Undervisningsmateriale til. Drøm. Tekst: Cecilie Ellebjerg Hansen.

Undervisningsmateriale til Drøm Tekst: Cecilie Ellebjerg Hansen. 1

Undervisningsmateriale til forestillingen Drøm. Info om forestillingen: Drøm er produceret af Teater TT, 2012. Instruktør: Torkild Lindebjerg. Dramatiker: Jesper B. Karlsen. Scenograf: Marie Rosendahl Chemnitz. Komponist: Jens Tolsgaard. Dramaturg: Cecilie Ellebjerg Hansen. Skuespillere: Pernille Lyneborg og Jesper Pedersen. Undervisningsmateriale: Cecilie Ellebjerg Hansen. Forestillingen er støttet af Scenekunstudvalget. Jeg drømmer, at jeg vågner i min drøm. Jeg går i skole og kommer hjem og skal sove igen. Jeg falder i søvn og drømmer, at jeg drømmer, og til sidst falder jeg ud i et hvidt rum, og der er kun mig. Jeg kan ikke komme ud, og så vågner jeg, i drømmen (Drøm, 2012). 2

Indholdsfortegnelse Forord Til underviseren..s.1 Resumé af handlingen i Drøm s.3 Kroppen når vi sover Om søvn og drømme: REM-søvn og søvnstadier.s.4 Drømmenes længde s.4 Drømme i historien og litteraturen: Oldtidens syn på drømme.s.6 Drømme i litteraturen.s.7 Drømmetydning: Sigmund Freud..s.8 Bevidstheden og det ubevidste.s.8 Tanker i forklædning.s.8 Drømmearbejdet.s.9 Jungs drømmeanalyse..s.10 Arketyper..s.11 Drømmeanalyse: Symboler i vores drømme..s.11 Drømme og farvesymbolik s.12 Typiske situationer i drømme.s.12 Drømme og symbolske fænomener s.13 3

Vidste du?...s.14 Arbejdsopgaver til Drøm: Handling.s.15 Personkarakteristik.s.15 Drømmeanalyse s.15 Liste over svarmuligheder.s.16 Kildefortegnelse s.1 4

Forord Til underviseren Dette undervisningsmateriale er produceret i forbindelse med forestillingen Drøm og henvender sig til 4.- 6.-klassetrin. Det er tanken, at materialet kan anvendes efter, at eleverne har overværet forestillingen, som et supplement til danskundervisningen, samt i fag som historie og natur/teknik. Formålet med materialet er, at give eleverne en mere dybdegående forståelse af forestillingen (herunder handlingsforløb, karakterer, tematik og symbolik) samt foranledige dem til at reflektere over teateroplevelsen og dermed danne grundlag for en faglig diskussion i klassen. Dette tværfaglige materiale indeholder en fysiologisk-, historisk/litterær- og psykologisk introduktion til fænomenet drømme. Det er således målsætningen, at eleverne ved at se forestillingen, læse de introducerende afsnit- samt besvare de tilhørende arbejdsopgaver i materialet tilegner sig en grundlæggende viden om fænomenet drømme og derved opnår en større indsigt i- og forståelse af dem selv og deres omverden. I relation til underviserens forberedende arbejde, kan det være en god ide at læse materialet igennem inden forestillingen og således danne sig et overblik over arbejdsspørgsmålene på s. 15. Derved kan underviseren forberede eleverne på, hvad de særligt bør fokusere på, når de ser forestillingen. I materialet bringes først et resumé af Drøm, som giver et overblik over forestillingens handlingsforløb. Dernæst følger en introduktion til, hvad der sker med vores krop under søvnprocessen for dermed at bibringe eleverne en biologisk/fysiologisk forståelse af, hvad det vil sige at drømme. Denne del af materialet kan med fordel inddrages som del af undervisningen i natur/teknik. Herefter følger et kort afsnit om tidligere tiders opfattelse af menneskets drømme- og deres funktion, hvilket kan danne grundlæg for videre research i klassen, eventuelt som led i historieundervisningen. Afsnittet indeholder ligeledes eksempler på, hvorledes forskellige forfattere har beskæftiget sig med- og ladet sig inspirere af drømmenes indhold og særlige karakter. Dernæst følger en introduktion til udvalgte områder indenfor henholdsvis Freuds- og Jungs teorier om drømmetydning for således at give eleverne en psykologisk forståelse af drømmene, herunder deres funktion som beskytter af vores psyke, samt en introduktion til den symboldannelses- og camoufleringsproces, som finder sted i relation til skabelsen af vore indre drømmebilleder. I det følgende kapitel bringes en generel introduktion til drømmesymbolik, herunder Erich Fromms symbolkategorier, farvesymbolik samt eksempler på situationer, som ofte forekommer i vores drømme. Formålet er at hjælpe eleverne på vej i deres analyse af forestillingen, særligt drømmesekvenserne, samt at styrke deres analytiske evner generelt. Det er vigtigt at understrege, at der ikke er tale om en facitliste over drømmesymbolik, men blot en række mulige svar på symbolernes- og drømmesituationernes betydning. 1

