Bilag 1: Interview transskribering



Relaterede dokumenter
134 (der er her tale om unikke personer) 750 (der er så vidt muligt sorteret for gengangere)

DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/

Sociale og sundhedsmæssige tilbud til potentielle ofre for Menneskehandel. September 2016

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen?

Statusrapport Handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel Den tværministerielle arbejdsgruppe til bekæmpelse af menneskehandel

Antal handelsvurderinger

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Transskribering af samtale 1

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Bilag 4. Interview med Kasper

Løgnen. Nyborg Friskole

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 1: Interview med Lars Winge

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Thomas Ernst - Skuespiller

Kapitel 5. Noget om arbejde

Bilag 2. Informant: Mette Interviewer: Josephine

Bilag 2: Interviewguide

Transskription af interview Jette

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

Den interviewede Tinderslut. Oåårh

Den interviewede Tinderslut. Oåårh. Jamen øhh I skyder jo bare løs. Perfect. Super godt. Årh ja.

Bilag. Bilag 1: Cirkeldiagrammer

Interview med LCK s videpræsident

Anbefalinger til ny handlingsplan til bekæmpelse af. handel med mennesker

Statistik Ofre for menneskehandel i Danmark

Interview med drengene

Transskribering af interview 5

Interview med Christina Andersen. M: først skal jeg lige høre hvor gammel du er? C: 18. M: øhm du studerer? C: ja. M: hvor er du opvokset henne?

Tre måder at lyve på

Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april Knuser dit hjerte SIGNE. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole.

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Bilag 2 - Interview med Peter 21/4-2016

Interview af Majse Neve (M) d. 11/5-15 Interviewer 1: Anna (A) Interviewer 2: Emilie (E)

Ofre for menneskehandel Statistik 2013 Center mod Menneskehandel, 11. februar 2014

Interview med Thomas B

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara.

Bilag nr. 9: Interview med Zara

De prostitutionsformer puljen retter sig mod er beskrevet under punkt 2, 3 og 4 ovenfor.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

Stykket mellem den første og den anden samtale

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

M: Jeg vidste godt det var en mulighed, men jeg vidste ikke hvordan det egentlige forløb er.

Søde Jacob. 6. udkast. Et manuskript af. 9. klasserne, Sortebakken

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

Bilag 2: Transskription af feltstudier

BARE EN VANDREHISTORIE 8.b, Skovlyskolen 3. gennemskrivning, maj 2010

Frk. Karma (Final Draft) Jonathan Fjendsbo, Kasper Østergaard, Laura Hedegaard, Line Hebsgaard

To af samme køn. Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Bilag 4: Elevinterview 3

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

Mette Frederiksen, , Vejledere: Morten Kortf Madsen og Charlotte Reusch

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

YASMIN Jeg har noget jeg er nødt til at sige til dig. YASMIN Mine forældre har bestemt, at jeg skal giftes med min fætter.

Bilag 15. Gitte: Transskriberet og kodet interview - ekstra

A: Ja, men også at de kan se, at der sker noget på en sæson.

Hjælp Mig (udkast 3) Bistrupskolen 8B

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

NYE RAMMER - NYE MULIGHEDER? BORGERES OPLEVELSE AF DEN FREMSKUDTE BESKÆFTIGELSESINDSATS I URBANPLANEN

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

Peters udfrielse af fængslet

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015

Frivilligpolitik for Reden International

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 1: Interviewguide:

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Bilag D: Transskription af interview med kunde 3 Eric Wanscher

FRI FUGL Final version af Emilie Kroyer Koppel 15/

Men hvad, det gør deres lærer også! Bare de ikke drukner. Ha, ha. Hvem narrer hvem? De drak hurtigt på toilettet.

Børnehave i Changzhou, Kina

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview af Niclas R. Larsen Længde: 32 minutter

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

A: Ja, øhm, altså hvis jeg skal sige noget omkring det overordnet så synes jeg at det det er dejligt at der var nogen der gad at gøre det, sådan så

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne. Kapitel 3 - Biler, cykler og

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 3. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 17. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1

Denne dagbog tilhører Max

Ofre for menneskehandel Statistik 2013 Center mod Menneskehandel, 11. februar 2014

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

En rigtig røver. Simone. Hej.

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat

Interviewpersonen er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Jonathan

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

Transkript:

Bilag 1: Interview transskribering Interview med Anca og Martine Så bare I prøver at sætte rammerne for Ja Hvad det er i øhh laver og skal til at skrive om, så ved Anca det nemlig også Øhm ja.. vi skriver et projekt om øh menneskehandel og det vi meget kigger på, det sådan handlingsplanerne øh hvordan at øh Center Mod Menneskehandel for eksempel er en aktør i det og hvordan de bliver behandlet i jeres samarbejde, sådan at og øh altså hvordan i sådan udfører handlingsplanerne. Ja ja. Det sån set det overordnede set jeg ved ik om i har mere? Ja vi har kigget på de tre handlingsplaner, der er blevet lavet Ja Fra 2002 og så Ja frem til nu øhh Ja ja. Og så kigger vi på, hvordan udviklingen har været igennem tiden og hvordan det så bliver hvordan det-det bli-kommer til udtryk i samfundet. Og hvordan det faktisk rigtigt, kommer altså hvordan kvinderne får udbytte af det. Og vi kigger primært på kvinder og til prostitution tvangsarbejde ik Ja ja jo okay ogs tvangsarbejde men men kvinder 1

Ja Ja, kvinder ja Yes okay, godt Så vi kigger ik på dem der kommer ud sådan i rengøringsfirmaer og hvad der nu ellers er Nej nej udelukkende prostitution Og heller ik mænd Det ik meget kan man sige om tvangsarbejde.. meget om øh handlede kvinder.. Ja Nikoline: Ja Ja, lige nøjagtigt Ja, til prostitution ja okay Okay, vi holder øjne også på tvangsarbejde, men det er anden øhh.. afdeling så fint Alle: Haha Det godt Hvad hedder du? Undskyld Jeg hedder Maria 2

Maria Og jeg hedder Tabitha Tabitha Nikoline: Og Nikoline Nikoline. Ja jeg hedder Anca. Jeg kommer fra Rumænien øhm måske i kan føle, når jeg tale dansk. Jeg har en stor problem med navn! Derfor jeg spør, fordi det er rigtig svært for mig at øh husk danske navn Ja men det Maria, Tabitha og Nikoline det ik så svært Okay super. Haha (alle griner) Ej det har jeg altså os problemer med engang imellem det der med lige Ja det vi mange der har haha Jeg mener øøhh den problem jeg skal ikke ha når jeg arbejder her fordi her der kommer rigtig mange kvinder udenlandske kvinder Ja ja Det meget vigtig at huske deres navn. Så når jeg er på vagtlæge for minimum 20 kvinder nogen gang måske over 30 kvinder det er meget vigtig at huske deres navn at jeg kan øhh snak med dem det blive meget sjov. Okay den er en anden ting. Skal jeg starte at øh fortælle lidt? Ja det syns jeg ja 3

