Referat af generalforsamling torsdag den 26. oktober 2017 Kl i Ørting Hallen.

Relaterede dokumenter
Referat af generalforsamling onsdag den 20. november 2013 Kl i Falling Forsamlingshus.

ÅRSRAPPORT 2013/14. Ørum Varmeværk A.m.b.a. Bøgevej 5-7, Ørum 8830 Tjele. CVR nr (52. regnskabsår)

ÅRSRAPPORT 2015/16. Ørum Varmeværk A.m.b.a. Bøgevej 5-7, Ørum 8830 Tjele. CVR nr (54. regnskabsår)

EGTVED VARMEVÆRK A.m.b.A. Årsrapport for tiden 1. oktober 2008 til 30. september Årsrapport 2008/2009

ÅRSRAPPORT 2014/15. Ørum Varmeværk A.m.b.a. Bøgevej 5-7, Ørum 8830 Tjele. CVR nr (53. regnskabsår)

Hvalpsund Kraftvarmeværk. Generalforsamling. den 11. oktober 2006

Generalforsamling i Skovlund Varmeværk onsdag, den 14. juni 2006.

REFERAT FRA ORDINÆR GENERALFORSAMLING onsdag, den 10. april 2019

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling

Skuldelev Energiselskab A.M.B.A Side 1 af 5

BRAMMING GYMNASTIK- & IDRÆTSEFTERSKOLE

Ulbjerg Kraftvarme 29. sep. 2015

EGTVED VARMEVÆRK A.m.b.A. for tiden 1. oktober 2007 til 30. september Årsrapport 2007/2008

Skuldelev Energiselskab A.M.B.A Side 1 af 6

BRAMMING GYMNASTIK- & IDRÆTSEFTERSKOLE

5. Forslag fra bestyrelsen, herunder fremlæggelse af evt. investeringsplaner for kommende år

Mølholm Varmeværk. REFERAT FRA ORDINÆR GENERALFORSAMLING Afholdt onsdag den 8. okt kl

Oplæg til Bestyrelsens forslag.

Der var fremmødt 20 andelshavere incl. bestyrelse, medarbejdere og revisor.

Referat fra ordinær generalforsamling den inkl. formandens beretning

EGTVED VARMEVÆRK A.m.b.A. Årsrapport for tiden 1. oktober 2009 til 30. september Årsrapport 2009/2010

BRAMMING GYMNASTIK- & IDRÆTSEFTERSKOLE

Generalforsamling Velkommen

Jelling Varmeværk a.m.b.a. Årsregnskab 2017/ regnskabsår

Bestyrelsens beretning for det forløbne regnskabsår

Generalforsamling Velkommen

Velkommen til generalforsamling i Brædstrup Fjernvarme 10. april 2019

Referat. Generalforsamling

Velkommen til Generalforsamling i Aabybro Fjernvarmeværk A.m.b.A. Torsdag d. 22. august 2013

Værum-Ørum Kraftvarmeværk AMBA CVR-NR Regnskabssammendrag af Årsrapporten 2016/17

Gylling-Ørting-Falling Kraftvarmeværk A.m.b.A Persievej 5 Ørting 8300 Odder. Årsrapport for 2015/16 (22. regnskabsår)

VELKOMMEN TIL 55. GENERALFORSAMLING

Jelling Varmeværk a.m.b.a. Årsregnskab 2014/ regnskabsår

Skuldelev Energiselskab A.M.B.A Side 1 af 7 Referat fra generalforsamlingen i Skuldelev Energi A.M.B.A. 29. september 2011

I/S Odder Vandværk. Referat. Generalforsamling

Slagslunde Fjernvarme A.m.b.a. Generalforsamling Velkommen til Slagslunde Fjernvarme A.m.b.a. Generalforsamling 2015

Velkommen til Generalforsamling 2014 Lystrup Fjernvarme A.m.b.A. 11. juni 2014

RINGE FJERNVARMESELSKAB AMBA. Generalforsamling 2017 Driftsåret 2016

18DO UDDRAG AF ÅRSRAPPORT FOR ANS KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. FOR TIDEN 1. JUNI MAJ REGNSKABSÅR CVR-NR

