April 2005 $6%(67 L'DQPDUNRJLYHUGHQ 'HQ,QWHUQDWLRQDOHDUEHMGVPLOM GDJDSULOL'DQPDUN 6LNNHUWRJVXQGWDUEHMGHIRUDOOH±IRUHE\JJHOVHRJDQVYDU
,QGKROG Asbest i Danmark og i verden... 3 Hvad er asbest?... 3 Helbredsmæssige følger af asbest... 4 Dansk asbestforbud... 4 Asbest dræber fortsat i Danmark... 5 Hvad koster asbest i skadeerstatning?... 5 For få lønmodtagere får erstatning for asbestskader... 6 Asbesteksponering i 2005 og de kommende år... 7 Danske regler om håndtering af gammel asbest... 9 Opmærksomheden omkring asbest er faldende i Danmark... 9 Asbestproblemet er langt fra løst på verdensplan... 9 Danmark har et globalt ansvar... 10 Den internationale fagbevægelses kampagne i 2005 og 2006... 10 Manglende dansk ratificering af ILO s asbestkonvention... 11 Bilag: Asbestbekendtgørelse nr. 660... 13 'HQ,QWHUQDWLRQDOHDUEHMGVPLOM GDJDSULOL'DQPDUN 6LNNHUWRJVXQGWDUEHMGHIRUDOOH±IRUHE\JJHOVHRJDQVYDU 2
$6%(67L'DQPDUNRJLYHUGHQ At asbest er et livsfarligt mineral, har vi vidst i århundreder, og det har længe været videnskabeligt dokumenteret. I Danmark har asbest været forbudt siden 1986 og nedrivning, vedligeholdelse og renovation er behæftet med restriktive sikkerhedsregler. Asbestrelaterede sygdomme antager imidlertid epidemilignende former i disse år. Vi ser først nu den kræftfremkaldende virkning af 1960 erne og 1970 ernes høje eksponeringsniveau. Havde man fra starten taget advarslerne alvorligt, havde man undgået alle disse tragiske dødsfald og livstruende sygdomme som er fulgt i kølvandet på asbest. Heldigvis ser det ud til, at asbest i dag effektivt er fjernet fra de danske lønmodtageres arbejdsmiljø. Værre ser det imidlertid ud, hvis vi kigger på verdensplan. Asbest brydes, produceres og anvendes fortsat i mange lande, og mange lønmodtagere udsættes dermed stadig for den dødelige risiko, der er forbundet med asbesteksponering. Samtidig er der eksempler, hvor velstillede lande og kyniske firmaer bruger ulande som losseplads for deres asbestproblemer. I april 2005 er der atter en sådan sag, hvor alt tyder på, at et skib (færgen Frederik IX) på trods af løfter om det modsatte er på vej til Indien til ophugning under rædselsfulde arbejdsmiljøforhold. Der må holdes et vågent øje for at hindre sådanne lyssky forretninger. Danmark har et internationalt ansvar i forhold til at sikre et asbestfrit arbejdsmiljø også globalt set! ILO s asbestkonvention er et værktøj, der internationalt kan anvendes til at regulere risikofaktorer forbundet med asbestarbejde. 30 landet har ratificeret denne asbestkonvention, og Danmark er ikke et af dem. Hvis Danmark skal påtage sig et internationalt ansvar i bekæmpelsen af asbest, så er ratificering af asbestkonventionen et af de signaler, som skal sendes til verdenssamfundet Det er LO s vurdering 1 at der reelt ikke er noget som forhindrer dansk ratificering - Regeringen og Folketinget skal blot tage de formelle skridt til at det sker. Den internationale fagbevægelse (FFI) har besluttet at søsætte en global kampagne i 2005 om forbud mod asbest og vil blandt andet arbejde for, at ILO s arbejdskonference i 2006 vedtager en resolution om globalt forbud mod asbest. Danmark bør tilkendegive støtte til et sådant verdensomspændende forbud og Regeringen kunne benytte lejligheden til samtidig at meddele, at den vil arbejde for dansk ratificering af ILO s asbestkonvention. 1 Se afsnit om at Danmark mangler at ratificere af ILO s asbestkonvention 3
