Kvalitetsrapport 2016 - Børneområdet Kolding Kommunes Børne- og Uddannelsesforvaltning marts 2017 Kvalitetsrapport for Børneområdet 2016 Kolding Kommune Side 1
Indhold Indledning...3 Hovedkonklusioner...5 Børneområdets vision...6 Design/innovation...7 Tidlig indsats og inklusion...10 Forældreinddragelse inddragelse af omverdenen...12 Rammesætning...13 Dagtilbuddenes rammebetingelser...17 Dagtilbuddenes størrelse...18 Normering...18 Børnelinealen...19 Underretninger...21 Sprogvurderinger...22 Skoleudsættelser...23 Sygefravær...23 Studerende i praktik...24 Madordninger...24 Uddannelse...25 Kvalitetsrapport for Børneområdet 2016 Kolding Kommune Side 2
Indledning Børneområdets kvalitetsrapport fortæller om kvaliteten i Kolding Kommunes dagtilbud. I Kolding Kommune har Børne- og Uddannelsesudvalget besluttet, at der hvert år skal udarbejdes en kvalitetsrapport. Erfaringen viser, at kvalitetsrapporten er et godt værktøj til kvalitets- og udviklingsarbejde. Det er ambitionen, at kvalitetsrapporten skal være let læselig og overskuelig, så læseren hurtigt kan danne sig et overblik over kvaliteten i Kolding Kommunes dagtilbud. I dette års kvalitetsrapport beskrives og vurderes Børneområdets visionsarbejde og rammebetingelser samt opstarten på program for læringsledelse (LSP). De tidligere år har kvalitetsrapporten indeholdt kompetenceprofiler på de kommende børnehavebørn og de kommende skolebørn. 2016 rapporten indeholder ikke kompetenceprofiler, idet der i forbindelse med Program for læringsledelse er indsamlet en lang række data, herunder data der beskriver børnenes kompetencer på lang række områder. Disse data vil erstatte kompetenceprofilerne i de kommende kvalitetsrapporter. Kolding Kommune modtager primo marts 2017 en kommunerapport, hvor forskere fra Århus Universitet har bearbejdet og kommenteret data fra Kolding Kommune. Data indgår således ikke i denne udgave af kvalitetsrapporten, det gælder både hovedrapporten og dagtilbuddenes delrapporter. Kvalitetsrapporten for 2016 indeholder til gengæld en beskrivelse af, hvordan arbejdet med Program for læringsledelse er kommet i gang. I de kommende kvalitetsrapporter vil der indgå data, som danner grundlag for udviklingsarbejdet centralt og decentralt på Børneområdet. I Kolding Kommune er der udarbejdet kvalitetsrapporter siden 2012. Indeværende rapport udgør således 5. årgang af kvalitetsrapporten. Kvalitetsrapporten består af denne hovedrapport samt et bilag 1 med talfakta. I hovedrapporten opsummeres og vurderes kvaliteten i Kolding Kommunes dagtilbud på et generelt niveau. Her til kommer, at alle dagtilbud udarbejder deres egen lokale kvalitetsrapport. De lokale rapporter giver indblik i kvaliteten i det enkelte dagtilbud. Alle rapporter er tilgængelige på www.kolding.dk. De lokale kvalitetsrapporter findes desuden på det enkelte dagtilbuds hjemmeside. Kvalitetsrapport for Børneområdet 2016 Kolding Kommune Side 3
Datagrundlag Kvalitetsrapporten (hovedrapporten) er baseret på data fra kommunens i alt 41 dagtilbuds (vuggestuer, børnehaver, integrerede institutioner, dagplejen og landsbyordninger) lokale kvalitetsrapporter 1. Rapportens talfakta omfatter data for 2015 og 2016. 1 Børnetallet, der fremgår af rapporterne, er faktisk antal indmeldte i december. Tal på antal ansatte er tal fra august, fastansatte og månedslønnede, excl. ledere men incl. souschefer/afdelingsledere. Bemærk i øvrigt, at Eltang, Spiren og Børneuniverset er institutioner under landsbyordningen. Deres delrapporter er derfor ikke fuldt sammenlignelige med de øvrige institutioners. Grundet lederskifte, fusion og sygemeldinger, er Troldebos talmateriale kun delvist medtaget og er dermed heller ikke fuldt sammenlignelig med de øvrige institutioners. Kvalitetsrapport for Børneområdet 2016 Kolding Kommune Side 4