I/S Odder Vandværk. Referat. Generalforsamling

Jelling Varmeværk a.m.b.a. Årsregnskab 2012/ regnskabsår

Bestyrelsens beretning for det forløbne regnskabsår

Referat af ordinær generalforsamling i Gråsten Fjernvarme A.m.b.A afholdt onsdag den 22. april 2015 kl i Ahlmannsparken, 6300 Gråsten

I/S Odder Vandværk. Referat. Generalforsamling

Jelling Varmeværk a.m.b.a. Årsregnskab 2013/ regnskabsår

Hyllested Vandværk I/S

59. ordinære eeneralforsamline Torsdae den 20. september 2018, kl på Arena Assens.

Velkommen til Generalforsamling i Aabybro Fjernvarmeværk A.m.b.A. Torsdag d. 27. august 2015

Græsted Fjernvarme A.M.B.A.

Hovedaktiviteter Udviklingen i aktiviteter og økonomiske forhold Efterfølgende begivenheder Den forventede udvikling

Beretningen blev taget til generalforsamlingens efterretning.

HUNDESTED VARMEVÆRK A.m.b.a. Resultatopgørelse for tiden 1/ / samt Status pr. 31. maj Resultatbudget for tiden 1/ /5-2009

Referat af Hundested Varmeværks. ordinære generalforsamling. den 3/9-2018

GENERALFORSAMLING 24. SEPTEMBER 2013 KL. 19 PÅ HOLEBY KRO. DAGSORDEN

Velkommen til Generalforsamling i Aabybro Fjernvarmeværk A.m.b.A. Onsdag d. 23. august 2017

Ordinær generalforsamling afholdt tirsdag den 20. april 2016 kl i Fritidscenteret, Søvej, 5750 Ringe

Dagsorden 2. Beretning for det forløbne regnskabsår

Referat. Generalforsamling

EGTVED VARMEVÆRK A.m.b.A.

Ledelses beretning for Velkommen til den årlige generalforsamling i Stoholm Fjernvarme. Der er sket en rokering i bestyrelsen pga.

Referat: Ordinær generalforsamling afholdt den 27. september 2016 kl Danhostel Blåvandshuk, Oksbøl

Ledelses beretning for Velkommen til den årlige generalforsamling i Stoholm Fjernvarme. Hovedaktiviteter. Det er salg af EL og Varme.

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 18. september 2014, kl på Solrød Bibliotek, Solrød Center, 2680 Solrød Strand.

Ordinær Generalforsamling Grindsted Vandværk

Hyllested Vandværk I/S

HUNDSLUND-OLDRUP KRAFTVARMEVÆRK A.m.b.A. ÅRSRAPPORT FOR 2014/15 (21. regnskabsår)

Bestyrelsens beretning for

Andelsselskabet Nyskole Vandværk CVR-nr Resume af årsregnskab 2016

Ulbjerg Kraftvarme 29. sep. 2014

ÅRSRAPPORT 2016/17. Ørum Varmeværk A.m.b.a. Bøgevej 5-7, Ørum 8830 Tjele. Årsrapport. CVR nr (55. regnskabsår)

Velkommen til Generalforsamling 2015 Lystrup Fjernvarme A.m.b.A. 10. juni 2015

Andelsselskabet Systofte Nr. Ørslev Vandværk

Ordinær generalforsamling den 29. august 2017 kl i forsamlingshuset.

Referat af Tranbjerg Varmeværks ordinære generalforsamling afholdt den 26. september 2017, kl på Tranbjerg Kro.

HUNDSLUND-OLDRUP KRAFTVARMEVÆRK A.m.b.A. ÅRSRAPPORT FOR 2015/16 (22. regnskabsår)

STRANDBY VARMEVÆRK A.M.B.A. UDDRAG AF ÅRSRAPPORT SAMT DRIFTSBUDGET REGNSKABSÅR

5. Investeringsplan for kommende år. 6. Indkomne forslag fra andelshavere

Salg af det gamle værk. Det gamle værk er solgt, og grunden er erklæret forureningsfri.

Referat. Generalforsamling

Til: REGNSKABSSAMMENDRAG AF ÅRSRAPPORTEN FOR ANS KRAF1VARMEVÆRK A.M.B.A. FOR PERIODEN 1. JUNI

Referat af ordinær generalforsamling i Lystrup Fjernvarme A.m.b.A.