+YDGHUDVEHVW" Asbest er en gruppebetegnelse for en række mineraler. Asbestfibre er varmeresistente og stærke. De blev i mange år brugt til: Varmeisolering Ildfaste tekstilvarer, papir og pap Bremser og bremsebelægninger Asbestcement Elektriske isoleringsmaterialer Personlige værnemidler I dag er det forbudt at anvende asbest i Danmark ligesom det principielt er det i hele EU. Der er dog stadig eksponeringsrisiko forbundet med nedrivning af gammel asbest osv. +HOEUHGVP VVLJHI OJHUDIDVEHVW Asbestfibre kan ved inhalering have alvorlige helbredsmæssige konsekvenser herunder asbestose, lungehindekræft, lungekræft, strubekræft, mavekræft m.m. Der er tale om relativt langsigtede konsekvenser, idet der kan gå mellem 10 og 40 år fra tidspunktet for asbesteksponering, til de første tegn på sygdom manifesterer sig. Der findes ikke et sikkert eksponeringsniveau for asbest. Jo større eksponering, desto større er risikoen for at udvikle asbestrelaterede sygdomme. Lungehindekræft er en relativt sjælden sygdom. Den rammer ca. 100 danskere om året. Heraf skyldes 80-90 % asbesteksponering. Det formodes samtidig, at asbest er skyld i cirka dobbelt så mange tilfælde af lungekræft, men her er det sværere at identificere den præcise årsag, da rygning udgør en langt større risikofaktor end asbest. Symptomerne på lungekræft og lungehindekræft er de samme. Nemlig irritationshoste, blod i spyttet, stakåndethed eller feber og hoste, der ikke rigtig vil gå væk. Asbestarbejdere skal være særligt opmærksomme på deres lunger og reagere så snart, der er problemer, som ikke umiddelbart forsvinder. Det er vigtigt, at sygdommen opspores tidligt i forløbet både af hensyn til behandling, men også for at kunne gøre krav på den erstatning, der gives til asbestofre fra Arbejdsskadestyrelsen. 'DQVNDVEHVWIRUEXG Danmark har gennem snart mange år haft totalforbud mod enhver form for import, fremstilling, anvendelse og forarbejdning af asbest. Asbest blev forbudt til isoleringsformål i 1972, og det markante forbud omkring asbestindhold i eternitplader slog endelig igennem i 1986. Nedenfor er vist en tabel over andre vigtige årstal for asbestforbud: 4
Vigtige årstal for forbud mod asbestprodukter År Forbud omfatter 1972 Isolationsarbejde termisk-, støj- og fugtisolering ved pålægning, opstrygning eller påsprøjtning Asbestisolering (f.eks. asbestsnor) til isolering af installationsanlæg 1980 Totalforbud for alle produkter bortset fra visse asbestcementprodukter Asbestcement til indvendig brug i beklædning af lofter og vægge Støbte (magnesit)gulve Spardelmasse Kit og fugemasse Fliseklæber Installationskomponenter og produkter med absorbering Asbestisolering (f.eks. asbestsnor) til isolering af installationsanlæg 1985 Asbestcement-produkter til udvendig brug Trykrør Skillerumselementer Blomsterkasser 1986 Ventilationsrør 1987 Tag- og facadebeklædning 1988 B5 og B9 bølgeplader samt håndgods til tagbeklædning Kilde: Asbestvejledning, BAT $VEHVWGU EHUIRUWVDWL'DQPDUN På trods af det danske asbestforbud er der meget der tyder på, at vi indtil nu kun har set toppen af isbjerget, når det drejer sig om tilfælde af lungesygdomme forårsaget af asbest. Der er tale et undervurderet problem også herhjemme. British Medical Journal har offentliggjort, at 100.000 mennesker i løbet af de næste 25 år vil dø som følge lungesygdomme forårsaget af asbesteksponering alene i den rige del af verden. Det er 19 år siden, at Danmark indførte et totalforbud mod asbest. Det har haft den forbyggende betydning, at asbest i dag stort set er fjernet fra arbejdsmiljøet. Eksponeringsrisici er i dag nedsat så meget, at det kun vil forårsage et minimalt antal nye sygdomstilfælde i fremtiden. Alligevel har vi endnu ikke set den fulde effekt af asbestens kræftfremkaldende virkning. Det tager som nævnt mellem 10 og 40 år fra man bliver udsat for asbest til man bliver syg af det. Mellem 1955 og 1980 blev der importeret og anvendt rigtig meget asbest i Danmark. Forbruget toppede i løbet af 1970 erne. I denne periode har 100-150.000 mennesker arbejdet