreciative inquiry repræsenterer et levedygtigt supplement til konventionelle former for aktions-forskning. Sidst men ikke mindst, at vi gennem vores forventninger og valg af metode skaber den verden vi senere opdager. Dent, R.J. & Cameron, R.S.J. (2003). Developing Resilience in Children Who are in Public Care: the educational psychology perspective, Educational Psychology in Practice, 19(3). 3-19 [17 sider] Artiklen undersøge, hvordan fænomenet og begrebet resiliens kan bruges af pædagogiske psykologer til at udfordre børneomsorgs- og pædagogisk praksis og skabe strategier til omsorgspersoner og lærere som kan øge sårbare børns resiliens. Dixon, Roz (2007). Systemic Thinking: A Framework for Research into Complex Psychosocial Problems. Qualitative Research in Psychology, 4 (1), 145-166 [22 sider] Systemisk tænkning stiller spørgsmål så som, hvordan og hvorfor fungerer et helt system sådan som tilfældet er? Artiklen argumenterer teoretisk og viser gennem eksempler fra en skole, hvordan systemisk tænkning kan udgøre et fundament for forskning i komplekse sociale systemer og dermed bidrage til skabelse af teori og integrativ tækning. DuPaul, G.J. (2007). School-Based Interventions for Students with Attention Deficit Hyperactivity Disorder: Current Status and Future Directions. School Psychology Review, 36(2), 183-194 [12 sider] ADHD er et almindeligt forekommende problem I debatten om skolebørn. Artiklen giver et overblik over de skoelmæssige problemer associeret med ADHD. Skolebaserede interventionsformer overfor ADHD diskuteres. Mangler ved litteraturen om skolebaserede interventionsformer identificeres og behovet for effektive almene pædagogiske strategier overfor børn i forskellige aldersgrupper diskuteres. Elmholdt, C. (2006). Faciliterende konsultation som liberal styringspraksis. Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, nr. 5, 474-484. [8 sider]. Det problematiseres, at faciliterende konsultation, på trods af at den ofte er indlejret i en systemisk teoretisk tænkning, har tendenser i retning af en individfokuseret problemforskydning, hvor lærerens moralske forfatning manglende villighed til at tage ansvar for problemet og engagere sig i faglig og personlig udvikling gøres til genstand for intervention. Rendyrket faciliterende konsultation kritiseres for at ende i en subjektivistisk funktionalisme uden faglige standarder eller mål, og der argumenteres for nødvendigheden af at integrere autoritative og faciliterende aspekter i enhver konsultation. Engeström, Y. (2001). Expansive Learning at Work: toward and activity theoretial reconceptualization. Journal of Education and Work 14(1), 133-156 [24 sider].

Engeström placerer sin egen version af CHAT (kulturhistorisk virksomhedsteori) som tredje generation efter 1) Vygotsky, Leontjev og Luria og 2) Elkonin og Davydov. Engeströms såkaldte tredjegenerations-perspektiv fokuserer på interagerende virksomhedssystemer. Artiklen undersøger ekspansiv læring og udvikler en matrix til forståelse af læring i arbejdsliv og læring mere alment. Forståelsen udfoldes over et case studie af en finsk hospital kontekst. Foster SF. 1986. Ten Principles of Learning Revised in Accordance With Cognitive Psychology: With Implications for Teaching. Educational Psychologist, 21(3)235-243 [9 sider] Hvad skete der egentlig med psykologiens behavioristiske læringsprincipper? Artiklen identificerer 10 principper i pædagogisk psykologisk litteratur som bruges I lærerundervisning. De 10 principper genfortolkes i lyset af kognitionspsykologisk forskning (Anderson, Ausubel, Bandura og mange andre). Gutkin, T.B. (1999). Collaborative versus directive/prescriptive/expert school-based consultation: Reviewing and resolving a false dichotomy. Journal of School Psychology, 37, 161-190. [30 sider] Samarbejde er et grundlæggende begreb for at forstå pædagogisk konsultation. Artiklen reviewer forskning i kollaborative tilgange til konsultation. Graham, L.J. (2007). From ABCs to ADHD: the role of schooling in the construction of behaviour disorder and production of disorderly objects. In Proceedings Australian Association for Research in Education 