RUDERSDAL KOMMUNES MAGASIN TIL GRUNDEJERNE. Det første regnbed er klar på Viekær



Relaterede dokumenter
RUDERSDAL KOMMUNES MAGASIN TIL GRUNDEJERNE

NR RUDERSDAL KOMMUNES MAGASIN TIL GRUNDEJERNE

RUDERSDAL KOMMUNES MAGASIN TIL GRUNDEJERNE

Velkommen til den årlige generalforsamling i Jegum Ferieland og tak til alle jer som er mødt frem i dag.

RUDERSDAL KOMMUNES MAGASIN TIL GRUNDEJERNE. Livlig debat på årsmøde om den attraktive kommune med det gode naboskab

Velkommen til Borgermødet 26. april 2011

LUNDEGÅRDS- PARKEN. Talerør for beboere i Grundejerforeningen Lundegårdsparken

Livlig debat på årsmøde

Generalforsamling i Ø-Kvarterets grundejerforening den 25. marts 2014

RUDERSDAL PLANSTRATEGI Dialogmøde 8. november 2018 De smukke omgivelser & Vand som et aktiv

Nærum Grundejerforening

Vasevej cykelsti og vejregulering

Beboermøde den Angående opfølgning på 360 graders eftersyn/ tilfredshedsundersøgelse.

UDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik

Formandens beretning.

Lokalplan 231. for Hartmanns Plads i Nærum

Generalforsamling i Ø-Kvarterets Grundejerforening

Bilag 1: Tilgang og principper for Grøn Strategi en strategi for et grønt løft i byerne med fokus på sammenhæng og identitet

Den flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg.

Årsberetningen 2015/16 for afd. 13 Præsteskoven

VVM for Vasevej. Referat for 2. borgermøde vedrørende projekt for Vasevej - Forslag til kommuneplantillæg 4 med VVM-Redegørelse

Hjertelig velkommen til workshop 26. februar 2015

Bestyrelsen gik en lille tur!

BØGEparken - bo billigt til leje nær skov og fjord

Til grundkøbere Tips, gode råd og vejledning

Formandens beretning for året 2014

Generalforsamling i Ø-Kvarterets Grundejerforening

Bestyrelsens beretning for

NYHEDSBREV. Grundejerforeningen Fuglebakken Årgang 9 nr. 19 April Indhold:

Koralvænget Tips, gode råd og vejledning til grundkøbere

FAKTA TRAFIKSIKKERHED VESTER AABY >>> SVENDBORGVEJ JULI 2011

Bedre forhold for cykling i Greve Kommune Skiltning og vejvisning

Høringssvar vedr. Rudersdal Kommunes forslag til kommuneplan 2017.

Trafikafviklingsplaner for bilister og cyklister blev gennemgået. Desuden blev planerne for signalanlæg og bustrafik gennemgået.

Informationsmøde Projekt Piledybetnye. spildevandsledninger

Aksel Hansens udstykning. Lumsås. Information fra vejlauget

VALLØ KOMMUNE. Dispositionsplan til Lunden ved Kystvejen - Strøby Ladeplads UDKAST

Bestyrelsens beretning 2018

Viuf Vestermark Tips, gode råd og vejledning til grundkøbere

Tirsdag d. 28. oktober 2014 i Grejs Borgergård

Ejerforeningen Bakkebo Nord

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK!

RUDERSDAL KOMMUNES MAGASIN TIL GRUNDEJERNE. Nu åbnes Birkerød

Bestyrelsens beretning 7 maj 2011

Forslag til opgradering af National Cykelrute 9 og Strandvejen i Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner

Trafikrapport & Opråb Lille Sverige

En sikker vej til gode naturoplevelser. hvad du kan og må i naturen

Referat af generalforsamling Onsdag den 17. november 2010 på Avedøre Skole.

I forbindelse med fordebatten om etablering af busvej fra Sohngårdsholmsvej til Universitetsområdet bør følgende sideprojekter overvejes:

Cykelsti Bælum Terndrup

TEGLGÅRDEN BERETNING 2018

Beskæring af beplantning og renholdelse af veje og stier. Information til dig som grundejer

Referat af generalforsamling i Bredeparkens Grundejerforening den 8. marts 2018

TRAFIKSIKKERHEDSREVISION TRIN 3: DOBBELTRETTET CYKELSTI I STABY

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2016

DIT ANSVAR SOM GRUNDEJER

INDSATS TEKNIK & MILJØ

Kærvænget Tips, gode råd og vejledning til grundkøbere

Supercykelsti får flere pendlere i sadlen

Kommunen bestræber sig derfor på at vedligeholde og pleje de offentlige områder, så alle føler sig velkomne.

