DiaSorin S.p.A. Via Crescentino snc - 13040 Saluggia (VC) - Italy www.diasorin.com Tel. +39.0161.4871 Ændringer: - Sletninger: - LIAISON Toxo IgM ([REF] 310710) 1. ANVENDELSE LIAISON Toxo IgM analysen benytter sig af kemiluminescens immunoassay (CLIA) teknologi til kvantificering af specifikke IgM antistoffer mod Toxoplasma gondii i humane serum- eller plasmaprøver. Analysen skal foretages på analyseapparater af LIAISON Analyzer-serien. 2. RESUME AF OG REDEGØRELSE FOR TESTEN Toxoplasmose er en meget udbredt infektiøs sygdom, som skyldes infektion med en intracellulær protozo parasit, som hedder Toxoplasma gondii. Infektionen, som rammer både mennesker og varmblodede dyr, kan overføres gennem fødemidler, som er inficeret eller smittet med oocyster, gennem direkte smitte fra husdyr eller ved transplacentær infektion. I litteraturen er beskrevet transmission af toxoplasmose efter blodtransfusion og efter organtransplantation. I en normal voksen population har toxoplasmose næsten altid et godartet forløb, den kan være asymptomatisk med lette symptomer, hovedpine, ondt i halsen, træthed eller i sjældne tilfælde kan der forekommer hævede lymfekirtler. Kun undtagelsesvis er der alvorlige symptomer som myokarditis, hepatitis, pneumoni, meningoencephalitis og chorio retinitis. Et flertal af positive svar på serumanalyserne stiger med alderen hos den analyserede population, og betyder at individet tidligere er blevet udsat for smitte med toxoplasmose. Den cellulære immunitet beskytter normalt mod denne parasitære infektion. Man ser derfor hyppigst et symptomatisk forløb hos patienter, som for at undgå organrejektion eller som led i en antitumoral behandling, behandles med immunsupprimerende medicin. Toxoplasmose encefalitis er en signifikant dødsårsag hos patienter med erhvervet immuninsufficiens syndrom. Hvis man smittes med toxoplasmose under graviditet, kan det få alvorlige konsekvenser for fostret, spontan abort, præmaturitet eller dødfødsel, fordi den patogene agent kan overføres til fostret gennem placenta. Hvis moderen er blevet smittet med toxoplasmose i det første trimester, udvikler fostret alvorlige læsioner i det centrale nervesystem, som næsten altid vil medføre fosterdød. Hvis smitten finder sted i andet trimester, risikerer fostret hydrocefalus, mental eller psykomotorisk retardering, blindhed og forkalkninger i hjernen. Toxoplasmose er især almindelig i det tredje trimester, hvor det forårsager chorio retinitis og andre øjenlæsioner, læsioner i det centrale nervesystem og latent asymptomatisk infektion, som eventuelt kan udvikle sig til sygdommen i fuldt udbrud. Specifikke IgM antistoffer mod toxoplasmose findes i kredsløbet mellem to og fire uger efter fremkomst af de kliniske symptomer. Herefter mindskes de gradvist og forsvinder efter tre til ni måneder. Derfor er tilstedeværelsen af IgM og IgA antistoffer, ved fravær eller små mængder af IgG, et vigtigt tegn på akut toxoplasmose. I modsat fald er tilstedeværelsen af IgM antistoffer ved konstante eller dalende IgG niveauer tegn på subakut toxoplasmose. Differential diagnose af akut toxoplasmose gennem serumanalyse af specifikke IgM antistoffer gør det muligt at bruge behandlingsmetoder, som reducerer sygdomsrisikoen både i immunkompromitterede individer og gravide kvinder. Specifikke IgG antistoffer mod toxoplasmose stiger gradvist og når maksimum mellem to og fem måneder efter fremkomst af de kliniske symptomer. Derfor er tilstedeværelsen af IgG antistoffer nyttig for at kunne skelne allerede smittede individer fra dem, som endnu ikke er immune. Det er især vigtigt, når det drejer sig om kvinder i den fødedygtige alder, for at kunne igangsætte passende forebyggelse. 3. PROCEDUREPRINCIP Metoden til kvantificering af specifikke IgM antistoffer mod Toxoplasma gondii er et antistof capture kemiluminescens immunoassay (CLIA). Musemonoklonale IgG mod humant IgM bruges til coating af de magnetiske partikler (fast fase), og et musemonoklonalt antistof mod Toxoplasma gondii overfladeantigen (SAG1) er bundet til et isoluminol-derivat (konjugatet antistof-isoluminol). Under første inkubation bindes IgM antistoffer, som findes i kalibratorer, prøver eller kontroller, til den faste fase. Under anden inkubation reagerer det sammensatte antistof med de tidligere tilsatte Toxoplasma gondii antigener, og det således dannede immunkompleks reagerer med IgM allerede bundet til den faste fase. Efter hver inkubation bliver alt det ubundne materiale fjernet under vaskeproceduren. Derefter tilføjes starter reagenser, som starter en kemiluminescens reaktion. Lyssignalet, og det vil sige mængden af konjugatet antistof-isoluminol, måles med en fotomultiplikator i relative lysenheder (RLU, relative light units), og viser den Toxoplasma gondii IgM koncentration, som findes i kalibratorer, prøver eller kontroller. 1 / 10 DA - 200/007-831, 09-2016-06