Det lidt øhh fordi jeg præsenterer lidt øhh til jer oogg øhm hvad vi laver konkret til kvinder hvor bagefter Martine bliver her og øøhh hun fortsætte at øhh snakke med handleplan og alle derfra okay? Ja ja det rigtig fint Så øøøøøhm så sagt jeg hedder Anca. Jeg er kulturmedarbejder i Reden International men jeg er jeg har rigtig meget samarbejde med Center Mod Menneskehandel. Øøøhhhm.. vi har opsøgende arbejde først på gaden og også til klinikkerne fordi øhh vi ved det godt der er også rigtig mange kvinde som arbejder i klinikkerne og også til thai massage som kan være handlet Ja Og også øhhhh opsøgende arbejde på klinikkerne jeg gå sammen en kollega fra Center Mod Menneskehandel og på gade jeg gå sammen med en kollega fra Reden International også om dag også om nat afhængigt vores vagten skema vi gå på øøh på opsøgende arbejde. Vores interesse er at informere kvinder om vi er her i Danmark vi er her i København vi vi har mødested når vi kan kom at snakke med os hvis de har problem. Ja Selvfølge de får fra os øhh kondomer og nogle brochurer med oplysning angående den sted angående mødested øøhhh mødested den er der er åben hver mandag onsdag og fredag fra klokken 16 til klokken 22. Mandag vi har gynækologlæge jeg komme vise jer bagefter vi har gynækologlæge fra 16 til 19. Øøh onsdag vi har gynækologlæge fra 16 til øøh halv 7 eller nogen gang også til 7 afhængigt hvor mange kvinder der kom. Kvinderne de skal lave aftale at komme til læge og de får mulighed uden at øh vise nogen papir eller passport eller nogen ting vi får mulighed at lave en gynækologik undersøgelse. Vi har også tirsdag fra klokken 18 til klokken 20 blodprøve for HIV og syfilis primær. Vi har en meget hurtig test vi kan få svar om 10 minutter og hvis den hurtig test den øøh den viser der er nogen positive HIV eller syfilis, vi gå med dem til Bispebjerg Hospital at gentage blodprøve og hvis det er igen positiv resultat vi får behandling hvis vi snakker om erh syfilis eller de får rådgivning hvis de har HIV. Selvfølgelig efter øøh 5 år i held når mødested er her vi fik også kvinderne med HIV vi fandt også kvinderne med syfilis så de har viste det er rigtig rigtig godt mulighed at ha at at øøh tjekke kvinder fri om angående den seksuelt overført sygdom 4

Ja ja Hver mandag og onsdag når de får gynækologisk undersøgelse øøhh læge de tager også en klamydia prøve og en gonorré prøve. Og de får resultat om en eller to uger fordi de de arbejde den prøve til hospital. Hver onsdag der kommer en hold med 4 eller jeg ka ik husk men der kommer på vagt ik øøhh en på vagt de kom fra hvidovre hospital og hvis kvinderne er gravid og især de er ulovlige i Danmark, fordi vi arbejder med udenlandske kvinder her. Og hvis kvinderne er gravid vi kom og få en gynækologisk undersøgelse her til vores klinikkerne bagefter de får en rådgivning fra en øhh som er på vagt her og vi beslutter og vi hjælper dem at lave abort i Danmark og Center Mod Menneskehandel betaler til dem aborten Ja Men selvfølgelig vi har en samtale med dem måske nogen gang kan være to samtaler indtil vi beslut at hjælpe dem fordi selvfølgelig vi har mødt også kvinder som ik øhh vores målgruppe og de kan henvise sig her hvis de er gravid og derfor vi er meget fokuseret på den samtale indtil vi tager beslutning selvfølgelig det skal ik være hvor de er handle officielt handle i Danmark men det skal være vores målgruppe. At arbejde i prostitution eller øhh. At øhh at være ud fra prostitution men på grænse at tage tilbage eller et skal de være vores målgruppe fordi hvis de er bare udenlandske som bor ulovligt i Danmark vi bliver henvist til anden tilbud i København. Så. Fredag vi har også åben fra 14 til 20 hvor vi er meget fokuser på vores samtale med kvinder fordi nogen gange mandag og onsdag når er åbent her vi har rigtig mange kvinder vi har ik mulighed at snakke øhh øøhh med dem rigtig meget eller vi har rigtig meget tavshedspligt når vi snakke med en kvinde og det er uprofessionelt at starte at snakke med øhh kvinde angående deres problem eller hvordan de kom i Danmark eller nogen ting øøhh hvis det er omkring vores anden til kvinder. Derfor vi henviser dem til fredag når vi har ik så mange tilbud vi har ik læge vi har ik anden ting hvor vi har mulighed at snakke meget stille og roligt med dem og vi kan bruge klinikkerne at snakke privat uden problem. Ja Så den er mødested. Vi har også en mødested øhhhh computerværelset nåår kvinderne har mulighed prøve fri internet og snak med deres familie eller venner men de får at vide det er forbudt at arbejd escort på vores computer så hvis jeg øhh så der er nogen kvinder som prøver at arbejd escort fordi der er rigtig mange hjemmesiden med øh jeg kom og sig til hende hun skal stoppe eller hvis hun vil ik stoppe hun skal hun skal gå ud fordi vi kan ikke acceptere at øh de prøver finde kunder i vores sted her. Jaa. Nej 5

Hver torsdag og fredag vi har også mødested åben om nat. Fra klokken 12 til klokken 6 om nat. Øøh det er en øhhhh vi har konstateret det er rigtig godt for for kvinder især afrikansk kvinder som er som de er om nat at har mulighed at komme her og slappe af og Ja ja Og især om vinteren øøh men øøh vi er rigtig mange kvinder som kommer men vi har oplevet rigtig mange episoder mange dårlige episoder om nat fordi.. øøh der var også nogle kunder som kom her og lave nogle ballade de var også nogle som..derfor vi har besluttet øøøh vi fortsattet har åbent men vi skal snakke lidt mere at beskytte lidt sted fordi de kom med rigtig mang ting om løgn øh om nat mange mennesker som tager stoffer og øhh lige pludselig de kom og kaste nogle øhh nogle øøhh sten på vinduer eller øøh og på den måde vi skal snakke lidt for vi har startet med at have åbent i januar måned og vi har lukket to tre måneder om sommeren og vi har åbent igen nu. Så vi har også om natten åbent. På gaderne om dagen, vi har oplevet det er rigtig mange østeuropæiske, om natten er det rigtig mange afrikanske kvinder, især fra Nigeria. Om dagen, det er mange fra Rumænien. Selvfølgelig hvis vi vurderer en kvinde er handlet, og hun accepterer vores tilbud, hvis hun accepterer at få hjælp fra os og gå ud fra prostitution, har vi også krisecentre. Krisecentre som har en hemmelig adresse, og de er også i samarbejde med Center mod Menneskehandel. Vi kom i snak med kvinder om krisecentre, når vi føler som kulturmedarbejder vi føler som socialarbejde, vi føler det er tid til at snakke om det, for vi har meget opmærksomme på at mange kvinder især østeuropæiske kvinder som der har har bagmænd her i landet, og det er meget vigtigt, hvor eller hvad eller hvornår eller hvordan vi snakker med kvinderne fordi hvis hun tror at bagmænd er hendes kæreste, og hun kigger på ham som kæreste, alt hvad jeg siger til dig, du går og siger til ham, så efter jeg kan miste kontakten til dig, eller han komme med mig. Her vi snakker om erfaring, når vi snakker med en kvinde, nogengange tager det lang tid, for kvinderne at komme med deres historie. Nogle gange det kun tager to tre uger, afhængigt hvordan du vurderer en samtale Så i bygger sådan nogle relationer op og skaber noget tryghed? Ja, efter mange år her kan jeg sige at vi har nogle kvinder som bare kommer her, og slapper af, og prøver læge, snakke med os om venner, vi har virkelig hørt mange ting om dem, fra dem og fra andre kvinder, men de har ikke berettet sådan nogle ting, men vi er meget glade, fordi de ved godt de kan komme her, og hver gang de har nogle problemer, de kommer og spørger om hjælp, det er lige meget om det er læge problemer eller andre slags problemer, men de gider ikke have nogle tilbud om at komme ud fra prostitution. Og vi har også andre slags kvinder, hvor det nogle gange er nemt for os at vide hun er ny, vi kender dem. Og vi prøver at komme i kontakt lidt 6