Andelsselskabet Vorup Vandværk

KARLSLUNDE BY s VANDVÆRK. c/o Vita Jøhnk Nylandsvej 58 D 2690 Karlslunde

Referat af ordinær generalforsamling i Lystrup Fjernvarme A.m.b.A. Mandag den 14. juni 2010 kl. 19:00, Cafeteriet Lystrup Hallen

Referat af ordinær generalforsamling. Grenaa & Anholt Vandforsyning A.m.b.A.

HUNDSLUND-OLDRUP KRAFTVARMEVÆRK A.m.b.A. ÅRSRAPPORT FOR 2013/14 (20. regnskabsår)

JERSLEV KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A.

Nyrup Vandværk a.m.b.a. (cvr-nr ) Nyrupvej 19D 4296 Nyrup. Årsregnskab 1. januar 2015 til 31. december 2015

Nysted Varmeværk A.m.b.a

Generalforsamling MVV

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 8. september 2016, kl på Solrød Bibliotek, Solrød Center, 2680 Solrød Strand.

Roslev Andels Vandværk

Der var fremmødt 16 andelshavere, plus bestyrelsen, revisor samt medarbejdere fra værket.

Velkommen Til Generalforsamling RVV a.m.b.a. 21. sept. 2016

Grundejerforeningen Rønneholtparken. Ordinær generalforsamling. Torsdag den 21. marts 2013 i Fælleshuset

STRANDBY VARMEVÆRK A.M. B.A. UDDRAG AF ÅRSRAPPORT SAMT DRIFTSBUDGET REGNSKABSÅR

Odder Varmeværk. Referat. Generalforsamling

RINGE FJERNVARMESELSKAB AMBA. Generalforsamling 2018 Driftsåret 2017

Velkommen. Generalforsamling Den 25. september 2018

Referat af generalforsamling - Fjernvarme Horsens A.m.b.a.

Transkript:

Referat af generalforsamling torsdag den 26. oktober 2017 Kl. 19.30 i Ørting Hallen. Generalforsamling afholdtes jf. dagsorden med fremmødte 16 forbrugere ex. bestyrelsen og revisor. 1. Valg af dirigent: Niels Rosenberg blev foreslået af bestyrelsen og valgt uden andre forslag og kunne konstatere varslet generalforsamling annonceret via Odder avis rettidigt jf. vedtægter. 2. Valg af stemmetæller: Asger og Jan, blev foreslået og valgt. 3. Bestyrelsens beretning for det forløbne drifts år fremlagt af John Nygaard Pedersen. Beretning 26/10-2017 for varme år 2016-17 Vores kraftvarmeværk har nu afsluttet det 22. drifts år. Og det er godt, som sædvanlig, at kunne sige, - at vi haft et år med en stabil og sikker varmeforsyning. Vi er pr. 30-06-2017: 475 andelshavere tilsluttet værket. Vi har i år solgt 8.345 MWh varme, mod 8.219 MWh sidste år. Vores motors produktion af el er nu er faldet til 217 MWh mod 562 MWh sidste år, hvor det også var meget lavt. For få år siden producerede vi faktisk omkring 12.000 MWh, så de meget store afgift stigninger på gas inden for en årrække, og et fald i afregningsprisen på vort salg af el, bla. fordi man politisk har valgt at favorisere vindmøller og solcellestrøm, det virker som en meget effektiv bremse på vores motor. Vores gaskedel som for indtil for få år siden kun var beregnet til nøddrift hvis motorerne svigtede, eller til at producere ekstra varme, når varmeforbruget var meget højt, har arbejdet rigtig meget det sidste år. Så det er godt at vores kedel anlæg efter en række ændringer står toptrimmet og effektiv med en god brænder, og på bygget røggasveksler. Og det er også godt, at selv om gasafgifterne vi betaler, stadig udgør en stor del af vores udgifter, så er selve gasprisen ret lav i denne tid. Det skyldes primært efterveerne af den økonomiske krise for nogle år siden, som sænkede hele verdens forbrug af energi, og det er altså ikke noget som vi f.eks. skal takke politikeren for at have gjort, for at tage speciel hensyn til os. Lidt lavere gaspris end forventet, samt god styring af økonomien og en effektiv gas-varme produktion gjorde, at vi i forrige varme år var endt med et overskud, som det var planen at vi skulle bruge i det seneste varme år. 1