2006 Annual Conference, University of South Australia, Adelaide. [25 sider]. Graham gennemgår I denne artikel forskellige konventionelle tilgange til at bestemme og behandle ADHD særligt den medicinske og den adfærdspsykologiske. Hun stiller sig skeptisk over for rækkevidden i de konventionelle forklaringsmodeller og argumenterer for, at det er nødvendigt også at inddrage bredere sociokulturelle tilgange, samt se nærmere på hvordan skolepraksis er tilrettelagt for at udvikle en dybere forståelse af ADHD. Graham, L.J. (2006). Caught in the net: a Foucalutian interrogation of the incidental effects of limited notions of inclusion. International Journal of Inclusive Education. Vol. 10, no. 1, January 2006, pp. 3-25. [23 sider]. Inspireret af en diskursiv tilgangsvinkel til psykologien søger Graham I denne artikel at forstå den eksplosive vækst, der er sket af born, der bliver diagnosticeret med ADHD I den vestlige verden. Graham søger i artiklen af forbinde tilrettelæggelsen af skolepraksis med konstruktionen af uregerlige børn på baggrund af studier i det Australske skolevæsen. Hansen, K.V. (2002a) PPR-arbejdets faglige karakter og dilemmaer. Psykologisk Pædagogisk Rådgivning. 39(1), 7-10 [4 sider]. Introduktion til Hansen (2002b) der taler om et paradigmeskift i skolepsykologisk arbejde i forhold til at begynde at inddrage PPR som konsultativ samarbejdspartner. Hansen, K.V. (2002b). Teoretiske og metodiske overvejelser. Psykologisk Pædagogisk Rådgivning. 39(1), 11-42 [32 sider]. Artiklen giver et i dansk sammenhæng indflydelsesrigt bud på, hvordan den konsultative tilgang til PPR-arbejde kan forstås og udmøntes. Artiklen er teoretisk eklektisk og trækker på klinisk og organisations-psykologiske teorier med rødder i social konstruktionisme og systemisk teori.

Hedegaard, M. (2005). Strategies for Dealing with Conflicts in Value Positions between Home and School: Influences on Ethnic Minority Students Development of Motives and Identity. Culture & Psychology. 11(2), 187-205 [19 sider]. En teoretisk model præsenteres for at forstå deltagelse I skole og familie og forskellige værdipositioner på tværs af kulturer. Modellen begrebssætter kultur som et samfundsmæsssigt fænomen af praksistraditioner. Artiklen diskuterer konflikt og udvikling af motiver og identitet udfra interviews med dansk-tyrkere. Herschell, A.D., Greco, L.A., Filcheck, H.A., & McNeil, C.B., (2002). Who is testing whom? Ten suggestions for managing the disruptive behavior of young children during testing. Intervention in School and Clinic, 37(3), 140-148 [9 sider] Testning er et hyppigt anvendt redskab i beslutninger vedrørende specialundervisning, behandling og anbringelse af børn udenfor egen skole eller eget hjem. Artiklen giver 10 praktiske råd til, hvordan psykologen kan teste urolige børn og skabe en mere optimal testsituation. Kerslake, H. & Roller, J. (2000). The Development of 'Scripts' in the Practice of Consultation. Educational Psychology in Practice, 16 (1), 25-30. [6 sider] Artiklen er et bidrag til at forstå konsultation i praksis. Artiklen beskriver gennem eksempler, hvordan scripts kan være medvirkende til forandring i pædagogiske teams. Kratochwill, T. R. & Pittman, P.H. (2002). Expanding Problem-Solving Consultation Training: Prospects and Frameworks. Journal of Educational and Psychological Consultation, 13 (1), 69-95 [37 sider] Hvordan læres konsultation? Hvad er problemløsende konsultation? Artiklen tager fat på disse spørgsmål og undersøger konsulent-konsultand forholdet I forhold til magt, selvbestemmelse, involvering, frivillighed og etik. Der gives en nyfortolkning af konsultation og træning. Lentz, F.E., Jr., Allen, S.J., & Ehrhardt, K.E. (1996). The conceptual elements of strong interventions in school settings. School Psychology Quarterly, 11, 118-136. [19 sider] Stærke interventionsmetoder er, ifølge artiklen, økologiske i deres natur. Artiklen beskriver, hvordan økologisk valide succesparametre kan begribes. Praktiske implikationer for skolepsykologen diskuteres. Mayer R. E. (2001). What good is educational psychology? The case of cognition and instruction. Educational