Kolding Kommune Børneområdet

Transkript

1 Kolding Kommune Børneområdet Kvalitetsrapport for Daginstitutionen Kernehuset 2017 Leder: Ragnhild Kienle 1

2 Data al børn total al børn i børnehave al børn i vuggestue/småbørnsgruppe al Børn i specialgruppe 0 0 Børnenes fordeling på børnelinealen al 1. Børn i optimal udvikling Børn med midlertidig udviklingsproblemer 4 3. Børn med risiko for udvikling af problemer af langvarig eller kronisk karakter 3 4a. Truede børn med væsentlig behov for særlig støtte 0 4b. Alvorligt truede børn med åbenbar risiko for varig skade 0 *Børnelinialen et praktisk og overskueligt redskab, der kan give det pædagogiske personale et vejledende skøn over barnets situation. Det bruges især hvis der er trivselsmæssige bekymringer. Barnet placeres i en kategori fra 1 til 4 hvor 4 er den mest bekymrende kategori. al 90,0 % 68 93,2% 5,7 % 3 4,1% 4,3 % 2 2,7% 0,0 % 0 0,0% 0,0 % 0 0,0% al underretninger 4 1 *En underretning er en skriftlig eller mundtlig underretning til Kommunens familierådgivning i tilfælde af bekymrende forhold omkring barnet. Sprogvurderinger al Total 46 Generel indsats 33 Fokuseret indsats 11 Særlig indsats 2 *Kommunen skal give 3-årige børn, der er optaget i et dagtilbud, en sprogvurdering, hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering. Sprogvurderingen kan føre til en opfølgende indsats, der kan variere i intensitet. Den særlige indsats er den mest intensive opfølgningsindsats. Den generelle indsats svarer til den almindelige indsats som alle børn oplever i daginstitutionen al 100 % % 71,7 % 40 80,0% 23,9 % 8 16,0% 4,3 % 2 4,0% 2

3 al al Skoleudsættelse al børn, der ville kunne starte i skolen i indeværende år (storebørnsgruppen) % al ansøgninger ,7% Hvor mange er bevilliget ,0% al der gør brug heraf ,0% al skoleudsættelser institutionen har anbefalet ,7% Personalets sygefravær i % 6,14 10,73 Kortidsfravær 2,67 3,3 Langtidsfravær 3,47 7,43 al studerende Lønnede studerende 2 2 Ulønnede studerende 1 1 PAU-elever 1 1 Har institutionen madordning for børnehavebørn? Nej Nej Økologimærke Sølv Sølv al personaletimer (ugentlig) Tim er al timer - Pædagoger 398 al timer - Pædagogmedhjælpere/Pau 105 Tim er 79,1 % ,3% 20,9 % ,7% Har lederen en fuld diplom i ledelse? Ja Ja Har lederen anden længerevarende ledelsesrelevant uddannelse? Ja Ja al ansatte med diplommoduler 1-5 modul 5 5 al kompetencepædagoger 4 4 Kompetencepædagoger; Natur Ja Ja Kompetencepædagoger; Sprog Ja Ja Kompetencepædagoger; Krop og bevægelse Ja Ja Kompetencepædagoger; Kultur og kulturelle udtryk Ja Ja Ansatte med anden længerevarende uddannelse fx Marte Meo, Motorikvejleder, Kunstpædagog mm. Ja Ja 3

4 Lederens kommentar til talmaterialet. Børnelinialen: Vi har som de tidligere år mange børn i kategori 1 på børnelinialen, idet vi ligger i et område, hvor der er mange ressourcer og få sociale problemer. Kategori 2 børn, er børn, som har midlertidige vanskeligheder, og som i en periode er i faldende trivsel, f.eks. på grund sygdom eller dødsfald i nærmeste familie. Børnene i kategori 3, er børn, som er sårbare og som i en periode har haft en ressource pædagog tilknyttet. Der har naturligvis været samtaler med familierne, guidning eller rådgivning. Vi bruger værktøjet børnelinialen 2-4 gange årligt, og iværksætter naturligvis initiativer ift. de børn der har problemer med at trives. Underretning: Vi har i 2017 lavet én underretning, hvor der har været bekymring ift. barnets trivsel. Familien har derefter bla. fået hjælp i form af Glade børn projektet. Sprogvurderinger: Vi har i 2017 kun haft få børn, som krævede særlig indsats ift. deres sprog. Vi har naturligvis benyttet talepædagogen som er tilknyttet institutionen. Har der været tvivl omkring et barns sprog, har vi rådført os med talepædagogen. Forældrene har også i enkelte tilfælde selv rettet henvendelse til talepædagogen, når de har været bekymrede omkring deres barns sproglige udvikling. Skoleudsættelser: De børn, som har fået skoleudsættelse, laver vi handleplaner på. Målet er, at de når niveauet, som kræves ved skolestart. De skoleudsatte er oftest børn født sidst på året. Sygefravær: Både vores korttidsfravær og langtidsfravær er desværre steget i Vores korte fravær skyldes almindelig sygdom i forbindelse med arbejdet med børn. Vi drøfter jævnligt fraværet i MED-udvalget, i et forsøg på at finde effektive løsningsforslag til at nedbringe fraværet. Kan vi gøre ting smartere eller anderledes, så vi undgår sygdom? I 2017 har vi arbejdet sammen en arbejdspsykolog fra Århus. Dette for at få sat fokus på og højnet arbejdsglæden i Kernehuset, når vi nu gennem det meste af 2017, har manglet en del af det faste personale pga. sygdom. Forløbet forventes afsluttet inden sommeren Det er klart, at megen fravær blandt det faste personale slider på de, der er tilbage. Ofte må vi lave om i arbejdsplaner og aktiviteter for at få dagen til at hænge sammen. Selvom vi er gode til at hjælpe hinanden på stuerne, også ved sygdom og anden fravær, er dette ikke altid nok. Det er derfor vigtigt at vi fortsat har fokus på de ansattes trivsel. 4