4. MATERIALER Reagensintegral Magnetiske partikler (2,3 ml) Kalibrator 1 (1,5 ml) Kalibrator 2 (1,5 ml) Antigen (2,3 ml) Prøve fortynding (28 ml) Konjugat (21 ml) [SORB] [CAL 1] [CAL 2] [Ag] [DIL SPE] [CONJ] Magnetiske partikler coated med musemonoklonale IgG mod humant IgM, okse serum albumin (BSA), PBS buffer, < 0,1% natriumazid. Humant serum/plasma som indeholder lave Toxoplasma gondii IgM niveauer, okse serum albumin (BSA), PBS buffer, 0,2% ProClin 300 og et gult inert farvestof. Kalibratorkoncentrationerne (AU/mL) refererer til et internt antistofpræparat. Humant serum/plasma som indeholder høje Toxoplasma gondii IgM niveauer, okse serum albumin (BSA), PBS buffer, 0,2% ProClin 300 og et blåt inert farvestof. Kalibratorkoncentrationerne (AU/mL) refererer til et internt antistofpræparat. Inaktiverede Toxoplasma gondii (RH-stamme) fra fragmenterede og detergent-ekstraherede trophozoiter, PBS-buffer, betain, 0,2% ProClin 300, konserveringsmidler. Okse serum albumin (BSA), PBS buffer, 0,2% ProClin 300 og et gult inert farvestof. Musemonoklonale antistoffer mod Toxoplasma gondii overfladeantigen (SAG1) konjugeret med et isoluminol-derivat, musepolyklonale uspecifikke IgG, føtalt bovint serum, okse serum albumin (BSA), PBS buffer, 0,2% ProClin 300, konserveringsmidler og et rødt inert farvestof. Antal test 100 Alle reagenser leveres klar til brug. Reagensernes rækkefølge afspejler beholdernes sammensætning i reagensintegralen. Nødvendige materialer, der ikke medfølger (systemrelaterede) LIAISON XL Analyzer LIAISON Analyzer LIAISON XL Cuvettes ([REF] X0016). LIAISON Module ([REF] 319130). LIAISON XL Disposable Tips ([REF] X0015). LIAISON XL Starter Kit ([REF] 319200). LIAISON Starter Kit ([REF] 319102) eller LIAISON XL Starter Kit ([REF] 319200). LIAISON Light Check 12 ([REF] 319150). LIAISON Wash/System Liquid ([REF] 319100). LIAISON Wash/System Liquid ([REF] 319100). LIAISON XL Waste Bags ([REF] X0025). LIAISON Waste Bags ([REF] 450003). LIAISON Cleaning Kit ([REF] 310990). Andre nødvendige materialer LIAISON Toxo IgM-kontroller (negative og positive) ([REF] 310711). 5. ADVARSLER Kun til brug ved in vitro-diagnostik. Alt serum og plasma, som er brugt til fremstilling af kittets komponenter, er blevet undersøgt og har ikke reageret på HBsAg, anti-hcv, anti-hiv-1 og anti-hiv-2. Men da ingen metode med absolut sikkerhed kan udelukke tilstedeværelse af patogene mikroorganismer, bør alt humant materiale betragtes som potentielt inficeret og håndteres som sådant. 6. SIKKERHEDSREGLER Der må ikke spises, drikkes, ryges eller lægges makeup under udførelsen af analysen. Afpipettér ikke med munden. Undgå direkte kontakt med potentielt inficeret materiale ved at bære laboratorietøj, beskyttelsesbriller og engangshandsker. Vask hænderne omhyggeligt efter hver analyse. Undgå at forårsage sprøjt eller aerosol. Alle dråber af biologisk reagens skal fjernes med en opløsning af natriumhypochlorit med 0,5% aktivt chlor, og de anvendte midler skal behandles som inficeret affald. Alle prøver og reagenser med biologisk materiale, som er blevet brugt til analysen, skal betragtes som potentielt smittefarlige. Affaldet skal håndteres forsigtigt og bortskaffes i overensstemmelse med laboratoriets retningslinjer og de lovmæssige bestemmelser, der gælder i hvert land. Alle genbrugelige materialer skal steriliseres på passende vis i overensstemmelse med gældende lovgivning og gængs praksis. Kontroller effektiviteten af sterilisations-/ dekontamineringscyklussen. Brug ikke kit eller komponenter efter udløbsdatoen på etiketten. 2 / 10 DA - 200/007-831, 09-2016-06
I henhold til EF-forordning 1272/2008 (CLP) skal farlige reagenser klassificeres og mærkes på følgende måde: REAGENSER: KLASSIFICERING: SIGNALORD: SYMBOLER/ PIKTOGRAMMER: [CAL 1], [CAL 2], [Ag], [DIL SPE], [CONJ] Skin sens. 1 H317 Advarsel GHS07 Udråbstegn FARESÆTNINGER: SIKKERHEDSSÆTNINGER: INDEHOLDER: (kun stoffer fastsat i medfør af artikel 18 i EF-forordning 1272/2008). H317 Kan forårsage allergisk hudreaktion. P261 Undgå indånding af pulver/røg/gas/tåge/damp/ spray. P280 Bær beskyttelseshandsker/beskyttelsestøj/øjenbeskyttelse/ ansigtsbeskyttelse. P363 Tilsmudset tøj skal vaskes, før det kan anvendes igen. reaktionsmasse af: 5-chloro-2-methyl-4-isothiazolin-3-one [EF nr. 247-500-7] og 2-methyl-2H -isothiazol-3-one [EF nr. 220-239-6] (3:1) (ProClin 300). I medfør af EF-forordning 1272/2008 (CLP) er [SORB] mærket som EUH210 Sikkerhedsdatablad kan på anmodning rekvireres. Få mere at vide om sikkerhedsdatablade på www.diasorin.com. 7. REAGENSFORBEREDELSE REAGENSINTEGRAL Følgende vigtige forholdsregler skal nøje overholdes ved håndtering af reagenserne: Resuspension af de magnetiske partikler De magnetiske partikler skal være helt resuspenderede, før integralet anbringes i analyseapparatet. Nedenstående fremgangsmåde skal følges for at sikre fuldstændig suspension: Før forseglingen fjernes fra beholderen, skal det lille kamhjul, som sidder under beholderen med magnetiske partikler, drejes, indtil suspensionen har skiftet farve til brun. Ryst forsigtigt og med megen omhu i vandret retning for at sikre suspension af de magnetiske