med asbest herhjemme. Antallet af anmeldelser og anerkendelser af asbestbetingede sygdomme er derfor stigende i disse år og vil fortsætte med at stige de næste mange år. Det forventes, at antallet af tilfælde med lungehindekræft vil stige fra de nuværende ca. 100 sygdomstilfælde pr. år til omkring 125 i løbet af det næste årti. Derudover vil der hvert år være optil 250 danskere, der får konstateret lungekræft og et ukendt antal vil få konstateret mave- og strubekræft som følge af asbestpåvirkning. Læge og forskningschef i Kræftens Bekæmpelse Jørgen H. Olsen, som har lavet mange udredninger af asbestens kræftfremkaldende virkning, siger; -HJHUKHOWHQLJLDWIRUHNRP VWHQHUVW UUHHQGGHIOHVWHJ UVLJNODUW'HUOLJJHUHWVWRUWSUREOHPIRUDQRV. 5
Hårdest ramt er Nordjyderne. Halvdelen af de cirka 100 tilfælde af lungehindekræft, der registreres hvert år, rammer nordjyder. 5XQGWUHJQHWVHUYLHWQ\WWLOI OGHKYHUXJH, siger afdelingslæge Sigve Christensen fra Arbejdsmedicinsk Klinik på Aalborg Sygehus. Det skyldes, at Eternitfabrikken stadig er hovedleverandør af asbestsygdomme. +YDGNRVWHUDVEHVWLVNDGHHUVWDWQLQJ Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring anslår i en opgørelse de samlede udgifter til erstatninger til asbestsygdomme til at være 358 mio. kr. over en seksårig periode. Disse udgifter indbefatter erhvervsevnetab, mén og dødsfald også lægeregninger mv. indgår i tallene, men udgør typisk en mindre del 2. AES anslåede udgifter til erstatninger til asbestsygdomme 1999-2004 År/kr. 1999 45,6 mio. kr. 2000 46,2 mio. kr. 2001 63,0 mio. kr. 2002 58,2 mio. kr. 2003 66,4 mio. kr. 2004 78,7 mio. kr. I alt 358 mio. kr. For at få et samlet billede af asbestens samfundsmæssige pris skal tallene i tabellen tillægges udgifter til sygebehandling, sygedagpenge, pension samt produktivitetstab mv. Det er dog vanskeligt at beregne den eksakte pris, fordi ikke alle asbestskader er anmeldt endnu, og fordi man ikke kender udgiften på de sager, der er anmeldt, men endnu ikke anerkendt. Derfor kan der ikke gives et bud på, hvor meget samfundet kommer til at betale før "den sidste asbestarbejder er død". Det er heller ikke muligt at give et præcist bud på, hvor mange personer, der vil dø som følge af asbest i fremtiden. )RUInO QPRGWDJHUHInUHUVWDWQLQJIRUDVEHVWVNDGHU I 2001 fik 95 danskere stillet diagnosen lungehindekræft. Kun 46 af disse tilfælde er indberettet til Arbejdsskadestyrelsen. Ifølge en ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse er kun 2 Når en skade bliver anerkendt, og den tilskadekomne bliver tilkendt en erstatning, afsætter AES nutidsværdien af de forventede fremtidige udbetalinger, så der er penge til at udbetale erstatning for erhvervsevnetab helt frem til alder 65 (5 mio. kr., hvis erhvervsevnetabet udgør 100 pct.). Disse nutidsværdier er med i tabellen. Hvis den tilskadekomne efterfølgende dør, tilbageføres "resten" af de 5 mio. kr. (hvis den tilskadekomne har fået 250.000 kr. om året i to år og efterfølgende er død, tilbageføres altså 4,5 mio. kr.) mens der sættes penge af til erstatning til efterladte - typisk et mindre beløb end de 4,5 mio. kr. Denne nedsættelse af udgifterne er også medregnet i tabellen, hvis den tilskadekomne er død. 6