Det er således altid nødvendigt at se symbolerne i en større sammenhæng, hvad enten det er en tekst eller en af sine egne drømme, man vil analysere. Afslutningsvist følger en række fakta om drømme samt arbejdsspørgsmål til forestillingen, som får følgeskab af en liste over mulige svar. Denne liste kan underviseren vælge at udlevere til eleverne, når de har svaret på spørgsmålene, eller beholde den til egen orientering. Rigtig god fornøjelse! 2

Resumé af handlingen i Drøm Maria og Dennis forældre er skilt. Nu er Marias far flyttet sammen med Dennis mor, og de to børn skal dele værelse. Det er de begge to ret trætte af, og så skal de oven i købet være storesøster- og storebror til en lille ny baby! På det nye værelse finder Maria en hemmelig port i gulvet. Det er en port ind til drømmenes verden, hvor man bl.a. kan ride på saltfisk under vandet, møde underskønne prinsesser og flyve Spitfire-fly. Det er spændende, forunderligt og lidt farligt. Først holder Maria porten hemmelig for Dennis, men får ham siden lokket med ind i drømmenes verden. Her udlever Dennis bl.a. drømmen om at blive berømt botaniker, på opdagelse i den store jungle. Maria, som savner sin fraværende mor, forsøger at lede efter hende inde i drømmene, men pludselig bliver det farligt. I sin søgen bevæger Maria sig længere ind i drømmene og til sidst, vil hun slet ikke tilbage til virkeligheden. Heldigvis holder Dennis fast. Han ved, at de to har brug for hinanden, så Dennis samler mod og rejser ind i Marias drøm for at lede efter hende. I drømmen forvandles han til hendes mor og i søvnens labyrintiske univers, finder Maria et lille lysende barn. Lyden af morderens stemme og fundet af den pludrende baby, får hende overbevist. Der er nogen, der har brug for hende ude i virkeligheden. Sammen med Dennis rejser hun ud af drømmen og tilbage til den virkelige verden. 3

Kroppen når vi sover - om søvn og drømme I det følgende skal vi se nærmere på, hvad der sker med vores hjerne- samt resten af kroppen, når vi sover og drømmer. REM-søvn og søvnstadier Det er under den type søvn, man kalder REM-søvn, at vi drømmer. REM er en forkortelse for Rapid Eye Movement (hurtige øjenbevægelser), og fænomenet blev opdaget af to amerikanere ved navn Nathaniel Kleitman og Eugene Aserinsky i 1953. De opdagede, at man i særlige perioder af vores søvnforløb kan iagttage hurtige øjenbevægelser under øjenlågene 1. Ved at bruge en såkaldt elektroencefalograf, som måler de elektriske hjernebølger, kan man sige noget om aktiviteten i hjernen under søvnen. Målinger af hjernebølgerne under REM-søvn har vist, at hjernens aktivitet ligger tæt op af den aktivitet, der forekommer i hjernen, når vi er vågne. Som vi skal se, er den natlige hjerneaktivitet ikke statisk, hvilket vil sige, at den ændrer sig under hele søvnforløbet, og hjerneaktiviteten betegnes som høj under REM-søvn 2. Man opdeler vores søvnforløb i fire stadier (1, 2, 3 og 4), som tilsammen har en varighed på ca. 90 minutter og gentager sig natten igennem. REM-søvnen, det stadie hvor vi drømmer, er altid stadie 1, og vores hjerneaktivitet ændrer sig fra stadie til stadie. Vores første søvnperiode, det vil sige de første 90 minutter, fra vi er faldet i søvn, former sig på følgende måde: I første søvnperiodes 1. stadie indtræffer den lette søvn (REM-søvnen), i stadie 2 og 3 forekommer en mere intens hjerneaktivitet, og endelig indtræffer den tunge søvn i stadie 4, hvor hjerneaktiviteten betegnes som rolig. Herefter forløber processen den modsatte vej fra stadie 4 og tilbage til stadie 1 3. Drømmenes længde Ud på natten bliver varigheden af vores drømme under REM-søvnen længere og længere. Den første drøm har som regel en længde på 5-10 minutter, men som natten skrider frem, kan drømmene nå helt op på en varighed af 30-40 minutter. 1 Ole Vedfelt: Drømmenes dimensioner, Gyldendal, 5. udgave, 1. oplag, København 2007. p. 216. 2 Ibid. 3 Ibid. p. 217. 4