Psychologist, 36, 83-88. [6 sider] Artiklen argumenterer for, at pædagogisk psykologis fremtid i det 21århundrede beror på at udvikle en pædagogisk relevant videnskab om, hvordan folk lærer. Artiklen beskriver forskning rettet mod kognitionspsykologi og pædagogisk praksis som især har været rettet mod, hvordan man lærer faglig viden og udvikler kognitive strategier. McNamee, S. (2002). Værdsættende samtale og social konstruktion i praksis. In C.Dalsgaard, T. Meisner & Voetman, K. (red.), Forvandling værdsættende samtale i teori og praksis (s. 110-129). København: Psykologisk Forlag. [19 sider]. Sheila McNamee beskriver, hvordan værdsættende samtale kan bringe os ud over tilsyneladende modstridende synspunkter og frem mod en tilstand præget af mangfoldighed af forskellige værdisæt, trosretninger og aktiviteter. Værdsættende samtale beskrives som et godt eksempel på

social konstruktionisme i praksis. Det er en tilgang der inviterer os til at skabe nye organisatoriske virkeligheder, der tillader medlemmerne at bevæge sig sammen, og i hver sin retning. Miller, A. & Leyden, G. (1999). A Coherent Framework for the Application of Psychology in Schools. British Educational Research Journal 25(3), 389-400 [12 sider]. Et psykosocialt og integrativt bud på en pædagogisk psykologi der I stigende grad fokuserer på formelle og uformelle aspekter af såvel individ- som ekstra-systemiske niveauer (familier, skoler, kommuner etc.). Vigtigheden af psykologisk universitets forskning og praksisforskning understreges. Nielsen, H.W. (2003). Den pædagogisk-psykologiske undersøgelse og vurdering. Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, 40(6), 754-763. [15 sider]. Hvad forstås ved begrebet pædagogisk psykologisk undersøgelse og vurdering? Artiklen stiller spørgsmålstegn ved formålstjeneligheden af den traditionelle pædagogisk-psykologiske undersøgelse og vurdering. Denne tilgang er legitimeret gennem loven om specialundervisning, hvis formelle procedure gør, at PPR let bliver en formel godkendelsesinstans. Nielsen, J. (2003). PPR i en omstillingstid. Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, 40(6), 692-711. [19 sider]. Artiklen beskriver PPR s praksis i en omstillingstid, hvor såvel politisk pres som nyere videnskabelig viden om udsatte børn og unge rejser krav om udvikling af en mere rummelig folkeskole. Der spørges i artiklen, hvad PPR s rolle er og kan være i forbindelse med udviklingen af rummelighed. O Donnell, A.M. & Levin, J.R. (2001). Educational psychology s healthy growing pains. Educational Psychologist, 36(2), 73-82. [9 sider]. Oversigtsartikel der omhandler den historiske udvikling af pædagogisk psykologi som fagområde. Artiklen beskriver hvordan faget oprindelig var tematiseret, hvordan nuværende problemstillinger er relateret til tidligere problemstillinger, og hvordan fagets fremtidig retning formes i dette spændingsfelt. For at forstå hvad der har forandret sig i pædagogisk psykologi gennemgår artiklen indholdet af første nummer af Journal of Educational Research fra 1910-1990, hvilket giver et interessant overblik over fagets tematiske udvikling. Reid, K.D. & Valle, J.W. (2004). The Discursive Practice of Learning Disability: Implications for Instrucitions and Parent-School Relations. Journal of Learning Disabilities, 37(6), 466-481. [16 sider]. I denne artikel gennemgår Reid og Valle en række undersøgelser og fastslår, at bestemmelse af indlæringsvanskeligheder ikke er en objektiv kendsgerning, men knyttet til kuturelle og historiske forudsætninger. Endvidere søger de at præcisere, at for at forstå indlæringsvanskeligheder så må både personlige og sociale perspektiver inddrages. Rosenfield, S. (2004). Consultation as dialogue: The right words at the right time. I: N.M. Lambert, I. Hylander, & J.H. Sandoval (Eds.). Consultee-centered consultation: Improving the quality of professional services in schools and community organizations (pp. 339-347). Mahwah, NJ: Lawrence Erlbaum Associates. [9 sider] Idet konsultation handler om kommunikation eller dialog mellem ligeværdige partnere er valget af ord af stor betydning for kvaliteten af konsultation.