hurtigt med dem, vi har oplevet nogle kvinder som efter en måned i kontakt med os, vi har sendt dem i krisecentre. Men selvfølgelig det er ikke så mange der bliver vurderet handlet, efter mødestedet, men mange bliver vurderet efter en politiaktion f.eks. Og når de kommer til krisecentre de kender os, her fra mødestedet. Den er kort om vores arbejde, der er selvfølgelig mange ting vi laver, men i kan bare få en lille bid af hvad betyder vores arbejde angående kvinder handlet, opsøgende arbejde, som er meget vigtigt, og selvfølgelig krisecentre. Må jeg spørge dig om noget? Ja Fordi jeg tænkte på, hvor mange år har du arbejdet som socialarbejder? 15 år også i Rumænien, 10 år i Rumænien, og 5 år her. Nikoline: Var det 5 eller 15? 15 år i alt Jeg tænkte bare om du har oplevet, at der er kommet flere og flere prostituerede på gaden? Jeg kan sige til dig, efter 2007 og grænserne blev åbnet, for Rumænien og Bulgarien fik mulighed for at komme til Europa, jeg tror der er flere rumænere, der er kommet til Danmark. Jeg kan ikke rigtigt snakke om hvordan det var til 2007, for jeg var ikke i Danmark, men jeg kan sige til dig, for jeg kom til Danmark i 2007 i Danmark, hvor det så ud i 2007 og hvordan det er nu i 2013, det er lidt forskelligt. Selvfølgelig billederne kan skifte sig, pga. vores arbejde, og det var også nogle perioder rigtig mange kvinder på gaden, og lige pludselig, pga. Vores arbejde, bliver bagmændene bliver anholdt, og gruppen på gaden bliver lidt mild, og efter et halvt år bliver flere og flere på gaden, så det er en cirkel her, men selvfølgelig efter 2007, når grænserne bliver åbnet, jeg er hundrede procent sikker, lige meget hvis jeg var ikke så i Danmark i 2006, at der er kan være flere. Ja 7

Så, ja, men min, selvfølgelig igen som jeg siger, jeg ikke tænker på hvor mange er nu på gaden, for vi tænker på hvor mange kvinder der er på klinikken, eller hvor mange kvinder der er nu på gaden når du går på Istedgade, eller når jeg går på opsøgende arbejde nu. Men jeg ved det godt, når jeg går efter 4-5 timer når jeg går på gaden, jeg kan finde flere. Så på den måde, er det lige meget for mig, hvor mange der er nu på gaden. I den periode hvor der er en gruppe af bagmænd der bliver anholdt, fire eller fem måneder siden, det er lidt stille og roligt nu, indtil vi finder hvad sker der nu. For det var en stor gruppe eller? Nikoline: Ja på den måde, der er mange ting der sker begge dele og vi ved det godt. Er det et stort omfang af kvinder, du siger i gør jo meget for at opsøge dem, både om dagen men også om aftenen, i gør jo meget for at de skal komme til jer? Har i nogen sådan tal på ca. Sådan? Jeg kan sige til dig, bare, i torsdags, i natcafé, der var 65 kvinder her. For jeg vil bare sige til dig, hvis jeg kommer og siger til dig, aarh det er omkring 100 kvinder. For det er bare hvor mange der kommer her, jeg er ikke 100% sikker på, hvis alle kvinder som er på gaden kom her, især i torsdags det var kun 65, især afrikanske kvinder. Om dagen der er omkring 20 kvinder på gaden, de kommer måske i dag, de kommer ikke i morgen, og på den måde det kan være flere, for det er omkring eller ca. 100 kvinder, hvis man også siger kvinder der kommer om natten, når jeg laver opsøgende arbejde på gaden om nat, der er kvinder som ikke kommer nogen steder, så på den måde ca.. Men selvfølgelig afhængigt af hvornår du går på gaden, hvis du går på gaden efter en politiaktion, og du tror, ej der er ingen kvinder på gaden, men hvis du kommer hvor der er rigtig mange, som man kan finde på vesterbrogade, Istedgade og på Halmtorvet, tæt på Tivoli, og vi har oplevet den sidste gang vi har har fanget nogle afrikanske kvinder også tæt på rådhusplads Tæt på hvad? Rådhusplads det er tæt på strøget og så på den måde der er flere. Så du nu spørger mig hvor mange kvinder det er så du kan aldrig vide noget præcist, det er derfor er bare ca.. derfor jeg har sagt til dig, du kan se i torsdags bare, der var 65 her så du kan bare tænke hvor mange det er. Og det er jo, altså, jeg tænker også på, det er jo bare de kvinder der vælger at komme.. der er jo tusindvis, som, ja 8

Ja, ja, ja, de kommer om nat, men der er også kvinder som arbejder om dag Ja Der er en gruppe som arbejder kun om dag og ik om nat og der er en gruppe som arbejder kun om nat, og de arbejder ikke om dag Og der er nogen der bor på bordellerne, så de ikke får lov til at have fri Vi tænker ikke på bordeller for vi tænker også på bordeller der er ca. hundrede der der ikke Ja, ja Ja, ja Så på den måde, selvfølgelig der er kvinder fra bordel der også kommer her. De kommer for læge og det er meget god for på den måde de er i kontakt med os. Når de kommer for læge vi har også mulighed lidt for at snakke lidt med dem og selvfølgelig øøhh gentage at vi er her for dig så.. og du får en rigtig god følelse når du efter et halvt år eller to år og siger ved du hvad det er en kæmpe hjælp for mig så på den måde, det er vores rolle her Nikoline: Men det lyder også lidt til, at du bliver, lidt ligesom kan se at, der der sker noget i en positiv retning. Ja, men det også meget frustrerende jeg kan sige til dig. Ha ha... Nikoline: Ja Fordi at øh, som jeg har sagt. Vi kender rigtig mange ting, der sker med kvinder, men det er meget frustreret, fordi vi kan ikke lave en ting indtil de vil. Nej. 9

For lige meget hvis du er parat hver dag det hjælper ikke. De er ikke parat. For du kan risikere også, hvis kvinderne ikke øhm er 100 procent parat til at skifte hendes liv og have en almindelig liv, du kan risikerer også at sætte på dig eller på djeken på en dårlig måde. Derfor du skal være meget god, når du vurderer, at kvinderne er parat at skiften og gå til anden tilbud. Mmh mmh. For vi har krisecenter. Men jeg har glemt. Vi har også en exitprojekt. Reden har en exitprojekt, exitprojekt. Ja Når kvinderne kan øh, hvis der øh, for eksempel hvis hun er på gaden, og lige pludselig hun øh beslutter, hun ikk øh bag øh for der også nogle kvinder, som måske de arbejde for sig selv. De har arbejdet for bagmænd mange år og bagefter de får Ja Lov at vær fri. Hun kom til mig og sig hey, jeg vil ha en almindelig arbejde. Jeg vil skifte min liv, men jeg skal ha hjælp. Vi har også exitprojekt, når kvinderne som her øhm mulighed og lov at bor i Denmark, så har vi snakke specielt om europæiske kvinder Ja Vi kan bruge en exit, og der øhm de får hjælp at finde en arbejde. Og bor de herovre det også en integration øhm projekt, vi hjælpe med at lære at bo og arbejde i Denmark. Og hjælpe dem at øhm at start med danska øhm sprog øh og bagefter øh gå til danska sprogskole øh og anden ting, som øhm de skal binde hjælp til gå i danska samfund. Så øh exitprojekt er for kvinder, som øhm måske som øhm de ikke vurderet handlet. Fordi hvis øhm øh hvis de bliver vurderet handlet, de skal til exit, de skal til krisecenter Hm 10