5 De vikarer, vi kan trække på, gør også et godt stykke arbejde, men kan naturligvis ikke altid erstatte en fast ansat pædagog. Studerende: Vi oplever desværre stadig, at de studerende, som kommer i praktik, er udfordrede på deres psyke. De har en del fravær, og mangler generelt robusthed. Retfærdigvis skal nævnes, at vi også har oplevet at få studerende ud, som virkelig er deres ansvar og opgaver bevidst. Udfordringerne ift. at dække timer ind, når der skal en pædagog/vejleder med på indkald, og til eksamen, har vi stadig. Vi har opfordret til, at der bliver startet en dialog f. eks. med UCsyd omkring problematikken med de studerende, og deres manglende robusthed/hvad der tynger dem i rygsækken. Det kan være problematisk, at skulle arbejde med mennesker, når man selv har en masse psykiske ting at tumle med. Madordning: Forældrebestyrelsen valgte ordningen fra. Der skal stemmes om ordningen igen i Økologi: Vi har det økologiske spisemærke i sølv. Vores køkken har i 2017 været bemandet med vikarer, idet den køkken ansvarlige var langtidssygemeldt. Vi har nu Koldings bedste køkken ansvarlige ansat, og hun har formået at holde fokus, således at vores sølvmærke godt kunne byttes ud med GULD. Vi overvejer om det er noget vi vil arbejde på, måske senere på året. Vores køkkenansvarlige sørger for indkøb af økologisk frugt og grønt til hele institutionen, og laver selv øko.regnskab. Personaletimer: Vi har på grund af faldende børnetal færre personaletimer end vi kunne ønske os. Vi oplever, at der opstår vanskeligheder ift. at kunne bemande alle stuer i vores åbningstid. Ligeledes oplever vi også, at der er personale, som får alene tid med børnene, da vi ikke har hænder nok. Vores institution er indrettet med en 1.sal, hvilket gør det vanskeligt at åbne op og få hjælp af nabo kollegaen. Derud over er stuerne for små til, at vi kan slå flere stuer sammen. Der kan ikke være flere end børn i grupperummene af gangen, da rummene er små. Institutionens bygning og indretning gør det vanskeligt at slå stuer sammen, så vi derved kunne hjælpe hinanden mere end vi allerede gør. Vi slår os sammen i ydertimerne hver dag. Selvom vi har faldende børnetal oplever vi heldigvis, at der kommer nye børn til institutionen, også nu, når vi sender børn i GLO til april. Men det betyder jo også, at der er brug for alle voksne til at skabe optimale rammer ift. udviklingen af børnene. Når vi i år sender en pædagog med i GLO, kan det betyde, at vi skal ansætte en vikar i Kernehuset, da vi får børn ind i de tomme pladser vi har fra 1. april og frem. Dette var ikke til at forudse, da vi lavede aftalen i efteråret om, at sende en pædagog med i GLO til primær skolen. Uddannelse: Vi vægter stadig uddannelse højt, og har i 2017 haft en pædagog på et diplom modul i inklusion, samt en pædagog med i et KRAP forløb. Desuden har en pædagog været på uddannelse i børneyoga. Vi arbejder fortsat med at blive bedre til vores job. Alle ansatte er desuden med i forløbet omkring LSP (læringsledelse), hvilket også betragtes som uddannelse. Vi har her to teamkoordinatorer med, som sammen med ledelsen har ansvaret for LSP forløbene. 5

