Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Transkript

1 Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET DELMÅL MÅL Udfordringen er at øge procenten af elever, der er gode til at læse. Elever i indskolingen er generelt gode læsere. Andel af gode læsere: 2016: 78 % 2017: 77,8 % Hvordan fastholder vi dette på mellemtrin og i udskolingen? Kompetenceplanen følges. Tager nationale test på de obligatoriske årgange og bruger dem som udgangspunkt på handling. Desuden anvendes i dansk: De kommunale læsetest. Testene bruges til at opstille mål for den enkelte elev. Forældresamarbejde omkring den daglige læsning. Det forventes at der læses min. 10 mim. Derhjemme. Fra skoleåret 16/17 tildeles timer til vejlederne, således at de kan vejlede fagteamene og de enkelte lærere. Fra 16 inddrages testresultater i læringssamtaler. Der skal arbejdes med evaluering og feedback Der arbejdes med synlige mål (James Nottingham) Fra skoleårene 15/16 og 16/17 arbejdes der med læringsmålsstyret undervisning især for klasser. 2018: 78 % 2019: 79 % 2020: 80 % Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at regne og læse i de nationale test. Udfordringen er at fastholde eller øge procenten af elever, der er gode til matematik. Andel af gode resultater i matematik: 2016: 79,8 % 2017: 80,2 % Matematiklærerne inddrager faglig læsning i mål for matematik. Der sættes fokus på matematik. Der skal sættes fokus på at eleverne skal blive så dygtige som de kan med plads til at ikke alle kan blive lige dygtige. Der arbejdes fortsat med implementering af Meebook. I november 17 er der afsat tre dage med vægt på matematik. Der arbejdes med programmering m.m. på tværs af klasser og årgange. 2018: 81 % 2019: 82 % 2020: 83 %

2 Mål 2: Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk er steget fra 2016 til Andel: 2017: 6,2 % Udfordringen ville være at fortsætte den positive udvikling. Fokusere og iværksætte handling på arbejdet med de dygtigste elever. Eleverne spottes ud fra test: Nationale test. LUS Læsetest udvalgt af læse-vejleder i kommunen. De forskellige test skal bruges til at sætte mål for den enkelte elev. Tydelige læringsmål i både dansk og matematik. Udarbejdelse af handleplaner for den enkelte elev, hvor det præciseres, hvad eleven skal arbejde med f.eks. lægges opgaver i Meebook. Der har været afholdt matematikdage i november, hvor hele skolen har arbejdet med matematik og især programmering. Der arbejdes fortsat med læringsmål styret undervisning for klasser og hold. 2018: 6,2 % 2019: 6,5 % 2020: 6,5 % Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andel af de allerdygtigste elever i 2017 er på 5,9 % Udfordringen ville være at fastholde/udbygge andelen Vejlederarbejdet skal systematiseres Eleverne skal blive bedre til faglig læsning Forældreinddragelse Systematisering af testresultater og bedre brug af den viden skolen har om elevernes færdigheder i matematik Der gennemføres læringssamtaler leder/ lærer med fokus på de dygtigste elever. Der gennemføres elevsamtaler lærer/ elev for at fremme den enkelte elevs fokus på egne muligheder. Der arbejdes med - holddeling: Alt efter emne og sværhedsgrad sættes holdene - Meebook (især i matematik) - der arbejdes projektorienteret Alle elever fra årg. testes årligt i matematik. Der anvendes MG og FG prøver. 2018: 6 % 2019: 6,2 % 2020: 6,2 % En gruppe elever fra 8. årg. deltog i Turbo forløb i foråret 17 med fokus på dansk og matematik og personlige egenskaber. Et lignende forløb gentages i 2018.