Saltzman, C. (2006). Introducing educators to a psychodynamically informed teaching practice, Psychodynamic practice, 12:1, 67-86 [20 sider] Mange nyuddannede lærere føler sig på trods af stor faglig viden uforberedte til at cope med diverse aspekter forbundet med at være i et klasseværelse. Artiklen, der er en af de meget få pædagogisk psykologiske arbejder som direkte situerer sig i en psykodynamisk tradition, beskriver et kort undervisningsprogram der har til formål at øge læreres forståelse af psykodynamiske processer i klasseværelset og derved øge lærernes kompetence og gejst. Sheridan, S.M., Welch, M., & Orme, S.F. (1996). Is consultation effective? A review of outcome research. Remedial and Special Education, 17, 341-354. [14 sider] Dette review opsummerer empiriske undersøgeler om consultation fra 1985 til 1995. Artiklen søger at besvare, hvilken form for konsultation er den hyppigste og hvilken er den mest effective. En forskningsagenda skitseres på baggrund af reviewet. Stone, C.A. & Reid, D.K. (1994). Social and Individual Forces in Learning: Implications for Instruction of Children with Learning Difficulties. Learning Disability Quarterly 17(1), 72-86 [15 sider). Artiklen undersøger individets rolle i videnstilegnelse i forhold til inferens og konsolodering af viden. Artiklen argumenterer for betydningen af at anskue undervisning som socialt medieret aktivitet. Strand, H. (2003). Konsultativt arbejde. Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, 40(6), 733-753. [20 sider]. Artiklen beskriver særlige forhold der gør sig gældende ved anvendelse af konsultativ metode i PPR. Det påpeges, at indførelsen af konsultativt arbejde i PPR regi medfører: (1)Arbejde på gruppeniveau. (2)Arbejde med voksne. (3)Arbejde med kvalificering af de voksne omkring barnet. (4)PPR medarbejderen bliver i højere grad ansvarlig for processen. (5)Fokus på ressourcer og udvikling af ressourcer frem for fejl og fejlfinding. Thorndike, E. L. (1910). The contribution of psychology to education. Journal of Educational Psychology, 1, 5 12. [8 sider] Thorndike fortjener, som en af grundlæggerne af (positivistisk) pædagogisk psykologi, at blive læst i original. Artiklen er en kort programerklæring, hvori det argumenteres, at psykologisk eksperimentel videnskab kan bidrage til pædagogik og vice versa idet klasseværelset er et stort laboratorium af stor interesse for ren/teoretisk psykologi. Wagner, P. (2000). Consultation: developing a comprehensive approach to service delivery. Educational Psychology in Practice, 16 (1), 9-18 [10 sider] En samlet oversigt over konsultation I pædagogisk psykologisk regi. Artiklen giver historisk overblik samt definitioner og diskuterer implikationer for forandring i pædagogisk psykologisk kontekst. Ward, A. (2004). Towards a theory of the everyday: The ordinary and the special in daily living in residential care. Child and Youth Care Forum, 33(3), 209-225 [17 sider] Artiklen debatterer, hvorvidt en ordinær versus speciel tilgang indfanger hverdagslivet for børn anbragt på døgninstitution. Efter en begrebsdistinktion argumenteres for, at der er behov for et

bedre fundament for at kunne planlægge og analyserer døgninstutiutioners daglige praksis, herunder børnenes behov og organisationens mål. Weinstein, C., Curran, M., & Tomlinson-Clarke, S. (2003). Culturally responsive classroom management: Awareness into action. Theory Into Practice, 42(4), 269-276 [8 sider] Multikulturelle problemstillinger bliver i stigende grad en del af psykologers arbejde. Artiklen undersøger kultursensitiv - eller snarere kulturel responsiv - pædagogik med fokus på klasserumsforskning. Ved at gøre kulturel diversitet til undersøgelsesobjekt belyses læreres evne til at håndtere klasserummet på kulturelt kompetente måder. I alt antal sider 1292