Hovedkonklusioner Det er særdeles tilfredsstillende, at tre af de fire indsatsområder i Børneområdets vision, design, inklusion og inddragelse af omverdenen/forældre nu er implementeret og fortsat bliver udviklet i alle dagtilbud. At dette sker samtidig med, at det meget omfattende 4 årige Program for læringsledelse er i gang med at blive implementeret, vidner om dygtige ledelser og engagerede medarbejdere. Uddannelse Uddannelsesniveauet er endnu en gang blevet hævet siden forrige år både blandt medarbejdere og ledere. Ved udgangen af 2016 havde 129 medarbejdere i kommunens dagtilbud mindst et diplommodul. Antallet af kompetencepædagoger var oppe på 231, svarende til næsten halvdelen af pædagogerne. Blandt lederne har 37 af 41 ledere på dagtilbudsområdet - svarende til 90% en ledelsesrelevant uddannelse. Sygefravær Det samlede sygefravær er højere end i 2015 og ligger på 5,9%. Imellem dagtilbuddene er der stor variation i sygefraværet. I 2017 vil der i samarbejde med HR-afdelingen blive foretaget en intensiveret indsats på 8 daginstitutioner med det formål at nedbringe det korte sygefravær. Læringsledelse Langt den overvejende del af dagtilbuddene er kommet godt i gang med program for læringsledelse. Medarbejderne er motiverede og oplever, at projektet giver mening i forhold til at udvikle den pædagogiske praksis. De fleste steder er der blevet brugt rigtig mange ressourcer på kortlægningen, ikke mindst i forhold til at få forældrene til at svare. Alle disse indsatser har båret frugt, idet Kolding Kommune har haft den højeste svarprocent af alle deltagende kommuner. Kvalitetsrapport for Børneområdet 2016 Kolding Kommune Side 5
Børneområdets vision Design i børnehøjde er med til at udvikle livsduelige børn Børneområdets vision blev besluttet i Børneudvalget den 9. september 2013. Visionen tager afsæt i Kolding Kommunes overordnede vision Vi designer livet. Der skal arbejdes med Børneområdets vision i perioden 2014-2018. Børneområdets vision indeholder fire indsatsområder: Design/innovation Tidlig indsats og inklusion Forældreinddragelse inddragelse af omverdenen Rammesætning For alle indsatsområder gælder det, at der skal være fokus på børn, forældre, medarbejdere, ledelse og forvaltning. Kvalitetsrapport for Børneområdet 2016 Kolding Kommune Side 6
Hvordan har vi arbejdet med visionen i 2016? I 2016 er der blevet arbejdet videre med indsatsområderne design, inklusion og inddragelse af omverdenen. Indsatsområdet rammesætning er påbegyndt i forbindelse med arbejdet med Program for Læringsledelse. Generelt er arbejdet grebet an på den måde, at forvaltningen i samarbejde med lederne har sat en række initiativer i gang, som har affødt yderligere initiativer i de enkelte dagtilbud. I de efterfølgende afsnit følger en beskrivelse af de centrale initiativer, der har været i forhold til indsatsområderne samt eksempler på hvilke aktiviteter der har fundet sted i de enkelte dagtilbud. Sidstnævnte kan man læse mere om i delrapporterne fra dagtilbuddene. Design/innovation I løbet af 2016 er det at arbejde i designprocesser i forbindelse med udvikling af praksis blevet en naturlig arbejdsmetode i de fleste dagtilbud. Designmetoderne har været brugt i forbindelse med de øvrige indsatsområder på Børneområdet. Se bl.a. afsnittet om forældreinddragelse inddragelse af omverdenen. Design har været et tema i forbindelse med fællesvejledning for pædagogstuderende, som Kolding Kommune i samarbejde med UCSYD står for. Hvad er design i voksenhøjde? Design er et gennemgribende og gennemgående Dullerfiks. procesværktøj, der skaber udvikling i den pædagogiske hverdag og styrker det faglige Dullerfiks. arbejde med de pædagogiske læreplaner. Jf. Kolding kommunes definition af designprocesser, www.kolding.dk/om-kommunen/design Børnedesign på tværs har 5 institutioner tilknyttet; herudover er Nicolai for Børn med. Der arbejdes med viden i forhold til æstetiske læreprocesser. Børnedesign på tværs har også i år arrangeret en event i Nicolai komplekset i forbindelse med Kolding Kommunes Kulturnat. I efteråret blev der afholdt et 2 dages kursus om æstetiske læreprocesser for pædagoger i Børnedesign på tværs og det faglige netværk kulturelle værdier og udtryk. Kvalitetsrapport for Børneområdet 2016 Kolding Kommune Side 7
Hvad er design i Børnehøjde? Der arbejdes med æstetiske læreprocesser i forhold til temaerne i de pædagogiske læreplaner, og der tages udgangspunkt i, at små børn er konkret tænkende og større børn er abstrakt tænkende. At arbejde med æstetiske læreprocesser er en måde: at bearbejde og kommunikere oplevelser og udvikle forståelse for omverdenen at bearbejde og kommunikere følelser Kvalitetsrapport for Børneområdet 2016 Kolding Kommune Side 8
