Udskolingen. indhold og fakta R Ø E N N B Æ L O

Transkript

1 Udskolingen indhold og fakta R Ø E N N B Æ K S K L O

2 Udskolingen V ærdigrundlag og værdier I det følgende giver vi et indblik i dagligdagen på Rønbækskolen. Men først fortæller vi lidt om den tænkning, der ligger bag pædagogikken på skolen. V ærdigrundlag og værdier Med afsæt i skolens overordnede værdigrundlag er der her formuleret det værdisæt, som udskolingen arbejder ud fra. Udgangspunktet i skolens værdigrundlag er, at trivsel og selvværd er en forudsætning for læring og omvendt. Eleverne oplever, at de hører til på skolen, og at der bliver stillet krav, som de er i stand til at honorere. Skolens værdigrundlag tager udgangspunkt i følgende begreber: Medbestemmelse Selvbestemmelse Solidaritet. Medbestemmelse forstået som: At kunne samarbejde, at være med til at træffe beslutninger, at respektere hinanden og kunne indgå kompromisser, at kunne tilsidesætte egne behov uden at miste kontakten til sig selv. Det udmønter sig i: At der lægges op til, at eleverne har indflydelse på arbejdsform og indhold, at der lægges op til en undervisning, hvor man lærer at argumentere for egne holdninger med respekt for andres, at eleverne hjælpes til at tage aktive og velbegrundede valg. Selvbestemmelse forstået som: At tage ansvar for sig selv og sin læring, at have selvindsigt og handlekraft, at være nysgerrig, at kunne reflektere over egne valg. Det udmønter sig i: At der er dialog om fagligt indhold, at der opstilles personlige og sociale mål, at man fremmer selvindsigt og handlekraft gennem samtaler, at der gives feedback og feedforward. At der arbejdes med arbejdsformer, der fremmer nysgerrighed, at der gøres brug af arbejdsformer, der fremmer undersøgende og selvstændig virksomhed. Solidaritet forstået som: At udvikle evnen til at møde forskellige mennesker, at respektere andre mennesker, at tage ansvar for fælles projekter, at kunne sætte sig i andres sted. Det udmønter sig i: At der bliver arbejdet på tværs af alder og kompetencer, at der arbejdes med værktøjer til at kunne mestre projekt-arbejdsformen, at der arbejdes med sociale kompetencer i kontakt-grupperne. 2

3 3

4 Udskolingen Uddannelsesparathed Uddannelsesparathed Et væsentligt formål med læringen på Rønbækskolen er, at eleverne lever op til begrebet om uddannelsesparathed. At være uddannelsesparat vil sige at besidde nødvendige færdigheder og kompetencer for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. I 8. klasse bliver din datter/søn vurderet uddannelsesparat, når følgende er opfyldt: Formelle kompetencer Eleven har opnået et fagligt niveau inden for en række områder i grundskolen, men også lyst til at vide mere om, hvad der ligger i fagene, og hvad der sker uden for skolens verden. Han/hun har et karaktergennemsnit, der er mindst 4.0. Det gælder dog kun ved de gymnasiale uddannelser. Personlige og sociale kompetencer Han/hun har de nødvendige personlige og sociale forudsætninger for at kunne begynde på og gennemføre en ungdomsuddannelse efter 9. klasse. Personlige kompetencer: Ansvarlighed, viljen til at overholde aftaler, viljen til at arbejde Viljen til selv at prøve, åbenhed, nysgerrighed Motivation for uddannelse og mødestabilitet Sociale kompetencer: Viljen til samarbejde Empati Lysten til at dele viden og tanker med andre Handlingskompetence: At omsætte viden til praksis Udviklingspotentiale: Udtrykker de muligheder, der er i den unge, og i hvilken retning den unge bevæger sig 4

5 5

6 Udskolingen Form og struktur Form og struktur For bedst muligt at leve op til de ovenstående værdisæt har vi valgt følgende struktur: Rønbækskolens udskoling består af tre årgange. På årgangene er der ligeledes klasser. Her har eleven sin base. Hver elev har en kontaktlærer og en mindre kontaktlærergruppe (mere om dette senere). Udover arbejdet i klasser og på årgangen arbejder vi også med elementer af aldersintegration. Arbejdet bygger på en problemløsende og undersøgende tilgang. Vi veksler mellem egentligt projektarbejde, arbejde med elementer fra projektarbejdsformen, almindelig klasseundervisning og holddeling - både på baggrund af kompetencer, interesser og arbejdsformer. Projektuger Der er fire projektforløb á hver to uger. Projektforløbene ligger i forbindelse med henholdsvis efterår-, jule-, påske- og sommerferien. De øvrige tre projektforløb tager på skift udgangspunkt i følgende overskrifter: 1. Den internationale dimension Hvor vi arbejder med verden uden for Danmark: Sprog, kultur, samfund, historie, natur, globalisering m.v. 2. Ud af huset Hvor vi inddrager og skaber noget af værdi for lokalsamfundet 3. Den kreative dimension Hvor eleverne har fokus på at tænke nyt og anderledes og måske skabe det uventede 4. Naturfag på andre måder Hvor eleverne anvender naturfagene til at undersøge og forholde sig til væsentlige problemstillinger i verden udenfor skolens verden. 5. Minisamfund Hvert andet år før efterårsferien Der indgår også relevant fagfaglig undervisning i projektugerne. Det ene projektforløb er projektopgaven. Den ligger fast op til juleferien. Der er mulighed for at arbejde på tværs af klasser og årgange. 6

