Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler



Relaterede dokumenter
Miljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

FREMTIDENS MILJØFORVALTNING

INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER

Figur 1. Kontrolleret dræning. Reguleringsbrønden sikrer hævet vandstand i efterårs- og vintermånederne.

MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET KVÆLSTOFREGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU

Vandløb og Afvanding Brian Kronvang 1, Jane R. Poulsen 1, Niels B. Ovesen 1 og Søren Munch Kristiansen 2

Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET

Axelborg den 9. september 2015 Irene Wiborg INDLÆG FOR VANDRAMME- OG NATURA2000 UDVALGET MÅLRETTET INDSATS

Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet

Nitrat retentionskortlægningen

Konstruerede vådområder til målrettet reduktion af næringsstoffer i drænvand

Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser

Erfaringer med udpegning af robuste og sårbare landbrugsarealer fra Aquarius-projektet

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Horsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL?

Følgegruppemøde Søren Kolind Hvid SEGES Planter & Miljø PROJEKT: EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING

DRÆNFILTERTEKNOLOGIER TIL OPTIMERET NÆRINGSSTOFFJERNELSE

Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning

Næringsstoffer i vandløb

Sådan kan vi måle lokalt i små og mellemstore vandløb

Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen

Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle?

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen

Drænfilterteknologier til lokal reduktion af næringstoftab

DRÆN: KORTLÆGNING OG AFSTRØMNINGSDYNAMIK

Miljømæssige gevinster af at etablere randzoner langs vandløb

Ansøgning om landzonetilladelse til etablering af minivådområde hos Hvelplund Agro, Kjelstrupvej 37, 7700 Thisted.

Ny viden til forbedring af retentionskortlægningen

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

MÅLRETTET REGULERING ERFARINGER FRA PILOTPROJEKTET OG TANKER OM NYE SKRIDT. Irene Wiborg, SEGES, Planter & Miljø Nikolaj Ludvigsen, Miljøstyrelsen

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for km vandløb og der er planlagt indsats på km vandløb (sendt i supplerende høring).

Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Transkript:

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet

Næringsstoffer fra land til vand Rodzone Ånært område og kantzone Sø Vandløb Skov Landbrug By

Kvælstofudledningen og koncentrationen i ferskvand er faldet markant gennem de sidste 20 år, samlet fald på 51% udledninger fra diffuse kilder (især landbrug) er på landsplan blevet signifikant mindre (fald på 41%)

Fosforudledningen og koncentrationen i ferskvand er faldet markant gennem de sidste 20 år samlet fald på 64% især fra punktkilder - landbrugets udledninger er på landsplan ikke blevet signifikant mindre

Store regionale forskelle i vandløbens kvalitet: Vandløbenes kvalitet er bedst på Bornholm og i Jylland og dårligst på Sjælland og Lolland/Falster bedømt ud fra 840 stationer i NOVANA programmet i perioden 2004-2009

Vandløbenes økologiske kvalitet skyldes i høj grad de generelt dårlige fysiske forhold i og omkring vandløb, Men også andre påvirkninger har betydning organisk stof, pesticider, næringsstoffer, mv. multiple påvirkninger

Samlet strategi for optimal indsats - skal bygge på velfunderet viden og et solidt planlægningsgrundlag Effekt af virkemidler ny skala, nye virkemidler Vandløbsrestaurering, vandløbsvedligeholdelse, konstruerede vådområder, kontrolleret dræning, randzoner N-reduktionskort modellering og målinger Viden om dræns placering og N-transport Test placering af virkemidler i værkstedopland f.eks. i oplandet til Limfjorden Ejerskab til virkemidler åbenhed om alle beregninger Landmænd og deres organisationer inddrages i en proces om implementering af virkemidler Undgå hovsa implementering - regulering på et robust faglige grundlag, inddrag usikkerhed på N-reduktion