Krisecenter er, når det skal være beskyttelse og eller anden ting, vi skal være opmærksom på. Men hvis kvinderne lige pludselig arbejder på gaden, og hun har ingen problem med beskjulelse og anden ting, og hun øhm siger, at jeg vil øhm, jeg vil øh gå væk fra prostitution miljø - øh jeg vil finde en arbejde. Selvfølgelig det også her min vurdering, fordi vi skal ikke tænke på exit for det ikke hotel, så hvis det trakt en måned og næste måned, så tilbage på gaden ah ah du skal komme og snakke med mig. Og øh og ikk kun med mig selvfølgelig. Vi er også en hold, som og vi vurderer og til sidst om hun får muligheden at gå der. Så det er mange ting, som øhm de kan få hjælp, men selvfølgelig det er kvinde beslutning. Ja Mmh mmh. Exit er jo finansieret af Reden selv mens Ja. Mens mødestedet og krisecenteret er finansieret Ja ja. Via handlingsplanen, ikk. Okay. Okay. Ja. Og øhm den der hjemsendelse, med øh, er det også noget, som du hjælper til med? De 30 dages. Afhænger, afhænger bliver ved med arbejde at arbejde i krisecenter kun med europæiske kvinder. Især fra Rumænien for jeg taler også rumænsk. Men øh selvfølgelig øhm, hvis det er anden europæiske kvinden, øhm øhm jeg kan arbejde 11

også. Men hvis det fra Rumænien jeg tager den sag, men primært jeg arbejde på opsøgende arbejde og mødestedet her Mmh mmh, okay. For det er også rigtig mange sagsarbejde bagefter øhm, men hvis det det er kvinde til krisecenter, jeg øh, jeg tager også kvinderne fra Rumænien som også er i krisecenter. Okay. For det handler om sprog, som det bliver meget bedre for dem rådgivning på dette sprog, egen sprog, i stedet for en tolk, og øhm presse dem at sige på english og måske de ikke tale så godt english. Øh det betyder rigtig meget, når du rådgivning en person bruger det samme sprog, som øhm de føler sig meget bedre øh Ja, det skaber lidt større tillid. Ja, ja, ja. Ja, og så er der også mere sandsynlighed for, at de siger sandheden, ikk? Anca/ Ja. Når de snakker. Ja, så den er hm jeg led jer nu med Martine Ha ha. Jeg håber, I fik nogen ting som øhm Jo, det gjorde vi. Jo, helt sikkert. 12

Som kan være øhm. Tusind tak. Tabitha/Nikoline: Tusind tak. Mange tak. Hej Anca. Vi ses. Jeg skal forstyrre jer, fordi øhm.. Anca kommer ned og gør klar ved 3 tiden. Ja. Okay. Ja, øhm. Du kan bare vise til dem noget klinik og noget. Ja, okay. Det gør jeg. Okay. Hej hej. Nikoline: Tak for hjælpen. Tak. Armen, det var da fint. Nåh det var godt. 13

Alle: Ja. Super. Maria/Tabitha/Nikoline: Hi hi. Hej hej. Ha ha. Tag lidt kaffe øh og the når nu Anca har Nåh ja. har svedt rundt for at ha ha. Ja, det vil være virkelig lækkert. Ej, I skal selvfølgelig bare lade være, hvis I ikke har lyst. Hov. Ej, jeg ku da godt drikke en kop kaffe. Ja. Det kunne være lidt lækkert. Spørgsmålet er om vi har noget mælk. Jeg kigger lige i det her køleskab herovre. Og så begynder I bare at stille jeres spørgsmål. Ja ja, ingen hast. Skal I også have kaffe? 14

Ja, det kunne være lidt lækkert. Er det kun mig, der ikke kan finde ud af at bruge denne her? Skal man trykke ind her? Der. Yes. Nåh ja. Så. Hm. Godt, æhm. Sådan. Og som jeg skrev til Tabitha, så altså man kan sige, at Reden International er en NGO. De er ikke bundet af noget som helst. Nej. Så de kan i højere grad øh forholde sig øh man kan sige holdningsmæssigt til nogle spørgsmål og svare på nogle spørgsmål, der er mere politisk karakter. Og det kan vi ikke i Center mod Menneskehandel, fordi hvis vi er jo betalt af regeringen via handlingsplanen Mmh mmh Så derfor for at forholde os mere kritisk til handlingsplanen og øh sådan noget, det bliver for politisk Ja. Marine: Så det kan vi ikke. Men det er helt fair. 15

Marine: Men øh vi snor os, ikk? Ja. Marine: Og prøver at finde ud af det. Godt. Men det kan være, du kan fortælle os lidt om, hvordan menneske, eller Center mod Menneskehandel opstod? Ja, det kan jeg godt. I forbindelse med øh overgang fra første til anden handlingsplan Ja. Da evaluer evaluerede man selvfølgelig handlingsplanen, og den første handlingsplan var øhm. Reden International blev etableret i forbindelse med lanceringen af første handlingsplan. Så det vil sige, at det faktisk var dem, der stod for, hvad kan man sige, at koordinere den sociale indsats og så var det faktisk, det der nu er socialstyrelsen, hvor hvor Center mod Menneskehandel ligger Mmh. Det var den indsats, der ligesom monitorerede arbejdet, så sådan var det fordelt på den det tidspunkt. Selvfølgelig var ministeret overordnet ansvarlig, men man havde ligesom delt det op sådan. Og ved evalueringen af den første handlingsplan ku man godt se, at det kan være vældig udfordrende for en NGO at skulle begå sig i det her felt, hvor der er så mange myndigheder, så så Ja. Marine: Der kommer en eller anden skævhed i forhold til at skulle ind og tale med udlængestyrelse og politi, når man er en NGO. Det kan være svært ligesom agere i det felt. Ja. 16