partikler (undgå skumdannelse). Beholderens bund skal undersøges visuelt for at sikre, at alle sedimenterede magnetiske partikler er resuspenderede. Hvis det er nødvendigt, skal processen gentages, indtil de magnetiske partikler er fuldstændigt resuspenderede. Efter fjernelse af forseglingen aftørres overfladen af hvert septum omhyggeligt for at fjerne resterende væske, når det er nødvendigt. Skumdannelse i reagenserne Undgå skumdannelse i reagenserne, så optimal ydeevne af reagensintegralet sikres. Det anbefales at anvende følgende fremgangsmåde for at undgå skumdannelse: Undersøg visuelt reagenset, inden integralet anvendes for at sikre, at der ikke er skumdannelse til stede. Hvis der er skum efter resuspension af de magnetiske partikler, skal integralet placeres i apparatet, mens skummet opløses. Integralet er klar til brug, når skummet er forsvundet, og integralet er forblevet i analyseapparatet og er blevet blandet. Placering af integralet i reagensområdet LIAISON Analyzer Placer reagensintegralet i analyseapparatets reagensområde med stregkodeetiketten mod venstre, og lad det stå der i 30 min, før det tages i brug. Analyseapparatet omrører automatisk, og de magnetiske partikler resuspenderes fuldstændigt. Følg brugervejledingen for analyseapparatet ved isætning af prøver, og start kørslen. LIAISON XL Analyzer LIAISON XL Analyzer er udstyret med en magnetisk enhed, der sikrer dispersion af mikropartiklerne, før placering af et reagensintegral i analyseapparatets reagensområde. Der henvises til analyseapparatets brugervejledning vedrørende yderligere oplysninger. a. Reagensintegralet placeres i den specielle holder. b. Lad reagensintegralet stå i den magnetiske enhed i mindst 30 sek. (op til flere minutter). Proceduren gentages, hvis det er nødvendigt. Placer reagensintegralet i apparatets reagensområde med etiketten mod venstre, og lad det stå der i 15 minutter, før det tages i brug. Analyseapparatet omrører automatisk, og de magnetiske partikler resuspenderes fuldstændigt. Følg brugervejledingen for analyseapparatet ved isætning af prøver, og start kørslen. KONTROLLER Der henvises til brugervejledningen i kontrolkittet LIAISON Toxo IgM, for korrekt vejledning ved forberedelse og håndtering. 3 / 10 DA - 200/007-831, 09-2016-06
8. OPBEVARING OG STABILITET AF REAGENSINTEGRALEN Forseglet: Stabil ved 2-8 C indtil udløbsdatoen. Åben på instrumentet eller ved 2-8 C: Minimumsstabilitet fire uger. Efter denne periode kan reagensintegralen stadig bruges, hvis kontrollerne befinder sig indenfor de forventede grænser. Brug altid det samme analyseinstrument til en allerede åben reagensintegral. Brug det opbevaringsstativ som leveres med analyseinstrumentet til lodret opbevaring af reagensintegralen. Må ikke nedfryses. Skal opbevares i lodret stilling for at lette den senere resuspension af de magnetiske partikler. Tåler ikke direkte lys. 9. INDSAMLING OG FORBEREDELSE AF PRØVERNE Analysen kan foretages på humant serum eller plasma. Som antikoagulans kan man bruge citrat, EDTA og heparin. Udtag venøst blod, lad det koagulere og adskil med det samme serum fra koagel. Prøver med lipæmi, erytrocytrester, opalagtig eller opslæmmet materiale, renses før analysen ved filtrering eller centrifugering. Brug ikke prøvemateriale som er stærkt hæmolyseret eller med udtalt lipæmi, eller prøver med opslæmmet materiale eller klar mikrobiel kontamination. Fjern eventuelle luftbobler inden analysen starter. Hvis analysen foretages indenfor syv dage efter udtagningen, kan prøvematerialet opbevares ved 2-8 C. I modsat fald skal det deles i aliquoter og nedfryses ved 20 C eller en lavere temperatur. Hvis prøvematerialet har været frosset ned, skal det vendes grundigt, før det analyseres. Seksten prøver med forskellig reaktivitet er blevet opbevaret i syv dage ved 2-8 C og udsat for fire nedfrysnings- og optøningskredsløb. Resultaterne viste ikke afgørende forskelle. Den nødvendige minimale prøvemængde er 170 μl (20 μl prøvemateriale + 150 μl dødvolumen). 10. KALIBRERING Ved test af analysespecifikke kalibratorer kan værdierne af de fundne relative lysenheder (RLU, relative light units) justere masterkurven. Med hver kalibratoropløsning kan der udføres fire kalibreringer. Rekalibrering i triplikat er obligatorisk, når mindst én af følgende tilstande opstår: Hver gang der bruges et nyt lot af starter reagenser. Forrige kalibrering blev foretaget fire uger før. Hver gang der bruges et ny integral lot. Efter hvert serviceeftersyn af analyseinstrumentet. Hvis kontrolværdierne ligger uden for det forventede grænseområde. LIAISON Analyzer: Kalibratorværdier er lagret i reagensintegralets stregkoder. LIAISON XL Analyzer: Kalibratorværdier er lagret i reagensintegralets RFID-kode (Radio Frequency IDentification). 