Praksiseksempel: Musikbørnehaven har brugt Kolding Kommunes designmodel i forbindelse med et Musical projekt. Kvalitetsrapport for Børneområdet 2016 Kolding Kommune Side 9
Tidlig indsats og inklusion Der er stor fokus på Visionen,- Plads til alle, store som små, inklusion når det giver mening i både Dagplejen og i daginstitutioner. Der er gennemført efteruddannelsesforløb for både pædagoger og pædagogmedhjælpere/dagplejere i forhold til inklusion og der er generelt stor fokus på inkluderende tilgange i arbejdet med børnegrupperne. 12 pædagoger er startet op på et Diplom-modul medio januar 2017 og både dagplejen og daginstitutioner har arbejdet med aktionslæring i samarbejde med PPR i 2016. Der samarbejdes med socialrådgiver i Dagtilbud, hvor målet er, at børnegrupperne er i god trivsel og udvikling. I den forbindelse anvendes Børnelinealen som redskab. Det tværfaglige samarbejde med både Familieafdelingen, PPR og Det specialpædagogiske team, er ligeledes med til at sikre, at der er fokus på både børn i udsatte positioner og den generelle børnesammensætning. Det fremgår af institutionernes delrapporter, at der arbejdes med mange metoder ift. inklusion, både kendte og nyere tiltag. Der er fokus på at sikre at arbejde med børnene i mindre grupper, når det er muligt. Praksiseksempel: Børnehuset V. Åen - ydertimer Ledelsen har valgt at bruge nogle penge fra deres vikarbudget, så der er en ekstra medarbejder i ydertimerne om eftermiddagen. På den måde har de mulighed for at arbejde med børn i mindre grupper efter kl. 15.00. Børnene får hermed en god og rolig afslutning på dagen. Praksiseksempel: Nordstjernen - overgange Nordstjernen har med udspring i et pilotprojekt vedr. Inddragelse af omverdenen haft et samarbejde med sundhedsplejersker fra området i Skovparken. En sundhedsplejerske deltager i opstartsmødet med forældre og institution, hvilket giver forældrene en tryg og god støtte i samtalen og en bedre opstart for barnet. Arbejdet med overgange har også stor fokus, både inden barnet starter i institution og i overgangen fra dagpleje/vuggestue til børnehave og videre fra børnehave til SFO/skole. Der er udarbejdet en ramme for glidende overgang fra børnehave til skole (GLO). Ledelser i både skole og daginstitutioner i de enkelte skoledistrikter har i september 2016 udarbejdet planer for den kommende GLO i 2017. Denne vil blive evalueret efter GLO i foråret 2017. Kvalitetsrapport for Børneområdet 2016 Kolding Kommune Side 10
I foråret 2016 blev der afviklet et forældrebestyrelseskursus i samarbejde med UC SYD, hvor forældrene blev præsenteret for baggrunden for visionen Inklusion, samt de metoder og tilgange der bliver arbejdet med i institutionerne. En god aften, som efterfølgende har sat sit præg i forældrebestyrelsesarbejdet. Der er bl.a. blevet udarbejdet inklusionspjecer og der har været fokus på inklusion på forældremøderne. Kvalitetsrapport for Børneområdet 2016 Kolding Kommune Side 11
Forældreinddragelse inddragelse af omverdenen I april 2016 udgav Børneområdet Idekatalog til børneinstitutioner. Idekataloget indeholder en lang række ideer til, hvordan man som dagtilbud kan inddrage både forældre og den øvrige omverden i forskellige projekter og mere permanente samarbejdsaftaler. Kataloget skal bruges til at understøtte og udvikle det arbejde, der allerede er i gang indenfor dette indsatsområde. Fra idekataloget blev der udvalgt fem ideer, som syv institutioner ved hjælp af design metoder har udviklet til prototyper. Prototyperne blev præsenteret for Børne- og Uddannelsesudvalget i november 2016, de vil blive præsenteret for det øvrige Børneområde på en workshop primo 2017. Det fremgår af institutionernes delrapporter, at der arbejdes med inddragelse af forældre og omverden på mangfoldige måder. Forældre er i mange tilfælde involveret i arbejdet med inklusion og forældrenes vigtige rolle i forhold til at få inklusionen til at lykkes. Flere institutioner indgår i forpligtende samarbejde med det lokale plejecenter, hvor man jævnligt er på besøg for eksempel i forbindelse med højtider. I den nordlige bydel og Brændkær området har der i samarbejde med BY liv Kolding været samarbejde omkring bøger, sprog og læsning. Der er eksempler på, at borgere, der bor i en konkret institutions nærområde, inddrages