SALGSVILKÅR Udbyder Udbudsgrundlag Beliggenhed Grundareal 1. Indledning Frederikssund Kommune udbyder del af matr. nr. 20 d Oppe Sundby By, Oppe Sundby beliggende ved Strandvangen, 3600 Frederikssund i offentligt udbud. I overensstemmelse med 3 stk. 2 i bekendtgørelse nr. 472 af 20. juni 1991 (bilag 1) om offentligt udbud ved salg af kommunens faste ejendomme har Byrådet i Frederikssund Kommune fastsat, at ejendommen udbydes til salg på nedennævnte vilkår. 2. Beskrivelse af ejendommen Ejendommen er beliggende i nyudlagt Cleantech Erhvervsområde ved Strandvangen, 3600 Frederikssund. Der henvises til vedlagte oversigtskort (bilag 2), hvor ejendommen del af matr. nr. 20 d Oppe Sundby By, Oppe Sundby er indrammet med rødt. Arealet for del af matr. nr. 20 d Oppe Sundby By, Oppe Sundby der udbydes jfr. vedlagte kort over lokalplanområdet (bilag 3) er opdelt i et øst og et vest areal. Arealet kan opdeles i 4 delarealer (1-4) ud fra købers ønske om grundstørrelse indenfor følgende rammer: Øst: delareal 1 og 2 fra 7.000m2 ca 17.500m2 eller hele arealet ca 24.500m2. Vest: delareal 3 og 4 fra 7.000m2 ca 13.000m2 eller hele arealet ca 20.000m2. Der tages forbehold for, og køber skal acceptere mindre ændringer i arealets størrelse, idet ejendommen ikke er udstykket. Frederikssund Kommune vil foranstalte og afholde udgiften til at ejendommen udstykkes. Vej og adgangsforhold Jordbund Vejadgang til ejendommen etableres som vist i kortbilag 2 i forslaget til vedlagte lokalplan nr 042 (bilag 4). Veje og stier omtales i 6 på side 28 i forslaget til lokalplanen. 3. Tilstand Kommunen henviser til Geoteknisk rapport fra Franck Geoteknik sag nr 10.2634 af 27. august 2010 (bilag 5) af hvilken det i øvrigt fremgår at jordbundsforholdene på ejendommen giver almindelige gode funderingsforhold. Køber har ret til for egen regning at lade jordbunden undersøge. Køber er berettiget til at træde tilbage fra handelen, hvis køber senest 20 dage efter købsaftalens indgåelse giver Side 1 af 7
meddelelse herom til kommunen, samtidig med at det ved geoteknisk rapport dokumenteres, at der kræves ekstrafundering/ pilotering. Det skal tillige af rapporten eller bilag til denne fremgå, hvad omkostningerne til denne ekstra fundering/pilotering forventes at ville udgøre. Alternativt kan der optages forhandling om en relativ reduktion af salgsprisen i forhold til udgifterne til den nødvendige ekstrafundering og/eller pilotering. Fortidsminder Museet Færgegården har gennemført og afsluttet en feltmæssig forundersøgelse af området (bilag 6). Se side 6 og 7 i forslaget til lokalplanen. Som følge heraf er der igangsat en egentlig arkæologisk udgravning af arealet. Arbejdet forventes afsluttet forud for købsaftalens indgåelse og samtlige udgifter afholdes af Frederikssund Kommune. Forurening Ejendommen har frem til udstykningen været landbrugsjord og overgår til Byzone, der jf. Jordforureningslovens 50 a, klassificeres som områder, der kan være lettere forurenet. Lettere forurening er forurening, som ligger over et defineret mindstekriterium, men under kriterierne for kortlægning som forurening. Der henvises i øvrigt til side 17 i forslaget til lokalplanen. Støjforhold I forslaget til lokalplanen udlægges ejendommens anvendelse til erhverv inden for miljøklasse 1-6. Der henvises til side 13-16 i forslaget til lokalplanen samt kortbilag 4 i forslaget til lokalplanen. Byggemodning Frederikssund Kommune foranlediger byggemodningen af ejendommen og afholder samtlige udgifter til de tilslutninger til veje og stier, som er nødvendige for at etablere behørig vejadgang fra offentlig vej til ejendommen. Der etableres en overkørsel fra den nye vej til ejendommens matrikelskel. 4. Ejendommens forsyning Generelt Varme Alle udgifter (ud over hvad der specifikt nedenfor er anført hvad Frederikssund Kommune betaler for) til kloakering, vand, varme, antenne, el og telefon, herunder ledningsarbejder på og til grunden samt tilslutningsbidrag m.m., skal betales af køber udenfor købesummen. Ejendommen er ikke omfattet af varmeplan. Side 2 af 7
