Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Ulla Hjorth Sagsnr. 29.09.04-P20-1-15 Dato: 31.5.2017 NOTAT Rygestopintervention, Horsens Kommune vs. Skanderborg Kommune Velfærds- og Sundhedsudvalget er i efteråret 2015 præsenteret for notat: Reduktion i antallet af rygere i Horsens Kommune, sat ind i model af Røgfrit København 2025. I forbindelse med den videre proces, er der set på Skanderborg Kommunes indsats inden for samme. Skanderborg Kommune lavede for 2015 2018 en tobaksstrategi, hvori der står visionen, at Skanderborg skal være røgfri i 2025. Det skulle danne basis for en massiv, flerstrenget indsats for at fremme rygestop og forebygge rygestart for kommunens borgere. Lidt fakta fra Skanderborg Kommune Det man fra Skanderborg har baseret strategien på, er Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakke på tobaksområdet, som har 3 grundlæggende elementer: Der var i 2014 ca. 30 rygestopforløb i Skanderborg Kommune, i 2015 var der 312, og det er stadigt stigende. Knap 30 % blev permanent røgfri. Der er evidens for, at en kort rygestopintervention, hvor læge eller sundhedsfagligt personale, der møder borgeren i sit arbejde, spørger til rygeadfærd, om borgeren overvejer rygestop, og i så fald vejleder om hjælp 1
til rygestop, har effekt på rygestopraten 1. Deltagelse i rygestopforløb gruppe eller individuelt øger ligeledes andelen, der stopper med at ryge 2. Det samme gælder støtte til rygestop via telefonrådgivning eller digitale rygestopprogrammer. Der er evidens for, at rygestopforløb målrettet specifikke målgrupper har større effekt på stopraten end generelle forløb. Ligesom opsøgende rekruttering og målrettede forløb tæt på borgeren øger antallet, der deltager, og dermed bidrager til at øge andelen, som lykkes med rygeophør. Det bedste resultat i forhold til stoprate opnås, når rådgivning kombineres med helt eller delvist betalt medicin, herunder nikotinsubstitution 3. Udgifterne til Skanderborg Kommunes rygestopindsats var 1,338 mio. kr. i 2015. Det betyder, at gennemsnitsprisen for et varigt rygestop var 14.867 kr. i 2015. Beregnet på kommunal medfinansiering genererer et rygestop en besparelse på 329 kr., når der er gået 1 år. Besparelsen stiger lineært indtil år 15, hvor den årlige besparelse beløber sig til 4.939 kr. Nettonutidsværdien af et rygestop kan på baggrund af ovennævnte omkostninger og besparelser beregnes til 11.756 kr., hvis der opereres med en investeringshorisont på 15 år. Break-even for Skanderborg Kommune opnås 10-11 år efter et succesfuldt rygestop. Tabellen herunder viser, den nødvendige udvikling i antallet af rygere, hvis der i 2025 skal være maksimalt 4 % dagligrygere blandt de 25-79-årige i 2025: For at nå ned på 4 % dagligrygere i 2025 er det nødvendigt med en nettoreduktion i antallet af rygere på 374 borgere pr. år. Det er forudsat, at 6 % af restrygerne stopper på egen hånd. Da antallet af restrygere falder, betyder det, at den kommunale indsats skal stå for en stigende 1 Behandlinger af tobaksafhængighed Anbefalinger til en styrket klinisk praksis. Sundhedsstyrelsen 2011 2 Behandlinger af tobaksafhængighed Anbefalinger til en styrket klinisk praksis. Sundhedsstyrelsen 2011 3 Behandlinger af tobaksafhængighed Anbefalinger til en styrket klinisk praksis. Sundhedsstyrelsen 2011. 2
andel af den nødvendige reduktion. I runde tal skal der ske en tredobling af den kommunale rygestopindsats frem mod 2025. Tabellen herunder viser sammenhængen mellem de besparelser, der genereres på kommunal medfinansiering, og de udgifter der følger af, at rygestopaktiviteterne skal opskaleres frem mod 2025: Kolonnen Restfinansieringsbehov viser balancen mellem udgifterne og de besparelser, der genereres, hvis de årlige antal rygestop frem mod Røgfrit Skanderborg 2025 opnås. I tabellen antages det, at de årlige besparelser på kommunal medfinansiering løbende investeres i rygestoptiltag. Det fremgår, at der i 2017 og 2018 skal ske et væsentligt løft af budgettet til rygestopindsatsen i Skanderborg Kommune- et løft som først resulterer i besparelser flere år ud i fremtiden. Årsagen til den store udgiftsstigning i 2018 