Vi havde fået samlet 2,6 million op, og vi ville så forsøge at lave et tilsvarende underskud i seneste varme år, så vores regnskab kunne komme i nul igen. For det er sådan at vores varmeværk er jo ejet af os andelshavere, og det er underlagt det særlige hvile i sig selv princip i henhold til varmeforsyningsloven. Princippet medfører, at årets over- eller underdækning opgjort efter varmeforsyningsloven i forhold til opkrævede priser, skal opkræves eller tilbageføres til forbrugerne ved indregning i efterfølgende års priser. - Altså mere kort: overskud betales tilbage til forbrugerne, og underskud betales af forbrugerne. Det lykkedes ikke helt at lave en underdækning på kr. 2.600.000 men på en positiv måde. Vi ramte en underdækning på kr. 1.687.055, så vi har altså ca. 1 million for lidt i underskud, - eller man kan vel også kalde det en slags overskud. Underdækningen på ca. en million bliver indregnet i dette nye varme år, og det gør at selvom gaspriserne har været stigende, så er prisen på varme fastholdt på 55 øre pr kwh inkl. moms her i 2017-18. Ud over at vi har kunnet køre med (for os) ret lave varmepriser i to år, så har vi yderligere brugt vores noget stærkere økonomi til at få kappet en god del mere af de langfristede gældsforpligtelser vi har, og der ud over er vi oppe på at have hensat (altså opsparet) ca. 2 million kr. til investeringer, som skal hjælpe os med at holde vores varmepris nede i fremtiden. Vi har fået renoveret på de store vandfyldte tanke, så de er væsentlig bedre isoleret. Vi har kun et ganske begrænset vandtab fra ledningsnettet, og da alle vores tre byer blev opgravet i forbindelse med den store spilde- og regnvands separering, kunne vi da også konstatere at de varmerør der kom til syne, så ganske pæne ud. Og motoren er passende vedligeholdt, så vi kan opfylde de forpligtigelser der følger med for at få et grundbeløb for at den står driftsklar og til rådighed for produktion, når samfundet mangler el pga. at de ellers favoriserede vindmøller og solceller alligevel ikke kan producere der el som der er brug for. Så standen på både vores produktionsanlæg og vores ledningsnet er ganske fin og kunne vi regne med stabile gaspriser i årene fremover, og enten få grundbeløbet for at stå klar som backup, eller få lov at producere el på de vilkår vi oprindeligt blev lovet, så ville vi ude mærket kunne køre videre en god periode uden de store udgifter. Men sådan er situationen desværre ikke! Som oplyst i den information som blev udsendt til alle forbrugere i juni 2017, så mener vi at politikerne (igen) har ladt os i stikken. Vi har i årevis ventet på deres analyse af afgifter i energisektoren og en afklaring af, hvordan de fremover vil belaste os med afgifter og skatter. 2