i det pædagogiske arbejde for eksempel ved at være besøgs bondegård. Man kan læse mange flere eksempler i de enkelte delrapporter. Praksiseksempel: Bag for en sag I Strandhuse børnehave er der tradition for at deltage i årets største bage begivenhed Bag for en sag. Børnene bager i løbet af bagedagen en masse boller og kager. Om eftermiddagen kommer forældre og bedsteforældre og køber det hele. Alle pengene går til Børns Vilkår til drift af Børnetelefonen. Ud over at støtte er en god sag er projektet med til at skærpe børnenes omverdens bevidsthed og bidrage til et formål, der ligger uden for en selv samt give børn den oplevelse det er, at være en del af et fællesskab, der arbejder sammen mod et fælles mål nemlig at samle flest mulige penge sammen til Børnetelefonen. Kvalitetsrapport for Børneområdet 2016 Kolding Kommune Side 12
Rammesætning Rammesætning handler om organisering, struktur og planlægning. Rammesætning er i et vist omfang modsætningen til design og innovation. Hvor design og innovation åbner op, er formålet med rammesætning, at snævre ind, skabe orden og holde fokus. Rammesætningsindsatsen kan vedrøre alle dele af dagtilbuddets virksomhed for eksempel pædagogik, ledelse, medarbejdere og forældresamarbejdet. Det er nødvendigt, at der er en høj grad af bevidsthed om rammesætningens betydning. Der er behov for at bruge bestemte metoder og redskaber for at opnå en hensigtsmæssig rammesætning. Børneområdets centralt initierede rammesætningsindsats vil have fokus på kvaliteten i det enkelte dagtilbud og på den pædagogiske praksis kerneopgaven. Denne indsats gennemføres ved hjælp af læringsledelsesprogrammet. Programmet knytter sig til Program for læringsledelse som også Skoleområdet i Kolding Kommune indgår i. Dette giver mulighed for et udvidet samarbejde mellem Børneområdet og Skoleområdet også på dette felt. Programmet gennemføres under ledelse af Århus Universitet. Kvalitetsrapport for Børneområdet 2016 Kolding Kommune Side 13
Læringsledelsesprogrammet I august 2016 kom der for alvor fart på program for læringsledelse på dagtilbudsområdet. Alle medarbejdere i både daginstitutioner og dagplejen deltog i læringskaravanen, hvor forskere fra Århus Universitet var mødt op i Kolding Hallerne for at fortælle om læringsledelsesprogrammet. Læringskaravanen var startskuddet til at alle medarbejdere blev involveret. Men forud for dette møde var ca. 20 udvalgte medarbejdere, ressourcepersoner, allerede påbegyndt en uddannelse e-læringsforløb for at kunne støtte op om programmet. I løbet af efteråret 2016 påbegyndte dagtilbuddenes ledelser ligeledes målrettede e-læringsforløb for at kvalificere sig til at arbejde med datainformeret forbedringsarbejde i dagtilbud. Medarbejderne påbegynder uddannelsesforløbet i starten af 2017. Kortlægning hvem spørges om hvad? Børn 4-5 år o Trivsel, herunder oplevelse af inklusion, adfærd, relationer (voksen-barn, barn-barn), aktiviteter i dagtilbuddet, læring og leg. Primærpædagog o Barnets sociale kompetencer, barnets motivation i forhold til aktiviteter som leg og pædagogiske tiltag, barnets læring og udvikling i forhold til sprog, motorik etc., forældresamarbejde. Medarbejdere o Dagtilbudskultur, egen trivsel, samarbejde med kolleger og ledelse, relationer til børn, det fysiske miljø, egen pædagogisk praksis, barnets motivation og arbejdsindsats, forældresamarbejde- og inddragelse. Ledelse o Egne opgaver og rolle i forhold til kerneopgaver som pædagogisk ledelse, arbejdsmiljø, kultur i dagtilbuddet, samarbejdskultur både i forhold til personale, forældre, Forældre o Eget barns læring, udvikling og trivsel i dagtilbuddet, barnets eventuelle diagnoser og vanskeligheder, egen oplevelse af samarbejdet mellem dagtilbuddet og hjem, samt samarbejdet forældre imellem. Kvalitetsrapport for Børneområdet 2016 Kolding Kommune Side 14
