Vejle Privatskole Evaluering af skolens undervisning 2016 Vejle Privatskole bruger en bred vifte af summative og formative evalueringer for at sikre, at undervisningen står mål med kravene i fælles mål og skolens værdigrundlag. Skolen arbejder løbende med at udvikle og kvalitetssikre undervisningen på et evidensbaseret grundlag: I friskoleloven står: 1 b. Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene, jf. 38, om sit syn på elevernes udbytte af skolegangen. Stk. 2. Som led i undervisningen skal skolen løbende foretage evaluering af elevernes udbytte. Evalueringen danner grundlag for, at undervisningen tilrettelægges, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger med det formål, at eleven så vidt muligt tilegner sig de kundskaber og færdigheder, der følger af de fastsatte slutmål. Stk. 3. Skolen skal regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for opfølgning på evalueringen. Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. Vejle privatskole evaluerer skoleforløbet på følgende måder: 1. Ca. 10 gange om året holdes bestyrelsesmøder, hvor skolelederen afgiver beretning fra skolens hverdag, hvad angår: Personalesager, pædagogiske projekter, emnedage m.m. 2. En gang årligt afgiver skolelederen beretning for generalforsamling, hvor der berettes for det forgangne skoleår, og fremlægges visioner for det kommende skoleår. Der er afsat spørgetid på generalforsamlingen således, at forældrene har mulighed for at spørge ind til beretningen. 3. To gange om året holdes forældremøder i klasserne. Mødet ligger lige før juleferien og lige inden sommerferien. På mødet er der afsat tid til spørgsmål og debat. Læreren orienterer forældrene om hvordan det går eleven fagligt og socialt. Vi følger op på emner fra sidst og involverer forældrene i arbejdet med børnenes trivsel og læring. 4. Skolen indstiller elever, der har faglige eller sociale problemer til udredning via TBCU. 5. Skolen læsetester eleverne på alle årgange, mest som et evalueringsredskab for dansklæreren som grundlag for det videre arbejde med elevens læsning. 6. Der er hvert år afsat 1-2 pædagogiske dage i løbet af skoleåret. Det er her vi evaluerer både det samlede skoleforløb og det enkelte år som helhed. Det er her, vi følger op på vores undervisningsplaner så vi sikrer, at skolen fortsat lever op til de mål, vi har sat. Desuden vælger vi vort fokus for det kommende år. 7. Hver onsdage holdes lærermøder med deltagelse af alle undervisere/pædagoger. Ved nogle af disse møder evalueres der også. Både fælles evaluering om undervisningsforløb og om små og store arrangementer. Det evalueres, hvad forløbene giver såvel fagligt som socialt. Vi har også et punkt der hedder( en go historie) om hverdagen eller eleverne generelt. 8. Fagdage med fokus på faglig fordybelse omkring sundhed hvor eleverne udvikler en sund livsstil, og med teori og praksis sikrer styrkelse af elevernes sundhed. Der har været understøttende undervisning i bevægelses og motionsaktiviteter, samt sund madlavning. 1
Vurdering af den samlede undervisning samt opfølgning på denne evaluering. Opfølgning: Efter at have prøvet at være skole i snart tre år er vi blevet rigtig glade for undervisnings og materialedifferentiering. Det krævede lidt tilvænning. Det, at nogle af klasserne er samlæste og dermed større gør, at der er mange elever med forskellige faglige niveauer, og det gør differentiering muligt. Desuden er der i engelsk to lærere på der gør, at man kan komme mere rundt og hjælpe alle, hvor behovet opstår. Det giver en stabilitet, og er især godt for de sårbare børn, som kræver en meget stabil struktur. Man føler sig også ekstra