Faglig indholdsmæssig tilgang til borgerne. I det fagligt indholdsmæssige arbejde med borgerne i Autismecenter Syd benytter medarbejderne sig af en række pædagogiske modeller, tilgange og metoder. I det følgende beskrives disse kort. Pædagogiske modeller. En pædagogisk model er til en vis grad en planlægningsmetode for medarbejderne med afsæt i den opgave de er blevet stillet. Autismecenter Syd benytter sig af en række forskellige modeller som følger: 1. Globale modeller, hvilket vil sige modeller der har fokus på planlægning i forhold til individets totale (det globale) situation. Læringscirklen. Læringscirklen er en overordnet model for en samlet proces, der sikrer, at medarbejdere arbejder systematisk og målrettet. Triaden. Triaden er en model, der på et overordnet plan definerer, på hvilke af tre / fire centrale områder en given person med autisme er udfordret. Der er her tale om det, der kaldes autismekarakteristika. I tilknytning til triaden (autismekarakteristika) arbejdes der med kognitive modeller, hvilket vil sige modeller for, hvorledes der pædagogisk kan arbejdes i forhold til de konkrete karakteristika en given borger måtte besidde og således retningsgiver de pædagogiske metoder, der med succes kan bringes i anvendelse. Årshjulet. Årshjulet er en model, hvor man med afsæt i et indgående kendskab til den enkelte borger koblet med et indgående kendskab til årligt tilbagevendende begivenheder i institutionen planlægger, hvornår hvilke initiativer kan finde sted. Taburetmodellen. Et hvilket som helst menneske er i princippet afhængig af, at der er harmoni eller ro på væsentlige kerneområder i ens liv. Disse kerneområder varierer fra individ til individ, oftest vil
det dog være således, at følgende kerneområder har betydning sundhed, familie, fritid. Kerneområderne for individet er repræsenteret i hvert sit ben på taburetten Billedlig talt visualiserer taburetmodellen, hvor eksistentielt sikker eller truet en given borger aktuelt er ud fra, hvor sikker eller usikker det enkelte kerneområde / ben på taburetten er. For mennesker med en autismespektrum forstyrrelse vil struktur, forudsigelighed ofte udgøre et fjerde ben på taburetten. Taburetmodellen anvendes, i lighed med årshjulet men på et andet niveau, til at identificere, hvornår hvilke tiltag kan finde sted. 2. Specifikke modeller, hvilket vil sige modeller der har fokus på specifikke udfordringer for en given borger. ABC modellen. ABC modellen er en model til identifikation af baggrunde for en for medarbejderne ikke forståelig adfærd eller udfordrende adfærd og interventionsmuligheder. Fokus er i udgangspunktet: hvem har problemet og er der reelt tale om et problem. Altså skal vi fokusere på borgeren eller medarbejderen. Såfremt der reelt er tale om et problem for borgeren, hvorledes og i hvilken kontekst manifesterer problemet sig da og hvilke redskaber har medarbejderne til identifikation af handlemuligheder. Modellen er en analysemodel i forhold til en specifik adfærd og knytter an til læringscirklen som et specifikt element heri. Stressmodel. Der er her tale om en model, der anvendes til at identificere en given borgers stressniveau. Denne model fordrer et indgående kendskab til en given borger. Modellen opererer med tre niveauer som følger: - Almene udfordringer for borgeren i hverdagen, som denne kan håndtere, - Advarselstegn, hvilket vil sige at der observeres tegn på at borgeren er belastet ud over de almene udfordringer, - Sårbarhedslinie, hvilket eksempelvis vil sige at der observeres udadreagerende eller selvskadende adfærd, apati etc.