Marine: Såe, så det blev simpelthen besluttet, at man skulle have en instans, der er en eller anden måde havde noget myndighed, som kun øh står for og ja, men altså implementere hele den sociale del af regeringens handlingsplan. Så derfor oprettede man Center mod Menneskehandel. Som så netop ligger i socialstyrelsen og refererer til, og det er så minister for Kirke og ligestilling. Det har hele tiden været ligestilling, der hele tiden bliver flyttet rundt fra først fra socialministeriet og så til miljøministeriet tror jeg nu sammen med Kirkeministeriet, ikk. Øh og derfor blev vi etableret. Altså netop for at skabe en øh en instans, der har noget myndighed i ryggen. Mh mh. Hvad er din jobfunktion så, og hvad er dine øh, hvad hedder det, arbejdsområder, som du varetager? Altså. Center mod menneskehandel vi er altså sat i verden kan man sige for orh at i værksætte og implementere og udvikle hele den sociale del af handlingsplanen. Så det er jo en ret vigtig opgave. Derudover skal vi videns indsamle og videns formidle, og så skal vi også, skal vi også koordinere samarbejdet mellem de mange aktører, der er på feltet, og det er jo netop udlængestyrelsen, det er politi, det er asylsystemet, det er forskellige NGO er, det kan være øh, altså hele det juridiske felt med forsvarsadvokater, så øh det er et ret stort felt, der skal samarbejde, ikk. Og vi har jo også øh for nyligt entreret Skat og arbejdstilsyn for netop at komme lidt ud i forhold til tvangsarbejde Ja. Og få nogle øjne og ører ude i marken. Øhm, så det er også en vigtig del af vores arbejde at koordinere hele det her samarbejde og jeg sidder jo som Konsulent i menneskehandel eller Center mod Menneskehandel. Så det er de opgaver, jeg er inde over på forskelligvis. Der kan være noget undervisning eller træning af samarbejdspartnere. Der er at få lavet en statistik øhm whatever. Ja. Altså sørger for, at de sociale tiltag er etableret og de eksisterer og at kvinderne får adgang til dem. Så det er meget det, vi skal sørge for. og det er også os der koordinere hele det her sociale arbejde og sørger for at der er nogle opsøgende teams, der er et mødested her, der er et mødested i Fredericia vi har lige åbnet en sundhedsklinik i Aarhus. Og ligesom sørger for hele den her landsdækkende indsats, som det jo er. Så det er det vi sidder med. Jeg tænkte bare på, du snakkede om den der skævhed i at i var en NGO og det var regeringen. Kan du ikke uddybe hvordan hele det der, sådan, hvordan den udsprang af hele det der regeringssamarbejde, hvordan de forskellige instanser arbejdede 17

sammen og sådan noget i det store netværk omkring at lave center mod menneskehandel. Åh men altså det, ( det er nok lidt svært)( det er jeg ikke sikker på jeg kan ja..) det er jeg ikke sikker på jeg kan uddybe det så meget, det er jo sådan, det er en beslutning der er taget politisk ( Ja) man har set på den evaluering der blev lavet af handlingsplanen ( den fra 2007?) den første handlingsplan ( nårh helt.. den aller første ikke) fordi de to, denne her og den forrige der har vi jo været til stede og har været dem der har haft ansvaret så man kan sige vi eksisterede jo ikke da alt det der arbejde var i gang så vi har ikk været en del af hele den der mølle og vi har jo ikke været en del af diskussionen som sådan, så jeg kan ikke rigtig uddybe det, andet end at man simpelthen har kunnet se, det, det fungerer ikke med en NGO som koordinerende instans, på det her felt. Det er simpelthen for svært for dem at begå sig. Maria og Ja, ja okay eller at begå sig, men altså at skulle samle alle de parter der er ikke? M&T: Ja ja.. Det kan være du kan fortælle os lidt om hvordan der samarbejdes blandt de involverede aktører om udarbejdelser af handlingsplanerne? Ja, altså øøøh.. dels så bliver der jo.. øøh. Så, så er der jo altid en.. øøh.. uvildlig instans, det er Rambøll, har det været, som er inde, får opgaven med at evaluere den handlingsplan der har været. Og de taler jo med alle de instanser der er, så man kan sige alle kommer til orde i forhold til, at fortælle lidt om, hvordan fungere det her og hvordan fungere det ikke, hvad er godt, hvad er dårligt.. øøh.. og det tænker jeg er meget positivt, at man ligesom, at alle får en stemme ikke. øøh.. og så på baggrund af det, så er det jo primært Ligestillingsministeriet der så skal udarbejde en ny handlingsplan. Men det gør de i ret tæt samarbejde med os, (maria: ja) på baggrund af hvad der så er kommet frem i en evaluering. Så det er i hvert fald sådan det er foregået hidtil, (maria: Okay) øhm, så jeg har sådan en fornemmelse af, at alle parter i et vist omfang og så vidt muligt bliver hørt, og man kan jo så selvfølgelig ikke tage højde for alt. Og altså vi har jo så også forskellige dagsordner og forskellige tilgange til det her felt. Så selvfølgelig bliver man også nødt til fra ministeriets side at skære kagen og sige det her kan vi gøre, det her kan vi ikke, og så afhænger det selvfølgelig også rigtig meget af, jamen hvor mange penge bliver der afsat (T&M: ja ja). Og så kan man sige, at så er vi jo altså også meget bundet af gældende lovgivning. Og man kan sige udlændinge lovgivningen spiller jo en ret stor rolle indenfor det her felt ikke. Så øh, så noget som (som) af rigtig mange tidligere har (har øhm) fremsat som en meget vigtig pointe og som vi sådan set også bliver kritiseret for internationalt det her med: jamen hvorfor kan de ikke få ophold i Danmark. Jeg vil bare sige: jamen altså udlændige lovgivningen siger at det kan de ikke.. og man laver ikke om på en udlændinge lovgivningen. Så det er vi jo meget underlagt og det betyder rigtig meget... jeg har lige en, for du snakkede også om det der med, at der var flere penge, hvad hedder det, budgettet. Og vi kan jo se også på handlingsplanerne at der bliver sat flere og flere penge af til hele arbejdet. Kan du mærke en forskel når i får uddelt, hvor meget var det, 75 i den anden og så 85 i den nyeste ikke? nej umiddelbart altså, umiddelbart ikke, vil jeg sige. Det er ikke sådan at det har betydet det helt store, og at det har været meget mærkbart, det synes jeg faktisk ikke. man kan sige vi var vældig vældig glade for vi overhovedet fik så mange penge sidst 18

fordi det er jo via satspuljen, og den var simpelthen så lille som den aldrig har været før sidste gang, så det var ret overraskende at vi fik så mange penge. Vi aner ikke noget om hvordan det ser ud efter 2014, vi forventer ikke, at man bliver ved med at skrue op øøh. Og så egentligt også lige tilbage til et andet spørgsmål i har stillet; Vi er egentligt heller ikke sikre på at man lancerer endnu en handlingsplan. Altså handlingsplaner det er jo lidt sådan noget: vi skal have et eller andet i gang og det er jo netop også når man finansiere via satspulje midler så er det jo sådan lidt: vi skal forsøge noget og implementere noget nyt og det har man gjort gennem tre handlingsplaner nu, så det er ikke sikkert man vælger og arbejde videre på den måde, så vi ved sådan set ikke hvad der sker efter 2014, altså det er helt sikkert at der vil være en fortsat indsats; dels fordi nu har vi kørt en masse ting i gang og det giver ikke mening at slutte.. afslutte det. Dels fordi at vi jo også jo er forpligtet via internationale konventioner og jeg ved ikke hvad på at have en indsats mod menneskehandel, ikke. så et eller andet bliver der, men om det bliver en strategi, om det kommer på finansloven, om det er via satspuljemidler og handlingsplan - det aner vi ikke noget om endnu.. øøhm. Så hele den proces bliver sådan set også meget spændende og vi skal til at snakke evalueringer nu og hvem skal have opgaverne og sådan noget ikke? Sååå Så handlingsplan eller ej, så vil i fortsætte? Det håber vi, men vi ved det sådan set ikke. Altså der vil være en indsats, men om det bliver med Center Mod Menneskehandel i spidsen om det bliver med den form og med den bemanding vi har, det ved vi ikke noget om. Jeg har lige et spørgsmål igen, fordi, det med at Reden og fx også HopeNow og flere interesseorganisationer som ikke er finansieret af staten, kommer de igennem jer og bliver hørt i forbindelse med nye tiltag, eller ting der skal ændres eller sådan noget, og i forhold til handlingsplanernes udarbejdelse, er så jer der er talspersoner? Nej det, der går man direkte til dem, og hører dem, netop ved evalueringen, sidste gang var det Rambøll, de havde jo kæmpe interviewrunder, med alle. ( og de interviewer også interesseorganisationer?) Åh ja, yes. Jamen man kan jo sige at det er NGO er, men de bliver jo finansieret via os via kontrakt med Reden og med HopeNow og med dem der hedder ProVest som er sådan en lille organisation ovre i Jylland, så vi har simpelthen kontrakter med dem, og de får penge for at udføre det arbejde, de nu gør via handlingsplanen. Så på den måde der kan man sige at de får midler, altså at det er statsfinansieret på det her felt. Men Reden har jo også alle mulige andre aktiviteter; deres exit og har private fonder og alt muligt andet som de har et separat budget for, men lige den del med det opsøgende arbejde og det at drive det her sted, det er finansieret via handlingsplanen, igennem Center Mod Menneskehandel. Ja.. Og man kan sige: der er jo ikke så mange NGO er på det her felt, så de fleste af dem er jo sådan set involveret i arbejdet, og får penge via handlingsplanen. Nikoline: Alle de her aktører som er med til at skabe denne her handlingsplan. Har du nogen idé om hvor fx i er jo en ret stor del af det men og vi har jo kigget på der er jo mange aktører indblandet, du siger at i allesammen har mulighed for at blive hørt, men 19