6 Program for læringsledelse Baggrund for valg af kompetencepakke Vores data og analyse fra T1 gav et genkendeligt billede af Kernehusets stærke og mindre stærke sider. Det viste sig, at der i barn-barn relationen var potentiale for forbedring i arbejdet med børnenes indbyrdes relationer. Vi ved, at børnenes samspil med hinanden har betydning for deres udvikling, og at det er vigtigt, at de lærer at indgå i sociale relationer. Dette for bla. at modvirke mobning og anden uacceptabel adfærd. Da vi i forvejen arbejder med inklusion, er det nærliggende også at inddrage værktøjer derfra. Den valgte kompetencepakke Vi arbejder med kompetencepakken Social kompetence. Arbejdet med kompetencepakken Efter en dialog med vores ressourceperson, fandt vi frem til, at det hos os i Kernehuset gav mest mening, at vi arbejder sammen i en gruppe omkring modulerne. Dette fordi der er sygdom og anden fravær blandt personalet, hvilket gjorde, at det er svært at få en ordentlig og brugbar dialog i gang, idet grupperne naturligvis blev mindre pga. fraværet blandt det faste personale. Nu er vi samlet i en stor gruppe, og vi har heldigvis oplevet, at alle bidrager til diskussionen. Vi har gennemgået kompetencepakken social kompetence modul 1 og 2. Alle læser og forbereder sig ift. materialet. Teamkoordinatorerne skal (sammen med ledelsen) lave en ramme for det videre arbejde med modul 3 og 4, forår Forandring af den pædagogiske praksis Vi har endnu til gode at kunne måle en forandring i vores pædagogiske praksis. Dog har vi erfaret, at de ansatte indbyrdes er blevet bedre til at vende mønten og spørge hinanden til råds ift. arbejdet med børnenes sociale kompetencer. Når det handler om de sociale relationer blandt børnene, gør vi meget ud af, at der leges og knyttes venskaber på tværs i huset. Børnene bevæger sig mellem stuerne, således at der etableres nye legerelationer. Ligeledes er de voksne gode til at spotte, at bedste vennerne følges ad på ture ud af huset, og leger på tværs også når vi arbejder med læreplanerne. Udfordringer i arbejdet med kompetencepakken 6

7 Vi har trods en rammesætning haft rigtig svært ved at finde tiden til at gå i dybden med arbejdet omkring kompetencepakken. Har pga. megen fravær haft rigeligt i at holde gang i det daglige pædagogiske arbejde med børnene. Vi mangler ro til, at der kan planlægges og arbejdes mere involverende med de sociale kompetencer i Det planlægges at inkludere arbejdet med de sociale kompetencer i forhold til de klubber vi i forvejen arbejder i omkring læreplanstemaerne. Feed back Det var svært at komme i gang og se meningen med LSP. Vi arbejder i forvejen en del med at designe vore møder, så de bliver mere spændende og meningsfulde for de ansatte, ligeledes så de ansatte bliver mere aktivt deltagende på møderne. Her følte de ansatte pludselig, at de blev sat i bås og fik trukket nogle redskaber og metoder ned over sig, uden at de selv havde været involverede i rammesætningen og processen. Med valget af kompetencepakken er det som om, det giver lidt mere mening og nu kan pædagogerne se, at LSP er brugbart. Det tager dog tid at implementere værktøjerne. Vi skal øve os i, at blive bedre til at se tingene i en helhed, lidt mere holistisk ift. arbejdet med de sociale kompetencer. Det at arbejde med de sociale kompetencer er noget der sker dagligt og i mange forskellige sammenhænge. Ikke nødvendigvis noget der er skemasat ift. det udviklende arbejde med børnene. Vi har fået fin feedback fra ressourcepersonen. Det har været relevante tilbagemeldinger, og har i nogle tilfælde hjulpet gruppen til at se klarere på forløbet. Tilbagemeldingerne giver også af og til anledning til yderligere refleksion i gruppen. 7

8 Vision: Vi designer et børneliv som giver livsduelige børn Grundsyn: Via ansvarlighed, professionalisme og fælles fokus skaber vi sammen et dagtilbud, som gør en tydelig forskel for det enkelte barn Udviklingsmål Indsatser i 2017 Eksisterende strategier/politikker Børn Forældre Medarbejdere Dagtilbudsledelse Design/Innovation 1.KK vision Vi arbejder Forældrebestyrelsen Vi arbejder med Facilitetrer møder 2.Designstrategi som regel har fået en at gøre vores ud fra en 3.Rammer for pæd. ud fra gennemgang af møder designtænkning. læreplaner børnenes ledelsens LSP spændende og perspektiv fremlæggelse. design Deltager i og inspirerede børnedesign på inddrager tværs dem i processerne ift. arbejdet i vore klubber. Tidlig indsats og 1.Plads til alle Der Forældrene er gode Endnu en Sætter det på inklusion store som små opfordres til at sørge for pædagog har dagsordenen ift. (Fælles strategi) til at lege indbyrdes taget et modul i møder og 2. Strategisk Plan på tværs af legeaftaler, og inklusion. forbedringer på Børneområdet stuerne, hjælper også med for Plads til alle samt til at at hente hinandens store som Små lave private børn. 3.Ramme for legeaftaler pædagogiske læreplaner 8

9 Forældreinddragelse Styrelsesvedtægten God daglig Inddragelse af Ok samarbejde Bestyrelsesmøder. inddragelse af den for dialog på forældrene når det med Dialoger med verden vi fungerer i forældrebestyrelser stuerne er relevant og giver omverdenen, forældrene med mening skole, GLO Brug af Nem Intra forældrene Rammesætning 1.Koldingmodellen Rammesætning ift. LSP Rammesætning af (ledelse) møder med Omstrukturering møder. 2.Designstrategi bestyrelsen ift. faldende LSP 3. Etc. børnetal Faldende børnetal. 9