Formandens Beretning for Pedersdal Grundejerforening 12. august 2017

Forslag om fornyelse af asfalt i hele Grundejerforeningen

det tager vi os af Skoler, børnehaver m.fl. Skal Selv rydde Sne og Salte

3. Renholdelse Grundejernes forpligtelser med hensyn til renholdelse er i henhold til 13 stk. 1 og 2 fastsat således:

Regulativ. Beskæring af træer og buske langs veje og stier

Project Zero ( Zero Master Plan)

Rudersdal Kommune Kampagneoplæg

EN SIKKER VEJ TIL GODE NATUROPLEVELSER HVAD DU KAN OG MÅ I NATUREN

Vi tester ideer til klimatilpasning i Søgade! For at finde ud af, om ideerne til klimatilpasning kan fungere i praksis.

Formandens beretning for Vejlby Strand grundejerforening for året 2012/2013

Regulativ. Beskæring af træer og buske langs veje og stier

Referat fra generalforsamling i grundejerforeningen Grønhøjhuse. 14. april 2018 kl 10 på Camping Roligheden

Cykelsti langs Stumpedyssevej

Aarhus Ø Nyhedsbrev Februar 2017

Soldaterparken og Søkærparken Tips, gode råd og vejledning til grundkøbere

Generalforsamlingen Grundejerforeningen Svenstruphøj

Holbæk ruten. Fine ture i Gislinge-området til fods eller på cykel. Gislinge Ruterne

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, COWI A/S

Regulativ for gågaden i Hørsholm. Kapitel 1 Indledning. 1. Dette regulativ vedrører Hørsholm Kommunes del af Hovedgaden, som er en kommunal gågade.

Det årlige møde med grundejerforeningerne m.fl. Onsdag den 5. november 2014 kl. 19:00-21:00

Tre vejforbindelser i Tingbjerg

Morud. Forslag til trafiksikring og forskønnelse af bymidten

Formandstalen Generelt har det været et roligt år. Vi har haft

Allerød Kommune, Plan og Byg. Bjarkesvej 2, 3450 Allerød. Til Borgmesteren samt Teknik- og Planudvalget. Att: Borgmester: Jørgen Johansen

Beskæring af beplantning og renholdelse af veje og stier

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

Generalforsamlingi GrundejerforeningenMusvågevej. 3.marts2012 Bestyrelsensberetning 2.1Bestyrelsen,som denserudidag

DIT ANSVAR SOM GRUNDEJER

Indsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 16. januar Stiforbindelse: Blok 8 Svømmehal - villakvarter

TEMA// Unge & uddannelse. 8 gode råd om samarbejdsaftaler med borgere og eksempler på samarbejder fra Vej og Park //december 2016

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5

TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE. Sundby-Hvorup Boligselskab Lindholm og Nr. Uttrup Afdeling 21

Har du lyst til at tage på tur og se noget flot? Så er Hindsgavl-halvøen måske noget for dig.

Grundejerforeningen Romalt Gustavsminde Randers SØ. Hermed fremsendes svar på de spørgsmål fremsat pr. den 27. oktober.

Indhold : En opfordring fra bestyrelsen: Hundeluftning i bebyggelsen.

Skriftlig beretning Ordinær generalforsamling 29. april 2018

Grundejerforeningen for Saltum Strand. Beretning 2013 / 2014

Beretning Bestyrelsen

Stier og stiplanlægning i Jammerbugt Kommune

Transkript:

RUDERSDAL KOMMUNES MAGASIN TIL GRUNDEJERNE NR. 3 - JUNI 2015 Det første regnbed er klar på Viekær