11. TESTPROCEDURE Kun for LIAISON XL Analyzer: Denne analyse kræver følgende analysefiler: ToxoM, Tox-M6 og Tox-M10. Brug Tox-M6 eller Tox-M10 til analysering af prøver. Brug aldrig ToxoM. For at opnå optimale analyseresultater skal instrumentets manual nøje følges. LIAISON Analyzer. Alle analyseparametrene identificeres ved hjælp af stregkoderne på reagensintegralets etikette. Hvis stregkodeetiketten ikke kan læses af analyseapparatet, kan integralet ikke anvendes. Kasser ikke reagensintegralet, men kontakt DiaSorins lokale tekniske support for at få vejledning. LIAISON XL Analyzer. Alle analyseparametrene identificeres ved hjælp af oplysninger, der er indkodet i reagensintegralets RFID-kode (Radio Frequency IDentification). Hvis RFID-koden ikke kan læses af analyseapparatet, kan integralet ikke anvendes. Kasser ikke reagensintegralet, men kontakt DiaSorins lokale tekniske support for at få vejledning. Analyseapparatet har følgende funktioner: 1. Distribuerer kalibratorer, kontroller eller prøver, coatede magnetiske partikler og prøvefortynding i reaktionsmodulet. 2. Inkuberer. 3. Vasker med Wash/System-væske. 4. Distribuerer antigen og konjugat i reaktionsmodulet. 5. Inkuberer. 6. Vasker med Wash/System-væske. 7. Tilsætter startreagenser og måler det udsendte lys. 12. KVALITETSKONTROL LIAISON -kontroller skal analyseres enkeltvis for at vurdere analyseresultaterne. Kvalitetskontrollen skal udføres ved at analysere med LIAISON Toxo IgM-kontroller (a) mindst én gang for hver arbejdsdag, (b) når man bruger en ny reagensintegral, (c) når kittet kalibreres, (d) hver gang der bruges et nyt lot af starter reagenser, (e) ved præstationskontrol af en reagensintegral der har været åben i mere end fire uger, eller i overensstemmelse med de lokale eller krediterede organisationers gældende normer. Bemærk: Kontrolværdierne skal befinde sig indenfor de forventede grænseområder: hver gang én eller begge kontroller ligger uden for disse grænser, skal kalibreringen gentages, og kontrollerne analyseres på ny. Hvis kontrolværdierne efter kalibrering igen ligger uden for de fastsatte grænser, skal analysen gentages med en ny (ubrudt!) kontrolflakon. Hvis kontrolværdierne ligger uden for de forventede grænser, skal patientresultaterne ikke rapporteres. Andre kontrollers resultater skal vurderes m.h.t. kompatibilitet med denne analyse, før de bruges. Det er nødvendigt at fastsætte reference intervallerne på de materialer, som er brugt til kvalitetskontrollen. 4 / 10 DA - 200/007-831, 09-2016-06
13. TOLKNING AF RESULTATER Analyseinstrumentet beregner automatisk Toxoplasma gondii IgM antistofkoncentrationerne udtrykt i arbitrære enheder (AU/mL) og klassificerer resultaterne. Der henvises til analyseinstrumentets manual for en mere detaljeret information. Kalibratorer og kontroller kan give forskellige værdier af de fundne relative lysenheder (RLU) eller koncentrationsresultater på LIAISON og LIAISON XL, men patientresultaterne svarer til hinanden. Testområde. 3 til 160 AU/mL Toxoplasma gondii IgM. Det er almindeligt accepteret at IgM-capture analyser kan indeholde fortyndingstests, der er prøveafhængige (K. Hansen et al., J. Clin. Microbiol., 29 (1) : 166-173, 1991). Som følge deraf, bør prøveresultater, der ligger højere end den angivne højeste værdi, betragtes som og rapporteres som over 160 AU/mL. Prøvernes resultater skal tolkes således: Prøver med Toxoplasma gondii IgM koncentrationer under 6 AU/mL klassificeres som negative. Prøver med Toxoplasma gondii IgM koncentrationer mellem 6 og 8 AU/mL klassificeres som tvivlsomme. Registrering af andre Toxoplasma gondii indikatorer kan give nyttige oplysninger til tolkning af resultaterne. Prøver med Toxoplasma gondii IgM koncentrationer lig med eller over 8 AU/mL klassificeres som positive. Analysefilen til Toxo IgM-bestemmelse på LIAISON XL Analyzer med ovenstående fortolkning af resultatet er Tox-M6. Et positivt resultat indikerer tilstedeværelse af IgM fra en akut infektion eller en tidligere infektion med vedvarende IgM niveauer. Et negativt resultat udelukker dog ikke med sikkerhed en akut toxoplasmose. Hvis man på trods af et negativt resultat har mistanke om smitte med Toxoplasma gondii, skal man udtage og analysere en anden prøve mindst én eller to uger senere. Testresultaterne rapporteres kvantitativt som positive eller negative for tilstedeværelse af Toxoplasma gondii IgM. En diagnose på en infektionssygdom kan ikke formuleres på basis af et enkelt analyseresultat, men skal vurderes sammen med det kliniske billede, diagnoseprocedure og lægens vurdering. Bemærk - Kittet LIAISON Toxo IgM er projekteret til koncentrationsmåling af Toxoplasma gondii IgM med højeste sensitivitet, derfor kan man meget tidligt bestemme antistoffer ved akut infektion. Da Toxoplasma IgM kan vedvare i tiden, og prøver, som indeholder lave niveauer af vedvarende IgM, er positive ved analysen, bør laboratorierne bruge yderligere diagnostiske procedurer, såsom IgG avidity bestemmelse og/eller forskellige IgM assays, som redskaber til tolkning af IgM reaktivitet. Det kan være en hjælp, hvis laboratorierne bruger en højere grænseværdi for at forhøje den diagnostiske specificitet af LIAISON Toxo IgM kit. Toxoplasma IgM antistofferne stiger stærkt i