er der nogen der fx har lidt mere at sige i forhold til hvordan handlingsplanen bliver i enden (eller til sidst?) Det ved jeg faktisk ikke. Jeg ved ikke hvordan ministeriet sidder og vejer alt det her, for det er jo dem der helt afgørende træffer beslutningen om, hvordan det her skal se ud, så det ved jeg faktisk ikke. Jeg forestiller mig at Center Mod Menneskehandel har rimelig meget at skulle have sagt. Også fordi det os der sidder og har en samlet viden, altså hvis man sidder som en lille NGO, så har man måske viden på et lillebitte felt ( Ja) og vi kan jo sådan trække fra viden bredt (32.18) øøøh, og så komme med nogle oplæg til jamen hvordan skal det her være. Så jeg forestiller mig, uden helt at vide det, at det vægter vældig højt. Nikoline: Er der så nogen af de aktører som går til jer, for måske at få en af deres, øh, øh, interesser belyst ( Mærkesager) mærkesager Jamen altså, vi har jo et vældig godt samarbejde med de NGO er som vi har kontrakt med og, og man kan sige, vi altså forsøger jo hele tiden også at høre dem og i vores samarbejde er vi jo også meget opmærksomme på: jamen hvad er det egentligt der er problematisk fordi hvis det er problematisk for dem, så er det jo sådan set også problematisk for os, øøh, så, så, den dialog vi hele tiden har, og det meget meget tætte samarbejde vi har, gør jo også at, altså at vi nærmest automatisk bringer de problematikker videre. Det synes jeg egentligt fungerer vældigt godt. Vi har også etableret Det Nationale Referencesystem, hvor der sidder en national referencegruppe. Derudover er der seks regionale landsdækkende grupper repræsenteret af både lokalpoliti, lokale sociale organisationer og kommuner etc. Det er simpelthen for at sikre, at der er dialog så vi hele tiden er klar over hvad der foregår både regionalt og lokalt. Hvad er udfordringerne og hvad for nogle problematikker møder de? Så vi sådan set kan føre det videre ind til Den Nationale Referencegruppe og bringe den viden videre. Små problematiske enkeltsager og principielle sager bringer vi også videre til det nationale felt, hvor der sidder en rigsadvokat og ministerium osv. Så på den måde er der faktisk en meget åben dialog og mange muligheder for dialog nedefra og op. Så det synes jeg faktisk er meget positivt ved den måde man har valgt og sammensætte den her indsats på i Danmark. Nikoline: Og altså de bliver også hørt af dem der skriver handlingsplanen? Ja det gør de. Så vidt det er muligt. Hvis de kommer med et eller andet, der er i direkte modstrid med udlændingeloven, så nej - så bliver de ikke hørt for der er ikke noget at gøre. Og man kan sige, at der ikke er noget, der har ændret sig på det felt selvom vi har fået en ny regering. Men det er i hvert fald mit indtryk, derfra hvor jeg sidder, at der er en rigtig god dialog og plads til at høre på hinanden også NGO ernes stemme. 20

Vi har også kigget lidt på nogle statistikker. Er det den fra vores hjemmeside? Ja. Og der kan man jo se, at der er en tendens i en opadgående retning - Mener du at man derfor kan konkludere ud fra tallene at problemet med menneskehandel er voksende? Nej. Man kan jo sige, at de her tal er hele den periode hvor Center Mod Menneskehandel har eksisteret, og hvor udviklingen af samarbejdet og viden på feltet er vokset og steget. Altså jeg kan ikke ligge hoved på blokken, men jeg er ret sikker på, at det er et udtryk for vi er blevet bedre til at få kontakt til kvinderne, og der derudover er et velfungerende system hvad kan man kalde det: et refoldsystem: Hvis politiet får kontakt til en kvinde, så ringer de til vores hotline sådan er det nu. Så kan vi gå ind og tage en identifikationssamtale med kvinderne og så går det automatisk videre til udlændingestyrelsen. Så alle de dér procedurer de er bare på plads, så det er simpelthen lettere fra første led simpelthen at føre sagerne videre og det er i hvert fald vigtigt at tage med i betragtningen, når man ser på sådan nogle tal her. De er ikke et udtryk for nødvendigvis at omfanget er vokset de sidste år. Det kan sagtens være at de er for der er heller ingen tvivl om, at der er mange kæmpe mørke tal, for der er rigtig mange vi slet ikke får kontakt til og som Anca siger, så har vi jo også kontakt til rigtig mange kvinder som ikke fortæller deres historie. Det kan tage virkelig mange år før de opnår tillid og det kan også være de aldrig nogensinde når dertil. De har en anden strategi og de er ikke interesseret i de tilbud vi har, så hvorfor skulle de fortælle deres historie. Altså så på den måde er der rigtig mange ting der er i spil og på spil. Så jeg vil ikke sige, at vores statistik er udtryk for at omfanget vokser. I hvor stort et omfang mener i at menneskehandel er et problem i Danmark? Bare det at det eksisterer, det er et problem. Og et eller andet sted kan man sige, at de her tal, de er jo vældigt beskedne. Øhhh hvis man sidder som politiker og ser at 66 personer i 2012 er vurderet som ofre for menneskehandel. Hvor mange millioner er det vi har afsat. Jamen så er det jo ikke et særligt stort problem hvis man ser dét på den måde. Men fra vores side så synes jeg, at det er kæmpe problematisk, at det overhovedet finder sted. At der er mennesker som på den måde bliver udnyttet groft i Danmark, fordi de har en eller anden forestilling om, at i Danmark kan de måske forbedre deres livsvilkår. Så det er da kæmpe problematisk. Har du set et for nu snakkede vi med Anca om at efter de åbne grænser. Du har jo været der i længere tid, har du oplevet en udvikling eller stigende tendens til, at der kom flere det kan jo selvfølgelig igen også have noget at gøre med jeres arbejde og det er blevet mere opsøgende og i er mere ude på gaden men om der er kommet flere især østeuropæere? Ja vi har set en stigning i antallet af østeuropæere. Men igen - vi har ikke rigtigt noget dokumentation for det. Altså jo - det er jo også igen hvad vi hører fra de sociale organisationer, som er øjne og ører ude i felten. Men helt klart har jeg set en stigning. Det er blevet lettere - også for bagmændene, at få kvinderne hertil og udnytte dem så jo. Også fordi de bedre kan skjule sig i forhold til ægteskab med danske mænd eller massageklinikker og sådan noget ikke? 21