GRUNDEJER!NFO Velkommen til nyeste udgave af Grundejer!NFO der henvender sig til alle grundejere i Rudersdal Kommune. Infobrevet udkommer næste gang i september 2015. Infobrevet udgives af Teknik og Miljø, og målet er at sætte fokus på aktuelle temaer, samtidig med at vi bringer andre historier af interesse for boligejere. Denne gang fortæller vi bl.a. om markeringen af det første regnbed i projekt klimatilpasning i Trørød, og vi fortæller om kravene til rørene mellem oliefyr og olietank. Du kan også læse om sten i rabatten. God læselyst og god sommer! Udgives af Rudersdal Kommune Teknik og Miljø Øverødvej 2 2840 Holte 46 11 23 00 Ansvarshavende redaktør Henrik Møller [ hhmo@rudersdal.dk ] Layout Henrik Møller [ hhmo@rudersdal.dk ] Foto Rudersdal Kommune, Colourbox Skribent Henrik Møller [ hhmo@rudersdal.dk ] Indhold Har du ris og ros, så kontant Henrik Møller [ hhmo@rudersdal.dk ] Klimatilpasning i Trørød når vigtig milepæl 3 Vi bor smukt : Nye skraldespande på stranden 4 Naturen er tilbage i Maglemosen 5 Sten må ikke placeres i rabatten 6 Vigtigt at undersøge rørene til din olietank 7 Ny p-plads i Birkerød på vej 7 Nu renoveres Chr. Winthers Sti 8 Tryggere skolevej til Birkerød Skole 9 Vasevej indviet med manér 10

Klimatilpasning i Trørød når vigtig milepæl Rudersdal Kommunes projekt for klimatilpasning i Trørød har nået en vigtig milepæl: Det første regnbed på Viekær står klar til at modtage regnvand. Regnbedene på Viekær tager nu form, og det første af slagsen blev præsenteret ved et skurvognsmøde 15. juni, hvor en række lokale beboere deltog i selskab med udvalgsformand Court Møller (B) og repræsentanter for Teknik og Miljø. Anlægget på Holmebjerg er et pilotprojekt inden for lokal klimatilpasning, og samtidig er det tanken, at der ud af projektet skal vokse et længerevarende samarbejde mellem beboerne, Rudersdal Kommune og Forsyningen. Læs mere. Engageret deltagelse fra beboerne Projektet er kommet til verden efter en længere proces, hvor beboerne i lokalområdet har været meget engageret i mange aspekter såsom parkeringsforhold, trafiksikkerhed og vedligeholdelsen af de grønne fællesarealer. Anlægsarbejdet skrider planmæssigt frem og forventes færdigt ca. 1. august. Herefter udestår beplantningen, der finder sted i efteråret. Du kan også få afledt regnvand på din egen grund Projektet på Holmebjerg og Viekær tager hånd om regnvandet på det offentlige areal. Men som beboer kan du også få afledt regnvandet på din egen grund og bruge det til at forskønne din have. Har du spørgsmål til, hvordan en løsning kan se ud, design af f.eks. et regnbed m.v, kan du kontakte projektleder Ann Lilja, Rudersdal Kommune, mail: alil@rudersdal.dk Hvis du allerede har en løsning i tankerne, kan du søge om en nedsivningstilladelse hos civilingeniør Morten Plesner Hansen, Rudersdal Kommune, mail: mpha@rudersdal.dk Det første regnbed på Viekær blev midt i juni præsenteret for beboere, udvalgsformand Court Møller (B) og repræsentanter for Teknik og Miljø. RUDERSDAL KOMMUNES GRUNDEJER!NFO NR. 3, JUNI 2015 3