forpligtet som lærere, når der er en anden, der skal overvære ens undervisning. Det højner både det faglige og det pædagogiske niveau. Vores erfaring fra sidste skoleår er, at det fungerer i de samlæste klasser, at man i danskfaget underviser ud fra to forskellige grundbøger. Det er lærerens opgave at undervise klassen i forskellige temaer og emner på en måde, så man tilgodeser både de fagligt stærke og de svage elever ud fra deres klassetrin jvf. de faglige mål. Fra august 2015 er vi rigtig gået i gang med at bruge skoleintra(classroom). Alle lærere skal jævnligt lægge informationer om hvad de laver i undervisningen på intraen. Vi har talt meget om lektier. Vi har valgt, at vi på skolen giver eleverne mange lektier for, da udbyttet er godt. Dag til dag lektier skal være en del af vores skole, og uge og månedsafleveringer kan være en god måde at få eleverne til at arbejde selvstændigt og forpligtet på. 2
Faglige udviklingsområder Dansk Skolen har siden dag et haft fokus på at forbedre elevernes læring i læsning og i skriftlig dansk. I forhold til læsning er der indført læsebånd på alle årgange. Læsebåndet ligger som et selvstændigt bånd af 15-20 minutters varighed. Skolen sikrer kvalificeret materiale til den faglige læsning via biblioteket. Skolen forventer, at dette vil forbedre elevernes læringseffekt. Den daglige undervisning i dansk Indskoling Evaluering af læseprogression: Dialog i forbindelse med læsestund/bibliotek. Tilbagemelding på skriftlige opgaver skriftligt og mundtligt. Daglige opfølgende samtaler i klassen omkring fagligt stof. Klassesamtale. Diktat. Læseforståelses og diverse andre tests fra Hogrefe. Mellemtrin ST 2-9 tests. Evaluering af læseprogression: Dialog i forbindelse med læsestund/bibliotek. Tilbagemelding på skriftlige opgaver skriftligt og mundtligt. Daglige opfølgende samtaler i klassen omkring fagligt stof. Elev-/elevevaluering der gives respons indbyrdes efter formelle kriterier. Klassesamtalen. Diktat Udskoling Elevsamtaler: Målsætningssamtaler, delmålssamtaler, opfølgningssamtaler, skole/hjemsamtaler. Daglige opfølgende samtaler i klassen omkring fagligt stof. Litteratursamtaler og faglige samtaler i klassen. Mundtlig respons ved fremlæggelser. Feedback i grupper efter formelle kriterier. Skriftlig respons og karaktergivning i forbindelse med større skriftlige opgaver, ca. 8-10 gange årligt. Elevernes oplæsning af litteratur. Læse- og retskrivningsprøver to gange årligt, karaktergivning, samt fælles og individuel opfølgning på udfordringer. Karaktergivning standpunktskarakterer: Mundtlige årsprøver i 9. klasse. Skriftlige årsprøver i 7-9. klasse og terminsprøver i 7-9. klasse. 3
Matematik Der tages i forbindelse med planlægningen af årets undervisning udgangspunkt i fælles mål fra 2009. Fælles mål er basen for udarbejdelse af årsplan og planlægning af emneforløb i matematik. Undervisningen tager udgangspunkt i årsplanen. Der sker igennem året justeringer i årsplanen i forhold til tidsintervallerne til de enkelte emner, afhængig af hvor hurtigt eleverne tilegner sig det faglige stof samt elevengagementet. De enkelte emneforløb afsluttes med en evaluering i form af fx: tests, opsummeringsark, skriftlige hjemmeopgaver eller en mundtlig evaluering. Den enkelte elevs udviklingsbehov i matematik sikres igennem undervisningsdifferentiering. Elever med særlige behov tilbydes materialedifferentiering. Den daglige undervisning i matematik Den daglige undervisning afspejler, at der i lærernes planlægning er taget udgangspunkt i undervisningsministeriets fælles mål. Der arbejdes målrettet med at skabe helhed /overblik hos eleverne, således de er i besiddelse af en matematisk værktøjskasse med begreber, færdigheder og metoder til at angribe en matematisk problemstilling. Der arbejdes med en forholdsvis fast struktur omkring opbygningen af en undervisningslektion i matematik. Der arbejdes fra 0.