begyndelsen af infektionen, mens de længere varende IgM typisk vedvarer ved lavere niveauer, før de forsvinder: vinduet for IgM posivitet under infektionsforløbet flyttes hen mod den tidlige fase. Risikoen for ikke at registrere prøver med akutte infektioner kan man se bort fra, og dette minimiseres yderligere, hvis man indsamler en anden prøve én eller to uger efter fra de negative patienter. Hvis man vælger den højste grænseværdi, skal resultaterne tolkes således: Prøver med Toxoplasma gondii IgM koncentrationer under 10 AU/mL klassificeres som negative. Prøver med Toxoplasma gondii IgM koncentrationer lig med eller over 10 AU/mL klassificeres som positive. Analysefilen Tox-M10 anvendes, hvis det vælges at bruge en grænseværdi på 10 AU/mL på LIAISON XL Analyzer. Tabellen herunder viser detaljeret de fundne resultater fra kliniske studier. Hjemsted Antal prøver Grænseværdi Diagnostisk specificitet Akut toxoplasmose Diagnostisk sensitivitet Vedvarende Toxo IgM Toxo IgM positive prøver Pavia, Italien 895 6-8 AU/mL 97,3% 99,6% 10 AU/mL 99,1% 91,8% Paris, Frankrig 347 6-8 AU/mL 94,0% 100% 95,0% 97,3% 10 AU/mL 97,5% 100% 90,0% 94,6% CDC, GA, USA 97 6-8 AU/mL 96,9% 100% 100% 10 AU/mL 96,9% 100% 100% Palo Alto, CA, 6-8 AU/mL 100% 100% 100% 100% 200 USA 10 AU/mL 100% 100% 94,0% 97,0% 14. BEGRÆNSNINGER VED PROCEDUREN For at få pålidelige resultater skal alle instruktioner nøje overholdes, og man skal rent teknisk håndtere alt korrekt. Bakteriel kontamination af prøverne eller inaktivering med varme kan påvirke analysens resultater. Samme integral må ikke anvendes til begge typer analyseapparater (LIAISON og LIAISON XL). Når reagensintegralet har været anvendt til ét analyseapparat, må det kun anvendes til dette analyseapparat, indtil det er brugt op. Af hensyn til sporbarhed må patientopfølgninger som følge af ovenstående erklæring ikke udføres på forskellige typer analyseapparater. Disse skal udføres på en bestemt type analyseapparat (enten LIAISON eller LIAISON XL). 5 / 10 DA - 200/007-831, 09-2016-06
15. KITTETS KARAKTERISTIKA 15.1. Analytisk specificitet Den analytiske specificitet defineres som metodens evne til alene at bestemme analytten sammen med faktorer, som potentielt interfererer i prøvematricen (f.eks. antikoagulanter, hæmolyse, effekt fra håndtering af prøven) eller krydsreaktioner med potentielt interfererende antistoffer. Interferens. Undersøgelser, som er kontrolleret på potentielt interfererende faktorer, har vist at analysen ikke påvirkes af antikoagulanter (natriumcitrat, EDTA, heparin), hæmolyse (op til 1000 mg/dl hæmoglobin), lipæmi (op til 3000 mg/dl triglycerider) og bilirubinæmi (op til 20 mg/dl bilirubin) eller af gentagen nedfrysning og optøning af prøvematerialet. Krydsreaktioner. Krydsreaktivitet undersøgelsen for LIAISON Toxo IgM analysen blev designet til at vurdere mulig interferens fra antistoffer mod andre organismer, der kan give kliniske symptomer svarende til dem, der opstår ved Toxoplasma infektion (EBV, hcmv, rubella virus, parvovirus B19), fra antistoffer mod andre organismer, der kan fremkalde smitsomme sygdomme (Treponema pallidum, Borrelia burgdorferi, HSV, VZV, mæslinge virus, parotit virus, HIV, HCV) såvel som fra andre tilstande, der kan være en følge af atypisk immunsystem aktivitet (antinukleære autoantistoffer, reumatoid faktor, HAMA eller humane antistoffer mod mus). Prøverne til disse undersøgelser blev først screenet ved hjælp af en anden kommerciel Toxoplasma IgM analyse. Hvis prøverne blev fundet negative overfor Toxoplasma IgM antistoffer, blev de brugt til at undersøge mulig krydsreaktivitet. Tilstedeværelsen af mulige krydsreaktanter i prøverne blev sporet ved hjælp af CE-mærkede analyser. Tilstand Antal af forventet negative prøver LIAISON positive eller tvivlsomme resultater Parvovirus B19 IgM + IgG antistoffer 14 0 Rubella virus IgM antistoffer 15 0 hcmv IgM antistoffer 17 0 EBV IgM antistoffer 8 0 HCV antistoffer 10 0 HIV antistoffer 36 0 HSV-1/2 IgM + IgG antistoffer 15 0 Borrelia burgdorferi IgM + IgG antistoffer 7 0 Parotit virus IgM + IgG antistoffer 5 0 Mæslinge virus IgM antistoffer 5 0 VZV IgM antistoffer 11 0 Treponema pallidum IgM + IgG antistoffer 5 0 Antinukleære autoantistoffer (ANA/ENA) 12 0 Reumatoid faktor (immunoglobuliner mod Fc) 10 0 Humane antistoffer mod mus (HAMA) 14 0 Hypergammaglobulinæmi 20 0 Total 204 0 6 / 10 DA - 200/007-831, 09-2016-06