Hvad er det som de vi have, at kraftvarmeværkerne skal satse på i fremtiden? Er det biomasse eller varmepumper, måske solvarme, - og kommer der højere eller lavere afgifter på gas, el og biomasse m.m.???. Og nu nærmer vi os stærkt januar 2019, hvor vi har fået oplyst at vi mister vi grundbeløbet til kraftvarmeværkets elproduktion. Det er både frækt og uanstændigt, at folketing og regering sætter mange tusinde varmekunder som os i denne situation. Vi er da også interesserede i at se samfundet udvikle sig, og vi vil også gerne medvirke ved at bruge andre måder end gas til opvarmning, hvis det er dét som der ønskes. Men det er temmelig forskellige løsninger, der skal vælges imellem, og det er ganske store investeringer at et lille værk som vores skal lave, så det tager altså mange år før sådan en investering kan betales tilbage. Og det er helt galt, hvis man kommer til at vælge den type løsning, som der efterfølgende politisk bliver enighed om skal ekstra beskattes. Og vi vil meget nødigt have gang i fejlinvesteringer, da det er vores alle sammens økonomi det i sidste ende drejer sig om. Bestyrelsen har igennem en længere periode arbejdet på at afklare hvilke ændringer der skal til for at sikre os en fortsat stabil - og billigst mulig varmeforsyning. Da vi for et år siden sidst havde generalforsamling, var vi i bestyrelsen alle af den overbevisning at NU kunne det da ikke tage meget længere før at der kom en politisk afklaring om hvad man vil med os, - og at vi også kunne komme videre med vores alternativ, nemlig en mulig sammenlægning med Odder Varmeværk. Politikeren er vi nok ved at have mistet tiltroen på at de kommer med nogle klare udmeldinger i tide. Så vi har forsat arbejdet med bredt at kigget videre på vores alternative muligheder til gas opvarmning. Og vi har søgt hjælp og støtte alle de steder vi har kunnet finde. Som også omtalt i juni informationen er vi f.eks. sammen med 24 andre værker i Midtjylland med i et projekt, hvor vi sammen med Region Midtjylland har søgt EU om tilskud til rådgivning i forbindelse med omstilling af varme produktion til fossilfri energi. EU godkendte vores ansøgning, og har bevilget 21,5 millioner kroner i støtte til de 25 varmeværker. I Odder Kommune er det kun Gylling-Ørting-Falling Kraftvarmeværk som deltager i projektet, og vi har ansøgt bredest muligt ved at formulere, at vi vil bruge tilskuddet til at vælge og forberede den bedste løsning, f.eks. bygge biomasseværk, samarbejde/fusion med naboværk, transmissionsledning til naboværk, varmepumpe eller solvarme. 3

Vi har også presset ret hårdt på Odder Varmeværk for at komme frem til en afklaring af, hvordan et samarbejde/fusion vil kunne laves og de økonomiske konsekvenser der vil blive. (Eller ikke en fusion, men overdragelse som det vist hedder når vores selskabsform er et A.m.b.A), Vi har jo prøvet til med Odder Varmeværk i flere år, og der har været en del bump på vejen som der skulle arbejdes med, før vi er kommet dertil hvor vi er i dag. Vi har været en del hæmmet af, at dels valgte Boulstrup-Hou Kraftvarmeværk at trække sig fra de fælles forhandlinger med Odder Varmeværk, da de ret langt inde i forhandlingerne endte med at mene at det ville være bedst for Boulstrup-Hou Kraftvarmeværk at forblive selvstændige. Og siden gik vores egne forhandlinger med Odder Varmeværk i stå en ret lang periode, hvor Odder Varmeværk gik igennem et direktør skifte. Men vi er i de seneste måneder kommet meget længere med Odder Varmeværk, - og ved at begge parter ser meget mere åbent på fordelene, og hjælpes ad med at finde løsninger, så begynder vi efterhånden at tro på, at dette kan blive er rigtig god løsning, både for vores forbrugere og for Odder Varmeværk. Vi er ikke så langt i forhandlingerne, at vi i denne beretning vil nævne nogle endelige beløb og konsekvenser for os ved at vælge Odder løsningen. Og vi er slet ikke så langt at vi under punktet forslag fra bestyrelsen kan bede jer tage stilling til, om I vil stemme for den løsning vi kan få sammen med Odder Varmeværk. Men vi vil under punktet Eventuelt fortælle lidt mere om forløbet og forventningerne med Odder Varmeværk, ligesom vi vil fortælle lidt om alternativerne. Og når vi senere forhåbentlig er kommet så langt, at der er noget konkret at tage stilling til, så agter vi at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling, så vi kan orientere om mulighederne, og i fællesskab vælge den løsning som vil være bedst for os. På vegne af bestyrelsen John N. Pedersen Dirigent spurgte, om der var spørgsmål eller kommentarer til beretningen? Spørgsmål: EU Projekt hvilken betydning har det? Svar: Det her EU Projekt er lavet for at vi slipper for fossilenergi. Det er rådgivningspenge og det vil afhjælpe projekteringsprocessen. Vi kan få op til 450.000 kr. Dirigent takkede for beretningen: og forespurgte om der var indvendinger mod at godkende beretning og det reviderede årsregnskab samlet? Det var ikke tilfældet og 4