Når vi drømmer, sker der ligeledes en række ændringer med vores krop. Vores hjerterytme og puls bliver uregelmæssig, ligesom vores blodtryk og åndedræt bliver ustabilt. Derudover bliver musklerne afslappede, og vi får færre spændinger i hoved og nakke 4. Overordnet kan man sige, at jo ældre vi bliver, jo kortere bliver de perioder, hvor vi drømmer. Således drømmer spædbørn mest, idet ca. 50 % af deres samlede søvn består af REM-søvn. Unges REM-søvn udgør ca. 24 % af søvnen og for voksne, udgør drømmeperioderne ca. 18 33 %. Fra nat til nat har vi dog nogenlunde den samme mængde REM-søvn 5. 4 Vedfelt: 2007. p. 216 & 217. 5 Ibid. p. 217. 5

Drømme i historien og litteraturen Oldtidens syn på drømme Mennesker har til alle tider været optaget af deres drømme. I oldtiden mente man, at guderne kommunikerede med menneskene via drømmene. Guderne kunne således komme med advarsler, forudsige hvad der ville ske i fremtiden, bibringe gode nyheder i drømmene mm. Man mente endvidere at dæmoner var årsag til dårlige- eller onde drømme 6. Det ældste skrift om drømme, som man kender til, er Chester Beatty-papyrusrullen, som blev fundet i Egypten og kan dateres tilbage til år 2000 f.kr. I oldtidens Egypten var det præsterne, der bl.a. blev kaldt Det helliges herrer, som stod for at tyde drømmene. Præsterne ledte ceremonier, hvor den der ønskede det kunne få fremkaldt og tydet sin drøm. Først indtog personen en særlig drik, som man mente satte gang i drømmeprocessen. Bagefter blev drømmen tydet af præsten, som så fandt frem til dens budskab. Var drømmeren en syg person, som søgte råd om den rette behandling, gjorde man som anvist i drømmen 7. En morgen vågnede Balder og var helt udmattet. Om natten havde han haft et frygteligt mareridt. Han havde drømt onde drømme om sin egen død. Og det fortsatte. Nat efter nat havde han de samme onde drømme 8. I oldtidens norden blev drømme betragtet som et bindeled mellem virkeligheden og det overnaturlige, hvor man bl.a. kunne møde de magiske væsner, fylgjerne, som var en slags skyts- eller følgeånder. Ydermere mente man, at drømmene kunne forudsige en persons skæbne, som derefter ikke stod til at ændre. Den viden om drømmenes status i oldtidens norden, har man bl.a. fra Eddadigtene, som bygger på fortællinger, der oprindeligt gik fra mund til mund, men som senere blev nedskrevet på Island i 1200-tallet. En af de tekster som fortæller noget væsentligt om datidens syn på drømme, er det 14 strofer lange eddadigt Balders drømme. I digtet drømmer guden Balder, at han vil blive ramt af en mistelten og ende i 6 Montague Ullman & Nan Zimmerman: Forstå dine drømme, Borgen, 2. udgave, 1. oplag, 1991. p. 37. 7 Ibid. 8 Nils Hartmann & Dorte Karrebæk: I guder Fortællinger om de nordiske guder, Gyldendal, 2002. 6

dødsriget, Hel, og hans skæbne står derefter ikke til at redde, heller ikke selvom hans moder, Frigg griber ind og sender Odins søn Hermod til Hel for at hente ham tilbage 9. Du kan læse meget mere om Balder og guderne i Nils Hartmann & Dorte Karrebæks I guder Fortællinger om de nordiske guder, Gyldendal (2002). Drømme i litteraturen I litteraturen har drømme spillet en afgørende rolle som inspirationskilde for forfattere og dramatikere. H.C. Andersen (1805-1875) nedskrev bl.a. sine drømme, som findes beskrevet i hans dagbogsnotater fra perioden 1825-1874. Sådan skriver han eksempelvis d. 1. januar 1834: Havde Feber i Blodet hele Natten og drømte i Morgenstunden om en Flagermuus jeg kjæmpede med, Vingerne bleve altid større og større, i det jeg havde den meest i min Magt vaagnede jeg. 10. Også den svenske dramatiker August Strindberg (1849-1912) lod sig inspirere af drømmenes forunderlige karakter. Efter at have skrevet virkelighedstro (naturalistiske) dramaer begyndte Strindberg at skrive såkaldte drømmespil 11. I forbindelse med sit dramatiske sprog udviklede han en såkaldt drømmeteknik 12, som bl.a. kommer til udtryk i dramaet Et drømmespil fra 1902, som handler om gudedatteren Agnes, der stiger ned på jorden for at udforske menneskenes liv 13. Ligesom vores drømme er Et drømmespil fyldt med symboler, og teksten former sig som et langt drømmeagtigt digt, hvor drøm og virkelighed smelter sammen. Dramaets opbygning (dramaturgi) benytter ligeledes nogle af de samme virkemidler, som optræder i vore drømme, såsom spring i tid og sted 14. 9 Finn Stefánsson: Gyldendals leksikon om nordisk mytologi, Gyldendal, 1. udgave, 1. oplag, 2005. 10 www.andersen.sdu.dk/rundtom/droemme/vis.html?droem=25. 11 Brockett, Oscar G. & Hildy, Franklin J.: History of the Theatre, 9 th edition, Allyn and Bacon2003. P. 415. 12 Atos Wirtanen: August Strindberg Liv og digtning, Thanning & Appels Forlag, København 1962. P. 139. 13 Ibid. 14 Brockett & Hildy: 2003. P. 415. 7