Vand Kloak Iflg. forslaget til lokalplanen skal området vandforsynes fra offentligt vandværk, hvilket sker fra Frederikssund Forsyning. Iflg. forslaget til lokalplanen skal kloakering og håndtering af overfladevand udføres i henhold til Frederikssund Kommunes Spildevandsplan. Tillæg til spildevandsplanen forventes godkendt 23. februar 2011. Frederikssund Kommune betaler tilslutningsbidrag for spildevand til Frederikssund Forsyning. Regnvand forudsættes nedsivet på egen grund, dog kan der hvis permeabiliteten dokumenteres væsentligt ringere end forudsat i geoteknisk rapport fra Franck Geoteknik sag nr 10.2634 af 27. august 2010 ske tilslutning til offentlig regnvandsledning mod at der udføres udligningsbassin på egen grund og køber betaler tilslutningsbidrag til Frederikssund Forsyning. Plangrundlag Servitutter 5. Anvendelse Der henvises til forslag til lokalplan nr. 042, som forventes endeligt vedtaget 23. februar 2011. Arealet er endnu ikke selvstændigt udmatrikuleret men der forefindes ingen tinglyste servitutter på hovedejendommen jf. vedlagte tingbogsattest (bilag 7). Området er udlagt med henblik på at kunne indgå i Copenhagen Cleantech Cluster. Kommunen ønsker derfor kun at reservere området til virksomheder indenfor Cleantech / højteknologisk produktion. Køber skal oplyse hvilken type virksomhed der påregnes etableret på ejendommen. Ved handlens indgåelse forpligter køber sig derved til at etablere den angivne type virksomhed. Kan formålet ikke opfyldes er køber pligtig til at oplyse sælger herom med henblik på tilbageskødning eller videresalg af ejendommen til anden køber som kan opfylde kravet om højteknologisk produktion / Cleantech virksomhed. Herudover er køber pligtig at respektere servitutter af offentlig karakter, der måtte blive pålagt ejendommen. Køber skal acceptere, at der bliver pålagt parcellen følgende servitut: Køber er forpligtet til inden 4 år efter overtagelsesdagen at påbegynde og fremme byggeri på parcellen i overensstem- Side 3 af 7
melse med de i udbudsmaterialet anførte vilkår og købers plan for bebyggelse af ejendommen godkendt af Frederikssund Kommune.. Såfremt køber ikke overholder dette vilkår, kan sælger kræve ejendommen omkostningsfrit tilbageskødet til samme pris, hvortil den er solgt og uden tillæg af de af køber på parcellen afholdte udgifter og eventuel værdistigning. Sælger er berettiget til at fastholde handelen, uanset at byggepligten ikke er overholdt af køber. Den ubebyggede ejendom kan alene videresælges efter forudgående godkendelse af Frederikssund Kommune og under forudsætning af anvendelsesformålet ligger indenfor Cleantech / højteknologisk virksomhed. Ved ubebygget stand forstås, at der ikke er givet byggetilladelse eller godkendt en anmeldelse af en bygning beregnet til det af kommunen godkendte og i tilbudsblanketten angivne formål og, at der ikke er udført støbning af fundament og terrændæk. Køber foranstalter, senest samtidig med tinglysning af skøde til køber, at denne bestemmelse tinglyses servitutstiftende på ejendommen med prioritet forud for al pantegæld og med påtaleret for Frederikssund Kommune. Lejemål og brugsrettigheder Lån der overtages Offentlig gæld Ejendommen overtages fri for lejemål og andre brugsrettigheder. Ejendomsvurdering 6. Økonomi Ejendommen overdrages uden lån. Kommunen erklærer, at der ikke påhviler ejendommen nogen gæld og hvad der senere måtte blive pålagt ejendommen, er kommunen uvedkommende. Ejendommen er ikke selvstændigt vurderet. Køber må derfor uden godtgørelse acceptere den grundværdi som vurderingsmyndighederne fastsætter for ejendommen. Køber kan ikke gøre krav gældende som følge heraf mod kommunen. Ejendomsskat mm. Efter salg vil ejendommen blive vurderet og der vil blive beregnet og opkrævet ejendomsskat på normal vis. Finansiering Ejendommen sælges kontant, hvorfor køber selv skal sørge for fornøden finansiering. Side 4 af 7
Køberet Tilbud 7. Køberet/ budret på tillægsareal Ved køb af mindst 60% af enten øst- eller vestarealet, kan der afgives bud på/ indgås aftale om, at der i en 3-årig periode ikke sker nyudbud af de resterende 40% uden købers accept. I øvrigt vil efterfølgende salg ske inden for udbudsbekendtgørelsens bestemmelser. 8. Tilbud Tilbud afgives på vedlagte tilbudsblanket (bilag 8) og sendes eller overbringes i lukket kuvert mærket "Tilbud vedrørende Cleantech Erhvervsområde til: Frederikssund Kommune Byrådssekretariatet Torvet 2 3600 Frederikssund Eller via sikker mail på: sikkerpost@frederikssund.dk att: Byrådssekretariatet således at tilbuddet er Frederikssund Kommune i hænde senest tirsdag den 11. januar 2011 kl. 12. Der er ikke adgang til at overvære tilbudsåbningen. Såfremt tilbudsgiver er et selskab skal der udover tilbuddet vedlægges en tegningsudskrift fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som ikke er ældre end 3 måneder. Tilbud der ikke angiver en fast kontantpris vil ikke komme i betragtning. Et tilbud, der eksempelvis lyder på: " 5.000 kr. over højestbydende", betragtes som ugyldigt. Tilbuddet skal lyde på et præcist kontant beløb. Indtil salg har fundet sted er købstilbuddene fortrolige. Når salg har fundet sted, kan det accepterede tilbud og navnet på køber blive offentliggjort. Kommunen kan forkaste alle indkomne tilbud. Salg til en tilbudsgiver, der ikke har afgivet det højeste tilbud, kan ske, såfremt der herved varetages en saglig, kommunal interesse, herunder sikring af anvendelse til Cleantech virksomhed / højteknologisk produktion. Tilbudsgiverne er bundet af deres bud til og med 21. marts 2011. Side 5 af 7