15.2. Præcision ved brug af LIAISON Analyzer Prøvens repeterbarhed og reproducerbarhed (intra-analysevariation og inter-analysevariation) er fastsat ved hjælp af referenceprøver med forskellige analytkoncentrationer. Resultaterne refererer til de analyserede patientgrupper. Disse er ikke garanterede specifikationer, fordi der kan være forskelle mellem de forskellige laboratorier. Repeterbarhed. Repeterbarheden blev vurderet ved at analysere tyve replikanter i samme analysesektion. Repeterbarhed A B C D E F Middel (AU/mL) 6,2 11,7 13,0 28,9 33,4 14,9 Standarddeviation (AU/mL) 0,43 1,29 1,21 3,16 4,24 1,07 Variationskoefficient (%) 7,0 11,0 9,3 10,9 12,7 7,0 Minimums værdi (AU/mL) 4,9 8,2 10,3 20,6 23,9 12,1 Maksimums værdi (AU/mL) 6,7 13,0 15,1 32,9 38,4 16,1 Reproducerbarhed. Der er blevet foretaget tyve replikanter på forskellige datoer (et eller to analysesektioner om dagen), med tre forskellige integral lot for at vurdere reproducerbarheden. Analyserne blev foretaget på to steder, på de laboratorier hvor kittet var udviklet (sted 1) og på et selvstændigt laboratorium (sted 2), med de samme instrumenter. Reproducerbarhed - Sted 1 A B C D E F LOT Nr. 01 Middel (AU/mL) 6,1 11,0 15,2 30,4 45,8 15,5 Standarddeviation (AU/mL) 0,50 1,41 1,77 3,80 5,52 2,20 Variationskoefficient (%) 8,2 12,9 11,6 12,5 12,1 14,5 Minimums værdi (AU/mL) 5,2 8,3 11,9 23,0 31,0 12,2 Maksimums værdi (AU/mL) 6,8 14,0 18,8 36,4 53,3 22,5 LOT Nr. 02 Middel (AU/mL) 7,9 12,7 20,9 36,9 44,2 20,7 Standarddeviation (AU/mL) 0,38 1,42 1,53 4,23 4,61 2,40 Variationskoefficient (%) 4,8 11,1 7,3 11,4 10,4 11,7 Minimums værdi (AU/mL) 7,3 10,2 17,7 24,6 32,9 17,7 Maksimums værdi (AU/mL) 8,6 15,5 23,1 44,5 51,2 27,6 LOT Nr. 03 Middel (AU/mL) 6,0 11,0 13,1 29,2 45,9 12,7 Standarddeviation (AU/mL) 0,52 1,23 0,92 3,65 2,95 1,80 Variationskoefficient (%) 8,7 11,1 7,0 12,5 6,4 14,0 Minimums værdi (AU/mL) 5,1 8,4 11,1 19,5 41,1 10,9 Maksimums værdi (AU/mL) 6,9 12,5 15,2 35,3 51,8 19,4 Inter-lot variationskoefficient (%) 7,2 11,7 8,7 12,1 9,6 13,4 Reproducerbarhed - Sted 2 A B C D E F LOT Nr. 01 Middel (AU/mL) 6,5 10,4 15,3 29,8 36,9 18,3 Standarddeviation (AU/mL) 0,64 0,88 1,99 3,09 5,00 2,00 Variationskoefficient (%) 9,9 8,5 13,0 10,3 13,5 11,1 Minimums værdi (AU/mL) 5,4 9,0 12,1 24,9 27,4 14,2 Maksimums værdi (AU/mL) 7,5 12,5 19,2 35,1 46,0 23,2 LOT Nr. 02 Middel (AU/mL) 9,3 15,9 24,1 42,7 46,6 29,0 Standarddeviation (AU/mL) 0,64 1,83 2,57 4,52 5,22 3,60 Variationskoefficient (%) 6,9 11,5 10,7 10,6 11,2 12,4 Minimums værdi (AU/mL) 8,6 13,5 19,1 35,8 37,6 23,1 Maksimums værdi (AU/mL) 10,5 19,2 28,6 53,8 54,9 34,0 LOT Nr. 03 Middel (AU/mL) 6,7 11,7 11,8 26,7 27,0 14,6 Standarddeviation (AU/mL) 0,46 1,11 0,84 3,29 3,47 1,70 Variationskoefficient (%) 6,9 9,5 7,2 12,3 12,9 11,9 Minimums værdi (AU/mL) 5,7 9,5 10,0 18,1 19,7 11,7 Maksimums værdi (AU/mL) 7,9 14,0 13,1 30,8 32,8 18,4 Inter-lot variationskoefficient (%) 7,9 9,8 10,3 11,1 12,5 11,8 7 / 10 DA - 200/007-831, 09-2016-06
15.3. Præcision ved brug af LIAISON XL Analyzer Prøvens repeterbarhed og reproducerbarhed (variationer inden for analysen og mellem analyser) er fastsat ved hjælp af referenceprøver med forskellige analysandkoncentrationer. Resultaterne refererer til de analyserede patientgrupper. Disse er ikke garanterede specifikationer, fordi der kan være forskelle mellem de forskellige laboratorier. Repeterbarhed. Den interne repeterbarhed blev vurderet ved at analysere tyve replikanter i samme analysekørsel. Repeterbarhed Positiv kontrol 1 2 3 4 5 Gennemsnit (AU/mL) 20,6 15,6 31,5 45,6 79,2 107 Standardafvigelse (AU/mL) 1,34 0,52 1,03 3,09 3,81 4,59 Variationskoefficient (%) 6,5 3,3 3,3 6,8 4,3 4,3 Min. værdi (AU/mL) 18,8 14,9 29,6 40,3 73,4 102 Maks. værdi (AU/mL) 23,5 17,2 33,4 54,4 88,0 122 Reproducerbarhed. Der er blevet foretaget tyve replikanter på forskellige datoer (en eller to kørsler om dagen) for at vurdere reproducerbarheden. Reproducerbarhed Positiv kontrol 1 2 3 4 5 Gennemsnit (AU/mL) 23,2 14,6 31,7 48,0 85,5 121 Standardafvigelse (AU/mL) 1,63 1,14 2,30 3,97 8,22 11,35 Variationskoefficient (%) 7,0 7,9 7,3 8,3 9,6 9,4 Min. værdi (AU/mL) 20,0 13,0 29,0 40,6 65,1 107 Maks. værdi (AU/mL) 26,3 17,5 37,3 55,5 96,1 150 15.4. Saturationseffekt ved høje doser Når man analyserer prøver med ekstremt høje antistofkoncentrationer, kan man få antistofniveauer, som tilsyneladende ligger under det reelle niveau på grund af saturationseffekten. En optimeret totrinsmetode med to inkubationer udelukker dog, at man får resultater, som er groft underestimeret, fordi det analytiske signal altid er højt (saturationskurve). Saturationseffekten blev vurderet gennem analyse af to høj-titrerede prøver, der var positive overfor Toxoplasma gondii IgM. Begge prøver har som forventet vist høje koncentrationsværdier og påpeget at prøverne ikke bliver misklassificeret. 15.5. Diagnostisk specificitet og sensitivitet Diagnostisk specificitet og sensitivitet er oprindeligt blevet vurderet gennem analyse af 789 prøver, som er udvalgt fra forskellige populationer: individer som aldrig var smittet med Toxoplasma gondii, gravide kvinder, individer med autoimmune sygdomme, patienter med andre infektiøse sygdomme med lignende symtomatologi, patienter i hæmodialyse, transplanterede, AIDS patienter, patienter med primær toxoplasmose, individer med tidligere toxoplasmose, patienter med suspekt reaktiveret toxoplasmose, individer med langvarige Toxoplasma gondii IgM. Prøverne er blevet undersøgt med forskellige metoder, og konsensus mellem dem og de tilgængelige kliniske og serologiske data blev brugt til at fastsætte de forventede resultater. 