3 Mål 3: Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik. Udfordringen er at mindske elevgruppen med dårlige resultater. 2016: 4% 2017: 4,3 % 2016: 5% 2017: 6,4 % Udskolingen skal vendes At give eleverne udfordringer i forhold til deres standpunkt. At implementere brugen af de værktøjer / metoder, som skolen har valgt som arbejdsredskaber. Arbejde med bevidstheden omkring læring blandet personale og elever. Holddannelse Variere skoledagen og tilgodese flere måder at lære på. Der afholdes kursusvirksomhed for det pædagogiske lokale. Gennem pædagogisk ledelse støttes op om lærere og pædagogers arbejde vedr. læring. I forbindelse med planlægning af næste skoleår drøftes - Læsebånd - Faglig læsning - Læsestrategier Som mulige indsatsområder Alle elever gøres bekendt med CD ord fra 1.kl Tidlig test i 0.klasse for at få indsigt i den enkeltes faglige og sociale standpunkt. Der arbejdes med brug af holddannelse.ved hjælp af holddannelse tilgodeses den enkelte elev. I juni afholdes kursus i samarbejde med Fjordskolens læringscenter: Der arbejdes med ugeskemarevolutionen i perioder. CL (Co-operative Learning) bruges ligeledes som arbejdsmetode nu og i de kommende skoleår. Synlig ledelse, hvor ledelsen deltager i teammøder, hvor der reflekteres over læring på flere planer. Læringsmålssamtaler bliver integreret som et arbejdsredskab Med hjælp fra læsevejlederen indføres CD ord fra 1.kl. fra skoleåret 17/18. Alle elever skal have karakteren 2 i dansk og matematik i årene fremover. 2018: 4 % 2019: 3,5 % 2020: 3 % 2018: 4,5 % 2019: 4 % 2020: 4 % Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Alle skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik.

4 Mål 4: Trivslen blandt eleverne og medarbejderne skal øges i perioden 2015 til 2020 Elev trivsel. Fase 1: (indskoling) Er du glad for din skole?: I skal tallet 4,4 fastholdes eller stige , ,5 At blive bedre til at hjælpe hinanden. Er I gode til at hjælpe hinanden?: I 2017 skal tallet være 4,0 eller højere , ,06 Emnerne behandles i elevrådet, pæd. råd og på lærermøder. Lokalerne i den ældste fløj støjdæmpes. Fokus på motivation og elevinddragelse Fokus på tilrettelæggelsen af undervisningen - Sociale aktiviteter med fokus på fælleskab -bevægelsesskole - Sund skole Den gode skole med start i foråret 17 Faguger med aktiviteter på tværs af klasserne. Eks: I skoleåret 17/18: Emneuge i uge 41 med emnet Europas lande: Overskrift den gode skole Fællesskab Antimobbestrategi er evalueret og inddrages som et aktivt redskab i arbejdet med trivsel. - Fokus ord f.eks. Den gode tone Fase 1: Er du glad for din skole?: , ,5 Er I gode til at hjælpe hinanden?: I 2017 skal tallet være 4,0 eller højere , ,2 Alle elever skal kunne høre hvad læreren siger.senest i 2020 skal måltallet ligge på 4, : 4,2 2019: 4,2 Trivsel blandt elever og medarbejdere skal øges i perioden 2015 til 2020.Trivsel blandt elever og medarbejdere skal øges i perioden 2015 til 2020 Alle elever skal kunne høre hvad læreren siger.senest i 2020 skal måltallet ligge på 4, : 3,8 2017: 4,0 To fløje er støjdæmpet i 2016 og 17, hvilket gør en væsentlig forskel. I forbindelse med budgetlægningen 2019 søges om midler til resten af fløjen. Fase 2 (mellemtrin) og 3 (udskoling) Undervisningen skal give eleverne lyst til at lære mere. 2016: 3, : 3,4 Fase 3 F.eks. Fælles tur på Gendarmstien i skoleopstart. Kontakt til erhvervslivet. Fase 2 og 3 Undervisningen skal give eleverne lyst til at lære mere. 2018: 3,6 2019: 3,8