55 % af alle konstaterede lungehindekræfttilfælde blevet anmeldt i perioden fra 1994 til 2002. Dette på trods af, at vi ved, at 80-90 % af alle lungehindekræfttilfælde er arbejdsbetingede. Kategori/år 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 samlet Anmeldt til Cancerregisteret 69 64 68 82 73 97 80 90 72 695 Heraf anmeldt til AKK 40 34 35 55 44 55 43 39 36 381 Anmeldt til ASK i % 58 53 51 67 60 57 54 43 50 55 Anerkendt i ASK 34 27 26 45 38 51 38 38 34 331 Anerkendt i ASK i % 85 79 74 82 86 93 88 97 94 87 Kilde: Anmeldelse af udvalgte arbejdsbetingede kræfttilfælde (1994-2002) til Arbejdsskadestyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, 2005. De manglende anmeldelser af lungehindekræft falder tilbage på de behandlende læger. De har pligt til, at anmelde sygdomstilfælde til Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdstilsynet, hvis de har den mindste mistanke om, at sygdommen kan være arbejdsrelateret. Philip Tønnesen, som er formand for Lungemedicinsk Selskab, repræsenterer de læger, der behandler asbestrelaterede kræftsygdomme. Han kommer med følgende forklaring på, hvorfor lægerne ikke anmelder alle tilfælde af lungehindekræft: Jeg tror, at de manglende anmeldelser mest skyldes uvidenhed, og de enkelte læger møder jo trods alt ikke så tit patienter med lungehindekræft. Derudover er der et stort arbejdspres og en masse ting, man skal huske som læge, og derfor kan der nogle gange smutte noget. Men for den enkelte patient er det selvfølgelig meget alvorligt, hvis de ikke får erstatning Ifølge Johnni Hansen fra Kæftens Bekæmpelse, og som har fortaget undersøgelsen, er der ikke nogen god forklaring på, hvorfor lægerne ikke anmelder lungehindekræft som en arbejdsskade, når vi ved, at det forårsages af asbest. Måske mangler der information til lægerne, eller måske mangler de tid. Arbejdsskadestyrelsen vil som følge af undersøgelsen målrettet forsøge at informere de læger, der behandler asbestofre, så de dødssyge patienter ikke går glip af den erstatning, som de har krav på. Lars Vedsmand, som er arbejdsmiljøkonsulent i Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BAT), repræsenterer mange af de lønmodtagere, der har arbejdet med asbest før det blev forbudt. Han mener ikke at en informationskampagne er tilfredsstillende, men mener i stedet: at man bør bruge de strafsanktioner, som der er i forhold til læger, der ikke overholder anmeldelsespligten. Vi må både bruge lidt pisk og lidt gulerod, hvis vi skal have ændret på det. Han er oprørt over, at så mange asbestofre ikke får deres erstatning. $VEHVWHNVSRQHULQJLRJGHNRPPHQGHnU Da brugen af asbest var på sit højeste i 1970 erne indgik det i mere end 3000 forskellige produkttyper. Materialet blev blandt andet brugt i byggeindustrien, i skibsværftsindustrien, til togproduktion, på glasværker, varmeværker, i asbestcementindustrien og på bremsebeklædningsfabrikker. 7
I byggerier og boliger, der er opført før 1972, og som endnu ikke er renoverede, kan man altså stadig i dag være sikker på at finde asbest i rør og kedler i kældrene. Der er også asbest i eternitplader på tage, i blomsterkasser og i de vægplader, der er produceret frem til 1986 og som endnu ikke er udskiftet. Sidst i 1980 erne forsøgte man at inddæmme problemerne med asbest i stedet for en gang for alle at eliminere dem. Der er lavet mange udmærkede lappeløsninger, hvor der overfladebehandles eller sættes andre lofter op uden på de gamle asbestlofter. Asbesten er blevet indkapslet, og vi har dermed sikret, at også vores børnebørn risikerer udsættelse for en asbestrisiko, når de skal renovere og nedrive byggerier og boliger fra før 1972. Problemet forværres af, at man kun i ringe grad har registreret hvilke bygninger mv. asbesten er indkapslet i. På trods af det danske asbestforbud er der altså stadig meget asbest i Danmark og mange kommer fortsat jævnligt i berøring med det livsfarlige materiale. Dette gælder særligt i byggeriet: 8