man gik videre til pkt. 4 på dagsorden. Beretning blev godkendt af den samlede generalforsamling 4. Den reviderede årsrapport blev fremlagt til godkendelse og gennemgået ved revisor Henrik Rysgaard Christensen. Årets underdækning blev på kr. 980.203, hvor kr. 1.687.055 udgør årets underdækning i henhold til varmeforsyningsloven og fratrækkes saldo for overdækning hos forbrugerne. Balance 19.678.735 kr. Egenkapital 195.689 kr. Egenkapitalen modsvarer andelsbidrag fra forbrugere og er i overensstemmelse med lovgivning og regnskabspraksis. Lige som sidste år i regnskabet overføres dette beløb op i resultatopgørelsen lige under omsætning. De nye regler siger, at det bare er en periode forskydning og et varmeregnskab altid skal gå i nul. Pengene skal så at sige retur til forbrugerne. Nettoomsætning er faldet grundet lavere varmepris. Produktionsomkostninger er lavere end budgetteret grundet lavere gaspris. Dirigent spurgte om der var spørgsmål eller kommentarer til årsrapporten? Der var ingen spørgsmål til regnskabet. Dirigent spurgte om årsrapporten kunne godkendes? Årsrapport blev godkendt. 5. Budget for indeværende driftsår fremlagt og gennemgået ved Kasserer Jens Peter Petersen. DRIFTBUDGET 2017/2018 Varmeafgift, variabel 3.916.000 Varmeafgift, fast 2.370.000 Elsalg 100.000 Elprodukt.tilskud + Grundbeløb 2.785.000 Div. Indtægter 5.000 Renteindtægt 2.000 Nettoomsætning ialt 9.178.000 Forudbetalt af forbrugerne 988.000 Indtægter i alt 10.166.000 5

Gasforbrug 5.621.000 Elforbrug 110.000 Drift / Vedligehold motor 100.000 Drift og vedligehold ledningsnet 400.000 Drift og vedligehold øvrige anlæg 250.000 Personaleomk. 580.000 Administration 300.000 Afskrivninger 1.700.000 Indeksering 5.000 Renteudgifter 800.000 Energispareudgifter 300.000 Henlæggelse til produktionsanlæg 0 Udgifter i alt 10.166.000 Årets resultat 0 Dirigent spurgte om der var spørgsmål eller kommentarer til driftsbudget for 2017/18? Budgettet blev godkendt af den samlede generalforsamling. 6. Forslag fra bestyrelsen: Ingen forslag 7. Forslag fra andelshavere: Ingen forslag 8. Valg af bestyrelsesmedlemmer: Afgår: Jens Peter Petersen - accepterede genvalg og blev valgt uden andre forslag Afgår: Per Henriksen - accepterede genvalg og blev valgt uden andre forslag. Afgår: Lars Larsen - accepterede genvalg og blev valgt uden andre forslag. 9. Valg af suppleanter til bestyrelsen: Afgår: Niels Rosenberg - accepterede genvalg og blev valgt uden andre forslag. Afgår: Mick Eriksen - accepterede genvalg og blev valgt uden andre forslag. 10. Valg af revisor : 6

Christensen og Kjær blev foreslået og valgt. 11. Evt. John informeret omkring mulighederne for fremtidig sammenlægning og de alternativer som bestyrelsen havde se på. Niels Rosenberg siger, at han synes det var flot af bestyrelsen var kommet frem til denne løsning. Harry Bengtson synes vi skal gå med Odder Varme og vil være meget nervøs for en biomasseløsning. Spørgsmål: Hvor mange mulige forbrugere er der? Svar: Ca. 100 mere og de er indregnet i sammenlægningen. Vi har haft meget fokus på prisen, så nye forbrugere vil blive interesseret i Fjernvarmeløsningen. Spørgsmål: Niels Rosenberg spurgte hvor mange af de fremmødte ville Odder Løsningen Svar: Alle 15 ud af 16 stemte for at gå videre med Odder Løsningen. Jens Peter underholdte med Prissammenligningstal mellem olie og fjernvarme, hvilket stadig er en stor besparelse på ca. 4.500 kr. Generalforsamlingen afsluttes ved John Nygaard Pedersen. Lars D. Larsen. Niels Rosenberg. 7