Dette gælder ikke, hvis tilbuddet er forkastet eller afslået. Købesum Kommunen kan indgå i forhandlinger med en eller flere tilbudsgivere. Købesummen deponeres som angivet i tilbudsblanketten med kr. 50.000,- ved sælgers accept af købers bud, mens køber senest 14 dage efter sælgers accept af købstilbuddet stiller uigenkaldelig anfordringsgaranti / bankindeståelse for restkøbesummen over for sælgers bank. Bankgarantien afløses senest pr. overtagelsesdagen af en kontantdeponering i sælgers pengeinstitut, Danske Bank A/S, Frederikssund afdeling. Såfremt købesummen ikke er til rådighed for kommunen senest på overtagelsesdagen, forrentes købesummen efter rentelovens bestemmelser herom med den til enhver tid gældende officielle udlånsrente, som Nationalbanken har fastsat henholdsvis den 1. januar og den 1. juli det pågældende år med et tillæg på 7 %. Overtagelse Ansvarsfraskrivelse Kommunen kan forlange at ejendommen overtages den 1. i måneden efter kommunens godkendelse af salg. Ejendommen overdrages som den er og forefindes og som beset af køber. Ejendommen overdrages i øvrigt bortset fra vanhjemmelsansvar uden ansvar for kommunen, herunder for jordbundsforhold, evt. ukendt forurening og ejendommens beskaffenhed i øvrigt, således at køber skal acceptere, at der ikke kan gøres mangelsindsigelse af nogen art gældende, hverken i form af erstatning, forholdsmæssigt afslag eller ved at hæve handlen. Ingen tilbudsgiver kan rejse noget krav mod kommunen, hvis kommunen opgiver at videreføre salgsforhandlingerne. Omkostninger Køber afholder alle omkostninger til egne undersøgelser af ejendommen. Tinglysningsafgift vedrørende skøde betales af køber. Udstedelse og tinglysning af skøde betales af køber. Udarbejdelse af refusionsopgørelse betales af køber. Omkostninger til udarbejdelse og tinglysning af servitut afholdes af kommunen. Omkostninger til udstykning af ejendommen afholdes af kommunen. Handlens berigtigelse i øvrigt betales af køber. Vederlag og omkostninger til kommunens eventuelle rådgive- Side 6 af 7
re betales af kommunen. Vederlag til købers rådgivere betales af køber. Der ydes ingen godtgørelse for udarbejdelse af tilbud. Berigtigelse Køber er forpligtet til at benytte bestallingshavende advokat ved handlens berigtigelse. Såfremt køber ikke opfylder denne betingelse, har kommunen ret til at udpege en advokat. Den der skal udstede skøde, er pligtig at have dette klar til kommunens og købers signering senest 1 måned efter, at tilbudsgiver har modtaget kommunens accept af tilbuddet. Kommunen og køber er pligtig til at signere endeligt skøde senest 2 uger efter, at købers advokat har meddelt, at skødet er klar til signering, dog tidligst når købesummen er betalt. Kommunen skal modtage refusionsopgørelse senest 1 måned efter overtagelsesdagen. Refusionssaldo i sælgers favør skal indbetales til kommunen senest 1 måned efter overtagelsesdagen. I modsat fald forrentes refusionssaldo i sælgers favør efter rentelovens bestemmelser herom med den til enhver tid gældende officielle udlånsrente, som Nationalbanken har fastsat henholdsvis den 1. januar og den 1. juli det pågældende år med et tillæg på 7 % fra 1 måned efter overtagelsesdagen til betaling sker. Køber kan ikke foretage modregning i refusionssaldoen for eventuelle mangelkrav uden kommunens samtykke. Såfremt skøde og/eller refusionsopgørelse ikke foreligger inden for de anførte frister eller ikke er udarbejdet, således at de umiddelbart kan godkendes, kan kommunen for købers regning foranstalte ovennævnte. Betingelser Handelen er fra sælgers side betinget af, at køber foretager rettidig deponering af den kontante købesum forslag til lokalplan nr. 042 vedtages af Frederikssund Byråd uden væsentlige ændringer Kort- og Matrikelstyrelsen godkender udstykning Handlen i øvrigt godkendes af Frederikssund Byråd. Såfremt de anførte betingelser ikke kan opfyldes bortfalder handelen og begge parter tilbageleverer, hvad de har modtaget uden yderligere krav mod hinanden. Side 7 af 7