Drømmetydning Sigmund Freud En af dem, som særligt har beskæftiget sig med menneskets drømme og deres betydning, er Sigmund Freud (1856-1939). Freud var en østrigsk læge og grundlægger af psykoanalysen, som bl.a. er en teori om, hvordan menneskets personlighed skabes. Freud var særligt optaget af vores drømme, og i år 1900 udgiver han værket Drømmetydningen. Freud mente, at vores drømme gemmer på skjulte budskaber og dermed kan fortælle noget væsentligt om, hvem vi er som mennesker. Bevidstheden og det ubevidste Ifølge Freuds psykoanalyse rummer mennesket et bevidst- og et ubevidst lag. Bevidstheden er resultatet af alle de indtryk, oplevelser og erfaringer, vi som mennesker møder livet igennem, fra vi bliver født. I det ubevidste samles alle vores fortrængte oplevelser og erfaringer, det er her de arkiveres, i vores indre bibliotek. At noget er fortrængt vil sige, at det er skjult for bevidstheden oplevelserne bor stadig i os, men er altså gemt væk fra vore bevidste tanker 15. Grunden til at vi som mennesker fortrænger særlige oplevelser og begivenheder i vores liv er, at det således bliver nemmere at være menneske, og at angsten holdes væk. Det betyder imidlertid ikke, at det fortrængte forbliver væk fra vores bevidsthed. Det fortrængte forsøger hele tiden at nærme sig bevidstheden, bl.a. via vores drømme 16. Tanker i forklædning Freud mente, at vore drømme kan ses som tanker i forklædning. Forklædningen er altså de billeder og symboler, som optræder i drømmene. Den oprindelige drøm, det vil sige de tanker som skjuler sig bag forklædningen, kaldte Freud den latente drøm (latent betyder netop skjult). Det er med andre ord de tanker og oplevelser, som vores drøm i virkeligheden er et udtryk for. Drømmen i forklædning kaldte Freud den manifeste drøm (manifest betyder åbenbar el. håndgribelig), og det er altså denne drøm, som vi husker, når vi vågner 17. 15 Peter Thielst: Drømmenes veje Introduktion til psykoanalytisk drømmeteori, Gyldendals psykologiserie, 1. udgave, 1. oplag, København 1988. p. 26. 16 Ibid. p. 23 & p. 27. 17 Ullman & Zimmerman: 1991. p. 20. 8

Grunden til at vores drømme optræder i forklædning (i manifest form), er ifølge Freud, at drømmen er en slags beskytter mod ubehagelige tanker. Dermed sørger forklædningen for at vi ikke vågner, men kan sove videre. Dette fænomen kaldte Freud for drømmecensuren 18. Drømmearbejdet Ifølge Freud består vores drømme altså af to niveauer et billedplan (den manifeste drøm) og et realplan (den latente drøm). Når vores latente tanker ændrer udtryk og bliver manifeste, er det på grund af drømmearbejdet. Drømmearbejdet kan ses som en kostumier eller en scenograf på et teater. Ved hjælp af drømmearbejdets enorme klædeskab får den latente drøm et nyt udseende i form af de manifeste billeder, som den latente drøm kan skjule sig bag. Drømmearbejdet benytter sig af forskellige forklædningsteknikker, når det latente indhold skal maskeres i drømmen. Her skal nævnes nogle af de væsentligste forklædninger, som drømmearbejdet tager i brug. En af forklædningerne er irrationalitet, hvilket betyder: uden fornuftig begrundelse og logisk sammenhæng. At det irrationelle er på spil betyder bl.a., at forløbet- eller handlingen i drømmen er ulogisk og ofte usammenhængende. Som i en film klippes der fra den ene scene til den næste, og der kan således optræde spring i både tid og sted 19. En anden forklædningsteknik som drømmearbejdet benytter er dramatisering. Drømmearbejdet fungerer lidt som en dramatiker eller forfatter, som forvandler det latente indhold (tanker, forløb, begivenheder mm.) til et dramatisk forløb, som dermed udgør handlingen i drømmen. For at forstå drømmen, må vi dermed analysere den, præcis som skulle vi analysere en dramatekst eller en novelle for derved at finde frem til betydningen af billederne og ordene 20. En tredje teknik er symbolisering, som viser sig, idet drømmen benytter en række symboler i sit visuelle udtryk. Drømmenes symboler er forskelligartede, og den der vil analysere sin drøm, må derfor selv afgøre hvilken type symbol, der er tale om (se: s. 11) 21. 18 Thielst: 1988. p. 27-28. 19 Ibid. p. 35. 20 Ibid. 21 Ibid. p. 36. 9