I efteråret 2016 blev der foretaget en kortlægning i alle kommunens dagtilbud. Kortlægningen blev besvaret af ledere, forældre, pædagogiske medarbejdere og de 4-5 årige børn i dagtilbud. En kortlægning der skal gentages igen i 2017 og 2019. Formålet med kortlægningerne er at både kommunen og det enkelte dagtilbud kan få et evidensinformeret grundlag at foretage udviklingsstrategier på samt en mulighed for at kunne se, om indsatser giver de ønskede resultater. Læringsledelse. Det siger dagtilbuddene Alle Kolding Kommunes dagtilbud er i 2016 gået i gang med Program for læringsledelse. Selve projektet er beskrevet i ovenstående afsnit. Dagtilbuddene har i deres kvalitetsrapporter beskrevet, hvordan opstart, organisering, ledelsens rolle, involvering af forældre og kortlægningen er gået. De følgende afsnit er en generel beskrivelse, der giver et overordnet billede af, hvordan projektet er kommet fra start. Opstart Langt den overvejende del af dagtilbuddene er kommet godt i gang med LSP. Det beskrives, at medarbejderne er motiverede og oplever, at projektet giver mening i forhold til at udvikle den pædagogiske praksis. En leder skriver, at medarbejderne giver udtryk for: at vi kommer et spadestik dybere i den faglige dialog end vi plejer. Teamkoordinatorerne tager deres særlige rolle på sig og virker som inspiratorer og ambassadører for projektet i forhold til deres kollegaer. Det beskrives også, at der i starten var en del forvirring omkring projektets opbygning og de forskellige roller i projektet. Nogle teamkoordinatorer har oplevet, at der gik for lang tid fra de fik deres kompetenceudvikling til projektet for alvor gik i gang. En lille del af dagtilbuddene (4-6) oplever ikke, at de er har haft en god start på projektet. Organisering Program for læringsledelse er organiseret på den måde, at medarbejderne i dagtinstitutiner er opdelt i teams bestående af 6-8 medarbejdere med en teamkoordinator som tovholder i hvert team. Da Dagplejen grundlæggende er struktureret på en helt anden måde end daginstitutionerne, er deres organisering af program for læringsledelse forskellig fra institutionernes. Dette er beskrevet i Dagplejens kvalitetsrapport. Der er forskellige modeller for, hvordan man finder den nødvendige tid til læsning af litteratur og løsning af opgaver. Men det er et gennemgående træk, at dette projekt har højeste prioritet og at andre opgaver dermed må nedprioriteres. Kvalitetsrapport for Børneområdet 2016 Kolding Kommune Side 15
Ledelsen En leder skriver: I dette projekt skal ledelsen gå foran, sikre gode rammer for arbejdet, bevare roen og understøtte teamkoordinatorerne i deres særlige rolle. Dette citat afspejler rigtig godt, hvordan den overvejende del af lederne ser deres rolle ind i projektet. Det fremgår også, at flere ledere først for alvor forstod tankegangen i projektet, da de fik taget hul på egen kompetenceudvikling. En del ledere beskriver, at det er med til at løfte projektet, at der er udpeget teamkoordinatorer, det gør også ledelsens opgave lettere. Forældre Alle dagtilbud har involveret forældrebestyrelsen i forhold til projektet. Bestyrelserne bliver løbende informeret om status på projektet og har i mange tilfælde været involveret i kortlægningen for få de øvrige forældre til svare på spørgsmålene og der med sikre en høj svarprocent. Kortlægning De fleste steder er der blevet brugt rigtig mange ressourcer på kortlægningen ikke mindst i forhold til at få forældrene til at svare. Der har været mange spændende måder at håndtere dette på, smileys, bolde i en beholder, konkurrence stuerne imellem, kaffe på kanden og en computer til rådighed, når man hentede sit barn osv. Det har været en ekstra stor opgave i dagtilbud med mange forældre, der ikke taler dansk. Disse steder har man fået oversat informationsmateriale til mange sprog, stillet tolke til rådighed og medarbejdere har guidet den enkelte forældre i forhold til at forstå og understøtte projektet. Alle disse indsatser har så også båret frugt, idet Kolding Kommune har haft den højeste svarprocent af alle deltagende kommuner. Samlet set kan man konkludere, at Program for læringsledelse er kommet godt i gang og det er særdeles tilfredsstillende. De få dagtilbud, der endnu ikke er kommet helt i gang skal støttes af forvaltningen blandt andet ved hjælp af de kommunale ressourcepersoner. Kvalitetsrapport for Børneområdet 2016 Kolding Kommune Side 16