-9.klasse med følgende pædagogiske overvejelser i forbindelse med udviklingen af elevernes matematiske kompetencer: De grundlæggende matematiske færdigheder indlæres Begrebsdannelse og forståelse Arbejdsmetoder til at angribe den matematiske problemstilling Anvendelse af matematik i forbindelse med problemløsningen Refleksion i forhold til det praktiske problem, anvendelse af de matematiske værktøjer og resultatet. 0. - 3. KLASSE I indskolingen arbejdes der med fokus på systematisering og det at gennemskue simple matematiske problemstillinger. 4. - 6. KLASSE På mellemtrinnet arbejdes der med at træne de matematiske færdigheder og opnåelsen af simpel begrebsforståelse. 7.- 9. KLASSE I udskolingen øges bevidstheden betydeligt omkring slutmålet (FSA). Der arbejdes meget med udvikling af de basale færdigheder, begrebsdannelser og valg af de optimale metoder i forbindelse med løsning af matematiske problemstillinger. Eleverne trænes i at systematisere og gennemskue matematiske problemstillinger og få overblik over, hvilke matematiske værktøjer, der skal anvendes i problemløsningen. Standardiserede test (MAT-prøver). Mundtlige fremlæggelser bl.a. via forskellige medier. Termins- og årsprøver for 7.- 9. klasse. Folkeskolens 9.-klasseprøve (FSA) skriftlig og mundtlig. Naturvidenskabelige fag Eleverne har arbejdet med emnet energi i de tre fag geografi, biologi og fysik/kemi. Eleverne arbejder fornuftigt med forsøg- og især sikkerhedsmæssigt gør de det godt. Alle har fremlagt et mindre specialeområde omkring emnet og det er noget som skal trænes fremover- specielt med huskekort og at kunne fortælle uden at læse op. De har også klaret nogle tests rimelig fornuftigt selvom der er individuelle forskelle. 4
Fremmedsprog I faget engelsk har vi fokus på høj faglighed. Vi underviser i faget fra 0. årgang via leg, musik og sang for derefter at højne niveauet. Elevernes faglige kompetencer i skolen er, at eleverne skal tilegne sig kundskaber og færdigheder indenfor sprog og samfunds/ kulturforhold. Daglige klasserumsdiskussioner om det faglige stof. Skriftlig feedback på skriftlige afleveringer. Mundtlig feedback i forbindelse med mundtlige fremlæggelser. Feedback eleverne imellem efter kendte kriterier. Krav om, at eleverne bruger deres forgående feedback fra skriftlige opgaver til den næste. Diagnostiske tests fra de anvendte bogsystemer og engelskfaglige portaler, der kommer rundt om de forskellige engelskfaglige discipliner med det mål at få et helhedsblik på elevens faglige niveau i engelsk. Læringsmål og evaluering i forbindelse med temaer og forløb på engelskfaglige portaler. I faget tysk har vi fokus på at få hævet vores faglige resultater. Vi underviser i tysk fra 4. årgang. Vi forventer at dette på kort sigt vil øge elevernes sproglige kompetencer, samt en større forståelse og interesse for tysk kultur. Indenfor forventer en 5-årige periode vi, at den øgede undervisning vil slå igennem på vores prøveresultater(fsa). Det er vigtigt, at gøre undervisning i sprog inspirerende og interessant i en hyggelig atmosfære. Underviserne har erfaring i at undervise i tysk og engelsk som fremmedsprog. Der fokuseres meget på mundtlighed og skriftlighed, og samtaleevner. Grammatik(sproglig forståelse) er også en vigtig del af undervisningen. Historie, samfundsfag og religion I Indskoling og mellemtrin arbejder lærerne udelukkende med faget religion(0-6.klassei Islam) samt