Andre gamle produkter Asbestpuder på turbiner og motorer Hvor findes asbest i dag? Faggruppe/ Gammel asbestcement Produkt Isoleringsarbejde VVS Elektrikere Snedkere og tømrere/ gulvlæggere Jord- og beton Malere Murere Nedrivere Jord-ledninger. Udluftning/ ventilationsrør i asbestcement. Kanaler til fjernvarme. Skiffertage. Brandsikker kabelgennemføring. Genemføringer i asbest-cementplader. Loftpla- Brandkabler med orange plastkappe. Isolering af elskabe. Asbestpap ved ældre el- varmelegemer Afsteripning af asbestgulve (magnesit). Spartelmasse. Vinylfliser. der Asbestcementplader til tage og facader. Loft- og vægbeklædning. Aftrækskanaler. Blomsterkasser. Sålbænke. Asbestcement på tage, facader, vægge og lofter. Armering i tagpap. Affaldsskakter. Ventilations- og varmekanaler. Afrensning og højtryksrensning af asbestcementtage. Spartling på asbestholdige vægge og lofter. Gamle isoleringer Rør og beholdere. Oppustelige ventiler/ varmevekslere/ rørbøjninger. Røgkanaler. Kedler. Ovne. Rør, beholdere og kedler i fyr og varmevekslere i varmecentraler. Aftræksrør Fyr- og boilerrum Bundne pakninger Ubundne pakninger Rørpakninger. Højtryks-pakninger. Pumper. Ventiler. Kemiske procesanlæg. Kedler/varmtvandsbeholdere. Oliefyr. Dæksler. Væskeudskillere. Eksplosionsklapper. Sålbænke. Mureafdækning. Alle områder under andre faggrupper, der er nævnt i dette skema Gasradiatorer (pakninger, aftræksrør, bagbeklædning) Spartelmasse. Asbestgulv. Kit. Fugeog spartelmasse. Fliseklæber Asbestgulv (magnesit) Kilde: Asbestvejledning, BAT 9
'DQVNHUHJOHURPKnQGWHULQJDIJDPPHODVEHVW På trods af det danske asbestforbud er der altså fortsat danske lønmodtagere, der arbejder med asbest primært i forbindelse med nedrivning, renovation og vedligeholdelse. I dag kender vi alvorligheden af asbesteksponering. Derfor er der ved alle former for arbejde med asbest restriktive sikkerhedsregler, der skal overholdes. Disse regler er senest blevet skærpet i 2004 som følge af stramninger i EU's asbestdirektiver. Arbejdstilsynets bekendtgørelse (se vedlagte bilag med uddrag) om asbest indeholder udførlige regler om arbejdssteders indretning og rengøring, om personlige værnemidler, arbejdstidsbegrænsning, afskærmning af arbejdssteder og advarselsskiltning. Bekendtgørelsen indeholder regler for nedrivnings-, reparations- og vedligeholdelsesarbejde. Ligesom den indeholder regler for anmeldelse, uddannelse og måling af asbest samt særlige regler for asbestaffald. Desuden skal de ansatte ifølge reglerne have adgang til helbredsundersøger ligesom asbesteksponerede, skal registreres mv. 2SP UNVRPKHGHQRPNULQJDVEHVWHUIDOGHQGHL'DQPDUN På trods af det kendskab vi i dag har til konsekvenserne af asbesteksponering og de restriktive regler, der er for håndtering af gammel asbest, så er der stadig mange eksempler på nedrivnings- og renovationsarbejde, der er dårligt planlagt, og som ikke lever op til asbestreglerne. Asbestreglerne skal altid følges, hvis der er den mindste mistanke om, at en arbejdstager kan komme i kontakt med asbest i forbindelse med sit arbejde. Problemet er imidlertid, at opmærksomheden om asbestrisici efterhånden er meget lille. Mange håndværkere og serviceteknikere særligt de yngre bygningsarbejdere støder uforvarende på asbestholdige materialer uden at have den skærpede opmærksomhed, som man havde i 1980 erne. Vi oplever nu, at en del unge ikke ved, hvordan man arbejder med asbest, og hvornår der kan være risiko for asbest. Men hovedreglen er, at ved den mindste tvivl om, hvorvidt det er asbest, skal man tro, det er det siger Lars Vedsmand, arbejdsmiljøkonsulent i BATkartellet De unge risikerer derfor utilsigtet asbesteksponering og i værste fald de samme alvorlige sygdomme, som mange ældre lønmodtagere i de kommende år rammes af. Der er dog tale om en markant mindre eksponeringsrisiko end tidligere. Der er ingen tvivl om, at den forebyggende indsats mod asbest har virket i Danmark. Der er dog fortsat behov for at sætte fokus på asbestreglerne, således at den nødvendige opmærksomhed er til stede ude