7 7

8 Udskolingen Årets gang på skolen Årets gang på skolen Skoleåret vil være varieret, blandt andet med de fire projektperioder som nævnt ovenfor. Hver projektperiode varer to uger. Derudover er der undervisning med base i klasserne og holddeling i fagene, hvorfor de også i højere grad er parallellagt. For at holde fast i basen laves der ikke holddeling i mere end tre fag samtidigt. Skema Skemaet er som udgangspunkt et almindeligt skoleskema. Hver dag begynder med et morgenbånd, som kan indeholde læsning, motion og nyheder (news). Derudover tilstræber vi at parallellægge en del fag, så vi kan lave holddeling på årgangen. Der er enkelte nye fag: Naturfag, som er et samarbejde mellem fysik/kemi, biologi og geografi og kulturfag, der er et samarbejde mellem kristendom, samfundsfag og historie. Der er tilmed afsat en lektion, hvor kontaktlæreren er sammen med sine kontaktelever. Kontaktlærerordning Vi har ændret den kendte klasselærerordning til en kontaktlærerordning. En kontaktlærer har tilknyttet cirka elever, og elevens kontaktlærer vil være en lærer fra egen årgang. Kontaktlæreren holder elevsamtaler med fokus på personlige og sociale mål, og lærerne skriver en elevplan. Det er også kontaktlæreren, der har det primære samarbejde med hjemmet. I en time om ugen har kontaktlærer og dennes kontaktelever tid sammen, hvor de kan arbejde med trivsel, personlige og sociale kompetencer og evaluering af individuelle mål. Skole/hjem samarbejde Samarbejdet mellem skole og hjem er afgørende for det enkelte barns trivsel og tryghed. Forældrene er barnets vigtigste rollemodel og har dermed stor indflydelse på læring og trivsel i børnefællesskaber. Udgangspunktet for et stærkt samarbejde er, at vi mødes i en anerkendende og respektfuld dialog. Det er hjemmets og skolens fælles ansvar at skabe en god skolegang for eleverne. Studietid Studietiden skal være meningsfuld og forpligtende for eleven. Derfor er den placeret som tre ugentlige positioner. Man aftaler med sin kontaktlærer, hvad man skal arbejde med de enkelte dage. Det kunne være træning af konkrete færdigheder, hvis ikke man har lektier, der skal laves. Aftalerne revurderes løbende. Ofte vil studietiden også skulle bruges på at færdiggøre små og store projekter i studiegrupper. Gruppearbejde vil som hovedregel trumfe træning af færdigheder. 8

9 9

10 Udskolingen Projekt Drenge Projekt Drenge Sårbare elever har svært ved projektarbejdsformen primært på grund af: Gruppevalg kræver aktiv deltagelse, svært at lave egnede grupper Metodefrihed svært ved den åbne struktur og de løsere rammer Løsningsforslag: Tænke ressourcer anderledes ind fra hele afdelingen. Prøver at lave den faglige undervisning praktisk. Strammere struktur delmål, vejledning - konkret køreplan med fokus på én etape ad gangen Lærervalgte elevgrupper Lille gruppe, der kan arbejde sammen og hver for sig (evt. skiftevis) under støtte og vejledning som trin 1 på vej til gruppearbejde Holddeling; hold (evt. aldersintegrerede) der ikke arbejder procesorienteret, men mere konkret (se ovenstående punkt om strammere struktur) Mindre skriftlighed - alternativt mundtlige afleveringer (båndet, filmet, gode råd fra Pædagogisk Læringscenter) Alternative læsekurser/spotkurser gennem Pædagogisk Læringscenter Konkret forslag: Projekt Drenge/Piger 10 timer om ugen, hvor praktisk begavede elever (bogligt svage og/eller bogligt umotiverede drenge/piger) kan få andre udfordringer. Tilgodeser både social dannelse og skolefag. Tiltaget er aldersintegreret. Fast bånd på 10 timer om ugen hele skoleåret med mandlig lærer/pædagog, hvor de bogligt umotiverede drenge tages ud af den almene undervisning og engageres i kreative/praktiske aktiviteter, eksempelvis udeskole, madlavning, musik, drama/rollespil (eksempelvis historiefagsorienteret rollespil), LEGO Mindstorm, lave spil/ apps, undervisning af yngre elever (hjælper til egenintegrering af viden, giver succesoplevelser). Disse timer bør optimalt set lægges over middag. Fast bånd på? timer om ugen hele skoleåret med kvindelig lærer/pædagog, hvor de piger, der er enten bogligt umotiverede og/eller har svært ved de fælles sociale spilleregler, tages ud af den almene undervisning og engageres i kreative/sociale aktiviteter, eksempelvis Screencast, drama, undervisning af yngre elever, mv. 10

11 Personale i udskolingen Billeder, navne og stilling på personalet i udskolingen 11

12 Rønbækskolen Ådalsvej 100, 8382 Hinnerup R Ø N B Æ K S K L O E N