Ny lokal skala med vandplaner Placering af virkemidler er altafgørende: Fra gennemsnit for Danmark til lokale effekter Plus N-reduktion langs strømningsvej til specifik fjord Lavbund

Udfordring Differentieret udlægning af randzone bredden baseret på lokale analyser er en god ide (målrettet risiko områder for jorderosion), eller hvor der nærved er sårbare naturområder (f.eks. NATURA 2000 lokaliteter) P-risiko kortværket fra Aarhus Universitet

Nye virkemidler på landjorden 1. Kontrolleret dræning 2. Konstruerede vådområder 3. Randzoner

Kontrolleret dræning Vandstand i dræn øges efterår og vinter Svenske forsøg: Kvælstof reduceret 78-94 %, Fosfor med 58-85 %. USA: Kvælstof reduceret 66 % fungeret i mange år Danmark: Nyt forsøg måler effekt i et GUDP projekt 2012-2015 Afledte effekter på lattergas og udbytter, Drændybde Efterår/vinter Nitrat bliver til kvælstof gas Figur Christen Duus Børgesen

Konstruerede vådområder renser drænvand Overflade strømning Underjordisk strømning Figur Charlotte Kjærgaard Internationalt: Renser mindre end 10 til over 80 % af N og P i drænvand Danmark: Måling af 19 med overflade og 10 med underjordisk strømning i projekterne SupremeTech og idræn begge færdige i 2015 Foreløbig reduktion: N 20-50 %, P 30-75 % - afhænger af drænafstrømning Fokus: Optimering af effektivitet for vinterafstrømningen

Randzoner tilgodeser både natur-, miljø- og produktions interesser men kun hvis deres udformning tilpasses de lokale forhold og de plejes optimalt Randzoner opfanger jord og fosfor fra jorderosion og overfladisk afstrømning fra marker Øget biodiversitet hvis randzoner samtænkes med eksisterende natur Træer plantning reducerer brinkerosion Reducerer kvælstoftab Høst af biomasse til foder og grøn energi og udpining af jord for fosfor giver på sigt mere natur Reducerer pesticidforurening

Status for virkemidler på land: Fælles for virkemidler: at placering (målretning) er afgørende for den opnåede effekt at der er tilknyttet en usikkerhed på estimat af effekt Virkemidler Resultater Indsats Sædskifter og efterafgrøder Gennemsnit kan opskaleres til et landstal Ny skala: Mangler viden om effekt på lokalt niveau Kontrolleret dræning i 2015 Optimering af teknologi Konstruerede vådområder i 2015 Viden om drænafstrømning lokalt Randzoner Restaurerede vådområder Restaurerede vandløb/ændret vedligeholdelse (grødeskæring) Ingen målinger og overvågning af effekt for kvælstof og fosfor af 10 m randzoner under danske forhold Virker for N; risiko for P skal belyses Virker for vandløbsfauna og planter Demonstration og effektmålinger af 10 m kontra differentieret placering Flere vådområder ved opgivning af dyrkning i ådale Skal målrettes de rigtige vandløb ift. naturlige forhold (Hældning, størrelse, etc.)

N-reduktionskort modellering og målinger Vigtig at vide hvor dræn ligger og størrelsen af N-transport Viden om lokale forhold vigtig landmand er en vigtig ressource Med hvilken indsats kommer vi tættest på optimal placering af virkemidler? Scenarier og målinger i værkstedsopland f.eks. i oplandet til Limfjorden Registrerede drænudløb i oplandet til Odder bæk

Implementering af virkemidler Faglig konsensus Udredning og effekt af virkemidler på lokal skala, faglig konsensus mellem forskere og landbrugets faglige organisation Danmark har en unik landbrugsrådgivning Inddrage landmænd i oplande eller vandlaug Formidling af viden om effekt af virkemidler og strømningsveje for N-udledning, Ejerskab f.eks. via landmændenes egne drænmålinger

Tak for opmærksomheden