på arbejdspladserne. Der er imidlertid endnu mere behov for at rette blikket ud mod verden, hvor problemerne med asbest, hverken er helt eller delvist løste. $VEHVWSUREOHPHWHUODQJWIUDO VWSnYHUGHQVSODQ På verdensplan er der to millioner lønmodtagere, der dør hvert år. Heraf skyldes knap 1.6 millioner arbejdsbetingede lidelser. Asbest er som isoleret faktor en af de mest betydningsfulde, hvis ikke den mest betydningsfulde, risikofaktor. På verdensplan produceres og forbruges asbest fortsat på et ikke ubetydeligt niveau. Den estimerede verdensproduktion er 2 millioner tons om året. Verdensproduktionen er i dag på samme niveau som i 1960. Der er syv rigtig store producenter, der hver især producerer 10
50.000 tons om året. Rusland og Canada producerer tilsammen 78 % af verdensproduktionen. Forbruget er i samme størrelsesorden som produktionen, men forbrugerne er vanskeligere at identificere. Rusland er imidlertid den største producent og den største forbruger i verden. Det er desuden vigtigt at understrege, at 20 % af forbruget finder sted i udviklingslande og 62 % i Øst- og Centraleuropa. I de senere år er udviklingslandendes andel af brugen af asbest steget i takt med, at forbruget i industrialiserede lande er stoppet eller reduceret. Nogle industrialiserede lande producerer store mængder asbest uden selv at anvende det. Derimod markedsfører og eksporterer de det til udviklingslande. Dette er et alvorligt etisk og lovgivningsmæssigt problem for den globale handel. Tilsvarende etiske problemer rejser dansk eksport af asbestproblemer ved ophugning af asbestholdige danske skibe. I 2005 er der endnu en aktuel sag, hvor man kan frygte, at færgen Frederik IX på trods af alle løfter er på vej til Indien, til ophugning under rædselsfulde arbejdsmiljøforhold. Der må holdes et vågent øje for at hindre sådanne lyssky forretninger. Ligesom asbest i de sidste årtier har forårsaget alvorlige helbredsproblemer i den industrialiserede verden, så vil det formentlig skabe endnu større problemer i udviklingslandende og i vækstlande såsom Kina og Indien hvor kapaciteten til at producere og konsumere er høj samtidig med, at kendskabet til risici samt kapaciteten til at forebygge og kontrollere er uudviklet. Hvis forbruget på verdensplan fortsætter på det nuværende niveau og spreder sig til udviklingslandende, så vil den asbest-epidemi vi ser i de industrialiserede lande i dag fortsætte langt ind i dette århundrede blot i en anden del af verden. 'DQPDUNKDUHWJOREDOWDQVYDU Danmark har i dag et arbejdsmiljø, der er så godt som asbestfrit, men dermed er vores opgave endnu ikke fuldført. Vi har en pligt til at gøre noget for, at også det globale arbejdsmiljø bliver frit for asbest, eller i det mindste at arbejde for at sikre, at alle verdens lønmodtagere har de samme minimumsrettigheder på deres arbejdspladser. Der eksisterer i dag et internationalt værktøj til at regulere risikofaktorer forbundet med asbestarbejde - nemlig ILO s konvention Safety in the use of asbestos (nr. 162), der blev vedtaget 1986. Hvis et land vælger at ratificere denne konvention, er den juridisk bindende og skal implementeres i den nationale lovgivning. Konventionen udgør guidelines til, hvordan man håndterer asbest på en sikkerheds- og sundhedsmæssig forsvarlig måde, men inkluderer desværre ikke et forbud mod at anvende asbest. Det skyldes, at sådanne initiativer møder modstand fra visse lande, som fortsat lader asbestens økonomiske fordele gå forud for forebyggelseshensyn. Indtil videre har kun 30 lande ratificeret asbestkonventionen. Det betyder, at omkring 85 % af verdens befolkning stadig ikke er dækket af en ratificeret konvention på asbestområdet. Værre er det, at endnu flere lønmodtagere står uden nogen form for effektiv beskyttelse. Der er i den grad behov for at sikre verdens lønmodtagere nogle fælles minimumsrettigheder på dette område. Danmark er blandt de lande, der ikke har ratificeret ILO s asbestkonvention. 11