Vi bor smukt : Nu er der nye skraldespande på stranden Er I klar til en foto-udfordring? Tak for alle jeres fotos, der viser at, Vi bor smukt! Der er især kommet mange fotos af den skønne rudersdalske natur. Se alle fotos. Nu vil vi gerne udfordre jer til at tage fotos af smukke vejmiljøer i boligområderne eller steder, hvor en Rudersdal-borger gør noget særligt for at holde sin del af nærmiljøet smukt og indbydende: Det kan være genboens fint klippede hæk, naboens eller dit eget pæne fortov og overkørsel, nabovejens velplejede fællesarealer eller noget helt fjerde Slå dit foto op på vores Facebook-side eller på Instagram med hashtag #viborsmukt og @rudersdalkommune. Husk at skrive, hvor fotoet er taget. Og vær opmærksom på ikke at krænke andre folks privatliv, når du tager fotos. Fotokonkurrencen løber til og med 31. juli 2015, og vinderne bliver kontaktet direkte. Rudersdal Kommune lancerede i foråret kampagnen Vi bor smukt. Kampagnen er kommet godt fra start med et fint kickoff i de fem byområder, og samtidig har vi modtaget en lang række bidrag til vores fotokonkurrence. Plakater og fodspor, der førte til indpakkede skraldespande, har også skabt synlighed. Kampagnen forstærkes i uge 27, hvor Vi bor smukt igen bliver meget synlig rundt om i kommunen i byområder og ved strandene. Rundt om i byområderne bliver skraldespandene pakket pænt ind igen, og fine grønne fodspor viser vej, så man ikke er i tvivl om, hvor skraldet skal hen. Med en fin, ny Vedbæk Nordstrand lige om hjørnet er det vigtigt at huske at holde disse steder pæne, som desværre kan være belastet af en del affald i sommerperioden. Derfor har Rudersdal Kommune sat to nye komprimatoraffaldsspande op ved Vedbæk Nordstrand samt to nye dobbeltspande til kildesortering af affald ved henholdsvis Vedbæk Nordstrand og Skodsborg strand ved iskiosken. Kom med jeres gode ideer Nu vil vi gerne fortsætte og udvide det fælles engagement med lokale, konkrete projekter, der kan skabe værdi både for grundejerforeningens medlemmer og Kommunen. Vi vil meget gerne understøtte gode initiativer og sikre et grundlag for at realisere dem, det kan være økonomisk, ved at skaffe materialer, planter eller noget helt tredje. Det afgørende er, at I selv har ejerskab og deltager i gennemførelsen. Det er målet, at vi sammen kan udvikle gode ideer i jeres lokalområde for at styrke trivsel og naboskab, så alle oplever at bo i en smuk og indbydende kommune. Derfor vil vi meget gerne høre fra jer, hvis I gerne vil engagere jer i projekter og andre initiativer til gavn for fællesskabet, hvor Kommunen kan være fødselshjælper. Kontaktperson: Henrik Møller, Teknik og Miljø, Rudersdal Kommune, hhmo@rudersdal.dk, tlf. 46 11 23 19. RUDERSDAL KOMMUNES GRUNDEJER!NFO NR. 3, JUNI 2015 4

Naturen er tilbage i Maglemosen Mere end 70 kreaturer er sat ud Dæmpning af gadelys vinder frem 1. del af landskabs- og plejeplan for Maglemosen er nu afsluttet. Den omfatter Henriksholm nord og syd. Der er ryddet pilekrat og birk og etableret fire græsningsfolde på 43 ha omkranset af mere end seks km, hegn. 70-80 kreaturer er sat ud, der skal sikre, at mose- og engarealet ikke gror til igen. 1. del af samlet plan afsluttet Projektet markerer afslutningen på 1. del af en landskabsog plejeplan, der blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen i foråret 2014. Efterfølgende var planudkastet i offentlig høring, som resulterede i ca. 20 svar, der blev fremlagt for Miljø- og Teknikudvalget i september. En velbesøgt aftenvandring i mosen samlede i april 2014 næsten 100 deltagere. 1. del omfatter to delområder, nemlig Henriksholm nord og syd. Den totale plan for Maglemosen rummer endnu fire delområder, men indsatsen i disse er endnu ikke konkretiseret eller politisk behandlet. - Vi skal værme om de lysåbne moseområder - Maglemosen er et af de vigtigste naturområder i Rudersdal, et smukt og karakterfuldt sted som tiltrækker mange naturelskere, siger udvalgsformand Court Møller (B). For første gang i en menneskealder kan man nu nyde synet af græssende kreaturer, når man går tur i den naturskønne Maglemosen. Første del af et stort naturplejeprojekt er netop afsluttet, og naturen åbne sig nu igen for naturelskere og andre gæster. Den åbne og lyse mose er resultatet af et stort projekt, der har været i gang siden februar, hvor Rudersdal Kommune begyndte at rydde pilekrat og birk på området med det formål at etablere et antal græsningsfolde for dyr. Projektet er led i en samlet landskabs- og plejeplan for de fredede arealer i Maglemosen, som Kommunen overtog fra Forsvaret i 2011. Der er nu etableret fire folde på i alt 43 ha, hvor 70-80 køer har deres daglige gang - omkranset af mere end seks km hegn. De græssende kreaturer skal sikre, at mose- og engarealet ikke gror til igen. - En åben mose skal give os en mere varieret flora og flere dyrearter, fortæller biolog Stig Englund, Rudersdal Kommunes afdeling for Natur, Park og Miljø. Bl.a. kan vi se, at en engfugl som viben nu er i Maglemosen, med et-to par. - Samtidig er vi glade for at konstatere, at nattergalen stadig er her, selv om vi har fjernet en del pilekrat. Det samme gælder rådyrene, fordi foldene er så store, at de godt kan fungere i det daglige sammen med kreaturerne. - Vi har masser af dejlig skov i Rudersdal, men ikke så mange af disse lysåbne moseområder. Derfor skal vi værne om dem som en værdifuld ressource. Det er vigtigt for både trivsel og sundhed, at vi har disse, lidt rå områder, hvor man både kan mærke naturen og bruge den til f.eks. motion og gåture. Court Møller fremhæver, at der er tale om en langsigtet udviklingsplan, som skal synliggøre rammerne og mulighederne for at pleje og udvikle Maglemosen som et bynært rekreativt naturområde, hvor den lysåbne naturs dyr og planter har højeste prioritet. - Nu må vi se, hvornår vi kan komme videre med de næste faser i den samlede plan. Foreløbig er jeg tilfreds med de resultater, vi allerede har skabt, slutter Court Møller. RUDERSDAL KOMMUNES GRUNDEJER!NFO NR. 3, JUNI 2015 5