51 prøver blev klassificeret som tvivlsomme med referencemetoderne, og de er derfor blevet udelukket fra resultattolkningen. I den forventet negative population var 5 prøver positive, 4 prøver tvivlsomme (reaktive) og 586 blev klassificeret negative - diagnostisk specificitet: 98,49% (95% konfidensinterval: 97,15-99,31%). I den forventet positive population var ingen prøve negativ og 143 prøver positive - diagnostisk sensitivitet: 100% (95% konfidensinterval: 97,45-100%). Hvis man vælger de højeste grænseværdier, varierer resultaterne således: I den forventet negative population var 3 prøver positive og 592 resulterede negative - diagnostisk specificitet: 99,50% (95% konfidensinterval: 98,53-99,89%). I den forventet positive population var 14 prøver negative og 129 prøver positive - diagnostisk sensitivitet: 90,21% (95% konfidensinterval: 84,12-94,55%). Udover de kliniske studier er der blevet foretaget andre prøver i specialiserede laboratorier for at bekræfte analysens kapacitet til korrekt at fastsætte akut toxoplasmose. Der er blevet analyseret 279 prøver, hvoraf 149 prøver kom fra individer med akut toxoplasmose og 130 prøver fra individer med tidligere toxoplasmose og vedvarende IgM. I den undersøgte patientpopulation med akut toxoplasmose resulterede 149 prøver over 10 AU/mL - diagnostisk sensitivitet: 100% (95% konfidensinterval: 97,56-100%). I den undersøgte population af individer med vedvarende IgM resulterede 4 prøver under 6 AU/mL, 3 prøver resulterede mellem 6 og 8 AU/mL, 4 prøver resulterede mellem 8 og 10 AU/mL og 119 prøver resulterede over 10 AU/mL - diagnostisk sensitivitet: 91,54% (95% konfidensinterval: 85,37-95,70%). Yderligere undersøgelser viste samme eller bedre diagnostisk ydeevne. Perspektivisk undersøgelse. 370 resterende prøver prospektivt indsamlet fra ikke-valgte individer, der blev sendt til laboratoriet for Toxoplasma test blev testet ved LIAISON Toxo IgM og Toxoplasma IgM immunoassay. LIAISON Toxo IgM resulterede i 358 negative, 3 tvivlsomme og 9 positive resultater og udviste 97,8% overensstemmelse med sammenligningsmetoden. De modstridende resultater blev afgjort ved yderligere Toxoplasma IgM analyser og IgG aviditetstests, og konsensus blev anvendt til at definere de forventede resultater. Efter udligning af disse forskelle var der overensstemmelse i 99,2%. 8 / 10 DA - 200/007-831, 09-2016-06
Ændringer: - Sletninger: - LIAISON Control Toxo IgM ([REF] 310711) 1. ANVENDELSE LIAISON Toxo IgM kontroller (negativ og positiv) skal bruges ved LIAISON kemiluminescens immunoassay (CLIA) for at kontrollere analysernes pålidelighed. LIAISON Toxo IgM-kontrollernes præstationskarakteristikker er ikke blevet fastsat for andre analyser og instrumentplatforme end LIAISON og LIAISON XL. LIAISON Analyzer. Analysecertifikatet indeholder specifikke oplysninger om partiet med kontroller, der skal indtastes manuelt i analyseinstrumentets program, før hætteglassene med kontroller indsættes i instrumentet. Der henvises til analyseinstrumentets brugermanual vedrørende yderligere oplysninger. LIAISON XL Analyzer. Analysecertifikatets stregkode indeholder specifikke oplysninger om partiet med kontroller. Koden skal aflæses af LIAISON XL Analyzer manuale stregkodelæser, før hætteglassene med kontroller indsættes i instrumentet. Der henvises til analyseinstrumentets brugermanual vedrørende yderligere oplysninger. 2. MATERIALER Negativ kontrol (2 x 0,7 ml) [CONTROL -] Humant serum/plasma ikke reaktivt overfor Toxoplasma gondii IgM antistoffer, stabiliseret i PBS buffer, okse serum albumin (BSA), 0,2% ProClin 300. Positiv kontrol (2 x 0,7 ml) [CONTROL +] Humant serum/plasma reaktivt overfor Toxoplasma gondii IgM antistoffer, stabiliseret i PBS buffer, okse serum albumin (BSA), 0,2% ProClin 300 og et gult inert farvestof. Alle reagenser leveres klar til brug. Det forventede reference interval for hver kontrol står i analysecertifikatet og viser de grænser, der er fastsat af DiaSorin for de mulige kontrolværdier, fundet ved analysering på pålidelig vis. Hvert enkelt laboratorium er ansvarligt for brug af andre grænser for at tilfredsstille specielle behov. 3. ADVARSLER Kun til brug ved in vitro-diagnostik. Kontrollerne er ikke kit lot specifikke. De kan analyseres med lots fra forskellige reagensintegraler. Alle materialer, som er brugt til fremstilling af kittets komponenter, er blevet undersøgt og har ikke reageret på HBsAg, anti-hcv, anti-hiv-1 og anti-hiv-2. Men da ingen metode med absolut sikkerhed kan udelukke tilstedeværelse af patogene mikroorganismer, bør alt humant materiale betragtes som potentielt inficeret og håndteres som sådant. Tag de normale nødvendige forholdsregler ved håndtering af alle laboratoriereagenser. Alt affald skal fjernes i overensstemmelse med de lokale normer. 