Jo altså. Man kan sige at mange af dem som ender med at blive officielt identificeret og vurderet som ofre for menneskehandel ikke har nogle relationer til danske mænd. Men hvis det er rumænske kvinder, så er det rigtig mange gange, at deres bagmænd er rumænere, og så er det dem de måske har et kærestelignende forhold til eller et eller andet. Så der er næsten ikke nogen som har relationer til de danske mænd andet end de sælger sex til dem. Øh kan du nævne nogle styrker ved den nuværende handlingsplan? I det hele taget er det vældigt positivt, at der er en handlingsplan på feltet. Det er vældigt, vældigt positivt, at man har valgt at afsætte så relativt mange penge, når man netop så, hvordan den pose penge så ud, som der var før. Jeg synes det er rigtigt positivt, at den har så stor fokus på det sociale og støtten og indsatsen i forhold til offeret for menneskehandel som allerede er i Danmark. Øhh og jeg synes også, at det er positivt, at den også fokuserer bredt. Det er jo dels indsatsen overfor dem, der er her. Derudover er det efterforskning og det er forebyggelse. Og det tænker jeg, at hvis man overhovedet skal noget på det her felt, så er det jo noget med netop at triangulere på den måde at man satser bredt. Det synes jeg også er meget positivt. Er der nogle udfordringer med den? Hmmmm - jeg ved ikke, om jeg vil sige, der er nogle udfordringer ved handlingsplanen som sådan. Hmm men nej. Det synes jeg egentligt ikke. Jeg synes vi pisker derudaf og prøver at implementere det hele. Det kører bare, og jeg synes egentligt ikke, at der er så mange udfordringer. Jeg tænker også, at den netop er meget godt tilrettelagt, fordi den netop i et langt stykke hen af vejen har taget afsæt i hvad har vi lavet før, hvad aktørerne på feltet siger skal gøres om og hvad skal gøres bedre. Så jeg synes faktisk, at den er rigtig god. Det er et godt redskab at arbejde under. Jeg synes den udstikker nogle rigtig gode retningslinjer for den her indsats på feltet. Så ja.. Er der nogle faktorer ved handlingsplanen som I synes er de vigtigste at få gennemtrumfet? Hmm nej det kommer også lidt an på hvor man sidder. Derfra hvor jeg sidder, så synes jeg netop bare, at det er super vigtigt at man øhhhh fastholder det her fokus på, at vi skal slå ned på det her bredt. For et eller andet sted kan man jo sige den indsats som Center Mod Menneskehandel står for, er det bekæmpelse det er det selvfølgelig i forhold til vi hjælper dem, der allerede er handlede hertil ud, men det dér med netop også at fokusere på vi lancerer en kampagne her i starten af næste år øhhh. At den danske befolkning skal oplyses om det her, så de ikke risikerer uforvarende, at se en mand der går ned og køber sex af en afrikansk kvinde, som sidder og ser vældig ked ud af det. Det er måske ikke så uforvarende.. Nej Men hvis man også taler tvangsarbejde, så kan man jo vældig nemt, komme til at købe ydelser af en person som er offer for menneskehandel uden at vide det. Så det der med bred oplysning, oplysningskampagner, efterforskning, sæt penge af til politiet, og sådan noget, det syntes jeg bare er, det synes jeg faktisk er vældig godt. Nu kan jeg faktisk egentligt ikke huske hvad du spurgte om.. 22

Jeg spurgte om der var nogle faktorer som I syntes var de vigtigste at få gennemtrumfet, med den nuværende handlingsplan? Som jeg ser det så synes jeg faktisk at, de ben som de ligesom har valgt at sætte i værk, i verden, det er faktisk dem, og det er vigtigt at man så fokusere på alle de tre, så man ikke siger, nå men nu er det kun den social del der fylder alt, for det, det vil vi ikke få noget ud af på den lange bane. Så alle tre elementer, så vidt muligt, at, altså, at styrke indsatsen der. Måske i forlængelse af, når i så hjælper kvinderne, hvilket formål er det så, er det for at de skal opbygge noget økonomi i Danmark, for at få et økonomisk stabilitet, i form af noget bolig. Eller er det mere for at opnå nogle netværk, som ikke er i forbindelse med nogle bagmænd, og andre prostituerede, som de kan falde tilbage, eller om det er noget helt andet? Hvilke sådan kapitaler vægter i? Når i skal hjælpe dem.. Der jo to grupper af kvinder, man kan dele det op på dem der har ulovligt ophold i Danmark og dem der har lovligt ophold, øhh, og dem der har lovligt ophold, de har jo nogle andre muligheder og rettigheder, end de andre ik. Øhhmm. De kvinder eller personer som har ulovligt ophold her, der joo, der altså, der lægger det jo meget fast, hvad kan de, og hvad kan de ikke kan..de kan få en refleksionsperiode, med de tilbud der så er derunder, og så skal de sådan set have en forberedt hjemsendelse. Så et eller andet sted.. så er det sådan altså.. uden vi er meget bevidste om det, eller det er vi, men det er ikke noget der står i handlingsplanen i hvert fald, så er det sådan at hjælpe dem med at genvinde kontrollen over eget liv. Hele denne menneskehandel situation, er rigtig meget en forbrydelse mod dem, hvor de simpelthen mister kontrollen over eget liv, og mister muligheden for at tage beslutninger om deres eget liv. Så sådan helt grundlæggende så tror jeg faktisk at det er det at vi alle sammen arbejder for at de kan genvinde noget kontrol. Og kan komme ud af denne udnyttelsessituation hvor de er dybt afhængig, af en person som så bare udnytter dem ikke.. så der er meget det.. så man kan sige at det er uanset om det er personer med lovligt eller ulovligt ophold. Så hvis det så er dem der skal gå opholde sig lovligt, fx europæer, når i så prøver at komme i kontakt med dem er det så for, vil i så, hvad for en vej går i så? Så går vi den vej de sådan set gerne vil gå., fordi det er jo også sådan at, det kommer an på hvilken udnyttet situation de har været udsat for. Men hvis det har været et rigtigt frygteligt forløb, så, og de har været ude for vold og trusler, så kan det jo faktisk godt være de gerne vil hjem. Og så hjælper vi dem selvfølgelig til det. Og så kan de selvfølgelig også godt få refleksionsperiode hvor de får ophold på krise centre, og de kan også godt få en forberedt hjemsendelse, selvom de har lov til at opholde her. Æmm. Hvis de har lovligt ophold og hvis de fortæller os at de godt vil blive i Danmark og godt vil prøve på det, så er der sådan set ikke så meget hjælp at hente. Som jeg siger, så får de en reflektionsperiode på 30 dage, den skal de sådan set bruge 23