Jungs drømmeanalyse En anden som ligeledes beskæftigede sig med menneskets drømme og deres betydning var Carl Gustav Jung (1875-1961), som var en schweizisk psykiater og elev af Freud. Jung er desuden ophavsmand, til det man kalder den analytiske psykologi. Jung opdelte det ubevidste i to forskellige kategorier: Det personligt ubevidste og det kollektivt ubevidste. Det personliget ubevidste omfatter vores personlige erfaringer, mens det kollektivt ubevidste omfatter alle de oplevelser og erindringer, vi som mennesker har til fælles. Det kollektivt ubevidste har med andre ord at gøre med det alment menneskelige. Det er ligeledes i det kollektivt ubevidste, at vi finder de såkaldte arketyper. Ordet arketype, betyder egentlig mønster eller urform. Ifølge Jung er arketyperne nogle mønstre eller strukturer i den menneskelige psyke, som vi alle er født med. Arketyperne baserer sig således på oplevelser, som alle mennesker, uanset kultur eller nationalitet, vil kunne erfare. Disse erfaringer kan bl.a. være fødsel, ægteskab, moderskab mv., som er helt grundlæggende elementer i vores tilværelse 22. 22 Vedfelt: 2007. p. 66. 10

Arketyper Arketyperne har ifølge Jung nogle symbolske billeder, som bl.a. kommer til udtryk i vores drømme, hvor de optræder i form af personer eller uvirkelige/opfundne figurer 23. Jung nævner bl.a. arketyperne: personae, skyggen, anima samt animus. Personae (også kaldet den sociale maske) er den rolle, som mennesket påtager sig for at tilpasse sig omverdenens krav og forventninger. Hvis denne rolle kommer til at fylde alt for meget, mente Jung, at personen ville undertrykke nogle vigtige sider af sig selv 24. Skyggen repræsenterer en side af personen selv, som denne ikke viser til dagligt. Der er her tale om personens skyggeside, dvs. karaktertræk, som han eller hun også rummer, men som vedkommende ikke vil kendes ved og derfor vælger at skjule 25. Anima er det kvindelige i manden, altså feminine træk hos manden, mens animus er det mandlige i kvinden maskuline træk hos kvinden 26. Drømmeanalyse Symboler i vores drømme Psykoanalytikeren Erich Fromm talte om tre typer af symboler, som er væsentlige at skelne mellem, når man vil analysere sine drømme. Den første type er de konventionelle symboler. Dette er symboler, som man indenfor et bestemt land eller en bestemt kultur er enige om betyder det samme. Det som symboliserer noget i et land, kan dermed have en helt anden betydning i et andet. Peter Thielst nævner bl.a. kringlen som eksempel, som i vores kultur er symbolet for bageren. Midt i den afrikanske jungle bliver symbolet en kringle formentlig tomt 27, forklarer Peter Thielst. En anden kategori er de tilfældige symboler. Dette er symboler, som er så personlige, at de kun giver mening for drømmeren selv. Det kan være, at man har haft en særlig oplevelse, som giver symbolet særlig betydning. Forbinder man eksempelvis en rose med en negativ situation, behøver den ikke nødvendigvis symbolisere kærlighed eller skønhed. 23 Tom Chetwynd: Drømmenes symbolik opslagsbog for drømmere, Borgen, 4. udgave, 1. oplag 2002. p. 20. 24 http://www.denstoredanske.dk/krop,_psyke_og_sundhed/psykologi/analytisk_psykologi/persona 25 Chetwynd: 2002. p. 20-22. 26 Vedfelt: 2007. p. 89-90. 27 Thielst: 1988. p. 36. 11