4. SIKKERHEDSREGLER Der må ikke spises, drikkes, ryges eller lægges makeup under udførelsen af analysen. Afpipettér ikke med munden. Undgå direkte kontakt med potentielt inficeret materiale ved at bære laboratorietøj, beskyttelsesbriller og engangshandsker. Vask hænderne omhyggeligt efter hver analyse. Undgå at forårsage sprøjt eller aerosol. Alle dråber af biologisk reagens skal fjernes med en opløsning af natriumhypochlorit med 0,5% aktivt chlor, og de anvendte midler skal behandles som inficeret affald. Alle prøver og reagenser med biologisk materiale, som er blevet brugt til analysen, skal betragtes som potentielt smittefarlige. Affaldet skal håndteres forsigtigt og bortskaffes i overensstemmelse med laboratoriets retningslinjer og de lovmæssige bestemmelser, der gælder i hvert land. Alle genbrugelige materialer skal steriliseres på passende vis i overensstemmelse med gældende lovgivning og gængs praksis. Kontroller effektiviteten af sterilisations-/ dekontamineringscyklussen. Brug ikke kit eller komponenter efter udløbsdatoen på etiketten. Toxo-m-da.fm LIAISON Control Toxo IgM ([REF] 310711) 9 / 10 DA - 200/007-831, 09-2016-06
I henhold til EF-forordning 1272/2008 (CLP) skal farlige reagenser klassificeres og mærkes på følgende måde: REAGENSER: KLASSIFICERING: SIGNALORD: SYMBOLER/PIKTOGRAMMER: [CONTROL -], [CONTROL +] Skin sens. 1 H317 Advarsel FARESÆTNINGER: SIKKERHEDSSÆTNINGER: INDEHOLDER: (kun stoffer fastsat i medfør af artikel 18 i EF-forordning 1272/2008). GHS07 Udråbstegn H317 Kan forårsage allergisk hudreaktion. P261 Undgå indånding af pulver/røg/gas/tåge/damp/ spray. P280 Bær beskyttelseshandsker/beskyttelsestøj/øjenbeskyttelse/ansigtsbeskyttelse. P363 Tilsmudset tøj skal vaskes, før det kan anvendes igen. reaktionsmasse af: 5-chloro-2-methyl-4-isothiazolin-3-one [EF nr. 247-500-7] og 2-methyl-2H -isothiazol-3-one [EF nr. 220-239-6] (3:1). (ProClin 300). Få mere at vide om sikkerhedsdatablade på www.diasorin.com. 5. OPBEVARING OG STABILITET Når kontroller modtages, skal de opbevares ved 2-8 C og stilles lodret, så opløsningen ikke kommer i berøring med flakonhætten. De må ikke nedfryses. Hvis kontroller opbevares forseglet i lodret stilling er de stabile ved 2-8 C indtil udløbsdatoen. Når forseglingen er fjernet er kontrollerne stabile i otte uger, hvis de opbevares nedkølet ved 2-8 C mellem to på hinanden følgende brug. Undgå kontamination med bakterier. Kontroller må ikke bruges efter den udløbsdato, som står på flakonernes etikette. 6. REAGENSFORBEREDELSE Placer kontrolflakonerne i C-rack et på analyseinstrumentet. Med hver kontrolopløsning kan der udføres mindst 24 analyser. Det nødvendige minimumvolumen er 420 μl (20 μl kontrol + 400 μl dødvolumen). Når kontrollerne skal bruges, bringes de til stuetemperatur (20-25 C), før de åbnes. De må kun stå i analyseinstrumentets prøveområde, den tid det tager at udføre kvalitetskontrollen. Efter brug skal kontrolflakoner lukkes korrekt hurtigst muligt og opbevares lodret ved 2-8 C. Når kontrollerne håndteres, skal de rette forholdsregler tages, så man undgår mikrobiel kontamination af kontrollerne. 7. HÅNDTERING Sørg for at to identiske kontroller (negative eller positive) ikke placeres lige efter hinanden i racket samt analyseres lige efter hinanden. Der henvises til det relevante analyseapparats brugervejledning vedrørende korrekt håndtering. 8. MÅLVÆRDIER Målværdier og områder for Toxoplasma gondii IgM-koncentrationer i kontrollerne står i analysecertifikatet. De er blevet fastsat efter vurdering af analyseforløbets variabilitet i forhold til den opmagasinerede masterkurve, så man sikrer analyseresultaterne nøjagtighed og får indikationer vedrørende reagensernes stabilitet eller forringelse. Hvis kontrollernes værdier gentagne gange ligger uden for det forventede område, er det meget sandsynligt, at analysen er udført forkert. Toxo-m-da.fm LIAISON Control Toxo IgM ([REF] 310711) 10 / 10 DA - 200/007-831, 09-2016-06
REFERENCES J.G. MONTOYA, J.S. REMINGTON Toxoplasma gondii. In: Principles and Practice of Infectious Diseases, G.L. Mandell, J.E. Bennett, R. Dolin, eds., Churchill Livingstone Publ., Fifth edition, p. 2858-2888 (2000). J.S. REMINGTON, R. McLEOD, G. DESMONTS Toxoplasmosis. In: Infectious Diseases of the Fetus and Newborn Infant, J.S. Remington, J.O. Klein eds., W.B. Saunders Co. Publ., Fourth edition, p. 140-267 (1995). M. WILSON, J.B. McAULEY Toxoplasma. In: Manual of Clinical Microbiology, P.R. Murray et al. eds., ASM Press, Seventh edition, p. 1374-1382 (1999). S.-Y. WONG, J.S. REMINGTON Biology of Toxoplasma gondii (editorial review). AIDS, 7 : 299-316 (1993). K. HANSEN et al. Improved immunoglobulin M serodiagnosis in Lyme borreliosis by using a μ-capture enzyme-linked immunosorbent assay with biotinylated Borrelia burgdorferi flagella. J. Clin. Microbiol., 29 (1) : 166-173 (1991). W. HUBL Evaluation of the LIAISON thyroid chemiluminescence immunoassays. Clin. Lab., 46 : 181-189 (2000). R. MOLINA et al. External evaluation of LIAISON tumour marker assays on the fully automated chemiluminescent LIAISON immunoassay analyser. Clin. Lab., 46 : 169-179 (2000). 200/007-831, 09-2016-06 Toxo-m-rf.fm LIAISON Toxo IgM ([REF] 310710) 1 / 1 200/007-831, 09-2016-06