'HQLQWHUQDWLRQDOHIDJEHY JHOVHVDVEHVWNDPSDJQHLRJ Den internationale fagbevægelse har gennem en lang årrække arbejdet hen mod et krav om asbestforbud. På FFI s kongres i 2004 blev der enighed om at arbejde for et sådant globalt forbud. I visse lande vil der sideløbende blive stillet krav om beskæftigelsesmæssig kompensation mv., når miner og produktion skal lukkes. Den internationale fagbevægelse (FFI) har efterfølgende besluttet at gennemføre en global kampagne om forbud mod asbest. Man vil blandt arbejde for, at der på ILO s arbejdskonference i 2006 vedtages en resolution om globalt forbud mod asbest, og man vil også promovere ILO s asbestkonvention. Kampagnen søsættes i forbindelse med ILO s arbejdskonference i juni 2005. Det er LO s opfattelse, at Danmark skal støtte op om denne kampagne og tilkendegive ønsket om et verdensomspændende forbud. Regeringen kunne benytte lejligheden til samtidig at meddele snarlig dansk ratificering af ILO s asbestkonvention. 0DQJOHQGHGDQVNUDWLILFHULQJDI,/2 VDVEHVWNRQYHQWLRQ LO ønsker, at Danmark ratificerer ILO s asbestkonvention. Som det fremgår af nedenstående er det LO s vurdering, at der ikke er bestemmelser i konventionen eller i de danske regler, som reelt forhindrer ratificering. En ratificering kræver dermed blot, at regeringen og Folketinget tager de formelle skrift til at det sker. En officiel forklaring på, hvorfor Danmark ikke har ratificeret ILO s asbestkonvention fremgår af et notat fra Beskæftigelsesministeriet til Arbejdsmiljørådets Strukturudvalg i april 2002:,QGKROG.RQYHQWLRQHQHUUDWLILFHUHWDIODQGHRJRPKDQGOHUVLNNHUKHGRJVXQGKHGYHG EUXJ DI DVEHVW 'HU VNDO XGDUEHMGHV HQ QDWLRQDO ORYJLYQLQJ Sn RPUnGHW PHG IRUVNULIWHU RJ SURFHGXUHU RP GH IRUKROGVUHJOHU GHU VNDO WDJHV L IRUELQGHOVH PHG DQYHQGHOVH DI DVEHVW 'HU VNDO HQGYLGHUH HWDEOHUHV HW RYHUYnJQLQJVV\VWHP WLO DUEHMGVPDUNHGHW PHG KHQEOLN Sn NRQWUROPHGEUXJHQDIDVEHVWRJWLOHIIHNWLYKnQGK YHOVHDIVLNNHUKHGVUHJOHUQH cuvdjwlohmudwlilfhulqj,khqkrogwlonrqyhqwlrqhqvwhnvwvndoghuliruelqghovhphgqhguly QLQJVDUEHMGH LY UNV WWHV SDVVHQGH VLNNHUKHGV RJ VXQGKHGVP VVLJH IRUDQVWDOWQLQJHU 'HWWHVNDOVNHJHQQHPDXWRULVDWLRQHUDIQHGULYQLQJVILUPDHUMIDUWLNHO,'DQPDUNDQ YHQGHVLNNHHWV\VWHPPHGDXWRULVDWLRQGHULPRGVWLOOHVGHUNUDYRPHQV UOLJXGGDQQHOVH LO er enig i at Danmark ikke har en autorisationsordning for nedrivningsfirmaer. Men vi vurderer, at den manglende autorisationsordning ikke i sig selv forhindrer Danmark i at ratificere. De danske asbestbestemmelser har efter vores vurdering et beskyttelsesniveau, som fuldt ud lever op til det som ILO-reglerne foreskriver. Danmark har blandt andet en god uddannelse, som er godkendt af Arbejdstilsynet, til dem som er beskæftiget med asbestarbejde. Desuden må det konstateres, at en række EU-lande har ratificeret konventionen uden at de har en autorisationsordning. Det gælder eksempelvis Sverige og Tyskland hvis asbestregler på dette og andre punkter er sammenlignelige med de danske. I Danmark skal nedrivning af asbestholdigt materiale indvendigt i bygninger, i skibe, tog og maskiner anmeldes til det stedlige Arbejdstilsyn inden arbejdet påbegyndes. Anmeldelse 12
skal også ske for andre typer af arbejde med asbest, medmindre det kun indebærer kortvarige og lave påvirkninger fra asbest. Som i Sverige og Tyskland er visse mindre farlige asbestopgaver altså undtaget fra kravet om anmeldelse til myndigheden../. Se vedlagte bilag med uddrag af den danske bekendtgørelse om asbest. 13