Dagtilbuddenes rammebetingelser I tabel 1 nedenfor er overordnede fakta om dagtilbuddene i Kolding Kommune oplistet. Tabel 1: Fakta om Kolding Kommunens dagtilbud Antal dagtilbud Antal pladser* Forældrebetaling pr. måned i kr. ** Kommunens driftsudgift pr. måned i kr. ** 2016 2016 2016 2016 Dagplejere 286 1000 3.047 11.172 Vuggestuer 0 0 3.602 13.207 Børnehaver (incl. landsbyordninger) Integrerede institutioner 23 19 1190 1.921 7.045 *Antal normerede pladser. ** En plads med heldagspasning. Betaling 11 mdr. Ex moms. 2369 3.602/1.921 13.207/7.045 Hvad er en integreret institution? En integreret institution er et dagtilbud, hvor der både er vuggestuebørn (0-2 år) og børnehavebørn (3-6 år). Kvalitetsrapport for Børneområdet 2016 Kolding Kommune Side 17
Dagtilbuddenes størrelse Der er stor variation i dagtilbuddenes størrelse. Kolding Kommunes mindste institution har 15 børn og den største har 183 børn. En dagplejer har typisk 4 børn. Denne variation afspejler det politiske ønske, der er om at tilbyde borgerne en mangfoldighed af tilbud. Ud over at tilbyde pladser i både små og store institutioner eller hos en dagplejer kan borgerne også vælge en række temadagtilbud med særlige pædagogiske profiler såsom design, idræt og musik. Grafen nedenfor viser, hvordan institutionerne fordeler sig i forhold til størrelse ud fra deres antal indskrevne børn i december 2016. Daginstitutionernes størrelse Daginstitution i Kolding Kommune 0 20 40 60 80 100 120 140 160 180 200 Antal børn i daginstitutionen Normering Normeringen (personaletimer pr. barn om ugen) varierer imellem dagpleje-, vuggestue- og børnehaveområdet. I dagplejen er den gennemsnitlige normering 12 timer pr. barn ugentligt. I daginstitutionerne tildeles normering ud fra en række nøgletal. Alle institutioner tildeles timer (normering) efter de samme principper, og forskellene i institutionernes normering skyldes, at tildelingen af timer er afhængig af institutionernes børnesammensætning i forhold til alder, børn i udsatte positioner og børn i specialgrupper. Dertil kommer, at institutionerne til dels selv kan påvirke normeringen, idet de inden for den tildelte lønsum (normering) har mulighed for at fordele timerne mellem henholdsvis pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere. Der skal dog altid som minimum være 55% af medarbejderne, som er uddannede pædagoger. Daginstitutionerne opfylder i høj grad kravet til andel af uddannede pædagoger. Det fremgår af datamaterialet fra august 2016, at den gennemsnitlige fordeling for alle daginstitutioner på dette tidspunkt var 68% pædagoger og 32 % pædagogmedhjælpere/pau. Det er samme niveau som i 2015. Kvalitetsrapport for Børneområdet 2016 Kolding Kommune Side 18
Børnelinealen I 2007 blev det i forbindelse med vedtagelsen af den sammenhængende børnepolitik besluttet, at alle fagpersoner i Kolding Kommune, som arbejder med børn og unge, skal benytte børnelinealen i deres arbejde. Børnelinealen blevet revideret i 2015 og fik flere funktioner i dagtilbud: Den benyttes fortsat til at kategorisere børn minimum 1 gang årligt Børnelinealen benyttes som et tværfagligt dialogredskab, når der er bekymring for et barn Den benyttes i forældresamarbejdet til at visualisere, hvor bekymringen for barnet ligger Børnelinealens side 2, med oversigten over mulige indsatser i de forskellige kategorier, benyttes til at effektivisere indsatsen over for det enkelte barn og familie Hvad er Børnelinealen? Børnelinealen et redskab, som Kolding Kommune bruger til at beskrive børnesammensætningen i en given enhed, fx daginstitutioner. Børnelinealen består af fire kategorier: Kategori 1: Børn i optimal udvikling Kategori 2: Børn med midlertidige udviklingsproblemer Kategori 3: Børn med risiko for udvikling af problemer af langvarig eller kronisk karakter Kategori 4a+b: Truede børn med væsentlig behov for støtte Børnene i dagtilbuddene fordeler sig gennemsnitlig på Børnelinealen på følgende måde: Tabel 2: Børnenes fordeling på Børnelinealen Procent 2015 2016 Kategori 1 74,6 75,0 Kategori 2 18,1 18,9 Kategori 3 5,7 4,9 Kategori 4 a + b 1,3 1,2 I alt 100 100 Kvalitetsrapport for Børneområdet 2016 Kolding Kommune Side 19
Andelen af børn på Børnelinealens kategori 1 og 2 er steget lidt fra år 2015 til 2016. Samtidig er andelen af børn i kategori 3 og 4 faldet. Det betyder, at gruppen af børn i optimal udvikling er lidt større end i 2015. Den største forskel findes dog i kategorierne af børn med risiko for udvikling af problemer af langvarig eller kronisk karakter og blandt truede børn med væsentlig behov for støtte. Andelen af børn i denne gruppe er blevet mindre fra 2015 til 2016. Børnenes placering på børnelinealen har sammenhæng med, at der har været fokus på hurtig indsats, tidlig indsats og inklusion. Kvalitetsrapport for Børneområdet 2016 Kolding Kommune Side 20