5 Mål 4: Trivslen blandt eleverne og medarbejderne skal øges i perioden 2015 til 2020 At fastholde glæden ved at gå i skole. 2016: 4, : 4,2 At alle elever kan få den hjælp de har brug for. 2016: 3, : 3,95 At fastholde den positive udvikling i at holde ro i klassen 2016: 3, : 3,37 For alle udfordringer gælder det, at emnerne tages op på lærere og pædagogers teammøder. Der afsættes tid til drøftelser og undersøgelser blandt eleverne, således at eleverne inddrages i forståelsen og mulige løsninger af emnerne. Er du glad for din skole?:i skal tallet fastholdes eller være højere. 2018: 4,2 2019: 4,2 Lærerne er gode til at støtte mig og hjælpe mig i skolen, når jeg har brug for det. 2018: 4,0 2019: 4,0 Hvis der er larm i klassen, kan lærerne hurtigt få skabt ro. 2018: 3,5 2019: 4,0 Undervisningen er kedelig: 2018: 3,0 2019: 3,0 At vende holdningen fra kedelig til mindre kedelig 2016: 2, : 2,73 Medarbejdertrivsel: Medarbejderne: Medarbejdere: Medarbejdere: Social kapital 2016:74,1 I 2016 var følgende områder røde: Følelsesmæssige krav Arbejdstempo Arbejde- og familiekonflikt Fysisk vold MED udvalget inddrages i, hvilke indsatsområder, der kan iværksættes. Arrangementer arrangeret af personaleforeningen. Pædagogiske arrangementer F.eks. Lars Mogensen om kommunikation. Social kapital 2018: 76 % Social kapital 2020: 78 % Målet er grønne områder i 2018 og 2020.

6 Mål 5: Hver skole skal have en kompetenceplan, som medfører, at der i 2020 er fuld kompetencedækning på hver skole. Rekruttering af nye medarbejdere skal tilpasses det eksisterende behov. Faldende elevtal og færre resurser med påvirkning af antal ansatte giver nye udfordringer på kompetenceområdet. 2017: 92,2 Langtidsplanlægning af behovet Rettidig omhu i forbindelsen med planlægningen af kommende skoleår Personalet deltager i spotkurser / efteruddannelse. Der ansættes specifikt efter skolens fremtidige behov. Vikar arbejdet inddrages i højere grad i de faste læreres arbejdsplan, således at vi fastholder kompetencerne hvis det anses for økonomisk muligt. Ved bl.a. MUS samataler drøftes behovet for efteruddannelse / mindre kurser. Hvert år afsættes der beløb til kurser / efteruddannelse. 18: 93 % 20: 95 % I skoleåret 16/17 læser det faste personale vikararbejde i forbindelse med f.eks. barsel. Dette kvalificerer vikararbejdet 17/18: Efter evaluering fortsætter dette tiltag. Hver skole skal have en kompetenceplan, som medfører, at der i 2020 er fuld kompetencedækníng på hver skole.

7 Mål 6: I forhold til tyskundervisningen kan der blandt elever på 9. klassetrin konstateres et højere karaktergennemsnit i 2020 end i Implementering af videns og kompetencemål for tidlig tysk Udfordringen vil være at bibeholde undervisningspersonale med tyskkompetencer ved nedskæringer i personalegruppen. Uddannelse ved mangel på linjefagsuddannede lærere. Tid til vejlederen vægtes. Eleverne undervises af lærere med kompetence i tysk fra 2016 Tyskvejlederen er en fast del af skolens resursekorps. Vejlederen har fra skoleåret 16/17 en opgave i teamet / den enkelte lærere i forhold til hvad der virker. Karaktergennemsnittet i i skriftlig tysk skal ligge på 7,5 eller derover. Karaktergennemsnittet i 2017 i mundtlig tysk skal ligge på 6,5 eller derover og i årene derefter vise en stigning I forhold til tyskundervisningen kan der blandt elever på 9. klassetrin konstatere et højere karaktergennemsnit i 2020 end i Udfordring i at bibeholde det høje karaktergennemsnit (2017 på 8,16) i skriftlig tysk ved afgangsprøven At hæve kompetencerne i mundtlig tysk, således at standpunktskarakteren hæves. Der arbejdes på at øge interessen for tysk. Fra 6. kl. klasse deltager eleverne i forskellige aktiviteter på tværs af grænsen. Der gøres brug af forskellige læringsstile. Der arbejdes med tydelige læringsmål for faget for den enkelte klasse. Standpunktskarakter forår 2017 for 9.kl.: 4,7 skriftlig og 5,5 mundtligt. Første standpunktskarakter for 9.kl. efterår 2017: 7,41 skriftlig og 6,68 mundtlig. Fokus på standpunktskarakterer set i forhold til prøvekarakteren, idet der er en stor difference mellem de to karakterer.. Alle udskolingslærere har deltaget i en fælles kommunal eftermiddag, hvor emnet bl.a. var standpunktskarakterer. Emnet har desuden været drøftet på faseteammøder (udskolingen)