er, at midlerne fra Sundhedsstyrelsen og midlerne fra Sundhedsplan 16-18 løber ud primo 2018. Restfinansieringsbehovet stiger frem til 2021, hvorefter det falder. Fra og med 2027 overstiger besparelsen på kommunal medfinansiering udgiften til rygestopindsatsen. Horsens Kommune Der er i Horsens Kommune knap 90.000 indbyggere, mod godt 60.000 i Skanderborg Kommune. I Horsens Kommune viste seneste sundhedsprofil, at 21% af den voksne befolkning ryger dagligt, og der er i Region Midtjylland en opgørelse på, at 14% af de unge ryger dagligt, mens 30% har erfaring med rygning. Horsens Kommune ligger generelt over gennemsnittet i Region Midtjylland, men det er også i sundhedsprofilen opgjort, at 55% af dagligrygerne i kommunen ønsker hjælp til rygestop. 3
Horsens Kommune har rygestoptilbud i regi af Sund By, og man behøver ikke visiteres dertil. Trods det, er det ikke lykkes Horsens Kommune at nedbringe antallet af rygere væsentligt. Erfaringerne fra Skanderborg Kommune er, at det er ubetinget er nemmest at sætte ind i forhold til rygestop blandt de voksne rygere i kommunen. For Horsens Kommune vil det betyde en langt mere massiv indsats, dels i forhold til tilbuddets udformning, dels i form af synlighed i kommunen. I Skanderborg Kommune har man haft succes med at lave aftaler i oplandet med fysioterapeuter/lægehuse, hvor de varetager rygestopinterventionen med borgeren, mod fast afregning med kommunen. Endvidere har kommunen finansieret rygestopkurset for de pågældende samarbejdspartnere. Kommunen har gennem puljer fået finansieret rygestopmedicinen til borgerne. Alt i alt har rygestopindsatsen kostet Skanderborg Kommune 1,338 mio. kr., hvilket inkluderer 32 t. projektledelse 32 t. Sundhedskonsulent 31 t. Rådgiver 10 instruktører samt uddannelse af instruktører, afregning for kurser internt og eksternt i kommunen og ikke mindst registrering på R-siden. R-siden drives af Kræftens Bekæmpelse, og udover at fungere som en registreringsdatabase, så vil den også kunne fungere som en evalueringsdatabase. Der er i Skanderborg Kommune lagt stor vægt på registrering i databasen, og borgerne tilmelder sig i første omgang direkte via R- siden, som ligger som fast link på kommunens hjemmeside. Den proaktive indsats i Skanderborg Kommune har været flerstrenget fra start og man har ønsket at opnå: - Flere borgere i Skanderborg Kommune modtager hjælp til rygestop gennem differentierede rygestopforløb. - Flere unge i Skanderborg Kommune fravælger rygestart gennem en forebyggende, helhedsorienteret tilgang med undervisning, information og understøttende miljøer. For at sikre at indsatsen dels når så mange borgere som muligt, dels opnår den bedst mulige effekt, vægtes: - Proaktiv rekruttering på mange forskellige arenaer, hvor der skal etableres et tæt samarbejde med en række relevante kommunale og private aktører. - Et differentieret udbud af rygestoptilbud, også i nærmiljøer, så borgernes forskellige behov og ønsker imødekommes. 4
- En lokal forankring af forebyggelsesindsatsen, hvor ledere, lærere og forældre på skolerne bliver medspillere, der understøtter, at unge fravælger rygestart. Indsatsbeskrivelse i Skanderborg Fremme af rygestop. I Skanderborg Kommune udbydes et gratis rygestopkursus; Kom & Kvit, som henvender sig bredt til alle borgere i kommunen. Det er et fleksibelt koncept med løbende optag, som afholdes i Sundhedscentret i Skanderborg én gang om ugen. Der har i 2012 og 2013 været cirka 35 deltagere på kurset om året. Borgerne skal selv være opsøgende i forhold til tilmelding, dog kommer der også et fåtal af henvisninger fra øvrige sektorer. Der bliver annonceret om gratis rygestoptilbud på kommunens hjemmeside og ved enkelte annoncer i lokalaviserne. Der er ligeledes et gratis rygestoptilbud til virksomheder, hvor ansatte kan deltage i et forløb på virksomheden, men interessen har været begrænset, og tilbuddet er ikke blevet markedsført i tilstrækkelig grad. I forbindelse med den koordinerede KOL-indsats og de øvrige sundheds- og rehabiliteringsforløb har enkelte borgere modtaget individuelrygestoprådgivning. Kom & Kvitforløbet varetages af to uddannede