PLANTEKONGRES 2013 RANDZONESAGERNE, VANDPLANSAGERNE, EFTERAFGRØDESAGERNE M.V. Partner, advokat (H) Håkun Djurhuus
RETSSAGERNE
DET STORE OVERBLIK OVER SAGS- KOMPLEKSET - STATUS Der verserer nu to retssager mod Staten anlagt af Landbrug & Fødevarer på vegne en række udvalgte landmænd: 1. Vandplansagen verserer som retssag ved Vestre Landsret Landbrug & Fødevarer har nedlagt påstand om, at vandplanerne tilsidesættes som ugyldige. I dette sagskompleks indgår tillige: Klage af 19. januar 2012 til Natur- og Miljøklagenævnet sagen blev afgjort til Landbrug & Fødevarers fordel den 6. december 2012. Samtlige 23 statslige danske vandplaner er tilsidesat som ugyldige.
DET STORE OVERBLIK OVER SAGS- KOMPLEKSET - STATUS Klage til Compliance Commitee (er stillet i bero og bortfalder muligvis) Klage til EU-kommissionen (stilles formentlig i bero på afventning af Statens reaktion på nævnsafgørelsen) Klage til Folketingets ombudsmand (behandles ikke længere, idet nævnsafgørelsen faldt ud til Landbrug & Fødevarers fordel).
DET STORE OVERBLIK OVER SAGS- KOMPLEKSET - STATUS 2. Den store ekspropriationssag mod Den Danske Stat randzoner, efterafgrøder, vandplaner og drikkevandsboringer verserer som retssag ved Østre Landsret. I dette sagskompleks sker der i øvrigt følgende: Der indgives for en sikkerheds skyld dispensationsansøgninger i samtlige sager for at undgå indsigelser om, at man blot kunne have søgt dispensation. Der er en risiko for, at myndighederne vil forsøge, at ødelægge retssagen ved at give dispensationer til sagsøgende landmænd. Landbrug & Fødevarer har en defensiv strategi overfor dette. Kammeradvokaten har på vegne af Den Danske Stat bedt om, at Kammeradvokatens svarskrift først afgives, når der foreligger afgørelser i dispensationsansøgningssagerne.
LANDBRUG & FØDEVARERS FØRSTE STORE SEJR I SAGSKOMPLEKSET Natur- og Miljøklagenævnets énstemmige afgørelse af 6. december 2012. Nævnet, inkl. to højesteretsdommere, tilsidesatte samtlige 23 statslige vandplaner som ugyldige fordi den korte frist for den supplerende høring er i strid med miljømålslovens 30. Blandt de indgivne klagesager var det Landbrug & Fødevarers klage af 19. januar 2012, der blev prøvet af Nævnet. Landbrug & Fødevarer vandt!! Alle andre klagesager er som følge heraf blevet afvist, idet der som bekendt nu foreligger en afgørelse, hvorefter vandplanerne ikke længere eksisterer.
KONSEKVENSERNE AF NATUR- OG MILJØKLAGE- NÆVNETS AFGØRELSE 1. Politisk/erhvervspolitisk: Nu tager man endelig landbrugets indsigelser alvorligt. 2. Juridiske konsekvenser: Traktatbrud implementeringsfrist. De kommunale handleplaner falder bort arbejdet stilles i bero. Ministeren har forpligtet sig til at sikre, at der sker en fornyet gennemgang af bl.a. klassificeringerne af ca. 22.000 km danske vandløb. Falder randzoneloven nu automatisk bort? Desværre er svaret: Nej. Hvad sker der med retssagen ved Vestre Landsret? Det afklares antageligt i løbet af januar måned 2013. Der er 3 muligheder: 1) Staten tager bekræftende til genmæle, 2) Staten begærer retssagen afvist, da der ikke længere er retlig interesse i at føre den, eller 3) retssagen stilles i bero indtil der foreligger nye vandplaner, der herefter fremlægges og prøves i forbindelse med den allerede verserende sag.
KONSEKVENSERNE AF NATUR- OG MILJØKLAGE- NÆVNETS AFGØRELSE 2. Juridiske konsekvenser: Traktatbrud implementeringsfrist (fortsat) Hvad er konsekvenserne for de mange minimalstævningssager? Vil de nye vandplaner, som Naturstyrelsen udarbejder, skulle gennemgå det lange høringsforløb (6 måneder + 8 uger), eller kan man blot gennemføre en ny supplerende høring, denne gang med en høringsfrist på 8 uger? Kan ministeren blot skubbe ansvaret over på kommunerne? Har kommunerne overhovedet hjemmel til selv at foretage klassificeringer m.v.? Hvad kommer der til at ske? Sender ministeren blot de samme vandplaner, eventuelt med nogle smårettelser, i fornyet høring i 8 uger, hvorefter vi er lige vidt? Hvad gør Landbrug & Fødevarer, hvis dette sker?
LANDBRUG & FØDEVARERS HOVEDARGUMENTER I VANDPLANSAGERNE 1. Århus Konventionen 2. Embedsværket har uden demokratisk mandat overimplementeret vandrammedirektivet og for så vidt også miljømålsloven 3. Der mangler proportionalitet 4. Der er ikke foretaget konsekvensanalyser
RANDZONESTÆVNINGEN
DEN STORE EKSPROPRIATIONSSAG Sagen verserer ved Østre Landsret. Der er tale om vel nok den største og mest principielle ekspropriationssag indenfor de seneste 30 år. Sagen vækker enorm interesse i juristkredse. De danske domstole skal for første gang tage stilling til ikke blot ekspropriationsreglerne i grundlovens 73, men tillige ejendomsretsbeskyttelsesreglerne i den europæiske unions charter og protokoltillægget til den europæiske menneskerettighedskonvention. Den kumulative effektiv skal vurderes. Kammeradvokaten og 5%-grænsen Syn og skøn under retssagen Sagen vil givetvis blive ført hele vejen til Højesteret Sagen vil vare flere år
FREMADRETTET: Hovedargumenterne er: Lovgrundlaget, herunder randzoneloven er et ekspropriativt indgreb. Betingelserne for at gennemføre ekspropriation er ikke opfyldt. Hvis der vurderes at være tale om ekspropriation, og hvis betingelserne vurderes at være opfyldt, kræves der fuld erstatning (samlet estimat 7,5 milliarder)
Landets to eneste professorer i miljøret vurderer ligesom Bech- Bruun at der er god udsigt til at vinde en sådan retssag, der dog vil blive langvarig, og formentligt først vil blive endeligt afgjort af Højesteret.
KONTAKT OFFENTLIG VIRKSOMHED Håkun Djurhuus Partner, advokat (H) København T +45 72 27 33 44 M +45 25 26 33 44 E djur@bechbruun.com
www.bechbruun.com København Langelinie Allé 35 2100 København Ø T +45 72270000 Aarhus Frue Kirkeplads 4 8100 Aarhus C F +45 72270027 Shanghai 83 Loushanguan Road, suite 2630, 26/F Shanghai E info@bechbruun.com