Denne model kobles typisk med, at medarbejderne i forhold til den konkrete borger har en viden om, hvorledes borgeren bringes i balance / harmoni igen (coping-strategier). Kendt / ukendt modellen. Denne model klargør, hvad kendte medarbejdere og ikke kendte medarbejdere (eksempelvis vikarer) kan udføre med en given borger. Pædagogiske tilgange. En pædagogisk tilgang omhandler meget det menneskesyn en given organisation eller institution repræsenterer. Det omhandler bl. a. - Hvorledes mener vi, som organisation, at man bør behandle andre mennesker og her nok så meget andre mennesker, der er dybt afhængige af vores hjælp, vores tilgang. - Hvorledes sikrer vi, at den hjælp vi yder, ydes med et ikke alene altruistisk (uegennyttigt) forsæt men også med et forsæt om at tage afsæt i en tilgang, der vurderes optimal i forhold til den givne borgers bedst mulige mestring af eget liv. En given valgt tilgang bør strukturere og retningsgive medarbejderens tænkning om og praksis i forhold til den givne borger. Kommunikationspædagogisk tilgang. En kommunikationspædagogisk tilgang er en faglig tilgang, der har fokus på at anvende alle tilgængelige kommunikationsformer i kommunikationen med den enkelte. Formålet er at den enkelte forstår og bliver forstået. Strukturpædagogisk tilgang. En strukturpædagogisk tilgang er en faglig tilgang, der har fokus på at skabe regelmæssighed og struktur i en persons hverdag. Formålet er at gøre dagen overskuelig, forudsigelig og rolig. Anerkendende tilgang. En anerkendende tilgang er en faglig tilgang, der har fokus på anerkendelse og værdsættelse af borgeren med det, hvad denne repræsenterer. Formålet er at motivere til positiv forandring hos den enkelte. Rehabiliteringstilgang
En rehabiliteringstilgang (begrebet inkluderer en rehabiliterende, habiliterende og en recovery tilgang) er en faglig tilgang, der har fokus på at genvinde, udvikle eller vedligeholde funktionsevne. Relationspædagogisk tilgang. En relationspædagogisk tilgang er en faglig tilgang, der har fokus på samspillet mellem mennesker. Formålet er at udvikle den enkeltes selvforståelse, selvværd og selvtillid. Ressourceorienteret tilgang. En ressourceorienteret tilgang er en faglig tilgang, der har fokus på den enkeltes ressourcer. Formålet er at se muligheder frem for begrænsninger i forhold til personens udvikling. Sanseorienteret tilgang. En sanseorienteret tilgang er en faglig tilgang, der har fokus på at stimulere en eller flere sanser. Formålet er at fremme en persons funktionsevne. Pædagogiske metoder. Pædagogiske metoder omhandler valg af den / de handlinger / værktøjer medarbejderne bringer i anvendelse for at løse den opgave de er blevet stillet. TEACCH. TEACCH er en metode, hvor udfører gennem visualisering og konkretisering og en fast struktureret ramme styrker de forhold, der gavner indlæring for et barn eller en ung med autisme. Formålet er at udvikle barnets eller den unges selvstændighed og handlemuligheder. Strukturmodeller. Kommunikationssystemer. KRAP Kognitiv Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik er en metode, hvor udfører hjælper en person med at opnå personlig og social kompetence gennem kognitive teknikker og et anerkendende fokus på personens ressourcer.
Social færdighedstræning Social færdighedstræning er en metode, hvor udfører støtter en person med psykisk funktionsnedsættelse i at optræne, udvikle eller fastholde personlige og sociale færdigheder. Færdighedstræningen foregår gennem samtaler, hjemmeøvelser, træning af problem- og konfliktløsningsstrategier og rollespil. Kat kassen Kat-kassen er en samtalemetode, hvor udfører bruger en kasse med visuelle redskaber til at føre en dialog med en person med autisme. Formålet er at skabe større selvindsigt og bedre sociale færdigheder. Motiverende samtale Motiverende samtale er en samtalemetode, hvor udfører fremkalder, undersøger og styrker en persons egen motivation for en ændring. Formålet er at hjælpe personen til en positiv forandring af livsstil. Forandring af livsstil kan fx vedrøre misbrug, overvægt og fysisk inaktivitet. Den motiverende samtale bruges primært i forbindelse med sundhedsfremme og forebyggelse. PECS Picture Exchange Communication System er en samtalemetode, hvor udfører kommunikerer med en person med kommunikationsnedsættelse ved hjælp af udveksling af billeder. opnåelsen af ønskede mål. Ud over billeder kan man også bruge fotografier, stregtegninger, konkreter og symboler. Den oprindelige målgruppe for metoden var små børn med autisme uden verbalt sprog eller meget begrænset verbalt sprog. Metoden anvendes dog til en langt bredere målgruppe, deriblandt også voksne med autisme eller andre former for kommunikationsvanskeligheder. Tegn til tale Tegn Til Tale er en samtalemetode, hvor udfører kommunikerer med en person med hørelse og kommunikationsnedsættelse ved at supplere talesproget med håndtegn. Tegn til Tale adskiller sig fra tegnsprog ved at benytte mange velkendte og internationale tegn. Tegnsprog, der primært retter sig mod døve, er et selvstændigt visuelt sprog med egen grammatik, ordstilling mv.