rygestopinstruktører, mens de individuelle forløb primært varetages af kommunens KOL-sygeplejerske. Fremme af røgfrie miljøer. På det strukturelle og rammemæssige plan lever Skanderborg Kommune op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger på grundniveau om at have en vedtaget kommunal tobakspolitik. Rygepolitikken for Skanderborg Kommune har en målsætning om at fremme ikke-rygerkulturen og sikre, at ingen ansatte, brugere og besøgende i kommunen udsættes for passiv rygning mod deres vilje. I politikken fremgår bl.a., at kommunale lokaler, hvor børn og unge opholder sig, skal være konsekvent og totalt røgfri miljøer, og at medarbejdere fungerer som rollemodeller, hvorfor rygning i samvær med børn ikke er tilladt. Rygepolitikken sikrer ligeledes, at ingen bliver udsat for passiv rygning i de lokaler, som ejes, lejes eller hvor der ydes tilskud af Skanderborg Kommune. Med udgangspunkt i at fremme røgfri miljøer har Kræftens Bekæmpelse i 2014 lavet en undersøgelse på ungdomsuddannelserne i Skanderborg Kommune, hvor der bl.a. er spurgt til skolens rygeregler. For de to responderende uddannelsessteder gælder, at elever må ryge udenfor matriklen, hvor andre elever ikke kan se dem. For lærerne gælder ligeledes, at de må ryge udenfor matriklen, hvor eleverne (alle) ikke kan se dem15 4. Forebyggelse af rygestart. I Skanderborg Kommune gennemfører Sundhedstjenesten og SSP i samarbejde med folkeskolerne undervisning rettet mod 5. og 6. klasse om social spejling, flertalsmisforståelser og risikoadfærd. Her indgår rygning som et vigtigt emne. Konceptet hedder Hvad jeg tror om andre og henvender sig både til de unge og til forældrene. Sundhedstjenesten tilbyder ved efterspørgsel eleverne i 9. klasse et Sundhedseksperimentarium, hvor de aktivt arbejder med emner som krop, sundhed og rygning. Derudover varetager Sundhedstjenesten lovpligtige udskolingssamtaler med eleverne, når de forlader folkeskolen, hvor tobak og konsekvenserne ved rygning inddrages efter behov. I forhold til ungdomsuddannelserne findes der et tværfagligt team fra Sundhedstjenesten, 4 Status på rygepolitikken på Skanderborg Kommunes ungdomsuddannelser, Kræftens Bekæmpelse 2014 5
SSP og Sundhedsfremme, som har afholdt events på skolerne ud fra ungekonceptet X-hale fra Kræftens Bekæmpelse. Informationsboden har ved disse events været godt besøgt, men der har ikke været tilslutning til, at der kunne gennemføres rygestopkursus for de unge. Anbefaling Erfaringerne fra Skanderborg Kommune siger umiddelbart, at den første, største og mest synlige effekt er hos de nuværende rygere, hvorfor det vil være et godt sted at starte. Der vil dermed også blive en afledt effekt af ukendt størrelse, i form af røgfri miljøer for de unge, der støttes i ikke at starte med at ryge. En styrkelse af rygestop i Horsens Kommune vil være, at være langt mere synlige, at flytte rygestop ud til borgerne, at have flere tilbud og langt større fokus på henvisning. Næste step vil være den mere forebyggende indsats i form af information og tiltag på skoleområdet og evt. ungdomsuddannelserne. Der er i forvejen et projekt i folkeskolen, omkring astma og børn, hvor der også er fokus på rygning. Men det projekt har netop sygdom som tilgang og ligger også sent i folkeskolen, idet rygedebut går helt ned til 7. klasse. Så det vil klart være en anbefaling, at man starter tidligere, og med fokus på sund livsstil og fordelene ved ikke at ryge, fokus på det seje i ikke at ryge, frem for fokus på fravær af sygdom. Og sideløbende kan man tænke de røgfri-miljøer ind i bybilledet, og eksempelvis lave røgfri legepladser, områder i parker, skaterbaner osv. Københavns Kommune er langt på det område, og igen er retorikken den afgørende, idet man ikke laver forbud mod at ryge, men opfordrer til at der ikke ryges. Det kunne med fordel vurderes, hvor indsatsen skal forankres, idet der skal rammes langt bredere end tilfældet er i dag. Der skal tænkes børn, unge, arbejdsstyrken og de ældre på tværs af velfungerende, syge, sårbare og handicappede. Det tværgående gør, at projektledelsen er ekstra vigtig i dette projekt, hvis der skal opnås succes. 6