Underretninger Antallet af underretninger er faldet fra 122 i 2015 til 113 i 2016. Faldet i antallet af underretninger skyldes blandt andet, at dagtilbuddene generelt har haft et fortsat stort fokus på at sætte tidligt ind over for de vanskeligheder, der viser sig hos de enkelte børn. En anden grund til faldet i underretninger skyldes det faldende børnetal. I dagplejen er antallet af underretninger steget fra 8 i 2015 til 12 i 2016. Dagplejen har siden 2015 haft et særligt fokus på deres skærpede underretningspligt i samarbejde med socialrådgiver i dagtilbud. Samtidig har de etableret et tættere samarbejde om børn i udsatte positioner fremadrettet. Tabel 3: Antal underretninger Antal 2015 2016 Underretninger 122 113 Hvad er en underretning? En underretning er en mundtlig eller skriftlig henvendelse til de sociale myndigheder, når børn, unge eller deres familie har brug for hjælp. Kvalitetsrapport for Børneområdet 2016 Kolding Kommune Side 21
Sprogvurderinger Kommunens dagtilbud skal sprogvurdere børn, hvor der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold der giver formodning om, at et barn kan have behov for en opfølgende sprogindsats. Tallene vedrørende sprogvurderinger beskriver to forhold: Dels hvor mange sprogvurderinger, der bliver udført, dels hvordan de sprogvurderede børn fordeler sig i forhold til, hvilken indsats, der skal sættes i værk. Antallet af gennemførte sprogvurderinger fremgår af tabel 4 nedenfor. Tabel 4: Antal gennemførte sprogvurderinger Antal børn Procent af alle sprogvurderede børn Procent af alle børn 2015 2016 2015 2016 2015 2016 Sprogvurderinger i alt 2303 1878 100 100 49* 41* heraf medført generel indsats 1429 1201 66 64 84 85 heraf medført fokuseret indsats heraf medført særlig indsats 466 447 21 24 10 10 278 232 13 12 6 5 *De børn, som ikke sprogvurderes, får en generel indsats. I alt er 1878 børn svarende til 41% af alle børnene i dagtilbud blevet sprogvurderet i 2016. Antallet af sprogvurderinger er faldet fra 2015 til 2016, hvilket skal ses som et udtrykt for, at dagtilbuddene i højere grad end tidligere har valgt primært at sprogteste, hvor der måtte være udfordringer. Ikke mindst fordi, der ikke længere skal laves en obligatorisk kompetenceprofil for alle kommende skolebørn, har man valgt en mere målrettet tilgang. De gennemførte sprogvurderinger har medført, at der for børnegruppen som helhed er iværksat en generel indsats for 85% af børnene, en fokuseret indsats for 10% og en særlig indsats for 5%. Denne fordeling er meget tilfredsstillende, idet undersøgelser lavet på Center for Børnesprog viser, at der som hovedregel vil være 10% af alle børn, der skal have en fokuseret indsats og 5% der skal have en særlig indsats, mens de resterende 85% skal have en generel indsats. Indsatsen i Kolding Kommune ligger på linje med denne hovedregel. Hvordan bliver man sprogvurderet? Når et barn er sprogvurderet, placeres det i en af følgende tre kategorier: 1. Generel indsats: Barnet profiterer af den generelle indsats i dagtilbuddet. 2. Fokuseret indsats: Barnet har ud over den generelle indsats behov for en ekstra fokuseret indsats, der varetages af pædagogerne i dagtilbuddet, og der udarbejdes en handleplan. 3. Særlig indsats: Barnet har brug for en særlig indsats, der tilrettelægges med hjælp fra PPR og der udarbejdes en handleplan. Kvalitetsrapport for Børneområdet 2016 Kolding Kommune Side 22
