Skoleledelse og læringsmiljø

Transkript

1 Skoleledelse og læringsmiljø Redaktør: Ole Hansen Bidragsydere: Ole Hansen, Lars Qvortrup, Per B. Christensen, Thomas Nordahl, Morten Ejrnæs, Pia Guttorm Andersen, Tanja Miller, Jens Andersen og Niels Egelund

2 Indhold Ledelsesmæssige udfordringer i en rummelig folkeskole Skoleledelse: Forandring og rummelighed Af Lars Qvortrup Signalement af den gode skoleleder Af Per B. Christensen Kvaliteter i skoleledelse som fremmer læringsmiljøet Af Thomas Nordahl Social arv et skadeligt begreb for både forskningen og det praktiske arbejde i skolen Af Morten Ejrnæs Ledelse af tværfagligt samarbejde Af Pia Guttorm Andersen Ikke alt kan måles og vejes ledelse og evaluering i folkeskolen Af Tanja Miller Specialpædagogikken som støtte for øget rummelighed Skolelederens betydning for elevernes trivsel på skolen Af Jens Andersen Ledelse i den rummelige folkeskole Af Niels Egelund Om forfatterne

3 Ledelsesmæssige udfordringer i en rummelig folkeskole Der er i dag almindelig politisk enighed om, at folkeskolen skal levere en bedre vare, især på områder som rummelighed i undervisningen og elevernes tilegnelse af faglig kunnen. De to områder skal gå hånd i hånd, og man må satse på dem begge, hvis visionen skal kunne realiseres. Samtidig må skoleledelsen styrkes, og politikerne må melde et klart værdigrundlag ud. Disse initiativer må fastholde begge mål, således at nye tiltag rettes mod at se elevernes faglige udvikling i den ramme, vi kalder rummelighed. Det er hele dette kompleks i en helhed, vi skal lære at håndtere og få til at give et optimalt udbytte for den enkelte elev. Vi er langt fra færdige med at omstille skolen fra at være ekskluderende til at være rummelig og inkluderende, og professionel faglighed vedrører derfor både det at kunne og ville medvirke til at fremme denne omstilling og udvikle strategier til generelt at øge elevernes faglige niveau. Det betyder for det første, at definitionen af det faglige indhold i skolen udvides til at blive et indholdsområde, hvor hver enkelt elev har sin egen målsætning i forhold til fagets målsætning og i forhold til personlige kompetencer, interesser, læringspotentialer og læringsmåder. For det andet betyder en sådan mere omfattende opfattelse af det faglige indhold, at undervisningens og læringens indhold defineres meget bredere som alt, hvad der påvirker eleverne. I indholdsparadigmet indgår derfor også skolens og lærernes syn på opdragelse, undervisning, læring, lærer-elev samarbejde, samspil mellem elever, undervisningens organisering, fysisk miljø, arbejdsmiljø, skole-hjem samarbejde, undervisningsmidler etc. Heraf følger tillige, at lærerne opøves i at vurdere situationer og sammenhænge og kan analysere de faktorer, der indgår og opretholder det uønskede. Dette har afgørende betydning for skolens evne til at løse opgaver i forbindelse med de særlige behov, der opstår i undervisningsmiljøerne, når man skal beslutte sig for pædagogiske strategier i forhold til undervisningens organisering og de enkelte elever med deres forskelligartede kompetence- og læringsprofiler. Når det drejer sig om rummelighed, må man udvikle tænkemåder, strategier og metoder til at skabe den. Den korte definition af begrebet rummelighed kunne lyde: Rum til at være og lære i de almindelige undervisnings- og læringsmiljøer. Tænkemåderne er med til at be- 5