Sten mv. må ikke placeres i rabatten Rabatten er et færdselsareal, som skal kunne benyttes af gående, undvigende biler i nødstilfælde m.m. Det er derfor kun i ganske særlige tilfælde tilladt at placere sten eller andre genstande i rabatten og kun efter konkret ansøgning til Kommunen. Dette gælder også for private fællesveje. Sten i vejens rabatter er en uskik, og sten placeret nærmere vejkanten end en meter kan være decideret farlige. Vejrabatterne er bl.a. anlagt for at skabe frirum omkring kørebanerne og give mulighed for at undvige modkørende ved farlige situationer. Sten er yderligere problematiske og farlige om vinteren, hvor de kan være dækket af sne, så de ikke kan ses, eller dækket af høj bevoksning. Gennem tiden har der heldigvis kun været ganske få anmeldte uheld, en-to om året, fordi personer eller biler er stødt ind i sten, som ikke har været til at se. Hvis en ulovligt placeret sten medfører skade på person eller materiel, er den tilstødende ejer erstatningspligtig ved krav herom. Erfaringsmæssigt er grundejerne dog flinke til selv at fjerne ulovligt placerede sten, kun i et par tilfælde har det været nødvendigt for Rudersdal Kommune at fjerne stenen og sende regningen til grundejeren. Kommunen ser på de konkrete sager Rudersdal Kommune fører ikke opsøgende tilsyn med sten i rabatter i byzone, hvor den lovlige hastighed er 50 km/t eller lavere. Ved en klage vurderer Rudersdal Kommune, om stenen(e) er til gene for trafikken. Det vil som regel betyde, at stenen(e) skal fjernes. Tilladelse nødvendig Skal man have en container eller sten liggende i vejrabatten i en periode, skal man søge Kommunen om tilladelse til det, som kaldes for råden over vej. Se mere på rudersdal.dk Tilsvarende gælder, hvis man har brug for at opstille byggemateriel, skurvogn el. lign. RUDERSDAL KOMMUNES GRUNDEJER!NFO NR. 3, JUNI 2015 6