Skoleudsættelser Et barn har undervisningspligt fra den 1. august i det kalenderår, hvor det fylder 6 år. Forældre kan med begrundelse i barnets udvikling søge om skoleudsættelse, så undervisningspligten udskydes i et år. Barnets institution kan anbefale ansøgningen, men det er skolelederen som træffer endelig afgørelse i sagen. I 2016 blev der ansøgt om skoleudsættelse til 112 børn. Det svarer til 10% af de børn i kommunen, som skulle starte i skole i 2016. Andelen er en anelse højere end 2015, hvor andelen var lige under 10%, men væsentligt lavere end i 2014, hvor den udgjorde 14%. Faldet i antal skoleudsættelser fra 2014 til 2015 skal ses i sammenhæng med vedtagelsen af budget 2015. Her blev budgettet til børnepasningspolitik reduceret på baggrund af at antallet af skoleudsættelser skulle mindskes. Ønsket var at nedbringe antallet af skoleudsættelser med 50 %. Effektiviseringen blev gradvist indfaset over 3 år; 2015 25 %, 2016 37,5 % og fra 2017 50 %. Det ikke lykkedes at nedbringe antallet af skoleudsættelser til det ønskede niveau. Den budgetterede nedsættelse på 25% fra 2014 til 2015 er nået og fastholdt, men der er ikke sket en yderligere nedsættelse fra 2015 til 2016. Børne- og Uddannelsesforvaltningen vil have skærpet fokus på at nedbringe antallet yderligere fremover. Sygefravær Det samlede sygefravær 2 er højere end i 2015 og ligger på 5,9%. Heraf er 2,6% korttidsfravær og 3,3% langtidsfravær. Til sammenligning er det samlede sygefravær i hele Kolding Kommune 5,1%, hvoraf 2,4% er korttidsfravær og 2,8% er langtidsfravær. Det samlede sygefravær er dermed højere end det gennemsnitlige kommunale niveau. Imellem dagtilbuddene er der stor variation i sygefraværet. Medarbejderne i dagtilbuddet med det laveste fravær var gennemsnitligt syge 1,1%, mens medarbejderne i dagtilbuddet med det højeste sygefravær ligger på gennemsnitligt 9,8%. Et højt sygefravær skyldes i en del tilfælde langtidsfravær. Særligt i små dagtilbud kan en enkelt langtidssygemelding give en høj fraværsprocent. I 2017 vil der i samarbejde med HR-afdelingen blive foretaget en intensiveret indsats på 8 daginstitutioner med det formål at nedbringe det korte sygefravær. 2 Sygefraværet defineres som total af kort- og langtidsfravær i forbindelse med sygdom (fravær i forbindelse med barsel, barns 1./2. sygedag, 56 fravær m.m. indgår ikke) for dagtilbuddets fastansatte medarbejdere. Fastansatte i fleksjob, skånejob og beskyttede stillinger indgår ikke i opgørelsen. Kvalitetsrapport for Børneområdet 2016 Kolding Kommune Side 23
Studerende i praktik Det samlede antal studerende i praktik er 126 fordelt på 57 lønnede pædagog studerende, 47 ulønnede pædagog studerende og 22 Pædagogisk assistent elever. Antallet er på niveau med 2015. Næsten alle daginstitutioner har studerende i praktik. Dagplejen har ikke studerende i praktik. Ud over institutionernes kerneopgave i forhold til børnene, bidrager institutionerne dermed til opgaven med at uddanne fremtidens pædagogiske arbejdskraft. Madordninger Det er politisk besluttet, at alle kommunens vuggestue- og dagplejebørn som en grundydelse får mad. I børnehaverne beslutter forældrebestyrelsen, om institutionen skal have en madordning. 18 af de i alt 24 integrerede institutioner, hvor mad er en del af grundydelsen for vuggestuebørn, har Det Økologiske Spisemærke; et statskontrolleret økologimærke for spisesteder. Det er en vækst på 20% siden sidste år. Spisemærket i enten guld (90-100% økologi), sølv (60-90% økologi) eller bronze (30-60% økologi), viser hvor stor en del økologisk råvarer, der anvendes på spisestedet. Udviklingen vidner om et stadigt fokus på anvendelsen af økologi hos institutionerne. Dagplejere kan ikke blive certificeret til Det Økologiske Spisemærke. Kvalitetsrapport for Børneområdet 2016 Kolding Kommune Side 24
Uddannelse De ansattes uddannelsesniveau er steget igen siden 2015, hvor de havde fået et markant løft siden 2014. Der nu er 129 ansatte med ét eller flere diplommoduler, voksende fra 118 i 2015. Antallet af kompetencepædagoger er også steget igen. Fra 220 i 2015 til 231 i 2016. Blandt lederne har 37 af 41 ledere på dagtilbudsområdet - svarende til 90% en ledelsesrelevant uddannelse. Dette er en lille stigning fra 2015, hvor andelen var 82%. Omvendt har 10% ingen ledelsesrelevant uddannelse, hvilket næsten er en halvering siden 2015, hvor andelen var 18%. Dagtilbudsledernes uddannelse i ledelse fremgår i tabel 5 herunder. Tabel 5: Ledere med ledelsesrelevant uddannelse Antal Procent af alle ledere 2015 2016 2015 2016 Ledere med diplom i ledelse 6 6 14 15 Ledere med anden længerevarende ledelsesrelevant uddannelse 19 19 43 46 Ledere med både diplom i ledelse og anden længerevarende ledelsesrelevant uddannelse 11 12 25 29 Ledere uden lederuddannelse 8 4 18 10 I alt 44 41 100 100 Kvalitetsrapport for Børneområdet 2016 Kolding Kommune Side 25