Den sidste kategori er de universelle symboler. Dette er de fælles symboler, der i modsætning til de kulturelle symboler, har betydning på tværs af grupperinger og nationaliteter. De er med andre ord fællesmenneskelige symboler og optræder bl.a. i kunst og litteratur fra mange lande og kulturer 28. Drømme og farvesymbolik Vi drømmer i farver, og disse kan have en særlig, symbolsk betydning. Farver kan bl.a. skabe stemninger, ligesom vi knytter bestemte farver til bestemte oplevelser i vores liv. Drømmenes farver er således et symbolsk udtryk for vores tanker og følelser. Grøn og rød er de farver, som optræder oftest i vores drømme og kan, ifølge de mange teorier om farvesymbolik, have et væld af betydninger. Grøn kan både symbolisere noget positivt, idet farven bl.a. kaldes håbets farve, men kan også relateres til noget negativt, såsom misundelse og had. Rød er bl.a. ildens farve, og kan derfor både symbolisere spænding, fare og vildskab, ligesom rød også er kærlighedens farve. Farven gul er lysets farve, men kan samtidig symbolisere frygt og fejhed. Farven blå symboliserer både åbenhed- og det at være nedtrykt. Sort, mørkets farve, symboliserer ofte dysterhed, frygt og fare, men kan også relateres til nattens positive og fascinerende stemningsbilleder 29, mens farven hvid ofte anvendes som symbol på renhed og uskyld 30. Typiske situationer i drømme Det at drømme om vand er et kendt fænomen og kan bl.a. symbolisere forandring og nye tiltag. Vand kan ligeledes symbolisere nyt liv, som hvis man eksempelvis drømmer om vand i form af regn, der jo giver næring til planterne og sørger for, at de spirer og vokser. Derudover kan vand ligeledes repræsentere menneskets indre følelsesliv, ligesom et dybt, mørkt hav kan symbolisere det ubevidste- samt endnu uudforskede sider i mennesket 31. Drømme om at flyve kan bl.a. være tegn på, at drømmeren oplever en lyst til at bestemme selv og frigøre sig fra nogen eller noget i sin hverdag. Det kan være at han/hun har svært ved at finde sig til rette i sin livssituation og ønsker at udforske nye muligheder og dermed gå ny veje. Det at flyve kan også være tegn 28 Thielst: 1988. p. 36. 29 Ullman & Zimmerman: 1991. p. 104-105. 30 Chetwynd: 2002. p. 168. 31 Lillebeth Nordqvist: Nattens drømme Lær at bruge dem om dagen, Lademann 2002. p. 156 57. 12

på, at drømmeren føler en glæde i hverdagen, som kommer til udtryk i drømmens følelse af lethed, eller at han/hun har opdaget et særligt talent, som billedligt talt hæver drømmeren over mængden 32. Mange kender ligeledes til oplevelsen af at falde i drømme, hvilket kan symbolisere tab af kontrol samt hjælpeløshed. Situationen kan ligeledes pege på, at drømmeren savner støtte- og tryghed i hverdagen og dermed mangler et fast ståsted 33. At drømme at nogen eller noget forfølger en kan være et tegn på, at man forsøger at slippe væk fra noget ubehageligt i ens tilværelse. Det kan være et problem, som man forsøger at undgå, men som bliver ved med at trænge sig på i form af drømmebillederne 34. Forfølgelsen i drømmen kan også repræsentere nogle sider af en selv, som man ikke vil kendes ved, og som man forsøger at undertrykke og dermed flygte fra 35 (tænk på Jungs beskrivelse af skyggen). Drømme og symbolske fænomener Optræder der en måne i drømmen, kan den symbolisere moderlighed og kvindelighed, men kan også repræsentere det ubevidste eller intuition (at man bliver klar over noget, uden at finde en logisk løsning/sammenhæng). En fuldmåne kan symbolisere galskab og magi, mens en tiltagende måne kan betyde graviditet 36. Solen er symbolet på bevidsthed og intellekt (forstand/tænkeevne), mens en solopgang repræsenterer ny viden, at noget begynder på ny samt håb 37. Skove, urskove og jungler er alle symboliser på det ubevidste 38, mens planter i bred forstand kan betyde at noget vokser, og at drømmeren gennemlever en personlig udvikling i sit eget liv 39. Det er altid vigtigt at se symbolerne i sammenhæng med den tekst eller den drøm, man analyserer. Ovenstående er derfor blot en række bud på, hvad drømmenes farver, situationer og typiske fænomener kan betyde og skal derfor ikke ses som endegyldige svar. 32 Ullman & Zimmerman: 1991. p. 102. 33 Ibid. 102-103. 34 Ibid. p.104. 35 Lillebeth Nordqvist: 136-37. 36 Chetwynd: 2002. p. 136. 37 Ibid. p. 169. 38 Ibid. p. 168. 39 Ibid. p. 144. 13

