Arne Kverneland 1

291003 Arne Kverneland 1

Den nationale IT-strategi for sundhedsvæsenet 2003-2007 ARF/H:S/IM/SST Arne Kverneland 2003

To senarier i Danmark Effektiv understøttelse af patientbehandling 4 3 2 1? Optimistisk: Fælles begrebsmodel Høj struktureringsgrad Genbrug af information Pessimistisk: Egne begrebsmodeller Lav struktureringsgrad Dobbeltregistrering 0 1997 2007 2002 291003 Arne Kverneland 3

Vigtige strategier 1995: IT-politisk handlingsplan MedCom 1996: Handlingsplan for elektronisk patientjournal (HEP) Deentrale initiativer, entral tilskud 1999: National IT-strategi for sygehus(2000-2002) Elektronisk patientjournal Kommunikation af patientrelaterede data Teknisk og organisatorisk udfordring 2003: National IT-strategi for sundhedsvæsenet 2003-2007 291003 Arne Kverneland 4

Hvordan kan strategien gennemføres Mange initiativer Mange aktører Udarbejdet i tæt samarbejde Opfølgningsgruppe 291003 Arne Kverneland 5

Mange ansvarlige Indenrigs- og sundhedsministeriet Amter og H:S Amtsrådsforeningen Kommunerne/KL Sundhedsstyrelsen 291003 Arne Kverneland 6

Mange aktører Sundhedsportalen Center for Sundhedstelematik Leverandører/Leverandørforening Sygehusejere Faglige selskaber Faglige organisationer IT- og Telestyrelsen Lægemiddelstyrelsen 291003 Arne Kverneland 7

Roskilde Amts Sygehus Amtssygehuset i Gentofte Amtssygehuset i Herlev Centralsygehuset Esbjerg Varde Sygehus Viborg 291003 Arne Kverneland 8

Roskilde Amts Sygehus Amtssygehuset i Gentofte Amtssygehuset i Herlev Centralsygehuset Esbjerg Varde Sygehus Viborg 291003 Arne Kverneland 9

Hvad er meningen med IT-strategien Forsøge at beskrive og skabe enighed om det langsigtede mål Forsøge at fokusere på det kortsigtede og det langsigtede samtidigt Beskrive nødvendige initiativer og fordele opgaverne 291003 Arne Kverneland 10

Hvor meget kan strategien beskrive? 291003 Arne Kverneland 12

ET ISBJERG EN METAFOR FOR EN STRATEGI Det synlige, åbenbare over vand Det bærende og usynlige under vand Hvor meget af det essentielle af en ITstrategi er under vand? 60 %? 80 %? Er det kun 20-40 strategien beskriver? 291003 Arne Kverneland 13

Strategisk planlegging.50 års erfaring 291003 Arne Kverneland 14

Hvornår begynder en strategi at virke? 291003 Arne Kverneland 15

Hvornår begynder en formaliseret ITstrategi at få effekt? (erfaringer fra USA) PLANLÆGNING METODER EFFEKTMÅL År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 Manglende erfaring Utilstrækkelig strategiplan Overblik over kompleksiteten Bottom-up, eksperter Top-down, Ledelsen er med Bottom-up Top-down, prototyping Forståelse hos ledelsen Enighed om prioriteringer strategien tager form Fase 3 er ofte kaotisk med erfaringsopsamling, mislykkede projekterer. Valg af strukturert metode indleder fase 4. Utålmodighed mht nytteværdi Modenhed Indside-out brugere i førersedet Aept af forskellige metoder. Finde og udnytte muligheder IT strategi og virksomstrategi er integreret 291003 Arne Kverneland 16

Mere eller mindre fælles journal interventionsresultat sygepljournal lægenotat sygeplejenotat sundhedstilstand operationelt sundhedsmål Hver sin information "hvis jeg må se din, må du se min" sundhedsaktivitet Fælles information 291003 Arne Kverneland 17

Omstrukturering af klinisk information operationelt sundhedsmål sundhedsaktivitet interventionsresultat Information Struture Converter sundhedstilstand Datakøbing Sygehus navn: CPRnr: kir. afd. Kontinuation 2 Journal Operation Indlæggelsesdato: Udskrivelsesdato: Kliniker Bopæl: 291003 Arne Kverneland 18

Struktureret dokumentation med en tværfaglig klinisk proesmodel En generel proes som er klinisk meningsfuld som er forståelig på tværs af fag og sektorer Notater fra én faggruppe Notater fra en anden faggruppe Klinisk dokumentation i dag Notater fra en tredje faggruppe Tværfaglig dokumentation om diagnostik Tværfaglig dokumentation om planlægning Tværfaglig dokumentation om evaluering Klinisk dokumentation i morgen Tværfaglig dokumentation om udførelse 291003 Arne Kverneland 19

Diagnoser skaber tværfaglighed i G-EPJ Term: "Diagnose"? "Problem"? Def: En manifest eller potentiel sundhedsrelateret tilstand udtrykt på grundlag af en faglig vurdering Behøver ikke stå i ICD10 operationelt sundhedsmål sundhedsaktivitet interventionsresultat sundhedstilstand 291003 Arne Kverneland 20

Hvilke niveauer arbejder vi på. Begrebsniveau definitioner fra sundhedsvæsenet Sundhedsvæsenets nationale begrebsråd Klassifikationer, SNOMED CT? Logiske niveau model udarbejdet i UML F-LPR/G-EPJ, Viborg og Amager (2003) GEPKA i samarbejde med 7 amter (2004) Fysiske niveau meddelelser i XML F-LPR/G-EPJ indberetninger Viborg og Amager (2003) LEVMED i samarbejde med 7 leverandører (2003) 291003 Arne Kverneland 22

Hvilke niveauer arbejder vi på. Begrebsniveau definitioner fra sundhedsvæsenet Sundhedsvæsenets nationale begrebsråd Klassifikationer, SNOMED CT? Logiske niveau model udarbejdet i UML F-LPR/G-EPJ, Viborg og Amager (2003) GEPKA i samarbejde med 7 amter (2004) Fysiske niveau meddelelser i XML F-LPR/G-EPJ indberetninger Viborg og Amager (2003) LEVMED i samarbejde med 7 leverandører (2003) 291003 Arne Kverneland 24

Hvordan realiserer vi strategien Fortsat tæt forpligtende samarbejde Pilotprojekter til udvidelse af erfaringsgrundlaget Realistisk tidshorisont Økonomi Nødvendig justering gennemføres 291003 Arne Kverneland 25

Vigtige relationer vurdering sammenligning operationelt sundhedsmål sundhedsaktivitet interventionsresultat planlægning sundhedstilstand udførelse 291003 Arne Kverneland 28