4 stemme, hvad der skal sættes fokus på. Hvis man vil rummeligheden, må man derfor lægge vægt på at få øje på de kvaliteter, der både kan skabe den og fremme både den personlige, sociale og faglige udvikling hos de enkelte elever. Det værdisæt eller de kvaliteter, der danner grundlaget for at skabe rummelighed, skal være meget nærværende i bevidstheden hos alle beslutningstagere og professionelle pædagoger i vort samfund. Vi må mentalt kunne indstille os på, at alle børn har ret til at få mulighed for undervisning og læring i det enkelte barns vante miljøer, og her må fokus rettes mod fællesskabslæringens styrkesider. På den vej mod øget rummelighed vil der ofte opstå dilemmaer for skolelederen, fordi balancen mellem rummelighed i undervisningen og elevernes faglige udvikling vil kunne opfattes som modstridende retninger. Om disse dilemmaer handler denne bog. Bogen er en inspirationskilde for skolelederen i arbejdet på at fremme en skolekultur, hvor samarbejdet med andre på tværs af fag- og sektorgrænser når frem til helhedsbetonede løsninger og større fleksibilitet i det daglige arbejde. På den måde vil skolelederen på samme tid medvirke til at fremme rummeligheden i undervisningen og styrke elevernes faglighed. Antologiens kapitler Antologien består af følgende kapitler: I bogens første kapitel Skoleledelse: Forandring og rummelighed beskriver Lars Qvortrup samfundets ændringer og i den forbindelse betydningen af begreberne rummelighed og ledelse. Der gives på denne baggrund et bud på hvilke krav, der stilles til dagens skoleledere. I næste kapitel giver Per B. Christensen et bud på et signalement af den gode skoleleder. Hvilke kompetencer skal den moderne skoleleder have? Hvordan udvikles og støttes god skoleledelse? Skolelederens samarbejde med forvaltningsledelsen i et særligt strategisk ledelsesforum beskrives ligeledes. I antologiens norske bidrag Kvaliteter i skoleledelse som fremmer læringsmiljøet sætter Thomas Nordahl manden bag LP-modellen (Læringsmiljø og Pædagogiske analyse) - fokus på læringsmiljøet i skolen. Læringsmiljøet er centralt for det udbytte, som eleverne får læringsmæssigt. I læringsmiljøet finder vi bl.a. værdier, holdninger og prioriteringer i skolen, som skolens ledelse har indflydelse på. Kapitlet Social arv et skadeligt begreb for både forskningen og det praktiske arbejde i skolen er skrevet af Morten Ejrnæs. I artiklen redegøres der for forskellige betydninger af begrebet social arv og dets skadevirkninger. Det viser sig, at der ikke er noget statistisk grundlag for at formulere en teori om arv af problemer fra forældrene, og at tidligere undersøgelser er kommet frem til misvisende konklusioner desangående. 6

5 Mange kommuner har udarbejdet politiske beslutninger og målsætninger om kommunens indsats over for udsatte børn og unge, hvor flere skal rummes i normalmiljøerne. Fælles for dette arbejde er, at løsningerne så vidt muligt skal findes i lokalområdet, blandt andet gennem et tværfagligt samarbejde. Pia Guttorm Andersens kapitel Ledelse af tværfagligt samarbejde omhandler netop etablering og ledelse af dette tværfaglige samarbejde. I kapitlet Ikke alt kan måles og vejes ledelse og evaluering i folkeskolen stiller Tanja Miller skarpt på ledelse og evaluering i folkeskolen. Der gives eksempler på skolers forskellige evalueringskulturer, og Tanja Miller kommer ind på, hvilke typiske problemfelter og behov ledere peger på, når det gælder evaluering i pædagogiske institutioner. Antologiens redaktør Ole Hansen fokuserer på, hvorledes vi kan tænke specialpædagogik som en støtte for rummelighed i skolen. Skolelederen har ansvaret for elevernes trivsel og læring i undervisningen. Jens Andersen beskriver i sit kapitel, hvordan skolelederen med udgangspunkt i systemisk teori kan håndtere denne udfordring. Hvordan kan man lede en rummelig skole? Niels Egelund fokuserer i Ledelse i den rummelige skole (antologiens sidste kapitel) på de fysiske rammer, lærerens undervisningsdifferentiering og den pædagogiske ledelse. Der inddrages resultater fra en række nyere forskningsundersøgelser inden for området. Til sidst er der i Om forfatterne en kort præsentation af de enkelte bidragsydere. God læselyst! 7