Vidste du: at de fleste af vores drømme er i farver? at vi drømmer hver nat - det er bare ikke altid, vi kan huske, hvad vi har drømt? at dyr også drømmer? Undersøgelser af pattedyrs søvn har vist, at der optræder ændringer i dyrenes søvnmønster, præcis som hos mennesker. at når man drømmer den samme drøm flere gange, kan det være tegn på, at vi har et problem eller en konflikt i vores vågne tilstand, som vi endnu ikke har fundet en løsning på? at vores søvn også påvirkes af, om der er varmt i det værelse, hvor vi sover, om der er lyst eller mørkt, og om der forekommer særlige lyde eller lugte. Søvnen påvirkes også af, hvordan vores krop har det, om vi er sultne eller tørstige, om vi er syge mv.? at der findes et fænomen, man kalder klardrømme. Dette forekommer, når drømmeren oplever at han/hun drømmer i selve drømmen. En klardrøm kaldes også en lucid drøm, og fik dette navn af forskeren Celia Green. Man kender til klardrømme eller lucide drømme over hele verden, og det er ikke noget nyt fænomen. Historisk er disse drømme bl.a. blevet kaldt visdomsdrømme og kan også beskrives som en ud-af-kroppen-oplevelse. at vi glemmer ca. 90 % af vores drømme indenfor de første 5 minutter efter, at vi er vågnet? at ordet mareridt kommer af gammel folketro. En mare er ifølge ordbogen et: overnaturligt, som regel kvindeligt væsen, der plager sovende mennesker og dyr, specielt heste, ved at trykke dem på brystet eller ved at ride på dem 40.... at drømme i tidligere tider blev anset som udtryk for hekseri? Kilder: Lillebeth Nordqvist: Nattens drømme Lær at bruge dem om dagen, Lademann 2002 Montague Ullman & Nan Zimmerman: Forstå dine drømme, Borgen, 2. udgave, 1. oplag, 1991. Ole Vedfelt: Drømmenes dimensioner, Gyldendal, 5. udgave, 1. oplag, København 2007. 40 http://www.denstoredanske.dk/livsstil,_sport_og_fritid/folketro_og_folkemindevidenskab/mare. 14

Arbejdsopgaver til Drøm Handling: Giv et kort resumé af handlingen i forestillingen. Hvor er vi? Hvem er med? Hvad sker der? Personkarakteristik: 1) Hvordan er forholdet mellem Maria og Dennis til at begynde med? 2) Hvordan reagerer Dennis og Maria på, at de skal have en ny lillebror eller lillesøster? 3) Beskriv Dennis fremtidsdrømme. Hvad vil han gerne være, når han bliver voksen? Hvordan tror han fremtiden vil blive? 4) Beskriv Marias fremtidsdrømme. Hun fortæller bl.a., at hun aldrig skal giftes. Tror du, hun fortæller sandheden? Forklar din begrundelse. 5) Beskriv Marias oplevelse af drømmene - hvorfor vil hun gerne længere ind? Hvorfor vil Dennis ikke længere ind i drømmene? 6) Hvad finder Maria inde i den sidste drøm, gemt i drømmelabyrinten? 7) Hvad er årsagen til, at Maria vælger at rejse ud af drømmene og komme tilbage til virkeligheden? 8) Hvordan har Maria og Dennis det med hinanden i slutningen af stykket? Hvordan har deres forhold udviklet sig? Drømmeanalyse: 9) Inde i drømmene optræder der en masse blomster, som Maria og Dennis bl.a. tager med sig ud af drømmene igen. Hvad repræsenterer blomsterne for Dennis, som personligt symbol? Hvad tror du blomsten repræsenterer som universelt symbol? 10) Maria og Dennis oplever at have en klar drøm (dvs. en drøm, hvor de godt ved, at de drømmer). Beskriv hvad der sker i den klare drøm. 11) Hvilke universer møder Maria og Dennis i drømmene? (jungle, vand etc. ). 12) Hvilke farver optræder i drømmene? 15