Vigtigt at undersøge rørene til din olietank Olietanke etableret efter år 2000 skal opfylde en række krav til rørene mellem olietank og oliefyr. Overholder rørene ikke loven, kan konsekvenserne være alvorlige. Derfor bør ejere af en olietank få undersøgt rørene, når de alligevel har fat i leverandøren. I Rudersdal Kommune findes et sted mellem 1.000 og 1.500 olietanke, hvoraf mellem 50 og 100 skønnes at være af så ny dato, at de er omfattet af lovgivningen. Loven siger, at olietanke installeret efter 2000 skal have tidssvarende rør for at være lovlige: I praksis rør enten lavet af plastic eller kobberrør med plastbelægning. Er de ikke lovlige, skal de gøres lovlige. Hvis der opstår en forurening, fordi et ulovligt rør er tæret, er det 100 pct. ejerens ansvar og udgift. Er røret lovligt, men utæt, er det en sag for forsikringen, som dækker udgifter på op til fire mio. kr. Men det kan være meget dyrere at rense jorden, og det resterende beløb skal Kommunen dække. For ejere af olietanke etableret før år 2000 De husejere, der har etableret oliefyr før år 2000 og ikke har udskiftet det siden, behøver ikke være bekymrede for at komme til at hænge på regningen for en oprensning af forurenet jord, men bør alligevel få deres rør set efter. Typisk vil det koste nogle tusinde kroner at udskifte rørføringen, mens et eftersyn ikke koster meget mere end nogle hundrede kroner. Skal en grund med olieforurening renses, kan det til gengæld koster flere millioner. Ved nedgravede olietanke er det i sagens natur svært at undersøge rørføringen, her må fagmanden kigge på forbindelsen fra røret til fyret. Læs mere om olietanke på rudersdal.dk Ny p-plads på vej i Birkerød Inden udgangen af året får pendlerne i Birkerød omkring 40 nye p-pladser ved Birkerød Station. Den nye p-plads i Birkerød skal ligge på den tomme grund på Gasværksvej 6. Den færdige plads vil rumme ca. 40 nye p-pladser og skal være færdig inden årets udgang. Læs om beslutningen. Forslaget har været i offentlig høring i otte uger fra 27. marts 2015. Mur på grunden skal repareres Før selve anlægsarbejdet kan gå i gang, skal en mur på grunden repareres. Muren, der støder op til Gasværksvej 4 og Nyvej 7, er sine steder i meget dårlig stand. Arbejdet, der begyndte i uge 26, vil vare to-tre måneder. 60 midlertidige p-pladser ved den tidligere Q8-bygning Som en midlertidig løsning er det aftalt mellem Rudersdal Kommune og PFA Ejendomme, at bilisterne kan bruge ca. 60 p-pladser ved den tidligere Q8-bygning tæt på Birkerød Station. Den er centralt beliggende ved Birkerød Station, hvilket gør, at det er nemt at komme videre med kollektiv trafik. P-pladserne kan bruges, indtil PFA Ejendomme får udlejet ejendommen igen, dog vil ordningen i alle tilfælde kun gælde frem til åbning af den nye p-plads senest 1. januar 2016. RUDERSDAL KOMMUNES GRUNDEJER!NFO NR. 3, JUNI 2015 7

Nu begynder renoveringen af den populære Chr. Winthers Sti, fra Holte Roklub og 400 m mod nord langs Furesø. Projektet udføres fra 1. juli 2015 til 1. april 2016. Af hensyn til sikkerheden har stien været lukket siden foråret, da de seneste års storme har ødelagt sti og stibro. Læs mere på rudersdal.dk. I vinteren 2014 / 2015 blev der iværksat en undersøgelse, som skulle klarlægge, om det var muligt at udbedre skaderne og sikre stien fremover. Geotekniske undersøgelser viste, at stien ligger på blød bund. Sti og stibro er gennem årene sunket, og selv mindre storme betyder vand på stien. Nu skal Chr. Winthers Sti renoveres Hertil kommer, at bolværket mod Furesø er i meget dårlig stand. Det viste sig, at stien i sin nuværende udformning ikke kunne reddes. Miljø- og Teknikudvalget godkendte på møde 18. februar 2015 et projekt for en renovering af stiforbindelsen, og der blev bevilliget 5,3 mio. kr. Under renoveringsarbejderne er de berørte stier afspærret, og der skiltes med alternative ruter. Med i projektet er også en renovering af stien syd for Holte Roklub, fra roklubben til Ved Furesøen. På dette stistykke udskiftes bolværket ud mod Furesøen, og stiens belægning renoveres. Projektet er udarbejdet af Teknik og Miljø i samarbejde med rådgiverfirmaet NIRAS. Tryggere skolevej til Birkerød Skole Trygheden for børnene på vej til og fra Birkerød Skole får et ekstra hak i den rigtige retning, da Rudersdal Kommune nu gør fortovet på Ludvig Jensens Vej helt færdigt. Dermed får gående og cyklende cykelsti og fortov på hele strækningen. Det betyder, at børn, der går i skole, ikke skal ud på cykelstien, mens cyklisterne bedre kan se, når en bil skal bakke ud fra et af husene. Arbejdet, der forventes færdigt før skolestart, går ud på at etablere fortov ud for de fire ejendomme på vejen (nr.1, 3, 5A og 5B), der ikke kom med, da Kommunen i 2013 anlagde cykelsti og fortov langs Ludvig Jensens Vej. - Vi er glade for den positive og konstruktive tilgang, vi har mødt hos beboerne, så det er lykkedes at indgå en frivillig aftale med Kommunen, fortæller Vejchef i Teknik og Miljø, Mohamed Ouazzani. De fire grundejere har frivilligt valgt at sælge en del af deres forhave til Kommunen, så der kan etableres fortov. Det betyder, at hæk og hegn rykkes tilbage og retableres bag ved skel. I henhold til kommuneplanen rykkes hække tilbage til 40 cm bag skel. - Vi forbedrer forholdene for skolebørnene, og beboerne får den fordel, at de ikke længere skal bakke direkte ud på cykelstien, men får lidt mere plads til at kunne se, om der kommer en cyklist, siger Mohamed Ouazzani. RUDERSDAL KOMMUNES GRUNDEJER!NFO NR. 3, JUNI 2015 8