til at finde ud af, - hvad er det du vil, hvordan kan vi hjælpe dig? Og hvis de siger jeg vil faktisk gerne prøve at blive her i landet, og prøve at få et arbejde, så jeg kan blive registreret opholdstilladelse, så øhh, så er de ligesom på egen hånd. Selvfølgelig som de socialarbejdere der har været involveret, hjælper dem ligesom videre, og fortæller så er det sådan dine generelle muligheder er, men så er de ligesom på egen hånd. Og så skal de jo kunne arbejde for at være i Danmark, selv, og selvstændigt. Så lige der, der adskiller støtten sig til de to grupper, kan man sige. De har også mulighed for at være her i, var det 100 eller 120 dage? Ja altså, hvis de vælger en form for hjemsendelse, og siger ja tak, så kan de være her i 120 dage, hvor vi så netop, hvor de kan få hjælp, juridisk bistand, whatever, og beskyttet ophold, for det kan de også sagtens have brug for selvom de er EUstatsborgere. Og så får de hjælp til at planlægge hjemrejsen, det kan jo også være i for af at, øhh har du en form for, altså hvordan er, har du egentlig.. hvad hedder det øh.. trusselspillet (HJÆLP HVAD), der hvor du skal rejse hjem. Er der noget, eller er der ikke noget? Skal du hjem dertil eller skal du til et andet sted? Vil du have fat i en organisation der kan hjælpe dig eller vil du gerne bare klare dig selv, og øhh, så er det jo øh, støtte i 6 måneder efter de er rejst hjem, efter de 120 dage. Følger i op på dem når de er kommet hjem? Vi har samarbejde med dem som heder IOM, International Organisation Of Migration, øhh som, er dem som står for selve hjemsendelsen, at det praktiske omkring hjemsendelsen, det er altid i samarbejde med kvinden eller personen selv, og en kontaktperson fra Center Mod Menneskehandel, øhh og de står for hjemsendelsen, og det er også dem som følger op på kvinden, og som udgangspunkt så, går de det efter et halvt år, og så skriver de en rapport, som så går til os og til ministeriet. Det er ikke alle kvinder der er interesseret i at der bliver fulgt op, det kan være de har det sådan nu er jeg ude af det her, nu vil jeg gerne bare hjem, og jeg skal ikke have noget med jer at gøre. Men man kan jo også godt forstå det lidt, der kan også godt ligge en fastholdelse i at blive offer for menneskehandel. hvordan går det med dig nu? der er jo også nogen som vælger at tage imod en forberedt hjemsendelse. Og så kommer i gang, og så mister vi kontakten til dem efter meget kort tid. Og så må man sige, så er det sådan det er, vi går jo ikke ud og laver noget eftersøgning eller opsøgning på den måde ( nej, nej Maria i baggrunden). Og øhhmm. Ja, er der en prioritering af hvordan tiltagene for handlingsplanerne bliver implementeret? Nej det er der faktisk ikke. 24

Det er der ikke? Matine: Altså de skal sådan set alle sammen implementeres, det der står her (løfter handlingsplanen) det er besluttet, det er der afsat penge til, så har vi sådan set bare at implementere det. Hvert år laver de jo statusrapporter, hvor de meget nøje følger, dem har i også set måske ( os alle ja) hvor der meget nøje bliver fulgt op på, og alle aktører som så har ansvar for de forskellige områder bliver bedt om at melde ind til ministeriet, hvad har i gjort? Hvis i ikke har gjort noget, hvorfor har i så ikke det? Hvornår planlægger i at gå i gang med det? Så på den måde er der ikke sådan noget øhh.. 1,2,3,4 prioriteret rækkefølge, det kan godt være at ministeriet, har en eller anden mellem linjerne opfattelse af hvad det er. Men ikke så vidt jeg ved. Vi kan jo så i Center Mod Menneskehandel selv, i forhold til de områder, der er vores ansvarsområder, godt gå ind og vurdere, det er her vi skal sætte ind nu, fordi, lige nu er der en udfordring her, eller det er problematisk. For eksempel vi skal bare have et mødested i gang, fordi der er et behov, vi skal bare have etableret et mobilt sundhedstilbud i Jylland, fordi det er svært, at komme ud til at de her kvinder. Så vurdere vi jo selv, at det er det vi gør nu, og så venter vi måske med en kampagne, for det har lige været en kampagne. Altså så på den måde, så får vi jo også hver især selv lov til et vist omfang at prioritere hvad de indsatsområder vi tager ansvar for,,,, ud fra hvordan ser virkeligheden ud, og hvad kan lade sig gøre, for nogle gange så pisker vi og også rundt, og så kan man sige at så giver det bare ikke mening, at implementere noget nyt. Så går det ud over det arbejde der allerede er. Så på den måde er der en del frihed. Jeg ved ikke om i lige.. Der er...(peger på skærmen) Jo der er lige et spørgsmål til. Det er i orden.. Er ændringer af for eksempel budgettet og refleksionsperioden i handlingsplanerne, et udtryk for at problemerne er stigende eller at de forrige tiltag af handlingsplanerne er kommet til kort i forhold til løsninger af problemet i forhold til menneskehandel? Haha 25

Det er måske ikke så uforvarende Nej Men hvis man også taler tvangsarbejde, så kan man jo vældig nemt, komme til at købe ydelser af en person som er offer for menneskehandel uden at vide det. Så det der med bred oplysning, oplysningskampagner, efterforskning, sæt penge af til politiet, og sådan noget, det syntes jeg bare er, det synes jeg faktisk er vældig godt. Nu kan jeg faktisk egentligt ikke huske hvad du spurgte om.. Jeg spurgte om der var nogle faktorer som I syntes var de vigtigste at få gennemtrumfet, med den nuværende handlingsplan? Som jeg ser det så synes jeg faktisk at, de ben som de ligesom har valgt at sætte i værk, i verden, det er faktisk dem, og det er vigtigt at man så fokusere på alle de tre, så man ikke siger, nå men nu er det kun den social del der fylder alt, for det, det vil vi ikke få noget ud af på den lange bane. Så alle tre elementer, så hvidt muligt, at, altså, at styrke indsatsen der. Måske i forlængelse af, når i så hjælper kvinderne, hvilket formål er det så, er det for at de skal opbygge noget økonomi i Danmark, for at få et økonomisk stabilitet, i form af noget bolig. Eller er det mere for at opnå nogle netværk, som ikke er i forbindelse med nogle bagmænd, og andre prostituerede, som de kan falde tilbage, eller om det er noget helt andet? Hvilke sådan kapitaler vægter i? Når i skal hjælpe dem.. Der jo to grupper af kvinder, man kan dele det op på dem der har ulovligt ophold i Danmark og dem der har lovligt ophold, øhh, og dem der har lovligt ophold, de har jo nogle andre muligheder og rettigheder, end de andre ik. Øhhmm. De kvinder eller personer som har ulovligt ophold her, der joo, der altså, der ligger det jo meget fast, hvad kan de, og hvad kan de ikke kan..de kan få en refleksionsperiode, med de tilbud der så er derunder, og så skal de sådan set have en forberedt hjemsendelse. Så et eller andet sted.. så er det sådan altså.. uden vi er meget bevidste om det, eller det er vi, men det er ikke noget der står i handlingsplanen i hvert fald, så er det sådan at hjælpe dem med at genvinde kontrollen over eget liv. Hele denne menneskehandel situation, er rigtig meget en forbrydelse mod dem, hvor de simpelthen mister kontrollen over eget liv, og mister muligheden for at tage beslutninger om deres eget liv. Så sådan helt grundlæggende så tror jeg faktisk at det er det at vi alle sammen arbejder for at de kan genvinde noget kontrol. Og kan komme ud af denne udnyttelsessituation hvor de er dybt afhængig, af en person som så bare udnytter dem ikke.. så der er meget det.. så man kan sige at det er uanset om det er personer med lovligt eller ulovligt ophold. 26