inddragelse af faget historie fra 4-9.klasse, hvor fokus er at se disse som et dannelsesfag, og der skabes udfordringer for den enkelte elev - uanset elevens faglige standpunkt. I religion arbejdes med, at eleven kan udtrykke sig om, hvad Islam er og om centrale begivenheder i Islams historie, herunder hvad det betyder at være muslim i Danmark, og om eleven kan udtrykke sig om indholdet af centrale fortællinger i Islam. I historie arbejdes der ud fra fælles mål for faget. Fagene udføres gennem skriftligt arbejde, klassedrøftelser, kreativ og musisk tilgang hvor lærerne fungerer som vejledere og stiller spørgsmål, der skaber de passende refleksioner og mulighed for fordybelse for den enkelte elev. I udskoling 7-9. klasse øges bevidstheden betydeligt omkring slutmålet (FSA-prøven), herunder inddrages faget samfundsfag også. Der arbejdes meget med udvikling af elevernes dannelse igennem: Refleksion (skabe bevidsthed om hvordan samfundet hænger sammen og hvordan eleven ser sig selv som en del af dette) Samfundspolitiske spørgsmål/ideologier Fortid nutid fremtid, hvordan og hvorfor der er en sammenhæng. Kildekritik. Der lægges i fagene stor vægt på, at eleverne trænes i at tage stilling og argumentere for deres synspunkter i forbindelse med klassedrøftelser og fremlæggelser. Nationale tests Skolen har i november og december 2015 deltaget i nationale test i følgende fag og årgange: Dansk læsning på 4-8 årgang, engelsk på 7/8. årgang, matematik på 3-8. årgang, geografi og biologi 7/8. årgang. Og dermed en god mulighed for at dokumentere klassernes faglige progression. 5
Fagdage, projektforløb o.lign. Vi opbryder i større udstrækning end tidligere skema og i nogle tilfælde også den almindelige klassestruktur. Ud over vore kendinge som emneuge suppleres med ekstra fagdage, projektforløb samt projektopgave for 7-9 kl. Frihed og folkestyre Dette ses i skoleforløbet udmøntet i gensidig ansvarlighed og demokratisk læring gennem dialog og deltagelse, for eksempel omkring elevrådsarbejde, klasseregler og ordensregler. Skolen har ligeledes en defineret mobbe- og trivselspolitik, som tydeligt viser vejen for arbejdet med frihed og ansvarlighed. Op gennem skoleforløbet arbejdes løbende med at udvikle elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder alles ligeværd uanset køn, hudfarve og overbevisning. Eleverne indføres i danske demokratiske livsformer og folkestyrets principper og værdier, blandt andet ved deltagelse i demokratiske processer og samværsformer, herunder lære at respektere andres synspunkter og at løse problemer gennem dialog, for eksempel i forbindelse med elevrådsarbejde. SKOLENS TILSYNSFØRENDE Skolens tilsynsførende har været positiv overfor kvaliteten af skolens faglighed og vi har under hendes besøg haft mulighed for at drøfte undervisningsopgaver, efteruddannelse af lærere, it strategi mv. Skolens tilsynsførende konkluderede bl.a. i sin rapport i 2016: at undervisningstilbuddet til fulde står mål med og lever op til de krav, der stilles i Folkeskolen/grundskolen at skolen, dens ledelse og ansatte på alle måder understøtter og fremmer elevernes lyst til deltagelse i et demokratisk samfund at skolens værdigrundlag og hele praksis på en og samme tid hylder og værner om skolens mål og vision at skolens læringsmiljø og de anvendte læremidler er opdaterede og relevante at skolens lærere er engagerede, professionelle, fagligt og didaktisk kvalificerede samt i besiddelse af stor menneskelig varme og indsigt, hvor alle elever skal være motiverede for læring gennem hele deres skoleforløb. Motivation er skolens drivkraft- Fra skolens værdigrundlag. Fadime Ekici, souschef 6