Liste over svarmuligheder: 1) De skal først lige se hinanden an. Først er de ikke glade for at skulle dele værelse og har travlt med at markere hver deres territorium. Dennis vil i hvert fald ikke have, at Maria kommer over på hans halvdel og omvendt. Maria kan til at starte med ikke lide Dennis. Han tror ikke på, at hun skal være hos sin mor og derfor ikke skal bo sammen med Dennis og den nye familie særlig længe. 2) De er chokerede og vrede. De vil i hvert fald ikke dele værelse med den lille ny søster eller bror. Maria siger ligefrem, at hun mener, at forældrene ikke elsker dem mere. De allierer sig og bygger en hule sammen. Maria viser Dennis porten til drømmene og siger, at de kan stikke af fra det hele. 3) Dennis vil gerne være professionel fodboldspiller, pilot eller botaniker. Han vil hverken giftes eller have børn. 4) Maria har det dobbelt med familie, bryllup mv. Det repræsenterer både noget hun gerne vil opnå (bl.a. den tryghed der følger med), men samtidig har hun også set at kærligheden er skrøbelig og kan gå i stykker. Man kan f.eks. blive skilt, ligesom hendes forældre er blevet det. Derfor har hun svært ved at tro på kærligheden, men ønsker den stadig. 5) Maria fascineres af drømmene. Hun mener at de derinde, kan bestemme alting selv. Hun leder efter sin mor og håber på at finde hende længere inde i drømmene. Hvis hun ikke kan være sammen med sin mor ude i virkeligheden, så kan hun altid skabe sig en drømmeverden, hvor hun kan være sammen med hende. Dennis mener derimod, at det er for farligt at rejse længere ind i drømmene. For hvad nu hvis, hun bliver væk derinde og aldrig kommer tilbage og altså tabes fra virkeligheden! 6) Maria finder et lille, lysende barn. 7) Hun møder Dennis, som med moderens stemme minder hende om, at der er nogen, der har brug for hende udenfor, i virkeligheden. 8) De bliver gode venner og accepterer den lille ny. 9) Set som et personligt symbol peger blomsten på Dennis drøm om at blive botaniker. Som universelle symboler kan blomsterne repræsentere nyt liv, en ny begyndelse, kærlighed, men også forgængelighed vi 16

fødes, vi vokser, lever, bliver ældre og en dag, er vi her ikke længere (tænk på stumfilmsscenen hvor Maria drømmer, at hun møder den store kærlighed, bliver gift, får børn etc.). 10) Vækkeuret ringer i drømmen, og Dennis og Maria tror, det er morgen, og at de er vågne. Men der er noget galt. Maria går i bad, og imens Dennis utålmodigt venter på, at det bliver hans tur, kommer Dennis ord på mærkværdigvis ud af Marias mund. Pludselig bliver det svært at bevæge sig normalt og i stedet for at spise, som de plejer, skovler de morgenmad ind i hinandens munde. Dennis niver Maria hårdt i kinden, men hun kan ikke mærke noget. Nu ved de, at de stadig drømmer. 11) I en sump, et kongerige, under havet (ude at ride med saltfisken), i luften (ude at flyve Spitfire), i en ørken, i en jungle, i en labyrint etc. 12) Grøn (jungle), blå (hav, kulde) etc. 17

Kildefortegnelse Brockett, Oscar G. & Hildy, Franklin J.: History of the Theatre, 9 th edition, Allyn and Bacon2003. Chetwynd, Tom: Drømmenes symbolik opslagsbog for drømmere, Borgen, 4. udgave, 1. oplag 2002. Hartmann, Nils & Karrebæk, Dorte: I guder Fortællinger om de nordiske guder, Gyldendal, 2002. Nordqvist, Lillebeth: Nattens drømme Lær at bruge dem om dagen, Lademann 2002 Stefánsson, Finn: Gyldendals leksikon om nordisk mytologi, Gyldendal, 1. udgave, 1. oplag, 2005. Thielst, Peter: Drømmenes veje Introduktion til psykoanalytisk drømmeteori, Gyldendals psykologiserie, 1. udgave, 1. oplag, København 1988. Ullman, Montague & Zimmerman, Nan: Forstå dine drømme, Borgen, 2. udgave, 1. oplag, 1991. Vedfelt, Ole: Drømmenes dimensioner, Gyldendal, 5. udgave, 1. oplag, København 2007. Wirtanen, Atos: August Strindberg Liv og digtning, Thaning og Appels Forlag, København 1962. Internetkilder Om drømme generelt: www.denstoredanske.dk/samfund,_jura_og_politik/filosofi/menneskets_grundvilk%c3%a5r/dr%c3%b8m Om mareridt: http://www.denstoredanske.dk/livsstil,_sport_og_fritid/folketro_og_folkemindevidenskab/mare, Om H.C. Andersens drømme: www.andersen.sdu.dk/rundtom/droemme/vis.html?droem=25 (H.C. Andersen-Centrets webside). For videre læsning: Raphael, Edwin: Drømmetydning Dine drømme fra A-Å, Sesam, 2000. Et omfangsrigt opslagsværk over drømmenes mange symboler- og deres mulige betydninger. 18