Bilag : 8GGUDJDI%HNHQGWJ UHOVHQRP$VEHVWQUDIGHFHPEHU.DSLWHO1HGULYQLQJVUHSDUDWLRQVRJYHGOLJHKROGHOVHVDUEHMGH Dette kapitel gælder for nedrivningsarbejde på samt arbejde med reparation og vedligeholdelse af bygninger, konstruktioner, apparater og installationer samt skibe under værftsarbejde og rengøringsarbejde i forbindelse med nævnte arbejder. Forinden udførelsen af arbejde med nedrivning eller fjernelse af asbest skal virksomheden på forlangende af Arbejdstilsynet kunne godtgøre, at virksomheden er kvalificeret til at påtage sig sådant arbejde, jf. herved kravene om uddannelse m.v. af ansatte i 27, stk.1 og stk. 2. Inden et nedrivnings- eller vedligeholdelsesarbejde påbegyndes skal arbejdsgiveren indhente de nødvendige oplysninger evt. ved kontakt til ejerne herom for at fastslå, om der i pågældende materialer eller bygninger findes asbest. Hvis der er den mindste mistanke om asbestforekomst i et materiale eller i en bygning, skal arbejdet tilrettelægges og udføres efter reglerne i denne bekendtgørelse. Inden et nedrivningsarbejde eller et arbejde med fjernelse af asbest eller asbestholdige materialer fra bygninger, konstruktioner, apparater og installationer samt skibe under værftsarbejde påbegyndes, skal der udarbejdes en arbejdsplan, der kan sikre, at arbejdet, herunder rengøringsarbejdet, udføres i overensstemmelse med reglerne i denne bekendtgørelse. Stk. 2. Arbejdsplanen skal angive, hvilke foranstaltninger der er nødvendige for de beskæftigedes sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, herunder navnlig angive, hvorledes asbest eller asbestholdige materialer i rimeligt omfang skal fjernes, inden nedrivningsteknikken bringes i anvendelse, og hvilke personlige værnemidler, der skal stilles til rådighed for de beskæftigede..dslwho$qphoghovhrjxggdqqhovh Nedrivning af asbestholdigt materiale indvendigt i bygninger og i skibe, tog, maskiner m.v., hvor dette materiale har været anvendt som isolering mod varme, kulde, støj, fugt og brand, skal, før arbejdet påbegyndes, anmeldes til det stedlige Arbejdstilsyn. Stk. 2. Andet arbejde omfattet af denne bekendtgørelse og som af arbejdsgiveren vurderes ikke kun at kunne indebære kortvarige og lave påvirkninger fra asbest, jf. 13, skal ligeledes anmeldes til det stedlige Arbejdstilsyn. Stk. 3. Anmeldelsen til Arbejdstilsynet skal ske i elektronisk form eller i papirform og skal udarbejdes efter retningslinjerne i bilag 2 og skal underskrives af virksomheden og sikkerhedsorganisationen, eller hvis en sådan ikke skal oprettes i virksomheden, af en anden repræsentant for de ansatte. Stk. 4. Der skal ske ny anmeldelse af arbejdet, når ændringer af arbejdsvilkårene kan medføre væsentlig forøget påvirkning af støv fra asbest eller asbestholdige materialer. Personer, beskæftiget med arbejde nævnt i 26, stk. 1, skal have gennemgået en særlig uddannelse, godkendt af Arbejdstilsynet. Stk. 2. Ansatte beskæftiget enten med udendørs arbejde, som nævnt i 26, stk.1, eller med andet arbejde, end det nævnte i 26, stk.1, og som bliver eller kan blive udsat for påvirkning fra støv fra asbest, skal gennemgå relevant oplærings- og instruktionsforløb m.h.t. forebyggelse og sikkerhed, især f.s.v.a: 1. asbests egenskaber og virkninger for sundheden, herunder også de synergistiske virkninger af rygning, 2. produkttyper eller materialer, der kan formodes at indeholde asbest, 3. aktiviteter, der kan medføre asbesteksponering, og betydningen af forebyggende kontrolforanstaltninger for at formindske eksponeringen, 4. sikre arbejdsmetoder, kontrol og personlige værnemidler, 14
5. formålet med og det rette valg af åndedrætsværn samt hermed forbundne begrænsninger og rigtig anvendelse, 6. nødforanstaltninger, 7. procedurer for dekontaminering, 8. bortskaffelse af affald, og 9. krav om helbredskontrol. 15