Vasevej indviet med manér Både beboere, kommunalpolitikere, samarbejdspartnere samt repræsentanter for Teknik og Miljø i Rudersdal Kommune fik en hyggelig oplevelse, da Vasevej blev indviet i slutningen af maj. Ud over lidt til ganen og en tale af borgmester Jens Ive (V) var der lejlighed til at beundre en veteranbil fra 1925, som var lejet til festligholdelsen. Indvielsen blev markeret med en tur for borgmester Jens Ive, udvalgsformand Court Møller (B) og områdechef i Teknik og Miljø, Allan Carstensen. I sin tale fremhævede Jens Ive (V), at Vasevej har æret på dagsordenen i mange år, faktisk har man siden 1963 talt om vejen og muligheden for at anlægge en cykelsti. Planerne for vejen begyndte at tage mere form, da Rudersdal ved kommunesammenlægningen i 2007 overtog vejen fra to amter og to kommuner. Siden har der været en livlig dialog om, hvad der skulle ske med Vasevej. "Jeg synes, vi har fået en smuk vej, der samtidig opfylder kravene til en moderne og sikker trafikvej ", sagde Jens Ive og fortsatte: "I hele anlægsperioden, der begyndte i starten af 2014 med forbelastning, har vi haft en god dialog med de berørte beboere, også ift. ekspropriationsprocessen, som jo altid er et følsomt område. Heldigvis har vi ikke oplevet store problemer eller mødt udfordringer, vi ikke kunne håndtere. På samme måde har trafikken i det store hele kunnet fungere næsten som normalt i langt den største del af tiden." Borgmesteren sluttede af med at håbe, at alle beboere og andre, som bruger Vasevej, vil opleve den ny vej ligeså positivt, som deltagerne gjorde ved indvielsen. RUDERSDAL KOMMUNES GRUNDEJER!NFO NR. 3, JUNI 2015 9

Vi vil gerne leje med dig vil du leje os? Vi har lokaler der rummer 6 600 personer, rigeligt med gratis p-pladser, lys, lyd og service i verdensklasse. Vi lejer allerede med bl.a. TDC, Rotary og Furesø Golfklub. skal vi også leje med dig? Ring til kunstnerisk leder Asger Ahn 72 68 56 41 for din næste lejeaftale Se mere på Mantzius.Rudersdal.dk Ja Måske Nej... et koncert- og kulturhus der gerne vil lejes Johan Mantziusvej 7 A i Birkerød 3 min. fra Birkerød Station

RUDERSDAL KOMMUNE Øverødvej 2, 2840 Holte Tlf. 46 11 00 00 rudersdal@rudersdal.dk www.rudersdal.dk Teknik og Miljø Øverødvej 2 2840 Holte Tlf. 46 11 23 00 tom@rudersdal.dk Udgivet 6.2014